Meeqqeriviit - Institutioner - Inerisaavik

Atuarusussuseqartitsiniaaneq 2007
Læselystkampagne 2007
Atuarnermut isumassarsiorfi k
Idekatalog om læsning
Meeqqeriviit
Institutioner

2
Siulequt
Isumassarsiorfi ssat uku atorlugit meeqqat atuarusussusaat
samminiarparput
Atuarneq pillugu atuarnermullu kaammattuerpalaartunik
meeqqerivinni sulisunut paasissutissanik katiterivugut.
Taamatuttaaq oqaatsinik ineriartortitsinissamut
siunnersuutit assigiinngitsut nassaassaapput ukununnga
ukiulinnut: Ukioqanngitsuniit 3-nik ukiulinnut, 3-niit
6-inut ukiulinnut, atualingajalersunut kiisalu meeqqanut
inuusuttuaqqanullu fritidshjemminiittunut klubbiniittartunullu.
Isumassarsiorfi k atuarusulersitsiniarnermut,
Atua´allak 2007-imut, tunngatillugu saqqummersitaavoq,
suliniullu meeqqanut inuusuttunullu 0-iniit
16-inut ukiulinnut eqqarsaatigineqarpoq.
Suliniutip siunertaraa inersimasut meeqqanik inuusuttunillu
sullitaqartut atuarneq pineqartunut malunnartinniaqqullugu
kaammattorusullugit. Suliniut upernaaq
2007 malunnartinneqarnerussaaq.
Isumassarsiorfi up matuma saniatigut angerlarsimaffi
mmut atuarfi mmullu aamma saqqummersoqarpoq.
Isumassarsiorfi it atuakkanik atorniartarfi nni atorneqarsinnaapput
imaluunniit Inerisaavimmit piniarneqarsinnaapput.
Nittartagarput takuuk:
www.inerisaavik.gl/atua-allak.
Neriuutigaarput siunnersuutit meeqqerivinni meeqqanut
inersimasunullu nuannisaqatigiiffi ulluarumaartut
atuarnermullu tapertaalluarumaartut.
Forord
Med dette idekatalog ønsker vi at sætte fokus på
børns lyst til at læse.
Vi har samlet information til pædagoger og
med arbejdere i institutionerne om læsning og
læsestimulerende miljø. Desuden fi nder I forslag
til sprogstimulerende aktiviteter inddelt til aldersgrupperne:
0-3 år, 3-6 år, førskolebarnet samt til
børn og unge i fritidshjem og klubber.
Idekataloget udkommer i forbindelse med
læselystkampagnen, Atua’allak 2007. Kampagnen
er målrettet børn og unge fra 0 til 16 år.
Det er hensigten med kampagnen at inspirere
alle voksne, der har med børn og unge at gøre,
til at sætte fokus på læsning. Læselystkampagnen
vil især være synlig i foråret 2007.
Ud over nærværende idekatalog om læselyst
til institutionerne udkommer ligeledes et idekatalog
til hjemmet og et til skolen. Idekatalogerne
kan lånes på biblioteker eller rekvireres fra Inerisaavik.
Besøg vores hjemmeside:
www.inerisaavik/atua-allak.
Vi håber, at forslagene til aktiviteter vil bidrage
til mange fornøjelige og hyggelige stunder for
børn og voksne i institutionerne.
Biggi Nielsen & Sidsel Løhndorf Morving
Inerisaavik 2007

Ullormut nipi siulleq
Meeqqap/meeqqat
siunnersuutigissavaat
nipi ulloq naallugu sungiusaatissaq
suussanersoq, ass: nipi L.
Atit tamarmik L-imik
aallartissapput:
Pipaluk = Lipaluk
Peter = Leter
Sebastian = Lebastian
Uiloq = Luiloq
Dagens forlyd
Barnet / børnene foreslår en lyd,
som gælder hele dagen: F.eks. L – lyd.
Alle navne bliver til L– navne:
Pipaluk = Lipaluk
Peter = Leter
Sebastian = Lebastian
Uiloq = Luiloq
Imai
Siulequt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Imai . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Aallaqqaasiut . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Perorsaasunut suleqataasunullu . . . . . . . . 5
- Marluinnik oqaaseqarneq pillugu . . . . . . 5
- Atuarneq aamma allanneq . . . . . . . . . . 7
- Allattuusaarneq aamma
utertartuusaarneq ajunngilaq . . . . . . . . 8
- Angajoqqaanik suleqateqarneq
aamma angajoqqaatut inissisimaneq . . . . 9
Meeqqerivinni atuarnissamut
soqutiginnilersitsisinnaasut . . . . . . . . . . . 10
0-3-nik ukiulinnut sammititassat . . . . . . . . 12
3-6-nik ukiulinnut sammititassat . . . . . . . . 13
Atualertussanut sammititassat . . . . . . . . . 16
Fritidshjemmit klubbillu . . . . . . . . . . . . 20
Atuakkat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Til pædagoger og medarbejdere . . . . . . . . 5
- Tosprogethed . . . . . . . . . . . . . . . . 5
- Læsning og skrivning . . . . . . . . . . . . . 7
- Det er OK at legeskrive og barnestave . . . . 8
- Samarbejde med forældrene
og forældrerollen . . . . . . . . . . . . . . 9
Læsestimulerende miljø i institutionerne . . . 10
Aktiviteter til de 0 – 3 årige . . . . . . . . . . 12
Aktiviteter til de 3 – 6 årige . . . . . . . . . . 13
Aktiviteter til førskolebarnet . . . . . . . . . . 16
Fritidshjem og klubber . . . . . . . . . . . . . 20
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3

