Nordisk skønlitteratur og livsspørgsmål - TPC

Alternative forslag:
I læsekredse er det naturligt, at hver deltager på forhånd har læst bogen. Er man
imidlertid en kreds af mennesker, som jævnligt mødes omkring et stillesiddende
praktisk arbejde fx en syklub, kunne man overveje at genoptage traditionen med
højtlæsning. I så tilfælde vil samtalen omkring bogen kunne strække sig over flere
gange, således at man hver gang efter endt læsning af et antal sider/kapitler standser
op og samtaler dels omkring det læste; hvad gør indtryk; hvorfor handler personerne,
som de gør? Dels omkring de forestillinger, deltagerne måtte gøre over for den videre
handling i bogen; hvad vil mon videre ske? På den måde kan man opnå en grad af
fælles undren, som vil være mere spontan end en læsekreds, som først mødes, når
bogen er læst.
En fremtidsmulighed vil være, hvis man på fælles nordisk basis kunne oprette et
fælles interaktivt samtaleforum mellem læsekredsene i de respektive lande. Man
kunne aftale at have læst og diskuteret det samme værk til en bestemt dato og derefter
udveksle erfaringer over nettet. Formålet ville være at få accentueret, udvekslet og sat
ord på de små ligheder og forskelligheder af værdimæssig, historisk og kulturel art,
som befolkningen i de forskellige nordiske lande måtte sidde med.
Norsk skjønnlitteratur
Klassiske verk
Knut Hamsun
Knut Hamsun levde fra 1859 til 1952. Han skapte fornyelse innenfor norsk litteratur.
Han gikk til angrep på sine forgjengere, Ibsen, Bjørnsson og Kielland fordi han mente
de skapte typer og karakterer, helter og skurker. Selv fremhevet Hamsun at dikteren
burde være psykolog og bringe underbevisstheten fram i rampelyset. Han stiller de
irrasjonelle lag i mennesket i sentrum. Dette kommer sterkt fram i romanen Sult fra
1890. Dette blir hans gjennombruddsroman.
Markens grøde (1917)
Romanen er et uttrykk for at Hamsun har fått nok av den moderne sivilasjon.
Han skaper den legendariske skikkelsen Isak Sellanraa, som gjennom uttrolig slit og
med egne hender driver gården sin fram fra ingenting til et storbruk. Verdenskrigen
forsterker Hamsuns avsky for mekaniseringen av samfunnslivet. Romanen er en
hyllest til det enkle, primitive arbeidslivet.
Budskapet er enkelt, og det slo igjennom: Romanen ble Hamsuns største
internasjonale suksess og brakte ham Nobelprisen i 1920.
5