Bornholms dysser og jættestuer - Bornholms Historiske Samfund

KLAUSE!AEsEN 

hs a. 'D)'.ca. I I M!*std zcd Ama|{ GaÆeanFaham 08tær,hcktpn. 

\P. V Globlotut. 

190

BORNHOLMS DYSSER OG JÆTTESTUER 

Bornholm er nok den del af Danmark, hvis oldtidshistorie flest gange er 

skildret i hteraruren. Klassisk er amrmånd E. Vedels oversiet over 

"Bornhotms 

Oldndsm,nder og OldsaBer. f lss6 og hrnr anikel iier(e tids\krii' 

om "Bornholms Oldtid., 1907. Også de efrerfølgendc generationeraf arkæologer 

hrskrevet oversigter; senest Ole Klindt-Jensen, C.J. Beck€r os L. 

Pedersen. Hovedvægten i de eksisrerende oversisrer er naturligrlagt på jernalderen 

med dens mange, ofte rige fund.rForud herfor gik adskillige årtu, 

sinder, som ogsåhar sat sig spor i landskabet. 

Mest mårkanr e. her storstensgravene - dysserne og iærresruern€ fra en 

tidlig del af yngr€ slenålder. 

Yngre stenalder, eller bondesrenalderen, er betegnehen for perioden efrer 

åt aserbruget €r kommer ril landet, og inden bronzen bliver almindelig. Sådan 

blev den defineret afJ.J.A. Worsaaeå erede i 18 59, og denne definirion 

bruges stadig.':l absoluite årstal (kal;brerede Kulstof 1a darerirser), d€kker 

den tiden{ra ca4.200 f. Kr. til c.1.8oo f. Kr. ellerca 2.500 år. 

Som udgangspunkt tor en beskrivehe afdatidens kuhurforhold skal her 

fremlægges et af Bornholms j€rtesru€fund. 

Jattexuen, H alle bøndsh øj. 

"Hallebrøndshøj. lisser på Frennesårds iorde i lbsker, cr 3,5 km syd for 

Svaneke. Den er anl:gt på nordsiden af et jævnt faldende platau, hverken 

særlig højt eller særlig Lvt. Undergmnden på stedet er ler, og på høien ses i 

dagenkr agtigbevoksning.Derhartidligereværetadskilligeandregravhø 

je i n€rheden, men diss€ er alle sløjfer i forrige århundrede. 

Gravhøien er rund, ca 16 m i dimetcr og i dag ca 1,7m høj. ved høloded 

ses endnu tre kanmten, men oprindeligr Lar der sikkerr været en randsrenskæde 

helevejen rundtomhøjen. De bevarede randsten er godt 1/2 n høie. 

I højens sydøstlige del ligger en noget{orstyrretjættesrue. Det er er afsro, 

re sten bygget gravanlæg. Der besdråf€rgravkammerog en gang, hvis længderetrins 

står vinkelrer på kammerets, og som oprindeligt forbadt dere 

med højfoden. 

Kammeret er NNØ-SSV ori€nt€ret, der hcr uregelmæssig rektangulær 

175

KLAUS EBBESEN 

"'1;'i,lri:,,,, 

Fis. 1. Jæ est"en' HaLLebtøndshøj" ?eA FftnAeså .. GrLndPIan os peqehtit 

tegn;ng. (A. P. Madsen del.188t). 

176

BORNHOLMS DYSSER OG JÆTTESTT'ER 

grundpln, er ce 4,1 m l.ngr, ca 1,9 m br€dr os ca 1,6-1,9 m hø,r. Dets g.undåreal 

er såled€s godr 8 m, (fig. t ). Det cr danner åf ialt I I store sidesto, alle 

svære grannblokke. Der ses firepåhver langside, toisydenden og en i nordenden. 

De er stillet ned en flad side indad mod kammeret oe hætder lidt 

indadr et arknektonisk trrk. som oprindeligr barøget kammerits stabititet. 

Mellem sidestcncne er stablet flade fliser i det, som kaldes tørmurskonstmktlon.I 

detnordlige hjørne ses endvidere en høj, smalsrenplade, som erindsat 

forneden mellem sidestenene. Dermed er væggene blever lukket, så jorden 

fra højenikke kuone sLridc ind i kanmerct. Oprindeligt har grevkamrnerets 

loft værer dannet :f store stenblol,ke. Heraf er kun 6lr rilbase i nord€nden. 

Den er sunket delvis ind i kammeret (fig.2). 

Midt i gråvkmmerers østvæg find€s €n 0,6 m bred indgångsåbning, og 

herfra går o gang mod ØSø. Opriodefigrtrden så€t helt til randsænskæd€n, 

men kun den itrdersre del er bevarct. Den er nu ca 2,9 m lång og0,8-0,9 

m bred. Der er bevaret to sidesren i hver side, ca 1,0 m høje ogdermed noget 

lav€re end kammer€ts sidesten. I nordvæggen ses inde ved kamrneret en 

kernsren, som er trukket lidt fren. Yderst i den bevarede del ligger endvidere 

i gulveren rærskelsten. Over gangens indredelliggerenstordæksten, med 

en glat side nedad og skåltegn påoversiden.r 

cenereh må matr sige, åt d€tte dlag er en rypisk repræsentant for dc 

bo.nholrnske ir$csruer. 

Jættestuen undesøgtes så vidt vides første gang i begyndelsen af t soo+allet 

af løitnant J. Jansen..I 1820 indc€ndte ho der fundne til "Oldsagskomnissionen" 

i Køb€nhavn. Det dreier sig o'n seLs sølvmønter fra sen vikingetid, 

d€le den ,stenhåmmer, som hår v€rer meger smuk., en delfragmenterede 

ravperl€r ogen såkaldrutilhugger flinrpil.a Desvarreerintetherafbevaret 

i dag og d€. synes €i heller ar foreligge nogen skri{tlig råppoft fn Jansen 

I 1 8 8a bl€v der isen gravet i jærtestuen, denne gang af lærer J.Å. Jørgensen. 

Midt i kammeret stod da et cgetræ, som sandsynligris ervokset op iJansens 

plyndringshul. Der fælded€s og dtreftcr gik det Esk ned.d gennem gnvfylden. 

Der øverste jordlag var stcrk btandct med sten, og her fandtes hverken 

oldsager eller ligrester. De fremkon {ørst i det ca 0,6 m rykke bundlag. Fundene 

udgjordes hovedsagligtaf ravperler. Delåsprcdt overhelekamergulvet, 

i støst åntål lige over deae. LæraJørgensen Ionæller om ca 2OO ravperler, 

hvoraf mange dog gik itu ved optagelsen. Det bevarede antal ravperter 

fra jæaestuen bekræfteri hverr fald den sidste iagtragelse.I Lernmeret fand- 

177

KI AU5 EBBESEN 

!i ttqtu."t 

t:tt. ) Ja,c.t.kn .H:ll,,b,::d rc,. ,,1 r,atdegå,d. \,it 

Epnr,n t),a,nFa8 

[drg (A t' Madted.let. I4u\). 

178


tes også er skifferh€ngesmykke, ro lerk.r, sam! tre hele og €n fnsm€nterer 

flintøkse. De lå spredr i kammerets bundlas, ca 0,3 n overbundeni den ene 

indenfor gangåbningen (fig. l-a). Spredt i fylden fremkom endvidere ca en 

halv snes flækker, efter lær€r Jørgedsens oplysninger havde de ro tilhugning 

som flæLLeredskaber. 

De gravl:gte selv var næsten helt forsvundet. Dogfremkomibundl:geren 

mennesketand, Iigesom der hist og her i:gtroges stumper af r:brændte menneskeknogler. 

I de midtersre jordlåg fandres endvidere små spredtliggende 

brændte hnoglestumper. 

Gangen var liun delvis jordfyldt ved lærerJørgensens undersøgelse. Den 

udgrav€d€s, men ud€n r€suhåt. Derimod und€rsøgte Jørgensen hverken hø 

tetr eller området foran indgangen. Der er derfor uvist om herfindes sekundære 

grave og udrømings- oglcllcr offerlag. 

Jznestuen er sandsynligvh opført i begyndelsen af mellemneolitiL dd. 

Ing€n åf de fundtre sr.vgaver stammer dog fra denn. rid. Der ene terkar, er 

fornodet hangekar (fig. 4, øverst), cr ornamenrerer i den nedenfor de6nerede 

Gillh

o. 

lo OO 

KLAUSEBBESEN 

t'.r t4rtttrit -rG'/"- 

.6o'atutNl 

t Jtr"' r"1' 

Fig. 3. GtuI,sdoq"e fta jattest eft,Hd ebnrd.støj- øed FfthdesAi^ (A. P. 

180 

rg|E 

e? 

{-


Flintøkseme tilhører alle den tyndbladede, ryknakkcde form. Dc har 

sandsynligvis alle været skæftet som wærøkser og anvendt ved det finere 

tømmerarbejde. Den slags økser dukker op første gugved midten afjzttestuedden 

og brugcs dere{rer ril ind i dolktid€n. Det €r svæn at skehe de forskellige 

perioders økser fm hinanden.s Dct må alene ske ved analyse af tilhusninsen 

os -slibninsen. To af de i Hallebrøndshøj fundne øksersyncs rt 

tilhør€ den s€ne jættestuetid ({ig. 5, de ydersle). Et æg{ragment afen tredje 

økse stanmer sandsynligvh fra stridsøksetiden, nens den fjerde økse ikke 

Det sidsre srykke, som sLal omtales, er et ovalt hængesmyhke af skiffer. 

Det tilhører senneolitisk tid rdolktiden). 

Bedømt efterdei ånlægget fundne genstande synes 

"Hallcbrøndshøi. således 

anvendt dl genragne grrvhggelser ikke alene i mellemneolitisk tid, 

Inen også i deto efrerfølgende afsnit a{yngre stenalder. Skålgrubemepågangens 

dæksten antyder, at der også har været aktivitetpå stedet i bronzealderen. 

Endeliger i historisk tid n€dgråvet en samlinsmøntcri izttertuen cller 

høien. Srndsynligvis erdar.le om €n skat, heng€mt i ufr€dstid. 