4
Aallaqqaasiut
Atuarnermik ilinniarneq inuuneq naallugu aallutassaavoq.
Meeqqat sapinngisamik siusissukkut atuakkanik
aamma atuarnermik soqutigisaqalersikkit!
Meeqqerivinni aaqqissuussamik oqaatsinik pinnguaatinik
(oqaatsit ilitsoqqussat pillugit) aamma allannermik
pinnguartoqartarpoq kiisalu atuffassisoqartarpoq.
Meeqqat oqaatsitigut malussarissartarpaat oqaatsillu
assigiinngiiaarneri pillugit paasisaqartittarlugit. Taamatut
meeqqat atuarniarnissaat siuarsarneqarpoq! Atuarnermut
kaamattuutaasunik – naggaqateqatigiiaanik taalluartaagassianillu
– sammisaqalaarnerit tamarmik suliniutip
kinguneqarnissaanut sunniuteqartarput – qaqugukkulluunniit
takkuttussamik!
Meeqqat ulikariaqatigineri tamaasa eqqaamajuk naggateqatigiimmik
taasinissarsi, erinarsornissarsi, rytmilersuinissarsi
imaluunniit oqaluttualiornissarsi! Tamakku
tamarmik immikkut atuarnermut atatillugu periarfi ssani
pussuinnaapput, tamarmillu ataatsimut meeqqat atuarsinnaalernissaannut
piginnaanilissavaat.
Atuarnerup atuakkallu inuunermut pissassartarpaatigut.
Atuakkat imaat aqqutigalugit inuuneq angerlarsimaffi
up meeqqeriviillu avataaniittoq ilinniartarparput.
Silarsuaq ilinniarparput ineriartorlutalu.
Atuagaq atuarnerlu inuunerup isumaanik paasinninnissamut
aqqutissiuussisuupput: Atuagaq ilisimasaqalersitsisarpoq,
aliikkusersuisarpoq eqqarsaqqitsitsisarlunilu.
Atuarusulluarisi! Atua’allak!
Indledning
At lære at læse er en livslang
proces.
Put børnene i gryden med
læsetrylledrik
så tidligt som muligt!
I børneinstitutionerne leger
man ofte organise ret med ordlege,
sprog lege, leg med skrift og højtlæsning.
Det stimulerer børns sproglige opmærksomhed
og skærper deres forståelse for sprogets
mange facetter. Hver mundfuld af læsetrylledrikken
– hver rim og remse – har betydning
for, om virkningen indtræffer – før eller siden!
For hver gang I slår en kolbøtte med børnene,
så husk at lav et rim, syng en sang, klap en
rytme eller digt en historie! Alle disse aktiviteter
er små mundfulde af læsetrylledrikken – og
tilsammen vil disse give børnene redskaber til at
knække læsekoden.
Læsning og litteratur klæder os på til at møde
livet. Gennem litteraturen bliver vi introduceret
til livet uden for hjemmet og institutionerne. Vi
lærer verden at kende og udvikler os.
Bogen og læsning er vejviser til livets mening:
Bogen formidler viden, giver underholdning og
skaber refl eksion.
God læselyst! Atua’allak!

Perorsaasunut suleqataasunullu
Meeqqerivinni piaartumik oqaatsinik soqutiginnilersitsinissamut
avatangiisiliornissaq ulluinnarni perorsaanermi
qitiuvoq. Tassani meeraq allat peqatigalugit paasinninnissaminut
paasineqarnissaminullu periarfi ssaqarpoq.
Meeq qap annertunerpaamik meeqqerivinni atuarfi mmilu
peqataanissaanut ilikkarnissaanullu periarfi ssiinissaq
siunertaavoq.
Marlunnik oqaaseqarneq
Oqaatsit nutaat ilinnialerutsigit periutsit mikigallaratta
– ilitsoqqussaralugit oqaatsit ilikkariartornerini – pigiliussagut
iluaqutigisinnaavagut; soorlu periutsit oqaatsinik
ilinniarneq maluginiutit atorlugit, timi tamaat atorlugu
minnerunngitsumillu pinnguarneq aqqutigalugu.
Pissusilersornikkut ilikkakkagut iluaqutigalugit timip
oqaatsit ilikkakkatta eqqaamanissaannut ikiortarpaatigut.
Eqqissisimalluta, nuannaarluta soqutiginnillutalu oqaatsinik
oqariaatsinillu nutaanik tusaraangatta ilikkakkagut
nutaat eqqaamasinnaanerusarpagut.
Til pædagoger og medarbejder
I en tidlig pædagogisk indsats er tilrettelæggelsen
af et sprogstimulerende miljø i dagtilbuddet
central. Her får barnet mulighed for at forstå og
blive forstået i samspillet med andre. Målet er, at
barnet opnår optimale muligheder for deltagelse
og læring i dagtilbud og senere i skolen.
Tosprogethed
Når vi skal lære et nyt sprog, kan vi bruge nogle
af de metoder, vi erfarede os til som ganske
små, hvor vi lærte vores modersmål – nemlig
sprogindlæring via sanserne, via hele kroppen og
ikke mindst gennem leg.
Kroppen hjælper os med at „huske“ de ord, vi
lærer, og når vi får kendskab til ord og begreber
på en afslappende, sjov og engagerende måde,
giver vi plads til hukommelsen af nye ord og
begreber.
5

6
Meeqqat atuarnialernerannut oqaasertuneq oqaatsinillu
amerlasuunik atuineq tunngaviliisuusarput. Meeqqat
allanngorartunik nikerartunillu oqaaseqartillutik oqaatsit
allataniittut paasiuminarnerutittarpaat. Meeqqat
oqaat sinik pinnguarneq ilikkartussaavaat, oqaatsillu
atuuffi ssaminut eqqortup atornissaanut misileraanissaminnut
sapiissuseqarnerussapput. Oqaatsit ataasiakkaat,
oqaatsit tamakkiisut takorluuisinnaanerullu allatanik
atuakkanillu atuarnermi paasisat annertusartarpai.
Meeqqat oqaatsitigut inerisartuartariaqarput, atuarfi mmi
atualerunik sapernannginnerusumik atuarnermik ilinniarneq
nukissaqarfi gilluaqqullugu.
Meeqqat mikisunnguuneriniilli pinnguaqatigikkit, erinarsoqatigikkit,
rappeqatigikkit, isiginnaartitseqatigikkit,
naggateqatigiiaanik taalluartaagassianillu oqaatsinut
sungiusaaterpassuarnik sammisaqaqatigikkit. Timi maluginiutillu
atukkit. Sungiusaatit uteqattaartuakkit! Naggasiullugu
kisiannili minnerunngitsumik: illit nammineq
piumassuseqarluarlutit nuannaarlutillu pinnguaqa taagit.
Tamanna meeqqanut tuniluuttumik sunniuteqartarpoq.
Et stort og aktivt ordforråd er afgørende for børns
tilgang til at lære at læse. Jo større variation og
nuancer det enkelte barn har i sit sprog, des
lettere bliver tilgangen til skriftsproget. Børn skal
lære at lege med sproget. De skal lære at turde
eksperimentere sig frem til præcis det rette ord
i den rette sammenhæng. Ord, sprog og fantasi
øger forståelsen af tekst og litteratur. Børn skal
stimuleres til at have et sprogligt overskud, så de
har mod på i skolealderen at gå i gang med det
store mysterium: At lære at læse!
Leg, syng, rap, dramatiser, brug rim og remser og
lav en masse sprogøvelser med børn – fra de er
helt små. Inddrag kroppen og sanserne. Gentag
de forskellige øvelser mange gange! Og sidst,
men ikke mindst: Deltag selv med entusiasme
og begejstring. Det har en afsmittende virkning
på børnene.

