Et notat med vurderinger af et udvalg af Forsvarets ...

More documents

Recommendations

Info

Forsvarets rekrutteringsfilm Luft (0:30) http://www.youtube.com/watch?v=pDSFfGjV35k&feature=PlayList&p=DABA3030365B28EA&index=9 Utdanning i forsvaret 2 (2:55) http://www.youtube.com/watch?v=YIYmlaB_1JQ&feature=PlayList&p=DABA3030365B28EA&index=13 Low Level Flying (4:24) http://www.youtube.com/watch?v=BzHMllTS4Xo&feature=PlayList&p=DABA3030365B28EA&index=11 En præmis: Historiefortælling og dramaturgi som baggrund for vurderingen Den helt traditionelle måde at fortælle historier på i vores del af verden, knytter an til den aristoteliske, klassiske model for dramaet. Der er tale om en begyndelse en midterdel og en afslutning, eller strukturelt tre akter. Denne model som i nyere fortællerteori for film- og fjernsyn også bliver kaldt for ’berettermodellen’, fremstår bogstavelig talt og i bedste betydning i dag som kliche og ramme for at fortælle stort set enhver historie. Den findes i spillefilmens komplekse fortællinger, i dokumentarfilmen og i nyhedsreportagen, i reklamefilmen, ja sågar den enkle vittighed vil stort set følge strukturen. I begyndelsen må der være et eller andet som kan fange opmærksomheden i et anslag, og problemet, personerne og miljøet må præsenteres. Dernæst i midterdelen får vi en fordybning og en optrapning af handling og konflikt frem mod afslutningen som først har et klimaks med en konfliktløsning, og dernæst en aftoning hvor historien har udspillet sig. Der er normalt tale om en udvikling hvor det ene bygger på det andet – en kausalitet – hvor handlingen sætter nogle værdier på prøve i en konflikt. Denne klassiske aristoteliske model er med TV-serien blevet udfordret, for i TV-serien som fortælling er der ofte tale om mange parallelle handlingstråde i den enkelte episode, hvor nogle afsluttes og andre videreføres. Den lineære fortælling er i TV-serien blevet episodisk og bygger ikke på en stringent kausalitet, men på en additiv og episodisk fortællemåde, hvor man kan følge med også selv om man ikke var med fra begyndelsen. Denne episodiske struktur er igen blevet udfordret med eksempelvis musikvideoens fortælling, hvor fortællingen ikke bare er additiv og episodisk, men i en vis forstand er fragmenteret og rudimenteret. Ikke sådan at forstå at fortællingen er forsvundet, men fortællerperspektivet er et andet: det er visualitet og oplevelse som er det væsentlige, mens handling, logik og årsagsforbindelser er sekundære. Musikvideoen bygger på strukturel diskontinuitet, på tilskuerens allestedsnærværelse og på en ubegrænset adgang til billeder (Marsha Kinder: ”Musikvideo og tilskuer”, 1984, i tidsskriftet Mediekultur nr. 6, 1987, Århus, p. 7-34). I den vestlige kultur er centralperspektivet en grundlæggende præmis som det perspektiviske billede baserer sig på. Alt er set fra det punkt, hvor betragteren befinder sig. Man kan også kalde dette for centrering. Betragteren er øjet der ser, og dette er igen grundlag for den individuelle identifikation. Den klassiske, aristoteliske, lineære 4
fortælling baseret sig på en slik individuel identifikation. I modernistisk malerkunst er centreringen ikke enerådende og centralperspektivet er brudt op i mange perspektiver. Dette kan også overføres til analyse af fortællinger. Vi kan tale om decentrering når der ikke længere er noget centralperspektivisk punkt hvorfra historierne fortælles, men hvor både identifikationen og den lineære struktur hele tiden udsættes for brud. Dette er et af de konstituerende forhold i musikvideoens univers, hvor der strukturelt brydes med centrering og med muligheden for identifikation i et utal af positioner hvorfra der ses og fortælles: det er ikke identifikationen som er det vigtige overhovedet, men ren visualitet og oplevelse, handling, logik og årsagsforbindelser er sekundære. Det er disse tre positioner som kan siges at være strukturelt karakteristiske for tre forskellige måder at fortælle på med levende billeder: den traditionelle LINEÆRE, TV-seriens EPISODISKE og musikvideoens FRAGMENTEREDE fortællerstruktur. Det kan være nyttigt at have denne ramme for at analysere det materiale som vi har fået stillet til rådighed, da mange af fortællingerne her netop synes at bryde med traditionel dramaturgi og bevæge sig i både den episodiske og i den fragmenterede fortællings landskab med decentrering og strukturel diskontinuitet. Der lægges ikke vægt på den lineære, kausale fortælling som med logos argumentativt bygger op mod en pointe eller en konklusion, men snarere på at skabe en atmosfære rundt om Forsvaret som et område hvor der er fællesskab, handling med action, fart og tempo, store maskiner og våben, hvor fysisk udfoldelse og ekstrem oplevelse i naturen står centralt, hvor den enkelte i fællesskabet kan realisere sig selv og sine drømme og skabe sige en karriere inden stort set de fleste yrker. Det som er målsætningen er vel at styrke forsvarets ethos, det sker ikke gennem logos, men via pathos. I fremstillingen af rutiner, processer og institutionelle rammer i forsvaret, er fortællingen så godt som fraværende ofte i en voldsdom ophobning af filmklip fra mange forskellige situationer. Man kan således sige, at der er et grundlæggende problem med at finde hoved eller hale i fortællingerne som hverken har en begyndelse, midterdel eller afslutning, men bare består af fragmenter. Reality Der er interessant at lægge mærke til hvordan der i fjernsynets fortællinger i dag er en øget andel af programmer med dokumentarisk karakter med fokus på at beskrive institutioner, arbejdspladser, mennesker i forskellige livsepoker, og helt daglige gøremål. Dette er i udgangspunktet dokumentarisk materiale som i en vis udstrækning dramatiseres og iscenesættes: fjernsyn fra virkeligheden eller ’reality’. I vores sammenhæng kan det være relevant at rette søgelyset mod en serie som fx 333- 5
Page 1 and 2: Et notat med vurderinger af et udva
Page 3: Velkommen til sesjon: Mangfold av m
Page 7 and 8: ”Da jeg først kom inn i Militær
Page 9 and 10: De to videoer Redningsmann 1 (1:55)
Page 11 and 12: Hvis vi ser på småklippene først
Page 13 and 14: minutter dukker den unge programvæ
Page 15 and 16: i sig selv, men generelt bliver den
Page 17 and 18: ung kvindelig soldat. Den unge kvin

Et notat med vurderinger af et udvalg af Forsvarets ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?