Romholms dTsser og jettestuer 

r. anlæggene. 

Hallebrøndshøj cr en såkaldt meg.lit- eller stontenss..v. Karukteristisk 

for disse :nlæg, som kendes i tusindvis fra Sydskandinavien, er, at de hclt cller 

delvis er bygget af storesten, De erendvidere alle opført i løbet afnogle 

få århundreder i slutningen af dyssetiden og begyndelsen af jættestuetiden 

ffNC-MNl) eller ca 3.s00 l.@0 f.v.t. 

På Bornholm er registreret iah 17 sikre megalitgråve.6 De ligger alle i de 

kystnære egne oghovedsaglig i øens sydøstligedel (fig.6). Afstanden til lavetkan 

væ.egånske kon, og ikke sjældent ligger der, som iStenseby, to anlæg 

mcd indbyrdes lille afstand. Den toposr.fiske plecedng svrer genercL 

til de sydskåndiDåviske negalngrave, dog finder man både i Skåne og på 

Sjæ)land mange megalitgrave ved de indre ferskvåndssyst€mer. På Bornholm 

har man undgåct højlyngen ogistedet foretrukket de frugtbrre egne i 

syd. Man måforestille sig, at dette osså afspejle. boscnelsesmønstr*. Mm 

Lar i sarliggrad s!ået signed i den kystnære zone med dcns rigevariation af 

økologiske muligheder for et samfund. hvis ernxringsstratesi var mcget 

bredt ånlagt. 

Oplysningemc om to af ankggene er så dårlige, at deblotkenbestemmes 

som megalngnve. Tre andrekan med sikkerhed opfattes som dysserfradys- 

l8l

i* 

rda/r,--"r.r 

KLAUSEBBESEN 

1ÅrJ, 

r - a. Jt, r

BORNHOLMS DYSSER 

OG JÆTTESTUER 

ri#gc 

åffi 

F;s. t. Raepabme os Jl;btøhseae ftu jæxe't'en ,H aÅebrønd,bøj. øed hdnde 

eå/d. (Bomholn' M"e,hs fato). 

183

LAUS EBBESEN 

Fis.6. Udb,edel'en ald. bodholn'ke dt$ct øs jættenuer' 

184 

X Ubest. storstensgrav 

O Jærtestuer 

r Langdysser

BORNHOLMS DYSSER OG JÆTTE5TUER 

setidens slurning. D€r€ri alle tilfælde taleomlanghøje, de to i hvertfatd Ø- 

V-orienteret. Dimensioneme er r€t forskellige: 15-ll m lange,5t7 m br€d€ 

og 2-3 m bøie, men devaralleforstyrret. Ved foden afdem allesås mndsten, 

indtil2 m høj€. Som der er almindeligt ! de tidligere langdysser iagaoges ide 

to, midii højen, måndslange, kisteformede gravkamre. Der var begge steder 

tre sten dlbage, som viste, at 1ængderetningen gik på tværs afhøjen. Gulvet 

i det ene var dannet af glarte sandsstenflader. Oprindeligt h:r disse gravanl:g 

kun været beregnet {or en enkeh gravlæggelse. Det samme er tilfældet 

for en logdysse ved "Væegård", Åker.I dens østende liggeret2,0 m tangt 

os 1,0 m højr dyssekammermed samme rernins som højen og bygget afs sidesten 

og €n dækst€n. Der er i øst lukk€t åfen o,7m højdørsten. Dyssekammeret 

er imidlertid ikke d€t enesæ i højen. I vesrenden ses en jættestue, hvis 

kammer lisserpå tværs afhøjen (fig. 7c). D€n hd sndsynligvis hafrindgang 

fa højens vestende og repræsentereren senere tilbygning. Sådanne om- og 

rilbysninser €r i Sydskodinåvien meger ålmindelige for rnegahsmvenes 

vedkornnende, men kun sporadisk behaodlet i litteraturen., 

Langt hovedp:rten a{ Bornholms megahgrave er jæaestuer, opførr ved 

jættestuetidens srarr (i MN I). Med det sekundære anlæg i højen ved Vesegård 

kendes ialt 12. Som Hallebrøndshøj ligger alle deøvrigei rundhøje, de 

fleste 10-20 m i diam€terog 1-3 m høie. Kun siældent erderiaStragetbevarede 

rmdsten ved højfoden. Generek gælder, ar netop højene meget ofte er 

ombysset i oldtiden, speciek i bronzealder€n og i de fleste tilfælde fremræder 

de i dag som rene ruiner. t modseminsiil forholdene på sjælland er 

hovedparten af de bornholmske jærrestuer placer€r i trøjens østlige del. Dc 

består af et gravkammer og en gang, som oprindeligt ergået hetrud til højfoden, 

hvor der formen ig i alle tilfalde har været randstenskæde. 

Gravkmrenc er med undtagelse afArnager jættestu€n (fis. 7b) all€ orienreret 

N-S. Br€dd€n fisser m€llem 1,5 og 2,0 m, mens længden varierer fra 

godt tredl små seks meter. Grundarealet er således 5,10 rn'z, med 

"Lundestenen(, 

Nylårsker, som den største (fig. 7a os 8). Dens gulvareål er ca 11 m2. 

Generelt er de bornholmskejærlesruer således meget små. De harsom oftest 

uregelmæssig rekrangulær grundphn, på nogle få er den ovål og i ,Sillehøj", 

Knanegård, trapezformer. Det er er tr.k, som forbinder denne jætrestue 

med en række andrc anlægomkringØstersøen.8 Kamrene er gerne lidtunder 

rnåndshøjde, cå 1,5-1,7 m høie. 

Væggene er dann€r af store granitblokke, som er sti et på højkant med en 

gl.r side mod kåmmerel Deterstore moræneblokke, og i 6r rilfælde hår det 

kunne fasalås, at byggematerialet er hentet ca 5 Lm fra stedet. Det mindste 

185

it 

,l 

_*i t 

KLAUS EBBESEN 

FiC. 7. Gr"dphh afd) jdttest*ea , Land.estetene", TomeCård; b) ,Dr$en. Lt. 

M7regård, Amdger; ) dysekanner og jatteaae ; iatgb"i*a il"iiÅ,-,tt", 

186


kammer er dånnet af 7 sidesten, de øvrige af 10 14 sten. Herimellem er så 

stabl€t tørmurskoDslrukrioner af sandstensfliser eller andre flade sten. De 

har lukkct væggene, så vand og højfyld ikke kunne trænge ind. Lofter har 

også værer daddet afsrore sren,2-4, også de med €n glatside nedad, ogmed 

indstukne mindre sten. Det er sandsynligr, at den oprindelige høj kun har 

nåer til dckstenenes overkant. Gulvene har vzret lagt af rullesren eller 

Indgangsåbningen, som er ca 0,6 m bred, {indes næsten altid midt på den 

østlige langside. Herfra udgår en gang, gerne modøst. De er idag negetøde 

lagte, men har oprindeligt værer hele små srykker stenårkirektur. Siderneer 

dannet af stenblokke, sandsynligvis noget lavere end kammerstenene. Dog 

synes gangenes højde at øges fra randstenene og ind mod kammeret. Også 

over gangen har ligget sten som loft og i et par anlæg er også herset tørmur 

skonstruktion, i 6r dlfæld€ bundbrolægning. Bredden er cå 0,5-0,7 m, høiden 

0,5-1,5 m, mens de oprindelige længderlkke kan måles. 

I fem jænestuegange er registreret dørkonstruktioner. Mest illustrativt er 

herArnager-jættestuens gåns(fig. 9).Derliggervedka'nmermundingenen 

flad tærskelsten på wærs af gangen. Længere ude ses i væggene med ca 1 m 

mellemmm to sæt karmsten og mellem dem på gangbunden tærskelsten. 

Hele arrangementeterrnegetfint dånn€togvidnerom, åtderogsåi delaendes 

huse har varet dønzrskler, lame og døre. I "Lundestenen" os 

"Sille 

høi" og også bevåretto sætkarnsren, iden en tillige en fl:d dørsten som lukke.I 

andre anlægses kun€rsætkarmsten eller blot en tærskelsten, son i Hal 

lebrøndshøj. 

b. Anlæggenes brug. 

Jættestuernc ersom nævnt bygget indenfor6n eller nogle få generationer 

omkring 3.200 f. v.t. D€ er anlagt som kombinera grav- og offerplads, og 

gravkamerene anvendæs til begravelser de følgende mere €nd | 000 år. N€rop 

derfor erdet forbundet med srcre kildekririsLeproblemer at klerlægge deres 

brug. De enkelæ gravlæggelser er ikke holdt:dskilt men gravgaverne fr: der 

ånusind-årige brugliggermeltemhinanden.Isenneolirhkddvarderend 

dere skik at smide det ældre gravgods ud afkammeret, når nye døde blev begravet. 

Det cr siledes væk i dag. Det samme gælder tingene af forgængeligt 

Også de dødc selv er forsvunder Den kalkfanige jord har gjon, ar der kun 

undtagclsesvis er funda mere end knoglestumper. Materi:let kan derfor 

ikke behandles antropologisk. Bedømmelsen af megaljtgrav€nes brug må 

t87

KLAUSEBBESEN 

FiE. e. Bomholn


derfor ske alene ud fra de gravg:ver, som ved undersøgelserne er fundet i anlæggene. 

Det giver kun det mindst mulige antaJ gravlæggelser., 

Det er uden videre klart, at efter bygningen benyttes anlæggene til gravlæggelse 

i den første og mellemste delaf jættesstuetiden. De to lerkar i Hallebrøndshø1, 

hvoraf det ene er ornamenteret i Gillhiig- stil, tilhører denne 

rid. Det samme er tilfældet for ialt syv andre lerkar, som ertundet ide born 

holmske jættestuer. Det ene er en fodskåI, ornamenteret i Lackalåneastil 

'tig. 

lO,l), men resren er ornamenreret i den senere Gillhdgsril. Det er en 

skå.I, et rervægger bæg€r samt fire hængekar. Med de ro fra HållebrønshøJ 

bliver hængekårrene dermed den dominerende lcrkarform i de bornholmske 

jættestuer.r0 Forklaringen herpå ligger i gravskikken, hvor den tradnion at 

medgive de døde et drikkebager var almindeligpå Bornholm netop i midten 

åf jættestueriden. Derved svarer gravskikken til den skånske, men adskiller 

sig klan fra derøvrige Danmark." 