Atuarneq aamma allanneq
Isumassarsiorfi it uku aqqutigalugit isummersuerusuppugut
oqaatsinik ineriartortitsineq oqalunnermi taamatullu
allannermi ilaatinneqassasoq. Siunertaanngilaq
naqinnerit sungiusaatillu aaqqissuussat meeqqerivinnut
eqqutiaarnerisigut meeqqatut inuunerup peernissaa,
akerlianilli oqalunnermi aamma allattarissatigut oqaatsit
meeqqanut atuartunik/allattunik avatangiisilinnut
amerlanernut soqutiginaateqarnerata inerisartuarneqarnissaanut
ilisimaarinninnerulernissaq aallussinissarlu
pilersissallugu. Allanneq qarasaasiap, mobiltelefonip,
pinnguaatit, atuakkat, atuagassiat, aviisit fjernsynilu
ulluinnarsiutaaffi at.
Allanneq aqqutigalugu
atuffarissunngorit!
Atuarnerup allannerullu malunnartinnerini meeqqat
al lattarissatigut oqaatsit aamma atuakkat suunerinik paasitinneqarsinnaapput,
taakkulu attaveqaqatigiinnermi,
ilikkariartornermi, ilisimasanikkiartornermilu sakkussarilissavaat.
Læsning og skrivning
Med dette idekatalog ønsker vi at inspirere til
at inddrage sprogstimulering i såvel tale som
skrift i bl.a. førskolealderen. Hensigten er ikke at
tage barndommen fra børnene ved at indføre
bogstaver og formaliserede øvelser allerede fra
vuggestuen og børnehaven, men det modsatte:
At skabe bevidsthed og initiativ til at videreudvikle
den interesse for tale- og skriftsprog, som
de fl este børn, der vokser op i en skriftkultur,
udviser. En skriftkultur, hvor computer, mobiltelefon,
spil, bøger, blade, aviser og fjernsyn er en
del af hverdagen.
Bliv sikker læser gennem
skrivning!
Gennem fokus på læsning og skriftlige aktivite ter
får børnene en chance for at opdage skriftsprog
og litteratur og gøre det til deres værktøj for kommunikation,
videnstilegnelse og vidensudvikling.
7

8
Atuarneq allannerlu ataqatigiilluinnarput. Atuarnerup
allannerullu nikittaanneri pissarsianut annertusaataapput.
Allanneq – sutigut tamatigut – atuarnermut iluaqu -
taasarpoq. Allannermik sammineqarsinnaasunut siunner
suuteqarnerni tamannarpiaq tunuliaqutaasarpoq.
Meeqqqat atuartunik/allattunik avatangiiseqarlutik pero -
riartortut, allattarissatigut oqaatsinik piginnaaneqalereersarput
atualernissartik, atuarnermik naqinnernil lu al lannis
saq ukiunik arlallinnik sioqqullugu. Taa maat tumik
titartaaneq allannerlu oqaatsinik malussarissaartitsiner mi
ilaatittaruk.
Allanneq
aqqutigalugu atuffarissigit!
aamma
Atuarneq aqqutigalugu
allallaqqissigit!
Fritidshjemminut klubbinullu immikkoortumi ulluin narni
sammisassat annikitsut qanoq atuarnermut allassinnaanermullu
ineriartortitsisinnaasunik siunnersuuteqarpugut.
Allattuusaarneq aamma
utertartuusaarneq ajunngilaq
Meeqqat naqinnerit ilusaat assiliniarsaralugit allanniarsarigaangamik
tassa atuarnerup silarsuaanut iseriartuaarneq
aallartittarpaat. Allattuusaarneq atuarusussutsimut
ineriartuutaasarpoq, taamalu meeqqat oqalulluni
allallunilu oqaatiginninnissaannut piumassuseqalersillugit.
Meeqqat namminneq suliaqarnertik ilikkariartor
fi gilluarnerusarpaat – taamaattarpullu allattuusaaraangamik
meeraaqqatullu utertaagaangamik
(utertaasuusaaraangamik).
Læsning og skrivning støtter gensidigt hinan den.
En vekselvirkning mellem læsning og skrivning
giver øget udbytte. Skrivning – på alle planer
– har positiv virkning på læsning. Når vi giver
forslag til skriveaktiviteter, er det netop på denne
baggrund. Børn, som vokser op i en skriftkultur,
udvikler en form for skriftsproglig kompetence
fl ere år før, de begynder i skole og lærer at læse
og skrive alfabetisk. SÅ – tænk tegning og skrivning
ind i den sproglige opmærksomhed.
Bliv bedre til at læse
ved at skrive!
og
Bedre til at skrive
ved at læse!
I afsnittet til fritidshjem og klubber giver vi idéer
til, hvorledes enkle aktiviteter i hverdagen kan
underbygge læse- og skriveudviklingen.
Det er OK at legeskrive og barnestave
Når børn skribler og laver kruseduller i deres
første forsøg på at efterligne de alfabetiske tegn,
er de i gang med at tage de første skridt ind
i læsningens univers. At legeskrive stimulerer
læselysten og giver børn lyst til at formulere sig
såvel mundtligt som skriftligt. Børn lærer bedst,
når de selv er aktive – det er de, når de legeskriver
og børnestaver.

