12.11.2012 Views

Pumper i brineanlæg - Kulde og Varmepumper

Pumper i brineanlæg - Kulde og Varmepumper

Pumper i brineanlæg - Kulde og Varmepumper

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Pumper</strong> i brineanlæg<br />

<strong>Pumper</strong> i brineanlæg med propylenglykol<br />

– anvendelse <strong>og</strong> udvælgelse<br />

Af Kristian Engelbrecht Hansen <strong>og</strong> Ivan Knudsen, Grundfos A/S*)<br />

Indlægget kommer af<br />

Grundfos’ deltagelse i<br />

EFP-projektet ESO<br />

(Energioptimal Styring <strong>og</strong><br />

Overvågning af køleanlæg),<br />

hvor der er indhentet<br />

ny viden relateret til<br />

anvendelsen af pumper i<br />

sekundære køleanlæg.<br />

<strong>Pumper</strong>s performance<br />

Et udvalg af flertrins centrifugalpumper<br />

(CR) samt ettrins<br />

pumper (TP, NB) er blevet<br />

testet i et brine testanlæg<br />

med henblik på at fastslå<br />

deres ydelse ved pumpning af<br />

brine. De valgte pumper yder<br />

normalt fra 3 m 3 /h op til over<br />

100 m 3 /h ved pumpning af<br />

vand (max. flow).<br />

Viskositet<br />

En newtonsk væske (som<br />

vand) er karakteriseret ved, at<br />

der eksisterer en ligefrem<br />

proportionalitet µ mellem<br />

forskydningsspænding <strong>og</strong> forskydningshastighed<br />

af væsken<br />

i to grænselag:<br />

t = µ • ∂U<br />

∂y<br />

µ betegnes den dynamiske<br />

viskositet. I det følgende<br />

anvendes den kinematiske viskositet<br />

o, der defineres som<br />

forholdet mellem væskens<br />

dynamiske viskositet <strong>og</strong> densitet:<br />

v = µ<br />

p<br />

o har SI enheden [m 2 /s] <strong>og</strong><br />

opgives her i centistoke (cSt.)<br />

svarende til [mm 2 /s].<br />

*) khansen@grundfos.com<br />

ivknudsen@grundfos.com<br />

Foredrag ved Danske Køledage<br />

den 8. marts 2002<br />

Brine testanlæg<br />

Testanlægget indeholder 54.2<br />

W% propylenglykol (frysepunkt<br />

-40 o C) som antages at<br />

opføre sig som en newtonsk<br />

væske. Målekredsen veksler<br />

med en kølekreds, således at<br />

brinens temperatur kan reguleres<br />

fra +30 o C til -30 o C.<br />

Dermed kan man kontrollere<br />

væskens kinematiske viskositet<br />

i området 5-278 cSt.:<br />

Det ses af fig.2.1 at den kinematiske<br />

viskositet stiger relativt<br />

kraftigt når tempera-turen<br />

reguleres under –10 o C. En 40<br />

W% blanding (frysepunkt ca.<br />

–21 o C) har en mere moderat<br />

viskositets-stigning ved lave<br />

temperaturer, se fig. 2.2, <strong>og</strong><br />

man bør generelt anvende den<br />

lavest mulige koncentration ud<br />

fra en vurdering af den nødvendige<br />

frysepunktssikring.<br />

Performance ændringer<br />

I det følgende vises målinger<br />

for CRE 5-11 ved pumpning af<br />

54.2 W% propylenglykol med<br />

temperaturerne +30, +20,<br />

Fig. 2.2 Regulering af brinens kinematiske viskositet, 54.2 W%<br />

-Beskrivelse af pumpens performanceændringer<br />

ved pumpning af et frysepunktsænket medie<br />

-Retningslinier for udvælgelse af pumper til<br />

brineanlæg<br />

-Fordele ved brug af speedregulerede pumper<br />

Fig. 2.1 Regulering af brinens kinematiske viskositet, 54.2 W%<br />

+10, 0, -10, -20 <strong>og</strong> -30 o C. Der<br />

er tegnet rette linier mellem<br />

alle målepunkter.<br />

(Effektoptaget er motorens<br />

akseleffekt P2, hvoraf pumpens<br />

hydrauliske virkningsgrad<br />

bestemmes).<br />

Af fig. 2.3 ses, at det primært<br />

er viskositetsændringen<br />

som påvirker pumpens ydelse,<br />

idet massefylden i samme<br />

temperaturområde ændrer<br />

sig relativt lidt. Massefyldeændringen<br />

har d<strong>og</strong> betydning,<br />

<strong>og</strong> denne antages sammen<br />

med viskositeten at udgøre en<br />

styrende parameter for væsken<br />

mht. ændringerne i pumpens<br />

ydelse.<br />

Hydraulisk virkningsgrad<br />

Flere faktorer påvirker den<br />

hydrauliske virkningsgrad, <strong>og</strong><br />

en detaljeret analyse vil ikke<br />

KULDE SKANDINAVIA 4/2002 29

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!