Fia €n lidli8 d€l åf i€lt€sruetiden stammer sandsynligvis også hovedpar 

ten, mulisvis næsren alle ravperlerne. Lærer.lørgensen fandt i Hallebrøndshøj 

cå 200 ravperler, hvoraf kun en lille del er bevarer Det er hovedsagtig 

spoleformede ravperlcr, dobbeltøkseformede perler og perler med spidso- 

P€rl€rn€ åf rav er meger hyppige i de bornholmske izftestuer. De k€ndes 

fra iah syv anlægog ikke sj.ldenr er der som i Hallebrøndshøj funder nere 

hundrede perler. Desværre er de nzsten alle mcgcr stærkr ødelagte, så formeme 

ku kun sjældent ses. Ejhcller erdet muligt at rekonstru€redesamledesnykker, 

hvor; deoprindeligrindgik. Hyppigsrerså klåndespolefomede 

eller trisseformede perler (fig.3, yderst tilvenstre). De udgørgodt aO% 

af smtlige perler. Størrelsen k:n variere fra nogle få mm til godt 6 cm. De 

kan dateres til iærtestuetiden genereh, muligvis kun dens tidlige det. Flade, 

allange perler med ovalt eller spidovalt tværsnit udgør små 2s%. Også her 

er den mest almindelige længdc et par cm. De tilhøier jættestuetiden, men 

nogle af dem kån sreDgr raget ogsl tilhørcre de efterfølgende perioder. Væsentligt 

mindre erde rørformede perler, oftekun ca 1/2 cm lange. Deudgør 

ca 20% afmaterialet og kan tilhøre hele yngresrenalder. De dobbeltøkseformede 

ravperler, der er rlmindeligt forekommende i de oordjyske megalir 

srave, udgørkun 10% af måæriålet. Der er raleom en klrr mellemneokisk 

type. Hærgesmykkerne, ravskiverne og samlestykkerne kendes kun i for 

holdsvis få eksemplarer, Alle ravskiverne er af den ellers forholdsvis sjældne 

type med fure påden sm:llekantogmed gennemboringen placeret her. Der 

kendes mindst syv sådanne stykker, der alle tilhører mellemneolirisk tid. 

189

KLAUSEBAESEN 

t,e.a. .D!."n ll tl)..såhl pd AmdSer Ca\et nett ka,ø os,ærketsen. 

tP. v Glob fab) 

190


Det sanme gør et par af hængesmykkerne, der har form som småøkser med 

udsveFde æshjøder. 

Hen rnod slutningen afjattesrueriden ændres sravskikken, idet flintøkser 

og netler nu bliver d€ hyppigste gravgaver. Det er en uadirion som i ØsF 

skandinavien holder sig også gennem den efterfølsende stridsøksedd. I Hallebrøndshøj 

fandtes tre hele og et fragment afde flade, tyndbladede økser 

som vidne on gravlæsselse på dennc tid. De ro dlhører efter deres tilhugning 

iættestuetidens slutning, den ene stridsøksetiden. Kun i 6t anlæserfundet 

en fragnenteret flintøLse af Lindø-rype frå sen jærtestletid. 

Fr: enten sen jænestuetid e)ler tidJig stridsøksetid stammer også en lille 

serie flækkepile. D€rertale om en redsLabs{orrn hvis kronologiskeog kufturelle 

stilling er srærkt omdiskuteret. r'? Den må imidlertid dlhøre midten af 3. 

ånusind f.v.t. og flæLkepilene ; ialt fire bornholmske megalitgrave vidner 

om, at der også er på denn€ tid €r gravlågt lig i kamrene. Den ene af pilene 

har måske endda siddet i liget og varet selve dødsårsagen.I alter der tale om 

1l pilespidser (10 af rype A,2 af rype B og 1 åf rype C). Herril Lommer så 

en skiferpil, fundet i jættestuen Tornegård, Pedersker. Den er sandsynligvi 

imponeret fra Mellemskandinavien, men hvordan det er skeq ved vi ikke. 

Også i senneolitisk tid anvendes mcgalitgravene som sråvsted. P€riod€ns 

kankteristisle fladehuggede flintdolke, der er så almindelige i de skånske 

iæftestuer, kendes i & belt og to eller rrc fragmenrerede eksernplarer. Den 

hele flintdolk dlhører periodens sidste afsnir (rype V B). H€nil komm€r ro 

hele lerkæ fn iænestuen Tornegård, Nylirs, såmt et lerkarfngment fra et 

andet anlæg. Slifferhængesmykker fra Hauebrøndshøj (fis l, nederst, har 

endvidere følgeskab af tre tilsvarende smykkerfra "Jæftedal". Den kan dareres 

generelt til senneohisk dd. 

De simplere flætkeredskaber kan kun dateres dl yngre stenalder generelt. 

De er fremkommeti syv af anlæggene. Hyppigsr ersimpleflækLer ellerfragm€nter 

heraf. Der er fundet op ril 36 stykker i samme grav. Flækkeknivene 

er ialrepræsenteret ved ni stykker, mens flækkeseglene, skiveskraberne og 

tværpilene kun forekommer spor:dhk. 

C. offerhandlinger. 

Sotn nævnr q iærtsrusne bygget, ikke alen€ som gravsteder, men også 

som kuhpladser. Det €ri helesydskand;navien sadvane ved højens randsten 

og på arealet forao indgangen ar find€ srore mrngder kenmik. De har i de 

senere år været genstand for intensive studier." En lille del af fundene ved 

enkelte anlæg må vzre udrømmct grrvgods. Langr hovedpanen rf skårene 

l9t

æ 

KLAUSEBBESEN 

wNw 

F E t0. Mcldn ohtitke lehal lra jæu6tu?tl?, 1.3 og 4 owiøntel"t t La.ha. 

tånsastit; 2 t tidlig Gilhi\)til. t. Fod'Ut 'dpn fad. 2. Bfannebapte. ). knk . 

4. Tugtbag 11 fra .Dy,,a., LL Mraeså 2.4 fra Srd,ebsåd). (H. ø,sne, d"t). 

Fig, 1 l. Fodrkål onanuterct; hchabaga-n;L (Fta .S;Iehøj., Kn4negård). (H. 

192

BORNHOLMS DYSSER OC JÆTTESTUER 

stemmer imidlenid frå off€rhandlinger, gennemføn til ære for de a{døde. 

Ved Hell€brønshøicr ikkefundet spor efter sådanne offerlag, men lærer 

Jørgensen søgte heller ikke efrer dem. Mu lendte dem simpeh hen ikkepå 

hans tid. Men ved to andre jættestuer, Stensebygård og Knarregård, har G. 

Rosenb€rg 1923 og 1919 undersøgt storeskårlag. Begge steder var de dakket 

af srenlag, som har bev:ret dem til vor dd. Antatl€r af lerkar er ber.Tdeligt: 

ved Knarregård mindst 93lerLar. Ved Siensebygård mindst 108 forskellige 

lerkar (tabel 1)(fig. 10-13).rt r5 

I Knarregård kån 29le.kår henføres til Lachlångestil€n, l0 til cillh6Ssril€n. 

Heråf dlhører de ni den tidlige del, mens rre rndre krr af forskcllige 

srunde må være sånddig med Blandebjergsdlen. Keramikken dætler således 

hele den tidlige og mellemste del :{ jættestuetiden. PåStensebygård €r28 

ornamenter€t i LackJångesril, helc 50 i cillhitgstil, henf godr 10 i tidlig 

Gillh6ssdl, Hovedvægten i lerkarhensænelserne falder sålcdes her; jætte- 

Fordelingen på de enkelte lerkartyper er karakæristisk. Fodskålene udgør 

besse steder ca l5%, hvåd ertilfælderogså i de flesæ andre sydskandinaviske 

offerlag. Lerskeerne er påfaldende svagt repræsenteret og begge steder 

kun ved stykker, orn:mentelet i Låckalånsaslil. Fra Skåne kendes derimod 

adskillige ornamenteret i Gillh

KLAUSEBBESEN 

Fis. t2. Me en"eotti'ke lerhdr ft4 jatte't"eme,1. onanenerct i L4ck4ldngdstil, 

3 og 4 i he"hold!;' tidlig- og re" Giubitg+til, 2 aden ttilbertenneke. 1 . qægel 

ned ko"hab bal'. 2. Retøæsset baser. 3. sh,ae6kåL 4. Trastshår. (t os a fra 

ste",ebsåÅ, 2 fra, Rønnestenene.,Stentebsåld, 3 t.,Sillehøj., Kn4fregå ). 

794


I Syddanrnark udgør de såkaldte Troldbjergskåle en betydelig del rf formfonådet 

i tidlig ietrcstuctid. De kendes nzstcn ikkc i det vestligc Skandinavien, 

hvor rngtskålene udfyldcrderes plads. De bliversålcdes heralmindeligerc 

i tidligjættestuetid. Generelt blomstrcrtypen i jærtestuetidens midtc 

hvorfor der også er fundet v:scntligt flere ved Stenscbygård end vcd 

Knarregård. 

Skålene med kcgleformet ellcr konkav hals udgør 15-20% i begge fund. 

Lån$ hovcdpånen erornamcntereri Gillhi;gstil Dct gælder også i almindelighed 

for typcn, ogsom helhed cr der i da vestlig Sydskandinavien cn ænd€ns 

dl, at dcr srrli$ er skåltyperne, rnen anvendervcd kenmikhcns:ttelscrne 

i jænestucddcns midte. Det scs også af, at hængekarrcne, som erden 

dominercnde lerkarform i gravkamrene, kun sporadisk kendes fra offerhgenc, 

slet ikke fn Knaregård. Typcn tilhører hovedsagclig i:nesruetidens 

midte, og m:n kan iagrtagc en tydeligforskcli formfordelingen på den keramik, 

dermedgivessom gravgave,ogden,som bruges ved offerhandlingernc. 