Angajoqqaanik suleqateqarneq
angajoqqaatullu inissisimaneq
Angajoqqaat allanit tamanit meeqqaminnik soqutiginninnerpaajupput,
taakkuuppullu meeqqeriviit pingaarnertut
isumalluutissaat suleqatissaallu.
Oqaatsinik soqutiginnilersitsinissamut suleqatigiinneq
meeqqat atuarnikkut ineriartornerannut pingaartuuvoq.
Angajoqqaat atorfi ssaqartittutut misigitillugit suleqatigiumasigit.
Sammisassinnik oqaluttuussigit angajoqqaallu
atuarneq pillugu isumassorsigit:
Angajoqqaanut siunnersuutit
• Qitornat atuakkanik pitsaasunik nipituumik atuffattaruk.
Atuarneq malillugu tikkuartuuguk, meeqqap atuarneq
oqaatsillu ataasiakkaat malinnaaffi giniassammagit.
• Qitornat atuakkanik atorniartarfi liaqatigiuk.
• Atuakkat, atuagassiat aviisillu saqqumisumiitikkit.
• Qitornat allanniartillugu imaluunniit atuarniartillugu soquti-
ginninnerit takutiguk.
• Qitornavit taquaasivianut allagaarannguanik ikisisarit.
• Allannermut imaluunniit atuarnermut qitornat sapinngisaq
tamaat peqataatittaruk: eqqaamassutissanik, nalunaarutinik,
allakkanik aamma pisiassanik allattuinermi.
• Qitornavit allanniarsarinera pingaartiguk nersualaarlugulu.
• Atuarneq allannerlu nuannaralugit takutittakkit.
• Qitornat quiasaarutinik oqalualaanillu oqaluttuaqatigiuk.
• Atuarnissamut allannissamullu periarfi ssaqartitsigit!
Samarbejde med forældrene og
forældrerollen
Ingen personer er normalt lige så optagede af
børnene som deres forældre. Forældrene er
institutionernes vigtigste ressource og medspillere.
Samarbejde om sprogstimulering har betydning
for børnenes læseudvikling.
Inviter til samarbejde og brug forældrene som
ressource. Fortæl om jeres aktiviteter, og giv forældrene
gode råd og vejledning om læsning:
Forældreråd
• Læs højt for barnet i gode bøger. Peg undervejs,
så barnet ser læseretning og de enkelte ord.
• Gå på biblioteket.
• Lad bøger, blade og aviser ligge fremme.
• Vis interesse og vejled, når barnet vil skrive eller
læse.
• Læg små breve i barnets madkasse.
• Inddrag barnet så meget som muligt i læse- og
skrivesituationer: Huskesedler, beskeder, breve og
indkøbssedler.
• Værdsæt og ros barnets skriveforsøg.
• Vis glæde ved læsning og skrivning.
• Fortæl vittigheder og historier for og med barnet.
• Skab rum for læsning og skrivning!
9

10
Meeqqerivinni atuarnissamut
soqutiginnilersitsisinnaasut
Meeqqap mappersagaa meeqqap suliaanik assigiinngitsunik
imalik. Meeqqap mappersagaq meeqqerivimmiinnini
tamaat atussavaa, taamaatippallu tunniunneqassaaq.
Atuakkanik atorniartarfi liartaritsi qaammammut
ullormi aalajangersimasumi imaluunniit atuakkanik
atorniartarfi k isumaqatigisiuk ilaanneeriarlutik atuakkanik
pissanga nartorpassuarnik pajuttassasut.
Atuakkanik atorniartarfi mmi uumasut pillugit
atortaritsi (aamma atuakkanik aalajangersimasunik
sammisalinnik). Meeqqat tamaasa atuakkamik ataatsimik
atortissigit. Atuakkat isiginnaarsigit, atuaritsi, uumasut
titartartissigit imaluunniit trylledejimik assilitissigit.
Uumasut sammisaat meeraqataannut angajoqqaavinulluunniit
oqaluttuaritissigit.
Atuakkanik saqqummersitsigitsi. Atuakkat meeqqat
nuannarinerpaasaasa saqqai kopeerlugit, ilaatigut
meeqqat oqaaseqaataat allattugaat atorlugit, plakateeraliaralugit
iikkamut nivinngaassorsigit.
Atuakkiortunik aalajangersimasunik sammisaqaritsi.
Ass. Astrid Lindgrenip oqaluttualiaanik, soorlu
Pippi, isiginnaagassiaaraliaralugu: atisalersuutissat assilissallu
nivinngaassorlugit, pannakaaliorlusi, Pippifestimut
pinnersaallusi aamma soorlu Manerassuarmi qeqertamiittuusaarlusi.
Piffi k aalajangersimasoq atuakkerivik pilersissiuk.
Ullut tamaasa nipituumik atuaritsi. Attuullusi
issaagitsi – meeqqat inissisimaqatigisigit. Nipituumik
atuarneq allannerlu ataqatigiisissigit. Assersuutigalugu
Læsestimulerende miljø
i institutionerne
Barnets mappe indeholdende barnets produkter
af forskellig slags. Mappen følger barnet
gennem institutionstiden. Barnet får mappen i
afskedsgave.
Gå på biblioteket på en fast månedsdag eller
lav aftale med biblioteket om, at de skal komme
forbi en gang i mellem med masser af spændende
bøger.
Lån bøger på biblioteket om dyr og fagbøger
generelt. Lad børnene vælge en bog hver.
Kig i bøgerne, læs, lad dem tegne eller male fx
dyrene og måske lave dem i trylledej. Lad dem
fortælle om deres eget dyr for hinanden og for
forældrene.
Lav en udstilling med bøger. Lav evt. små
plakater. Fotokopier forsiderne og hæng dem
op på væggen. Lad børnene tegne og strible til
bøgerne og pynt også med disse!
Lav forfatterskabslæsning. Fx Astrid Lindgren
– og lav små dramatiseringer af historierne
fx med Pippi: Hæng udklædningstøj og billeder
op, bag pandekager, pynt op til Pippifest og lad
som om, I er på en stillehavsø.
Skab litterære ammestunder. Læs højt hver
dag. Sæt jer tæt – vær i øjenhøjde med børnene.
Knyt højtlæsning og skrivning sammen. Lad
børnene legeskrive små historier ud fra egne
erfaringer og meninger med udgangspunkt i fx
den læste historie. Lav foldebøger!

