Et notat med vurderinger af et udvalg af Forsvarets ...

De bedste eksempler som vi kan trække frem, er blot de små glimt, fx med de to jenter på
panservognsværkstedet som fortæller om udfordringerne ved at indgå i et mandsmiljø hvor styrke
tæller ... og om hvordan de har fundet deres plads på egne vilkår. Dette lægger i al fald op til at møde
forestillinger og mulige fordomme hos den potentielle målgruppe, og til at vise at der er muligheder,
selv for de spinkle jenter. Vi kan også nævne den unge kvinde som har gjort sine erfaringer i MP, og
på denne baggrund ønsker at gå videre på Politihøgskolen, eller den unge kvinde i Heimevernet som
betoner muligheden for at kunne arbejde med egen identitet: ”å finne seg sjøl”. Vi mener at det
havde været hensigtsmæssigt som et gennemgående element at benytte sig af at personificere ulike
grupper og derigennem få indblik i deres refleksioner og deres udbytte af at have været i Forsvaret.
Dette kunne lægge grunden for positiv identifikation, i langt højere grad end det er tilfældet, hvor
der blot er tale om løsrevne statements fra diverse unge i forsvaret. Hvad var de ulike gruppers
forventninger? Giver Forsvaret en meningsfuld hverdag, hvor det er muligt at realisere sig på egne
vilkår? Hvordan er personerne blevet mødt i institutionen? De erfaringer vi får lov til at blive indviet i,
er begrænsede og går på oplevelser i konkrete situationer: ”Jo, det har vært veldig spendende, litt
slitsomt!”, eller ”Ja, jeg er da i Kystvakta … og du får se veldig mye fint … og lærer utrolig mye i løpet
av tjenesten.” eller ”Noen ganger kan det være jævlig strevsomt, men andre ganger jævlig kult.” Det
er ikke nok!
Den personlige historie
Mediecenteret i Bergen lavede i 1999 en jubilæumsvideo i anledning af at Kystartilleriet havde
eksisteret i 100 år: Fra rør til raketter. Her følger vi to unge, mandlige rekrutter som bliver taget med
på en rejse op langs Norges kyst og på denne måde gennem Kystartilleriets historie – og netop
identifikationen med de to er væsentlig. Vi kan også nævne den norske dokumentarfilmskaber
Elisabeth Nords produktion om Fremmedlegionen: The Legion (2007): I omtalen af produktionen på
www.platekompaniet.no trækkes rammerne op for det der gøre denne produktion interessant,
nemlig at komme tæt på menneskene: ”I The Legion får vi se hva som skjuler seg bak mytene og de
brutale ryktene som preger den franske fremmedlegionen. Vi møter legionærene og får høre
hvordan livet i Legionen arter seg.” Under Tromsø Internasjonale Filmfestival i januar 2010 havde
Forsvaret en videoinstallation på Kulturhuset hvor temaet var norske soldater i international
tjeneste. I lokalet var der dels en stor videoskærm som publikum sad og kiggede på som i en kinosal,
og dels en række videosøjler som var placeret hele vejen rundt publikum. Ind mellem videoer og
billederne fra norske operationer i Mellemøsten på den store skærm – tonede mennesker frem
næsten som hologrammer på videosøjlerne rundt publikum. De fortalte om deres helt personlige
erfaringer fra international tjeneste og fra de skarpe operationer de havde været med til. Der var en
feltpræst, en højtstående officer, en ung kvindelig panservognsfører, en ung mandlig soldat og en
16