Det bekræftcr, at der er telc om to forskelligc ku[iske traditioner, og rt offerhandlingerne 

ved jæaestuernes frontp:ni skal opfattes som et fn selve 

gravlcggelscrne, adskildt fænomen. Snarcst må man opfatte detsådan, atder 

i hovcdp:nen afmcllemneoltisk tid ved de bornbolmske jættestuerer forcuget 

regelmæssigt tilbagcvendende ofringer til de afdøde for:ldre, som lt 

begrav€t inde i kamrene. Hov€dsagcliSt hardet vel været fødcvrre-ofre, anbragt 

i ellcr på lerkar. Kun skårene afdisse cr tilbage, og endnu blot undersøgt 

ved to anlag. 

d. Genanv€ndels€. 

Brugen af de bornholmskc megalirgr.ve ophører ikkc med slumingcn rf 

yngrest€nalder. Dcn fons:cner i årtusinder fremover. I beggc kamretillangdyssen 

på Vascgården, Åker, cr sålcdes fundet spor efær bcgravelser fn aldre 

bronzcalder; i det enc cn brmdplet med to fiblcrog en pincer fra periode 

II. I mindsr to andre ånl.g er fundet spor af bronzealderbcgravelser, mcns 

d€r i højcne til fir€.nlet cr fundct sekund:rc gravc fn dcnne tid. Dc hclleristninger, 

som ses på mindst fcm afdc bornholmske megalitgnve, er sandsynligvis 

lavct i forbindclse med dissescncre begravclscr i bronzcalderen. 

I mind$ ftc.nlæg €r fundet lokarskår fra iernalderen, i .Bønnestencnc. 

tilligc en ornam€nterer srenøkse fre vikingctiden (ellcr tidlig middclalder). 

Også dhse fund vidner om megalitgravenes senere brug. Hcnil kommer så 

en storguldskat frå en dyssc vcd Saltholmgård, Ibsker, og dct ovenfor nzvnte 

fund afsølvmøntcr fn H:llebrøndshøj. 

195

KLAUSEBBESEN 

.W 

ls. t-r.^!t:!knn:9!ni'he t:,har tra yrtetueme. atte omanenterer i citthøi_yt 

,,r: 

h:!,.2. Hæn8cha,.4. 

"::! -"r,i"::"" Fad,hår. tt oea trd s!en,ebj8åd 

z tv.ut'scn., Lt. M,tp8ård oeJIv,S tehøi., KkaaeSård). d. Ø1ne:'det.). 

796

BORNHOLMS DYSSER OG,IÆTTFSTUER 

Det er næppe forkert at sige, at megalitgravene harvirLet dragende siden 

de blev bygget for 5000 år siden. Det cr forfædrenes monumenter, men de 

har til enhver dd også indgået i det levende samfunds bevidsthed. 

4. Konklusion, Tragtbægerkulturen på Bornhoim. 

Megalitgravene på Bornholm er de eneste monumenter fra bondestenaldcrens 

to første afsnit. De vidner om markante ændrinser i oldddssåmfundet, 

skabr af det nye erhveo, som introduceres ved periodens sun. De er 

imidlenid ikke de eneste fund fra tregtbegerkulturen. 

I 1948 fremlagde CJ. Beckerden klassiskeoveroigtoverdyssetidens keramik 

i Sydskandinrvien. Der var kun få bornholmske fund, som kcndtes, 

men med srøne i lerkarr€n€ fra alle fundktegorier knyttedes Bornholm 

såmmen med Skåne i en særlig kuturprovins.'" Denne iagttagelse harsiden 

stået uanfægret, selvom nyt keramisk måteriåle, specielt fra Skåne, antyder 

at der også i dyssetid kån ses snævre regionale forsLelle i keramikken. De 

bornholnste langdysser tilhører sandsynligvis denne tid men harikke givet 

fund fra perioden. Derimod kendes nu cn hel række bopladser, hvorafden 

vigtigste, Nr. Sandegård, desværre forts:t er upubliceret.ri Blandt offernedlæggelserne 

trzder de store fund aftyndnakkede flintøkserfrem. Seks er allerede 

omtalt i litteraturen, der største med sp, indtil ca 40 crn langc økser.'r 

Henil må føies et Ii e depotfund åf to tyndnåkk€de økser fra Helletsgård i 

Ibsker (fi9. 1a). Srengr tåget kan fundet, som de øvrige flintøksedepotfund, 

kun dateres dl enten dyssetidens slutning eller der tidligejættestuetid. Dateringen 

til dyssetid erinidlenid sikkerforen rekkelerlar, hensarsom offer, 

eller nedsænket i Østersøen.'1a Dyssetidens fundmateriale er således nok 

sporadisk, men alligevel alsidigt, Dct viserklarr, atBornholms tidtigefe bønder 

levedemed i den sam{undsudvikling, som langt [Jarere ses i Skåne. 

Fundene fra jæaestuetiden er væsendigt flere. De mång€ jætt€stuer og 

grev- samt offersavern€ herfra er omtalt. Henil kornmer bopladsfundenc, 

hvoraf der kendes en lille serie.'1 Bl.a. er der gjon fund på tilflugtsborgene 

Lilleborg og tuspebierg." De er rolket ret fantasifuldq for strengt tagct cr 

der ingen dokumentation for, at fundene på de senere tilflugtsborge, vidn€r 

om pladsernes anvendelse som tilflugtsborge i stenalderen- 

Sikr€ mellemoeokiske offerfund af flintøkser kendes ;kke, men fra Kildesgård 

i Rø foreligger et mærkeligt offerfund. I 1883 fandres her en hel del 

ornet€rder. De lå samlede, og der skal ialt have været 

"et 

par skovlfulde.. 

En del sendtes til Zoologisk Museum i København. Funder rilhører sandsynligvis 

den sene jættestuetid. Det har en parallel i Sludegårds Sømos€ på 

t97

KLAUSEABESEN 

Ås. t 4. Depou'4d al to trhdbtadedc. rysdnahhed? Iørch


vh skal problemets løsning søges i sammenhængmedprobl€merneomkrirs 

den grubekeramiske kultur. 

Der er næppe wivl om, at denne i sin oprindelse, tilbage i den ældrejæaestuetid, 

skal ses som en af-reolirisering af de tidlige bondesam{und i Mellensverige 

og f.eks. på Gotland synes den enerådende i det meste a{ strids 

øksetiden. Fra Skåne og Bornholm kendes imidlenid også fund. D€ skal 

muligvis opfattes som udtryk for en heh selvstændig keramikudvikling i det 

østlige Sydskandinavien ved jænestuetidens sluming. Herom km man kun 

gisne i dag. Der lræves nye undersøgelseri marken, ogyderligereforshing. 

D€n eri fuld ganS og mån venter spændt på resultaterne. 

1, E. Vedel 1886og 1897. -sålme19O7: 

lsztr - J.A. Jørcse, 1905 C.Ne 

€.galrd 1928: 249 fl - P. Thorso 

1938. - O. Klindt-J€ns€n 1957: 89 ff. 

- shm€ 1969 - suhe 1971. , CJ. 

Beckd1975:lff, L. Pedersen 1983, 

2. JJ.A. vosae 1160: I ff. 

3, E. V.del 1897: no 76. - P,V. clob 

4. CJ. Thomrn og B. Thorlrcius 1827: 

162f, -E, V.del 1386:197, , R, Skovm.nd 

1942; 117, no 53. - c, crlsr. 

5. K. Ebb6en 1983:119ff. 

6. I fundlistu er sivd €n ov€nigt ov.r 

di$e anl.s. Forud$ de ndtrr, kend.s 

d ræktr€ usikre anlæ8: Kl€men_ 

sk€r, sb. 5, Olskr, sb æ, Åkd, sb 34 

ogNytcr, sb 15/16. 

7, P.kjatun 1977 | 19 ft, 

8, K. Ebb.sd 1975:144 

9. D€n følgend€ b.sliiv.lle å{ de bom_ 

holnsk€ jd€stucB brus bygtcr 

€ddYidtr€ d.ne på ds Be$ddsn.eriålc, 

som forcligger. 

10. Forudø de nddr€ kmdes fn 

'L!ddes€nø€. 

en sf.risk miniro4kåI, 

som iuc kø datd.', sdt fra fd 

ddre d rg e. rkh. snlikåi. 

1r. jn. K. Ebbesen1975t 5e lt. - 1978:77 

12. CJ.B€ck r 1950 r 188 ff. - smnc, se 

ne$ 1980:13 ff- - C, M.lmrcs 1979: 

NOTER 

62If. - K. Dridscn 1980: 18 ff, - K, 

Ebb6€n 1980.52[f. 

13. P. Kj-run 1969: 26 ff. - E. Jø€cns.n 

1977 | 12 ll. - K,E$bes.n7975:755 ff. 

slnn€ 1978:118fi- sdne 1979: 

29 fL 

14. S.rlist lundei fB Sm.byglrd må 

kd.IEris€rs son ikke-fardigkonsedfr. 

Da skårerg nunoererins 

endvidæ e meg€thld, he cd, 

n.ntdgen (i 1985) v.rer mesa vd, 

skelis. Dd h-fer såleds bdydelis 

usikk.rh.d v€d de lr€mlase 14 som 

€r mininunsv.rdid. En oerc omhyggclis 

s.tr€ngrg yil sandsynlisvir 

.fsløre flde kar, s€lvom hd nr!pe 

når så højq sod .f c. Rosnb€rs 

(r929t 231 lf os 237 fD et^g.i 150- 

200 kr og cr 2so t-. Fordeling€n på 

dc loskdlige sriLnr os kdyp.r 

skule i&k kunn€ rckk6. ved formbe$mmelsh 

d dvendt forf.tG- 

!s eg.t kl$sifikålionssy*en. For 

ud.D kcrmik, .r dd ycd bcsse anlzs 

fund6 ø dcl n.ktd os fl.kk*€dsk$d. 