meeqqat oqaluttuaq atuagaq aallaavigalugu namminneq
misigisimasaminnik isummersuutiminnillu oqaluttuaaqqanik
allattuusaartissigit. Siaartakkanik atuakkioritsi
– assitalersukkanik!
Allattuusaartitsineq. Meeqqat allaqataasissigit allak -
kanik nalunaarutinillu, assit oqaasertarlersorlugit, titartakkat
allagartalersorlugit, siaartakkanik atuakkiorlusi. Allanneq
ulluinnarni atorsiuk!
Assilissanik eqqumiitsuliat. Assilissat isiginnaarsigit,
allagartalersorsigit oqaloqatigiissutigalugillu.
Nipilersuutinik tusarnaaritsi. Nipilersuut isiginnaartitsissutigisiuk,
nipilersuut tusarnaarlugu titartaagitsi,
nipilersuut tusarnaarlugu pinnguaritsi, nipilersuut tusarnaarlugu
allagitsi.
Isiginnaagassioritsi takutitassiamik aalanermillu.
Assersuutigalugu nipituumik atuarneq aallaavigineqarsinnaavoq.
Sulliveeqqat ilinniarfi usut
• Aalajangersimasumik inuttaaffeqarluni pinnguarneq
• Pinnguartarfi k, titartaasarfi k, allakkiortarfi k
• Nipituumik atuartarfi k aamma oqaloqatigiittarfi k akisaasarpassualik!
• Aalajangersimasumik sammisaqarfi it – soorlu ukiup
qanorilinera naapertorlugu
Assilissat allagartallit imaluunniit allagartaannaat
– tii torfi nni, atisaasivinni, nivinngaavinni, pinngussat
puuini il.il. Assilissat oqaasertallit oqaasertai sungiu sarsigit.
Erinarsuutinik nammineq assitalersukkanik mappilioritsi.
Mappi qeratasuumik qallersiuk meeqqanullu ullut
tamaasa atortillugu.
Legeskrivning med børnene. Lad dem være
med til at skrive breve og sedler, skrive til billeder,
skrive ord til tegninger, lav foldebøger. Brug
skrift i hverdagen!
Billedkunst. Se på billeder, skriv til billeder og
samtal om billeder.
Lyt til musik. Dramatiser musik, tegn til musik,
leg til musik og skriv til musik.
Lav drama og bevægelse. Brug fx højtlæsning
som udgangspunkt for drama.
Pædagogiske værksteder
• Rolleleg
• Spille-/tegne-/ skriveværksted
• Højtlæsning og samtaleværksted – med
mange puder!
• Temabestemte værksteder – fx årstidsbestemt
Billedkort med tilhørende tekst eller tekst
alene – på alt fra krus, tøjplads, knage, kasser
til legetøj, fx LEGO på legokassen. At se og blive
fortrolig med tekstsiden til ord og billeder.
Lav jeres egen sangmappe med selvproducerede
billeder/illustrationer. Laminer sangene og
lad den være en del af børnenes dagligdag.
11

12
0-niit 3-inik ukiulinnut sammititassat
• • Ullut tamaasa iloqqasunngorluni sammisassat:
- erinarsorneq
- pinnguaammik erinarsorneq
- naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu
- erinarsuutit ussersuutitallit
- akuttoqatigiissaarineq
• Nipituumik atuarneq
• Tikkuartarissanik atuarneq
• Meeqqat titartaaqatigisigit oqaloqatigalugillu
Aktiviteter for de 0-3 årige
• Daglig rundkreds med:
- Sang
- Sanglege
- Rim og remser
- Sange med fagter
- Rytmik
• Højtlæsning
• Pegebøger
• Tegn og tal med børnene

3-niit 6-inik ukiulinnut sammititassat
Naqinnerit iikkami kusassaatitut. Naqinnerit
meeqqanut qalipatseriarlugit isigiuarsinnaasaannut
nivinngaassorsigit.
Atinik pinnguarneq aamma atinik
sammisaqarneq:
• Meeqqat atii kusassaatit ilaattut atorsigit
• Kina eqqarsaatigaara?
• Trylledejimik imaluunniit marraliamik atit allallugit
• Atermi nipit/naqinnerit qassit
• Pattaannerit/taanerit qassit
Ullut tamaasa iloqqasunngornerni:
• Erinarsorneq
• Pinnguaatinik erinarsorneq
• Naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu
• Erinarsuutit ussersuutitallit
• Akuttoqatigiissaarineq
Naggateqatigiinnik pinnguarneq:
• Oqaaseqatigiinni naggateqatigiit nassaarisigit: Uagutsinni
naamavara igaarsunni. Uagutsinni qanoq
naaneqarpa – suna naaneqatigaa? Oqaaseqatigiit
uteqqikkit. Aamma: Qaammat naammat kikiak
kaappat.
• Uumasut naggateqataat: qimmeq, terianniaq, puisi,
arfeq, sava, nanoq, tuttu, nattoralik il.il.
• Naggateqatigiiaat taalluartaagassiallu ataatsimut allanngorartumik
taagorsigit: nipituumik, nipikitsumik,
isussuttumik, nuannaartumik, aliasuppaluttumik,
kamattumik il.il.
Aktiviteter for de 3-6 årige
Alfabetet som vægdekoration. Lad børnene
give alfabetet farve og hæng dem op i børnenes
synsfelt.
Navnelege og aktiviteter med navne:
• Brug børnenes navne som en del af udsmykningen
• Hvem tænker jeg på?
• Bag navn i trylledej / modellervoks
• Antal bogstaver i navn
• Antal klap/stavelser
Daglig rundkreds med:
• Sang
• Sanglege
• Rim og remser
• Sange med fagter
• Rytmik
Leg med rim:
• Find rim i sætninger: En lille gris spiser en
stor is. Hvad rimer på gris? Gentag sætningen.
Og: Hjemme i min søsters hus, bor en
lille bitte mus.
• Rim på dyr: Rotte, mus, ko, slange, ræv, tiger,
sæl, kat, hest, løve.
• Sig rim og remser i kor på forskellig måde:
Højt, lavt, hviskende, med glæde, ked-af-detstemme,
sur osv.
13

