Vejledning og kravspecifikation for SkyTEM-m'linger - Aarhus ...

Oprampningen defineres i geometrifilen ved en eksponentiel funktion og placering
af knækpunkter, som vist i Figur 1 øverst. Nedrampningen angives med en
slukkekonstant (A/s) for det lineære avalanceforløb og en eksponentiel konstant
for det frie eksponentielle henfald (Figur 1 nederst). I processeringsmodulet i
Aarhus Workbench oversættes bølgeformskonstanterne fra geometrifilen til en
stykvis lineær op- og nedrampning, som vist med de rette linjer i Figur 1.
Figur 1 Figuren viser senderbølgeformen samt hvordan den modelleres i Aarhus
Workbench. Øverst - Oprampning. Den blå kurve viser den målte strøm. Den
røde kurve viser den tilpassede eksponentielfunktion (angives i geometrifilen).
De grønne linjestykker viser rampen der anvendes ved tolkning af data, og som
udregnes på baggrund af eksponentialkonstanten og den aktuelle senderstrøm.
Nederst - Nedrampning. Den blå kurve viser det målte integrerede slukkeforløb.
De grønne linjestykker viser rampen der anvendes ved tolkning af data og udregnes
på baggrund af slukkekonstanten for avalanceforløbet, eksponentialkonstanten
og den aktuelle senderstrøm.
Bestemmelsen af bølgeformen dokumenteres i rådatarapporten med plot af:
• De målte strømdata fra oprampningen med den valgte eksponentialfunktion.
• Nedrampningsstrømmen med den valgte eksponentialfunktion. Da data fra
pickupspolen angiver den tidsligt afledte af den faktiske strøm i senderspolen,
udføres der en tidslig integration for at fastlægge parametrene for avalanceforløbet
samt det eksponentielle henfaldsforløb.
Der henvises til /4/ for en generel beskrivelse af bølgeformsberegningen.
9