Deres tolkni$ .. ikkc sikls, 

mø en akke i:sias.L{ rydd pi, * 

mtu i d€t 6dige Sydsk.ndinlvien 

ossi hl ofd n.klt.r v.d ncg.litsra- 

15. Ynge tuddd ilddel€s N i fir. hoveddsnn: 

tidli8,, mdl.n-, yn8rc, og 

sen-nolitisk tid 0r'f. K. Ebbcsen 

199

1978: fic 108)- Tnstb.g.lk!1turcn 

d.kk.r dG b løst af$it os denn.s 

klsrkk i.dd€lin8 st.bt6 i 1910/50' 

dne .f Th. Måthhser (1941:77 fI), 

H. Bers (1951) ot CJ. Bæk{(1942. 

sdme 1954:4t ff. - r.!m.1954.: 

12, fl - sdn. 19s6: 91 fr. 

Indd.lidscd bygt.de på en r€kkc 

sbrc, syddd3k. bopladitund, m.n 

åilislvcl foGøste A. Brgge og L. K!- 

.ls i 19s0-.rqe .t overføre d.n lil dd 

øsdig. Sydstddin.vicn (4. B.gsc og 

L. Kr.l6 1950 og 1952, - L, Kd4 

l95l:110ff, - slho€ l95l:7 fD, 

I de s.n€re år er d.r ret.t skap krnik 

nod d€n ndnioncu. indd.lins .f 

trtbæs.rkulturcn. s.m.idt €r d.r 

pivLt, n d. fonkc[is. k€lmiknil. 

o8 gruPp*, der tidlg€ie oPflreds 

son ..prso6dde kolologiskc 

fsd, d lokali ådskildt. kd! 

mikt.di.iona, 

'nårcre 

sm d.b s@gn{is[, 

dels Imnologisk overlppcr ltinand€n. 

På LæB.Lnd (ocd onligBdd. 

ør) .yne! de fo6kellig! kd.mik*il./sruppe. 

.t .It.f6l8. hin.ndcn i 

do tidlit.re dtasne rælddøIc., 

nen d.! står i d.g kld, rt d€. ikke .r 

ros.n ens.n.r sliludviklins i Sydiksdinavi.n 

(K. Ebbes.n, i tryL). 

Son c. Burdhuh rl.æd. hr eyd.r 

(1973/ t 29 |f. ssm. 1973t75 

f0, k6 dcr i dd øslisc sydskindin.vi€n 

kln plvis€s to $orc nell.@c 

ohkkc keanit$ilc. DisE bø.vn6 

.I forf.nren henholdsei! Lfk l!ids. 

og ci[h6g+dl. Lrclolinsriiils 

d.klt.r ddsh.$ist Trorebjds-, 

Klincb.l&.-, og d.lvis Bldd.bjdsstihd, 

ne Gillhds $il.n er emtidis 

ncd .lcn nordiy!!. F.Bldvitil og 

d€ ld-sisk Blrdcbjerg', Bundsø' 

og d.lvis Lindo{nl.n. På fis. lGls .r 

vilt typisk. bomholmsk. eks.opler 

på di$G ro r@rc sil. st på fit. l0: 

og fis. 12,3 kr, emtidig m€d Bld'. 

d.bicry-.tiLn, dd i d€t kk3iekc kG 

nologisy$€m repr.senrcrcr MN II' 

f&n. MN V'k idik k. €s tl lid. 

2@ 

KLAUSEBBESEN 

sm kdmik otudøEd i Lindøog 

Svinø{.ilene fra Borrholm. 

Dd d torfr(d6 hlb sn2Bt t kunr. 

,Illute er $6iic afiandling 06 

dcn nclldn@litiskc stiludviklin8 i 

da øsdise Sydskandi!.vien. 

16. CJ. B.ck€r 19a7:165f{, 

12. E, Vcd.l I 886 : 240 fl, sdm.1897: 

109. CJ. B€c[€.1917: 161 fL -.amdc 

1975: fig. l. - K, D ids€n l97l: 

51. 

18. P.O.Ni.lsø1977:flndlistc1no22- 

24, 76, 89 og lio. 

19- F!!dc fig. 11 (N.rioddoos4 I, A 

788-89) Irenlon !.d srølt.savnins 

pl flad nrk på Hdl.tssirdens sNrd 

i Ny&er. Øk.rne stod oprcjst v.d si 

d.! .f hilsd.n i €n lillc s.okisa, dcr 

v.r ca 30 m i kråddi; tld! oed .ske 

% kd og d-kkd :f ø @gd @rc, 

flad $en. Fundbiledd ligner rlhdes 

.t Lultisl .mns.mcnr. Dcr d tdcom 

2t tyndbladd, tyndn.Ll€t fli økre. 

sl.b.n pl dl. firc sida % n.kk6. 

DdFs nlrise slibefæat.rr ossl op 

sk-eci fld€ gds. og bogr 

"ird 

spor. Nakken.r skarp. 13,9 cm 1,rb. 

t,O cn, ni 1,3 r 1,3 cd, sr,2,0/6,5 cn, 

161 sr. - b) Tyodbl.da, tyndnakker 

flio@Is., roøkleb.n pi brc&id.h€ 

og dele.l sh.l!idem.. Æ$.n er opsl.rpa 

flr€ gdg. og hr v.rct 

bruBi. Dd.r 

pl den .ne 

'korp.ple! 

'\2,7 cm |, æb, 1,1 cn, oi !,7 x 1,2 cm, 

20. K, Ebb.s.n 197,1: 55 ff, - S, Nielscn 

1975t79ft. 

21, K. Dd&€n l9z: 5l f. - srdnc 

1977: 9 fl.- E, Veael 18a6: 246 lt.sdme 

1897: l05 tf.- J. Sk..rup 1973: 

192. - CJ. Becke.ltTs: fig,2.- sånm.l954.ln 

$. smn€ 1980: 19 ff, 

Iig.5. - Tillise S!. Esfiolm, Aktr(BM 

991) os Madhøj, Ibsker (NM Å 

47,946-17). 

22. K. Drvid*n 1t77:9Il 

23, E, Albrc.hBer 1956: Z

Lackålång.- Gillhdg*tlL 

74 310 ll t3 t5 

Lerske€r 00 00 42 

TrasF (osøsken) 

bægre 69 00 00 69 

Skulderkar 12 12 ll 

Bråmm€bægr€ 40 22 0 62 

Trasståle 4tl ll lo 20 

skåle med kegle- 


t2 12 ll 12 71 t7 

Bægremed 

konkavhals 01 00 00 0t 

Hæng€kar 00 50 00 50 

konveksesider 00 00 t4 t4 

Forrådskar 00 00 01 01 

Ubestemmelig t2 3 10 27 18 31 30 

Iah 29 28 30 50 34 l0 91 108 

Tabel 1 . Fo:,rn- og stllfordelingen af keramitt

KLAUSEBBESEN 

KATALOG 

Fundet (Bornholrns Museum no 212-18) omfa-ter: 

I ) Tyndbladet, ryknakk* wærøkse af flhu Bredsideme er helslebne, smalsiderne 

uslebne, dog med en dibeplet ved æghjørnet på den cne. Æggene er 

stærkt opskærpet og fliser er sekunden afslået. Dcr ses slidspor. 16,0 cm I, 

æb.4,9 cm, ni. l,a x 2,1 cm, stt.2,6/7 

'5 cm. - z)'fyndbladeq tyknakket wærøLse 

af flinr Bredsiderne er helslebne, smalsiderne udebne ogved det ene 

æghjørne ses cn skorpepl€t. Æggen cr srrrkt opsL.rpe! og fliser €r sekundæn 

afslået. 15,s cm l, zb.5,2 cm, ni,3,6 x 1,9 cm, stt,2,4/7,6cn. -1).Tyndbladeq 

tyknakket warøkse a{ flint. Der er rydelige sømme ved de lange kanter. 

Dcr ses slibning på bredsidemes æsdel samtpå smalsiderne ved æghiørnerne. 

Der erslidspor på æggen. 14,2 cm 1, æb.4,6cm, ni.l,1x 1,9 cm, stt. 

2,a/8,0 cm. - a).,fsfrågment af ryndbladet tvarøkse afflint. De lange kanter 

ermndslebne; på bredsiderneses dibningved æggen, som eropskærpet. Æb 

3,8 cm. -5)- Størstedelcn af et uomamcnterer hzryeker med tragrformet hals 

og runder bug. Under rand€n ses 4 x 2 panist aDbrqte huller. Md. ca 12'5 

cm, mere end I1,5 cm h. - 6). Frågm. af et hængekar (?) med konkrv hals, 

skarpt bugknek og konveLs bug. Under rrnden ses tre rækker vinkelstik' 

ved halsfoden en vandrerække rf lodrene halvbuestiL, pådcn æerste del rf 

bugen lodreae linier og derunder re vinkellinier. - 7). Et fragn. fladt,ovalt 

skifferhængesmykke med gb. i den ene ende.6,8 cm L 2,3 cm br,0,6 cmt. - 

8). Fngm. symm. spoleformet nvperle med spidsovale :gblade og blødt 

indskåret mellemstykke. 2,1 cm 1,1,3 cm h,1'1 cm r' ms.0,8 cm,9b.0,5 cm. 

- 9). Fragm. symm. spoleformet ravp€rl€r med nærmeste halvkuglcformet 

ægbladct og blødt indskåret mellemsrykke. 1,9 cm l, 1,0 cm h, 1,0 cm t, ms 

0,8 cm, sb.0,3 cm. - 1o). Forv. og fragm. symn. spoleformet revperle med 

megec smalt rnellemsrykke. 1,5 cm l, 1,9 cm h,2,4 cm t, ms.0,6cm' gb.0'7 

cm. - 11). Forv. og fragm. symm. spoleformet ravperle med keglcformede 

ægbladc og lugt mellcrnsrykke. 2,9 cm l, I ,5 cm h, 1 ,3 cm t, ml 1,0 cm, gb. 