14
Oqaluttuarit
• Nammineq oqaluttuaatitit misigisimasatillu pillugit
• Oqaluttuareqqiillutit
Erinarsuutit qitittallit
Rapperta
Orfaasa (Boogie woogie)
Si, si, sisorarfi mmi (Risch rasch)
Maniitsuliarluta aallaratta
Ittuaraq avalassaaraangami
Uneqattaarluni qitinneq
Pinnguaatit erinarsuutitallit
Putoqqutariarluta
Immakkullu nunakkullu
Bamsi sinippoq
Paaviaasoq aggerpoq
Pissi pissi pissitta
Haluu ikinngutit
Taavami
Tinge linge later sakkutuuaqqat
Ulussakka pattalaarlugit
Kaavittat kaavitta
Pisuttuarpunga
Aanavinnguaangaa
Pinnguaatigineqarsinnaasut
Sattanneq
Piikkanik eqqoriaaneq
Isussuttaanneq
Umiarsuaq useqarpoq
Ilattaanneq
Fortæl
• Egne historier og oplevelser
• Genfortæl
Sange med danse
Fingerpolka
Skomagerpolka
Risch rasch
Boogie woogie
Åh, Susanne
Med hænderne si´r vi
Stopdans
Sanglege
Tornerose
Tre små soldater
Tinge linge later
Så går vi rundt om en enebærbusk
Jeg gik mig over sø og land
Tag den ring
Bro, bro, brille
Mand fra det røde hav
Bjørnen sover
Skorstensfejeren gik en tur
En elefant kom marcherende
Per Syvspring

Terianniaq pamiulerlugu
Puiaasap tikkuagaa
Kropsdelsleg (Simon says)
Uulerputit
Allakkat nassiutikkit
Pannakaat marmeladillit
Aalaneq aallartiguk
Naatitanik salati/nikittaanneq
Erinarsuutit ussersuutitallit
Pelliuvunga
Qimusserumatooq
Uumasut pissusilersortut
Kamaleruit imannak pigina
Inuup pisatai
Uumasut ileqqulersortut
Bussit assakaasui
Tulugaq nakkariatorpoq
Piitaq aasiannguaq
Siut aalatillugu
Utoqqaq ajaraara
Negeriarannguaq
Aramsasa
Aallarpugut ipulluta
Kakkammaakasik
Paarluni qajartorluni
Ammassaajaajaa
Qa qa qa qa qaqqap
Aallaaniarlunga aallarama
Inussama atikasii
Naqinnerit nalunngiligit?
Sapaatip-akunnerata ullui
Legeforslag
Blindebuk
Kimsleg
Hviskekæde
Skibet er ladet med
Kluddermutter
Tegn en hale på ræven
Den som fl askehalsen peger på
Kropsdelsleg (Simon says)
Tampen brænder
Send et brev
Pandekager med syltetøj
Start bevægelsen
Frugtsalat / Bytte plads
Sange med fagter
Fingersang
To skridt til højre
Er du sur og trist
Hoved, skulder, knæ og tå
Hjulene på bussen
Højt på en gren en krage
Lille Peter edderkop
Mon du bemærket har
Undulaten
I en skov en hytte lå
Aramsasa
En lille and
Send grimassen videre
Spejling
15

16
Atualertussanut sammititassat
Meeqqap suli atualinngitsup oqaatsinik paasinninnini
nalunaarutiginninnermit aaqqissuussatut atuuffi limmut
nikisittarpaa. Oqaaseqatigiit oqaatsinik katitigaapput,
oqaaseq taanernik naqinnernillu, naqinnerillu tamarmik
immikkut assigiinngitsunik nipeqarlutik. Oqaaseq nanoq
uumasumut taaguutaaginnanngilaq, kisiannili oqaasiuvoq
marlunnik taanilik, nipit tallimat naqinnernillu tallimanik.
Meeqqat naggateqatigiissaarisinnaasut oqaatsip iluani
nipinik malussartalereersarput. Meeqqap oqaatsit isumaat
pinnagit nipit maluginiarsinnaasarpaat: soorlu inuusaq
aamma inuusap-qamutaa naggateqatigiinngit sut,
oqaatsilli inuusaq aamma qimmiaraq naggateqatigiittut.
Meeqqat aqqisa pappialanut qeratasuunut
allannerisa atorneri – sunut tamanut atorneqarsinnaapput:
• Qaleriinnit ataatsimik makitsigit, ”atuaruk” inuttaalu
oqaluttuaralugu
• Qaleriinnit ataatsimik makitsigit, ateq makitat naqinnerit
tunngavigalugit oqaluttuariuk: qassit, aallaqqaataata
nipaa
• Ateq inuttaata inigisartagaanut iliuk.
Aktiviteter til førskolebarnet
Førskolebarnet skifter perspektiv fra sproget som
et middel til at meddele sig til at se sproget som
system. En sætning består således af ord, et ord
af stavelser og bogstaver, og bogstaverne har
hver især deres egen lyd. Ordet isbjørn er ikke
kun et dyr, men et ord bestående af to stavelser
og af 6 lyde og 7 bogstaver.
Børn som kan rime, har opnået en vis bevidsthed
om lyde i ord. Barnet kan se bort fra sprogets
indhold og fokusere på udtalen (formen):
Fx at dukke ikke rimer på dukkevogn, men at
dukke rimer på plukke.
Brug af navnekort med børnenes navne
– bruges til alt muligt:
• Træk et navn fra bunken, „læs“ og beskriv
personen.
• Træk et navn fra bunken, fortæl om navnet ud
fra bogstaverne: Antal, begyndelsesbogstav
eller lyd.
• Læg navnekort ved børnenes pladser.

Naggateqatigiiaanik taalluartaagassianillu
pinnguarneq:
• Allatami naggateqatigiit ujarlugit
• Naqinnerni assigiiaat: Suusaat sukkunngi sisamanngornermiit
sapaammut sioraasartorpoq.
• Naqinnerit malillugit taalliat: Naggateqatigiiaat.
• Atit atorlugit taalliorneq:
• Umiarsuaq useqarpoq … nersussuaq, naggateqataanik
taasineq
• Oqaatsit isumaqanngitsut naggateqatigiiaat
Ilaquttat sammillugit. Uanga ilaquttakkalu: Aqqi
titartagartaalu.
Suluk – Sara – Salik – Sofi e
Mathias – Malik – Manu
Pipaluk – Piitaq – Pilu
Nipit atorlugit ordbogiliaq. Meeqqat S-imik aallaqqaatilinnik
nassaartillugit, soorlu: suluk, skooq il.il. Nassatat
saqqummersissigit imaluunniit naqinneq pineqartoq
tunngavigalugu aviisinit atuagassianillu qiortaallusi
assilialioritsi.
Oqaluttuarit
• Nammineq oqaluttuaatit misigisalluunniit titar taajutaa
allaatigalunilu
• Oqaluttuareqqiineq, nammineq oqaluttuaatinik imaluunniit
nipituumik atuffassissutaareersunik
• Ataatsimut misigisanik aamma angalaqatigiinnernik
oqaloqatigiinneq
Leg med rim og remser:
• Find rim-par i tekst
• Bogstavrim: Søde Suusaat spiser sortebær
sent søndag
• Digte til bogstaver: Halfdans ABC o.lign.
• Lav navnedigte:
• Skibet er ladet med…KO. Rim på KO.
• Vrøvlerim
Familie-emne. Mig og min familie: Navne og
tegninger.
Lydordbøger. Medbring ting, der begynder
med S: Sok, sut, sko osv. Lav en udstilling af
de medbragte ting eller lav en collage af udklip
fra aviser og ugeblade med det pågældende
bogstav.
Fortæl
• Egne historier og oplevelser, tegn og skriv til
• Genfortæl historier, egne eller oplæste historie
• Tal om fælles oplevelser og udfl ugter
17