0,a cm. - 12). Fon. og frrgm. symm. stærkt slidt spolefo net ravperle med 

blød indskring og afrunded€ kånter. 1,3 cm l,0,6 h' 0,6 cm t, sb.0,4 m. - 

13). Fory. os fregn. spoleformet nvperle ned kort, blødtindskåretmellemstykke 

og halvkugleformede egblade. 1,4 cm 1,0,9 cm h,0,9 cm t, ms. 0,9 

cm, gb. er nislykk€r og lavet dobbelt. - 14). Forv. og fragm. symm. spoleformet 

ravperle mcd Leglefornede ægblade og hngr blødt indshåret mellemssrykke. 

2,3 cft l, 1,4 cm h, 1,6 cm t, ms- 0,8 cm, gb. 0,3 cm. - l5). Forv. og 

fragm. symm. spoleformet r:vperle med Lon, svagtindskåret mellemstykkc 

242

BORNHOLMS DY5SER OG JÆTTESTUER 

og ur€gelmæssige æsblade. 1,0 cm 1,0,8 €m h, 0,5 cm t, ms. 0,2 cm, gb. 0,2 

cm - 16). FoF. og fragm. spoleformet revperle med Lalvkugleformede egblade 

og meget kort mellemsrykke. 1,0 cm l, 1,0 cm h, 1,0 cm !, ms. 0,J cm, 

gb. 0,3 €m. - 14.Ialt 13 halve, for. spoleformede rarperler. De er cå 1,0 €m 

høje og lidt smallere, men de oprindelige proponioner kan vanskeligt ses. På 

:lle findes spor af gb. - 1 8). 9 fragmenter af spoleformede revperler. - 19). To 

fr:gmorer a{ enten spole- eller dobbeltøkseformede revperler. Kun det forvitrede 

nellemstykke med gb. er bevaret. - 20). Forv. ogftågm. synm. spoleformet 

ravperler med kort ægbhd og blødt, a{langt mellemsrykk€. o,s cm 

r. - 2l). Frås. åf symm. dobbeltøksefomer ravperle. - 22). Forv. frism. af 

øLse{ormet hængesmyk*e rned 4 indboriqer på den ene smalside og gb. 

m€I€m bredsiderne. - 23). Forv. og frågm. symm. dobbeløLseformet ravperle 

med halvcirkelfomede indslæringer, hvowed ses slid. 1,e cm l, 1,2 cm 

h, 0,s m t, gb. 0,2 cm . - 24). Fotr. fragm. d et hængesmykke, sekundæn 

tildannet af det ene ægblad af en synm. dobbehøkseformet råvperle. 1 ,7 cm 

l, 1,2 cm br,0,4 cm t,9b.0,3 cm. - 25). Tre fod. fmgmenter afhængesmyk 

ker, hvorpå ses sporafgb. - 26). Forv. ogfragn. rørformer ravperle,0,8 cm 

l, diam. 11 rnm, gb. 6 mm. - 27). Fow. ogkagm. rørformet ravperle. 8 mm 

l, 8-10 rnm i did, sb. 0,4 cm. - 28). Rørformer rawerle, 3 mn I, diam. 9 

mm. gb. 3 mm. - 29). Frågm. rørformet ravperle med skarpe kanter,4 mm l, 

dim. 11 mm, gb. 6 mm. - 30). Forv. og frågm. rørfornet ravperle, sekundæn 

tildannet af et fragment af en mden perle, hvis gb. ses, 4 mm 1, diam. 

ca 10 mn. - 31). Fon. og{rågm. symm. råvskive, 14 mmt, diam. 16 mm, gb. 

5 mm. - l2). Forv. og frasm. sLiveformet ravperle af typen med fure. Denne 

ses dog kun iperlens ene side. idet tuærsninetj den anden er spidsoval(.4-7 

mm t, dinn. 16 mm, gb.5 mm. - 33). Forv. frågrn. af skiveformet ravperle af 

typen med furer, som er Lort og svagt indsLåret. s mm r, diån. 9 - 34). Fon. 

fragm. af ravperle a{ særform, bestående af trapezformet overdel og Lonveks 

basis, samt gennemboring nellem disse sider. 1,0cm br,1,0 cmh, gb.0,s cå. 

- 3s). Fon. og fragm. råvperle a{ typen med spidsovålt tværsnir. Lidr slidr 

ved 9b.1,6 cm h,0,8 cm t, gb.0,3 cm.-36). Halvdelen a{ en fon. asymn. rrvperle 

afsammetype. 1,9 cmh,1,0 cm t. - 37). H:lvdelen af en forv. asymm. 

rivperle af samm€ type. 2,2 cm h, 1,0 cm t,9b,0,5 cn. - 38). Fragm. og forv. 

symm. ravperle :f samne type, men ned to gennenboringer. Der ses slid 

ved disse. 1,3 cm h,0,7 cm t. - 39). Fragm. og{orv. åsymm. ravperle afsamme 

type. D€r ses mindst 2 gennemboringer, 0,7 cm h, 0,5 cm t. - 40). To fon. 

{ragmenter a{ to {orskellige asymm. perler af denne type, ca 1,6 os 1,5 cm 

høj€, gb 0,3 og 0,5 cm. - 41). Fngm. asym. rarperle aldennetype. Der ses 

203

KLAUSEBBESEN 

slid ved gb, 1,7cm h,0,8 cm r, sb.0,4 cm. - a2). Forv. og frågn. åsymm. ravperle 

af denne rype. Def ses slid ved gb. 1,0 cm h,0,5 cm t, sb. 0,2 ctn. - 43). 

To fragm. r{ samme, symm- ravperle af denne type. Den er overbrudt ved 

gb.2,6 cm 1,0,8 cm h,0,5 cm t. - 44). Foru. os fragm. symm. ravperle afdenn€ 

type. 0,8 cm h, 0,s cm r. sb. 0,3 cm 45). Hålvdelen af en symn. nvpcrle 

åf simm€ typ€.0,8 cm h. o,5 cn r. - 46). Fr.sm. ogsymm. raraerle af srmme 

!yp€. 1,1 cm h, 0,6 cm t. gb. 0,1 cm. - 47). To frågm. af forskellige perler af 

s.mme typ€,0,9 cm høje,0,4 og 0,s cm t, gb.0,1og 0'2 cm. - 48). Fire fraCmenter 

af forskellige ravpcrler af rypen med spidsovalt wærsnit. - 49). To 

frågmenter, muligvis af samme mellemstyLle, afbrudt til den ene side og i 

bcgge ender. En gb. ses på hver.0,8 cm b,0,5 cm t. - 50). Et ravstykke, hvor 

pl ses spor afto gennemboinger. - 51). Et ægblad af en fragn. spoleformer 

ravperle, sekundzn forsøgt ondennet ved indboring midt på ægbladet. , 

52). Ca.100 ravfrågmenr.r, krep halvdelcn ned spor af gennernboringer. 

Fundlistc: Bornholms dysser oB i.ttesruer. 

1. , Lund€høj€", Brosård, Klemensko(sb 5a). Megålitgråv, undersøgt 1820. 

2. "Nygård., Klemensker (sb 1ll15s). Høj, heri enjænesrue. Kamm€rer€r 

N-S-orientcr€t, ca 1,3 m I, ca 1,3 m b. og ca 1,4 m h. Midt for den østlige 

langside en gang. 

Fund (NM Å 663)r Fragm. flækkc; lerkarskår orn:menterct med falsk be- 

3. ,Srcnedansen", Tyskegård, Rø sg. Langhøj, oricnrerer ø-V, mindst 11,0 

m 1,5,5 m br, inddl 1a randsten. Midti høien ogca 0,6 m frrN-sidcn et kamber, 

N-S-orient€ret, ca 1,9 m 1,0,5mbr, og 0,6 m h. 3 sid€sren og åbenr i N. 

Litteratur: O. KlindFJens€n 1958: 1s9 f, fig. e. 

4. Stensebygård. Bodilsker Gb 44). Høj, ca 1 m h, hvori €n,æ$$rue. Kammerer 

N-S-orienteret, rektangulæn, ca 4,7 m l, cå 1,9 m br. og cr 1,6 m h. 

Indtil 11 sidesten m. en glat side indad, Tørmur af små sandstensOiser, rullesten 

som gulv. Midt for Ø+iden en gmg, Ø-V-orienter€r 3,7 m l, cå 0,6 m 

br, indtil5 sidesten. 

2U

BORNHOLMS DYSSER OG JÆTTEST-IJER 

Fund i kåmm€r€r(NM A 5175-81)r H€trgekar, ornm. i cilthdgstil med åf, 

tryk J hvedej fl€kkepil (type A)j 4 hele oC ll halve spol€formed€ perler 

smt et forårb€jde dl perler af denne typc; 1 dobbeltøkseformet perlc og tre 

fragmentcr; 2 fragm. af rørlomede pcrleri 2 hele og 8 halvc perlcr med spidsovalt 

w.rsnir; cå 30 Evfragm€nter, næsren halvdelen med spor af gb. 

Området foren indgangen udgråv€des i 1923 (NM A 33.384-517). Her frem, 

kom, dekkcr af r re ,ren bunher, e ror! offerlåg. cJ 7 m l, og l,s m br.I offerlaget 

fremkom 3 afslag af slebne økser,2 flækkepile (type A), l9 hele eler 

frå8menr€rcde flækler, de to med gloss efter brug som flækkeknive srnt 

fragm€ntcrn€ åf mindst 108 forskellige lerkar: 15 fodskåIe,2 lerske€r,2 

bråmm€begre, I båger med konkav hals, 17 skåte med konkev elhrkeeleformer 

hals, 9 (øsken),rragtbægr€, 20 trastskåle. 7 sl.utderkar, r åbne siåte 

med konvekse sider, I forrådsk.r og lo ubesr€mmelise lerkar. 2g af karrene 

er ornamentcret i Lackalångastil, 50 i cillhitssril, nens jo ikke kan stilbe- 

Lirr: E. Vedel 1886: 246 no 11. - c. Rosenberq 1929: 2jz ff. - p.V. clob 

1952t no 197. 

s. "3ønncsren€n€", Stensebygård, Bodilsker (sb +6). Rundhøi, cå 9 m i diarn, 

ca I m h. I den Sø-lige del en jænestuc. Kammeret er rektangulæn, N-S-orienrerer, 

4,8 m l, 1,7 m br, 1,6 m h. 12 aidesten, indtil 2 dæksten. Tørmurskonstruktion. 

SkåLcgn på dækstenenc. Midt for Ø-væsgen en ca O,z m br gaDgåbdnt. 

Herfrå udgår en Ø,V-orienterer gang, indtil4 sidesten, og v. kammeret 

2 kårmsren. Cå0,8m br, mellem karmstenene 0,5. Her en tærslelsren 

og over denne del €n dæksten. 

Fund (NM A 5511-31 og BM 2200): Knogleresrer. Et hæng€kar, et rewægset 

bæger og cn fragm. {odskåI, ornamentereti Gillhrigstil samt skår af fem 

forskelligc, ornameterede lerkar;3 fbkkepile (rypeÅ); fragm. af flrdehug 

get redshb; 12 0zhker, de !o slå.t af slebne r€dskeber; 6n fl:kkekniv; 12 

hele, ,ån halv og 16 fragmenter af dobbcltøkseformede ravperlcr, den ene 

med klinkning, en oden sekurdæn omdannet til hæns€smykkej 25 hele,22 

halve og 5 fragmenter af spoleformcdc perler; 35 hele og 20 halve perler af typen 

med spidsovahrværsnir;40hel€ og l0fragmenrerede rørformedeperler; 

et tvivlsomr samlestykkej 2 ravsLiver af rypen med ture hele vejen rundt og 

gb. rnellem kenteme; 300 rår.frigmenter. - I karnmeret tillige sekundær 

Litt| E. Vedel1886:246,no.12. - A. P. M.ds€n 1896:34f, P|.43-44. -p.V. 

Glob 1952: no 196 og 621 (stenøksen cr her opfanet som senneolitisk, men 

205

KLAUSEBBESEN 

den må tilhøre vikingetid/tidlig midd€lålder) - 1969: no a85. - L. Pedersen 

l98l: 13 og 61. 

6. ,Stenebjerg., Trekantcn Pedersker (sb 29). L.nghøj, Ø-V-orientcrer, ca 

15 m l, 7,5 m br. 1a nndsteD, irdtil 1,9 m høje. 

7. Tomegård, Pcdesker (sb 39). Høj, hvori iæneslue. Kammeret er rektangulæn, 

N-S-orienteret, ca 5,8 m I, ca 1,9 m br, og 1,3 mh.Indtil 14 sidesren, 

4 dæksten. Tørrnurskonstruktion og bundbrolægning a{ rullesten. Midt for 

ø-sidcn en 0,9 m br€d gångåbning og herfra en grng mod Ø. 

Fund (NM A 16a9 53): Skelerester.l skifferpil; urtepotteformet beger og 

fngm. af åbne miniatureskål med konvekse sider (SN); 18 hcle og 32 halve 

spoleformede ravperler, dcn ene sckundcrr omdanneti 2 hele og 1l hålve 

dobbeltøkseformede perler, den ene sekundæn omdennet til hængesmyLke; 

I ravskiv€ i 8 hele os 5 fr.gm. rørforrnede perler; i hcl og 7 h.lve perler åf typen 

med spidsovalt tværsnit; I fragm. hængsmykfte og ca 100 rar.{ragmerrer. 

I højen tillige urner, ogsåurnegravi kammeret. 

Litt: P.V. Glob 19s2: no 314. - E. Vedel1886:247no 14. 

8. sejrsgård, Poulsker (sb 1s). Rundhøj, 16-18 m i diåm. os 1,0-3,s m h. I 

denne NØJige del en j:ttestue. Krmm€let er N-S-orieDrercr, ca 2,6 m l, 1 ,9 

m br,0,6-0,9 m h. ca6 sidestetr b€v.I Nø-hjøm€r cn gangåbning og herfra 

sans til højfoden. 

Fund (Dcle afBM 112e skal stamme herfra, hvilkc kan ikke erkendeg: skeletter. 

Ravperler, bl.a. dobbeltøkseformede samt {lintdolke, bl.a. sene typer. 

Udenfor fmdtes mange fl:LLer. 

I høien mange brandgrave og i en afdisse et bronzestykke. 

Litt: E. Vedel 1886r no 11. 

9. ,Jættedal., Åker (sb l9). Rundhøi, c: 50 m i diarn, hvori jettestuc, Rektångulen, 

N-S-orienterct kmmer, ca 4,5 m I,ca 1,6-1,9 rn br,1,7mh. 11 sidesten 

med glat side ind:d. Opr. 3 dækst€n. Tørmurskonslruktiotr i kanmer 

og gang. Midt for Ø-siden en0,6 m br gangåbning og herfrå €n gmg. Ø-Vorienteret, 

0,7 m br. lndtil 4 par sidesten. Karm aI to kantsrillede sandstensplader 

og dewed en tærskehten. Skåltegn på dækstencnogsckundærstenki, 

ste i højsid€n. 

Fund (NM A 577a-5801 og A 38.940-a8)r Knoglercster. Fragm. af fodskåI, 

ornm. i Gillh


tyknakler flinrøkse (Lindø-type);4 fl€klepile (1 rype A,2 ryp€ B og 1 rype 

C) ; 3 skifferhængesmylker; 5 fl ækk€knive, 2 mulise fl ækkesegle; 36 fl :kker 

os -fregmenter;19 hel€, 19 halve og 18frågm. dobbeltøkse{ormede ravperler, 

den oesekundan omdannet;43 hele,69 halve og4l fragn. spoleformede 

ravperlerj 16 hele og 2 fregm. rørformede ravperler; l8 hele, 6 halve og 2 

fngm. perler rf typen med spidsovalt wærsnit; 7 hængesmykka, de to økseformede, 

del tildannet affngm. dobbehøksefomede perter; I perter af;nden 

fom og ca 100 re#ragm€nr€r. 

Lin: E, Vedel 18861 247 no 16. - 1872: 3, roren. A.P. Madsen 1896: 14 f, 

no 67. - P.V. clob 1969: no498. 

10. Vasegå'd, Ak€r Gb 58). L^nlhøj, ø-V -onenæret ca 33 ml, t7 mh\ 2,s- 

3,0 m h. Heri mod øst er dyssekammer og mod vesr en jættestue, 19 m Irå 

Dyssen er rektangulær,2 m l, 1,15 m br, 1,0 n h.5 sidesten, som giver knak 

på den ene side. 1 sror dæksr€n rned skåh€gn, os i Ø en 0,7 m h lukkesteD. 

Fund (NM 2438): spirålring. 

Jættestuens kamrner h.r rektangulær grundplu, N-S orietrr€rer, j,2 m I, I ,s 

m br,1,25 mh, T sidesten,3 dæksten, tørmurskonstruktion. Midt for Ø-sido 

en gangåbring, lukler m. kemrneret ned en opstabling af såndsrensfli- 

Fund (NM Å 38.837-40 og B l3.2o8lo): Omåmenterer sktu; fl:kkeredskabi 

2 {rasm. dobbehøkseformdc ravpcrler; 3 hele,2 halv€ spoleformed€ 

ravperler; I hel og 1 lalv perle af typen med spidsovalt Fr'ærsnii; i het€ og 4 

fragm. rørformede revperler samt ca 30 ravfragmenter. I kammeret en 

brændtbensplet 0,8 x 0,4 m stor, anbngtpå en skifferplade ogmed bøjlenåt 

os pinæt som sråvsavq (per III). I højen s€kurdærgrave fr: bronzealderen, 

Litt: E. Vedel 1897: 140 no 18. - P.V. Glob 1959: no 60 og 507. - E. Aner og 

K. Kersren 1979:3s f, ravle 18. 

11. Hyldebråndsgård, Nylars (sb 22). Høi, 12 m i dim,2 m h. Heri jærrestu€. 

10 sidesten, inddl2 dæksten. Fund: kobbenang, d.v.s. bronzesværd. 

Litt: E. V€del1872:3. 

12. St. Myr€gård, Nylars (sb 26). Långhøj, ca 9 m I, ca 6 m br 0,6 n h, indtil 

15 rmdsæn. I S-lige del et dyssckarnmer, Ø-V-orienrereq reLrengulæn, 3 s! 

desæn. Bundbrolægning af glenc sandsrcnsflager. Fu (NM A 3199-2OO)l 

207

KLAUSEBBESEN 

Fintdolk (rype VB) ogfrag. rygflække. Tillige sekundære brudtbensgrave i 

høFn. 

11. Ll. Myregård, Arnåger, Nylårs Gb 27). Rundhøi, ca 15 m i diam, 1'5 m 

h. Heri jænesrue. Kammerer er rektangrlæn,3,s m l, 1,9 m br, 1,s-1,6 m h. 

12 sidesten, itrdril2 dæksten, tørmurskonstruktion. Midti Ø vaggenen0'8 

m br gangåbning os herfra en N-S orienreret grng, inddl3 m 1,0,7 m br, 4 

bev. sid€sten, o,s 1,5 m høje, idet højden tiltaser mod kammeret 2 sæt 

karmsten og3 tærst


ls. ,Sill€høj", r$arregård, IbsLer (sb 18). Rundhøj, ca 3,1 m h, men anlågt 

på nåturlig Iorhøjnins. Rrndstenskzde. Heri izttestue. Ka'nmeret €r rrapezfomet, 

N-S-orienteret, 4,0 m l, 1,25-1,8 m br, 1,0-1,1 m h, 11 sidesren, 

indtil 1 deksten. Nogenlunde midt {or Ø-siden en 0,7 m bred gångåbnins, 

hvorfra gang nodø, hdtil3,8 m 1,0,8 m br,0,9-0,7m h (højestv. kammeret),3 

par sidesten,2 sæt karmsten, indtil2 dæksten. Vedyderstesæt karnsten 

var gangen lukket af flrd dørsren og udenfor var gangen brolagt med flådefliser. 