18
Meeqqallu oqaluttualioritsi isiginnaagassiaralugulu.
Tusarnersaarluni atuffassineq. Inersimasup allataq
nalunngeriigaq atuassavaa atuartussallu inuttaaffeqarlutik
takutissavaat. Eqqaamallugu inuttaaffi ssat siumut agguaanneqariissammata,
soorlu: kunngip-pania, ilisiitsoq,
qimmeq, anori il.il.
Oqaluttuaq aallartiguk
• Kingorna oqaluttuat allassigik imaluunniit oqaluttuat
assi talersorsigik.
• Terianniap oqaluttuaa: Ilaannigooq nanorsuaqarpoq,
qaarusummi najugalik. Kaattorujussuuvoq …
• Suffi ap oqaluttuaa: Ilaannigooq niviarsiaraqarpoq Suffi
amik atilimmik, illumi najugaqarpoq sissap qulaani
…
• Juaap oqaluttuaa: Ilaannigooq nukappiarannguaqarpoq
Juaamik atilimmik. Ullut ilaanni Juaat naarlulerpoq
…
Anngaanani naaggaarnaniluunniit akisarneq
Mamakujuit mamaraagit? Fjernsynertarpit? Arsaq ammalortuua?
Meeqqat oqaaseqatigiiliorsinnaanerat inerisarneqartarpoq
aalajangersimasumillu aallussisinnaanermik
piumasaqaateqarluni.
Digt og dramatiser en historie / et eventyr
sammen med børnene.
Læseteater. Den voksne læser en kendt tekst
højt og eleverne spiller rollespil til. Husk at fordele
rollerne inden: Prinsesse, heks, hund, vind
osv.
Start en fortælling
• Skriv efterfølgende fortællingerne ned eller lav
illustrationer til en given tekst.
• Rævens historie: Der var engang en stor
isbjørn, som levede i en hule. Den var meget
sulten…
• Sofi es historie: Der var engang en lille pige,
der hed Sofi e. Hun boede i et hus ved
havet…
• Johans historie: Der var engang en lille dreng,
som hed Johan. En dag fi k Johan ondt i
maven…
Ikke svare ja og nej
Kan du lide slik? Ser du fjernsyn? Er bolden rund?
Det stimulerer børnenes evne til at formulere sig
i hele sætninger og kræver koncentration.

Naqinnernik pinnguarneq
• Ersiut-bum (bumbcdbumfghbum…)
• Timi atorlugu naqinniliorneq
• Umiarsuaq useqarpoq … A. Meeqqat tamarmik
oqaatsimik nassassapput A-mik allartittumik.
• Naqinnernik piikkanik eqqoriaasitsineq.
• Naqinnernik mumittagaliaq. Naqinnerit qeratasunngortillugit.
• Naqinnerit tunussigut allassigit eqqoriartarlugillu!
• Uulerputit, naqinnerit atorlugit. Naqinneq toqqorsiuk,
qanillineqarpat nippassaasi!
Allalluni alliaq (laminerigaq) naqinnernik allalik.
Avisiliorneq. Sapaatip-akunnerani pisut!
Assiliineq, oqaluttuatut nutaarsiassatullu
allanneq angalaarnerit aallaavigalugit. Ulluinnarni pisut
sammisigit oqaloqatigiissutigalugillu!
Ulluinnarni periutsit: Ullorsiutit takutillugit ulloq
suna (qaammat, ulloq ukiorlu), qassinngorneq silallu
pissusaa. Naqinnernik kisitsisinik silallu ilisarnaataanik
titartakkanik.
Bogstavlege
• Vokalbum (bumbcdbumfghbum…).
• Form bogstaver med kroppen.
• Skibet er ladet med… A. Hvert barn fi nder ord
med begyndelsesbogstavet A.
• Kims leg med bogstaver.
• Memory med bogstaver. Laminer bogstaverne.
• Skriv bogstaver på ryggen og gæt!
• Tampen brænder med et bogstav. Gem et
bogstav, og når man nærmer sig bogstavet,
siges lyden højere!
Skriveunderlag (lamineret) med alfabetet.
Lav en avis. Sket i ugen!
Tag billeder, lav fortællinger og reportager
fra udfl ugter. Brug hverdagen, og tal om
den!
Daglige rutiner: Datotavle med dato, ugedag
og vejr. Både med bogstaver og tal samt piktogram
for vejret.
19

20
Fritidshjemmit klubbillu
Sunngiffi nni ornittakkani sammineqarsinnaapput:
Atuarluni allallunilu sulliveeqqat. Meeqqat eqqissillutik
issiavigisinnaasaannik pilersitsigit. Issiaffi mmut
nassarneqarsinnaassapput: atuagaq, titartakkat, pappiala
aqerluusaq tuschillu. Atuartarfi ssaq allaffi ssarlu orniginartoq
atorluarneqarumaassaaq!
Ilinniagassanik ikiuineq. Piumasunut neqeroorutitut
aaqqissuussaq. Imarisaanut ilaasinnaapput
oqaatsinik pinnguaatit soorluttaarlu oqaaseqatigiinnik
ilaannakunik iluarsaassineq assigisaallu.
Fritidshjem og klubber
I fritidstilbudene kan tilbydes:
Læse- og skriveværksteder. Sørg for, at der
er mulighed for at sætte sig med en bog, et tegneseriehæfte,
papir og blyant og tuscher. Skab
rammerne for et inspirerende læse- og skrivemiljø.
Det vil blive brugt!
Lektiehjælp. Organiseret som frivilligt tilbud. En
del af indholdet kunne være sjove sproglege så
som lykkehjulet, galge o.lign.