Udenfor indgangen et ston o{ferlag, dækket af en stendynge af t-+ lagsten. 

He.i fmdtes (NM A 30.661-715)r 3 e{sl.gafslebne økser;2 flækkeskrabere; 

5 flækkeknive: 8 hele ell. fragm. flækker sut skår aI mindst 93 forskellige 

lerkar: 13 fodskåle;4 lersk€€r; 6 bråmmcbægeri 14 skåle med konkav eller 

keglefomet hals; 6 tragtbæger; 10 tragtskåle;5 hængekar;3 skulderkar; 1 

åbcn skål med konvekse sider og l1 ubestenm€lige lerkr. 29 rf karrcne er 

ornameDtereti L.ckålångåstil, l0 ; Gillhågstil, mens 34 ikke kan stilbestem- 

Litt: J. Ros€nberg 1929:231ff. - K. Ebbes€n 197s: fig. 123. 

16. Saltholnssård, lbsker (sb 68). Høi. Hd en megalitgrav. Ø-V-orienteret, 

4 sidest€n, 1 dækst€n. 

Fund (NM C 481 1- 13): En stor sul&kat. 

Lit!: E. Vedel 18861 246 no 9. - O. KlindFJ€nsen 1957,235 f. 

17.,Ha ebrøndshøi., Frennesård, Ibskcr Gb 78). Se ovenfor. 

E. Albr.c.. 1954: Er Of{crfu"d fn Sludegåf& 

Mo$, F/nsk€ Mindd 1954: 4-13, 

E. A..r og K. Kr$.n 1979: Di.Iund. 

dd ihden Bronzecit d6 dordisch.n 

Krciscs ir Dir€mdk. III. Kbh. 1979. 

A. AaBg. og L. K:cl$ 1950 og 1952: Di. 

Fund. aur Dolmen und Grg8iåbd in 

Schonen, Schveden. I-lI. S!k. 1950 os 

1952. 

G, Burerhuh 1971: En Llngd6s vid 

Hindby Mo$., Milm6. M:ln6fynd 2, 

G. BuErhuh r97ll74: M.trix Analysig 

LITTERATUR: 

md Sc.ni& ocs.lirhic Pottery. M€dd.l' 

.odcn f.ln Lund! Univdsit.B hiltorirkl 

M!*nm 1973/71: 29-51. 

CJ. Bækd 19az: Mos€tundne Ldk.r frr 

Yngre Senald{. Adbøgd 1947:1-r18. 

CJ- B.ck.r 1950: D€n srub€kmkk 

Kuhur iDdnrk. Arbøg.r 19501 151- 

274. 

CJ. B6kd r95a: Di. Mitel-n@lithircho 

KulNffi in Sndslfdiravien. Å€b 

Archaælogic" 25, l9s4: 49-150. Nyrryk 

lr7t. 

CJ- Bcckcr l95,tr: Shaldc$ebyBs.lsen 

209

yed sto( v.lby iv.ssj.llsd. 

1154 | 127-97, 

Aub.g{ 

cJ. B.clff 1956 rThe Dde of dF N.olithic 

S.tl.n.nt at Tr.U.borg. A€b AF 

.bælogiq 27, 1956: 91 108. 

CJ, Batd 1975: Hov..llinid i Bom- 

Lolrm oldtidslftbdc Bomholn*. S.n- 

cJ. B.cLd 1980: om gnbek lmisk 

tnlor i D:nnrk. Arb.ser 1980: 13- 31. 

H. B..s l95l: Klint.b*Io, ø boplads 

In Fsr. $.ndd.r pt Ldtelånd. Trc leselbdsl. 

M.g.hgav€. M€dd.l.ls€r {i. 

Ldgeled! M!t.uo. Rudkøbing t951. 

K. Daviden 1973: N6li;1. l6kiv.r 

b.ly$.f 

71. 

drtli. fund. Arbøgd 1973: 5- 

K. D.vid*n 1977: St6.ld.$opladscn pl 

Lilebort. Boruhol!$ke Smlilgd 

9 fI. 

1972: 

K. Dlvids.n 1980: Und{gråvsid på dc 

ddkeø.r. Arhøt.r 1980:38- s1. 

K. Ebbs.. 1974: Bohholrns føsE bønd€. 

Bomlolms*c S.riingcr 1974: 55-58, 

K. Ebb6.r 1975, Di. jnnsæT.ichclb.- 

.L€rLultur.d dd diincLd b-ln. AF 

kælo*kc Studi.. II- Kbh. 1975. 

K, Ebb6.r 1978: Tngtb.gdkulor i 

No.djyllsd. NordirL. Fonidsnindd B 

5. Kbh. 1978. 

K. Ebbc*n 1979: Stordyso i Vc.lshd. 

Ark.olositk Studi.r VL Kbh. 1979. 

K. Ebbd.n l98O: Enk ligBvskultur.n - 

100 år dE. opd.8.lscn. Arbø8.r 1980: 

52-72. 

L Ebbc6 l98r: Flilt CclB ftom Si.gb 

caE Buri.k sd Hordi otr tfi. jd& 

dic Poinr!|.. Ac-t. Arch@logiq 53, 

1983:119-81. 

K. Ebb.sn i ryl: K.rmik d$ Tricfier 

bæh..kulbf im O*s.er.!n. vil fr.m- 

G, Gd$.r l rTzl78 | vilingdid€ns Mdr 

fund Ir. Bomholm. Nordnl Numnn.tiL 

Åskift 1t77l73: 5- 2,16. 

P.v. clob 1952: Dsk Olds.sc. U. 

YnBrc SEa.ldd. Kb[. 1952. 

P.V. Glob 1959: H.ll.dshins€r i Dd- 

2rc 

XTAUS EBBESEN 

E. Jørgøsø 1977: H.g.brosård vroue 

- Koldkur. Arlt.olosisk. s!udi.. lv. 

Kbh,1977. 

J.A. Jøl8es.n 1905: B(.hins on fr€dly*e 

Minde;rrkd på Bomhol'n. Røn- 

L. Xalas 1951: Till Frågu oh 

'gi!g- 

Bdfrid.6. b6du i Sydrkrdimvio. 

Fomvinro 1951r 340-58. 

L. Kteld 1953 | Dcn lldr. ncgditkerlniken 

undcr nelemn.olitikun i Svdis€. 

Anrikvdisk. sludi* V: 7-78. S!k. 1951. 

P. Kj.lM 1e6e: J.tt stud Jddhøj. 

P. Ki-tm 19t: En hghø! tilbliYd*. 

Antikvdsf,e Studid l, lt77: l+26, 

O. KliDdq66 1957: R. Ni.lFn % Thsørcser 

Gd.), Dogh om Borriolrn. 

o. Klindqenrcn 1957.: Bombolm i Folkevrndnng$idcn. 

Kbh. 1957. 

o. KlindFJden 1958: Udgavnirstr på 

Bo.nholrn 1816-24. Eohholnske Sd 

liDg€r 16, 1958: 145-70. 

O. Klindr-Jcnsø lt69: Forbisoric. B. 

&yi!s {cd.), Bomlolm m.d Enlolndd 

Kbb- 1969. 

O. Klind!-J6sn l97l i Oldtid.ar Mo- 

Dcskcr. Tuisrlrbogcn l9Z1 . l7'22. 

A.P. Madsen 1896: Gr.vhojc os cåvfund 

fia stm.ld€rco i DonaiL l. Kbh. 

1896. 

C. M.lorcs, D.D ridlig. .nkcisr.vskultur 

os rdid$k!.kuh!r. 

1979, 

62-68. 

^-bøg.r 

Th- Mathisd 19.: Th. Slotr. Åge 5d 

Lm. nT.€[.bol8. A.øAr.h@løe 

15,1941.77 98. 

C. Neergard 1928: BornholN 

gi. Bornholnske Sdlingd 1928:249 ^rk.olo80. 

P.O. Ni€lser 1977: Di.Flinrbeil.ddfrii' 

hø T.icbtrh.ch.rklltur in Dindrt. 

Aca Årcha€olotiq ,18, 1t77: 61138- 

S. Ni.l*n 1975: E. ny. fund .I 6 øsko' 

l@kl. f.r lrvd v.d Dohloln. Bomholmskc 

&nlingd 1975: t9-8,t. 

L. P.d.etr 198r: BomlDl$ i oldtids.

BORNHOLMS DYSSER OG J"ETTESTUER 

G. RoFnbqg 1929: Nyc J.ddtudund. 

?^tbøget 1929t 1e9-262, 

J. sk.n! 1e73 | H6s€Iø - Sølås€r. Årk.olosisk 

Studid I, Kbh. 1973. 

R. Skovmdd 1942: De ddskc Skalietund 

fn Vikingelidetr os den .ld$€ Middel.lds 

indtil ookring 1150. Arbøgs 1942: 

l-275, 

CJ. Thonsø os B. Thorl&ius 1827: 

Fod€srcls€ ovd d€ Olds+q ron fra l. 

nov. 1820 til 1. jdi l82l v.d cave eller 

Kjøb s. ko6!€ til Musæt. Adiqudike 

Anada 4,7827 | 159-266. 

P. Tloso 1el8: Bonlolrbs Fo.bistorie. 

E. vedel 1872: Den rldr€ J@.ldcs BF 

Srav€Ler pi Bonholm, Aebøg€r 1872: 

1-104, 

E, V€d.I1886 081317: Bodhdns Oldtidsmindd 

og Otls.g€r. Kbh. 1886. Ef- 

E. Vedd 1907: Bornhoh Oldtid. BomholrtuLe 

Sn ingd r9O7: 157-92. 

JJ.A. voBæ 1860: Om en ny D€lins 

sEer- os Bronzalde.m os 06 cr m.rk+ 

'f 

lisr Fud fø de .ldr. Sræn.ldd ved Ens€stofr. 

!å Lolldd. Ovdsigt ov{ d€t 

Ksl. Dækc vid.6k.bfr.s s.lstabs 

Forhudlinc€r i Add 1859. I$h. t86o: 1, 

37. 

277

Bornholms dysser og jættestuer - Bornholms Historiske Samfund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?