Atuakkanik atorniartarfi liartarneq qaammammut
ulluni aalajangersimasuni imaluunniit atuakkanik
atorniartarfi k isumaqatigisiuk atuagarpassuarnik soqutiginartunik
aggiussisassasut.
Atuakkanik isiginnaagassaliarinninneq. Meeqqat
isiginnaagassiaq aalajangerlissuk. Takutitsinermi qitinneq
nipilersuullu atorsigit. Takutitserusunneranni siunnersorsigit
ikiorlugillu. Takutitseqqaarnissamut angajoqqaanullu
ataatsimoortitsinermut qaaqqusissutilioritsi.
Nipituumik atuffassineq atuakkanik nuannarisanik,
atuakkiortunik nuannarisanik il.il. Meeqqat nipituumik
atuffassigit meeqqallu imminnut atuffallik.
Atuakkiornermik imaluunniit allannermik
unammisitsineq. Unammineq aallartissiuk. Peqataasut
tamarmik nuannaarutigineqassapput, allatallu
immikkut qinikkat nipituumik atuarneqassapput.
Nipilersuutitalimmik isiginnaartitsineq. Atuakkat
imaata ilaat nipilersuutitalimmik isiginnaagassiarisiuk
takutillugulu. Angajoqqaanut takutinneqarsinnaavoq.
MGP. Melodi Grand Prix pilersaarusiorsiuk meeqqallu
piminnik imaluunniit nuannarisaminnik tusarnaartitsisissigit.
„Qitornat atuarusussuseqalersiguk!
Tamanna qamannga pisumik
kissaatigaara.“
(Astrid Lindgreen)
Gå på biblioteket på en fast månedsdag, eller
lav aftale med biblioteket om, at de skal komme
forbi en gang i mellem med masser af spændende
bøger.
Dramatisering af litteratur. Lad børnene vælge
et skuespil. Brug dans og musik til dramatiseringen.
Vejled og hjælp dem i deres iver efter at
fremvise. Lav invitationer til premiere og forældreaftener,
hvor skuespillet vises.
Oplæsning af yndlingsbøger, yndlingsforfattere.
Læs højt for børnene og lad børnene selv læse
højt for hinanden.
Forfatter- / skrivekonkurrence. Udskriv en
konkurrence. Alle deltagere fejres og udvalgte
tekster læses højt.
Musicalopførelse. Omskriv et stykke litteratur
til musical og opfør musicalen for hinanden.
Afhold evt. forældreaften.
MGP. Afhold Melodi Grand Prix og lad børnene
optræde med egne eller kendte sange.
„Giv dit barn læsehunger,
det beder jeg om
med brændende hjerte.“
(Astrid Lindgren)
21

22
Atuakkat · Litteratur
Allaasakkat, Abia Abelsen, Ilinniusiorfi k, 2004.
Den bredmundede frø, Else Steffi n,
Special-pædagogisk forlag, 2005.
Erinarsuutit pinnguaatit – ilinniartitsisup atuagaa,
Naja Grønvold, Ilinniusiorfi k
Undervisningsmiddelforlag, 2005.
Kom! Skal vi lege? – leg med sproget for at styrke
barnets sprogudvikling, Helen Nielsen,
Special-pædagogisk forlag, 1995.
Leg med sproget! Bente Eriksen Hagtvet og Herdis Pals-
dottir, Gyldendal Uddannelse, 1999.
Læg krop til sproget. Lette lege, sange, danse,
rytmik, drama og sprogøvelser for tosprogede børn og
unge, Birgit Bach, Forlaget Lea, 2001.
Løvejagen, Else Steffi n, Special-pædagogisk forlag, 2006.
Naggateqatigiiaat, Hans Anthon Lynge, Ilinniusiorfi k,
1995.
Nalu- Atuartalerpunga 1, Hans Anthon Lynge, Ilinniusior-
fi k, 1997.
Sinif- Atuartalerpunga 2, Hans Anthon Lynge, Ilinniusior-
fi k, 1997.
Ryk ud med sproget – ideer til sprogudviklende aktivi-
teter i børnehaven, Jytte Fleischmann,
Special-pædagogisk forlag, 1999.
Sneglerier – om at tale, læse, tegne, synge og lege
sammen, Helen Nielsen, Special-pædagogisk
forlag, 1993.
Sproglege – til styrkelse af sproglig bevidsthed. Teori-
del og Praktisk del, Jørgen Frost og Annette Lønnegaard,
Dansk Psykologisk Forlag, 2004.
Sproglege for børn, Margit Alstermark – Märta Westberg,
Åløkke, 1985.
Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen,
Bente Eriksen Hagtvet, Alinea, 2004.
Tea Tunge, Else Steffi n, Special-pædagogisk forlag, 2004.

Atua’allak – Meeqqeriviit / Institutioner
Atuarususseqartitsiniaaneq / Læselystkampagne
Atuarnermut isumassarsiorfik / Idekatalog om læsning
Atuakkiortut / Forfattere: Sidsel Morving & Biggi Nielsen
Assit / Foto: Leiff Josefsen
Ilioqqaasoq naqiterisorlu / Grafisk opsætning og trykning: Nunatta Naqiterivia A/S, 2007
© Inerisaavik 2007
Ilusaa siulleq, siullermik naqinneqarnera 600-nngorlugu
1. udgave, 1. oplag, 600 eksemplarer
ISBN: 978-87-585-1136-9
Inniminn.nr./Bestillingsnr.: 6139-02
Tamatigut innimigisassaq
Atuakkamik matuminnga immikoortuinilluunniit nuutiterilluni allatulluunniit assiliilluni, aamma radiukkut tv-kulluunniit
aallakaatitsilluni, saqqummiussisoqassanngilaq Inerisaavik allakkatigut akuersisimatinnagu. Matumani pineqanngilaq
tigulaarilluni issuaasinnaaneq atuakkap eqqartorneqarnerani allaaserineqarneranilu.
Alle rettigheder forbeholdes
Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse, herunder ved radio- eller fjernsynsudsendelse, af denne bog eller afsnit af
den uden Inerisaaviks skriftlig samtykke er forbudt. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i omtale og anmeldelser.