varmning, der er mest optimal, er dogusikker.Reiff el al. fandt i 1989, at omhyggeliglængerevarende opvarmning ved lav intensitetbliver fulgt <strong>af</strong> en refraktær periode,hvor tendensen til at få EIA er nedsat(22). I en nyere undersøgelsesammenlignedes den beskyttende effekt<strong>af</strong> henholdsvis vedvarende jævn opvarmning,højintensiv interval-opvarmning ogingen opvarmning (23). Man fandt, atkun den jævne vedvarende opvarmningreducerede den anstrengelsesudløstebronkokonstriktion, hvorimod der ikkevar effekt <strong>af</strong> interval-opvarmning. At ogsåkortvarige opvarmningsintervaller har eneffekt er dog vist i et andet studie (24).Det er svært at sammenligne de forskelligestudier blandt andet fordi, derbruges forskellige træningsprotokoller.Overordnet synes opvarmning i en elleranden form dog, at have en vis forebyggendeeffekt på EIA, og det er værd atoverveje rådgivning om dette i vejledningen<strong>af</strong> personer med EIA.Af andre ikke-medicinske tiltag kannævnes, at særlige ansigtsmasker kanreducere graden <strong>af</strong> anstrengelsesudløstbronkokonstriktion. I et svensk studie fra2000 fandt man, at brugen <strong>af</strong> en fugtogvarmebesparende ansigtsmaskemindskede den anstrengelsesudløstebronkokonstriktion, ligesom ogsåpræmedicinering med langtidsvirkendebeta 2 -agonist resulterede i en nedsatbronkokonstriktion.Blev brugen <strong>af</strong> ansigtsmasken kombineretmed inhalation <strong>af</strong> den langtidsvirkendebeta 2 -agonist, blev den anstrengelsesudløstebronkokonstriktion forhindretfuldstændigt (25). Også et nyereamerikansk studie tyder på, at en varmebesparendemaske kan reducere graden<strong>af</strong> EIA (26). I studiet indgik en »placebomaske«,som ikke havde en varmebesparendeeffekt. Modsat masken med denaktive varmebesparende effekt, reduceredeplacebo-masken ikke det anstrengelsesudløstefald i lungefunktion. Fradette studie er det bemærkelsesværdigtat bemærke, at den varmebesparendemaske havde ligeså god effekt sompræmedicinering med beta 2 -agonistenalbuterol.DiskussionMange personer med <strong>astma</strong> får luftvejssymptomeri forbindelse med anstrengelse,men også hos ellers raske asymptomatiskepersoner kanUppvärmning i en eller annan form har en förebyggande effekt vid ansträngningsutlöst <strong>astma</strong>,EIA. Det är därför värt att ge rådgivning om detta vid vägledningen av patienter med EIA,menar Vibeke Backer. foto: erik g svensson/scanpixanstrengelsesrelaterede symptomer opstå.Før man sætter en behandling i gang– det være sig en farmakologisk eller enikke-farmakologisk – er det vigtigt, atman har fået stillet en korrekt diagnose.Diagnosticering <strong>af</strong> EIA kræver ofte enprovokationstest. Tidligere var det ofteen løbetest på trapper, rundt om bygningeneller på løbebånd, de første 2er mest anvendelige i primærsektoren,mens man nu anvendes på hospitalerneofte den eukapniske voluntære hyperventilationstest(EVH) eller en anstrengelsestestpå løbebånd. EVH er den mestspecifikke test, og kan derfor anbefalestil <strong>astma</strong> diagnostik.En positiv test dokumentere forekomst<strong>af</strong> bronkial inflammation, og sammenholdtmed tilstedeværelsen <strong>af</strong> lungesymptomer,kan <strong>astma</strong> diagnosen stilles,mens en negativ test ikke udelukker<strong>astma</strong>. Hos en patient, man mistænkerfor EIA, men hvor testen er negativ, eventueltefter gentagelse, bør andre årsagertil åndenød udelukkes. Det vil hos ungeog unge voksne med symptomer ved anstrengelse,kunne være nedsat kondition,vocal cord dysfunction, idiopatisk arteriel▼allergi i prakXsis 2/2007 33
En studie på ishockeyspelare med <strong>astma</strong>liknande symtom visade ingen signifikant effektav montekulast på vare sig lungparametrar, bronkial hyperreaktivitet, expiratoriskt NO,peakflow eller sputuminnehåll av eosinofila eller neutrofila granulocyter.hypoxæmi ved anstrengelse, cystiskfibrose eller cardielle arytmier (1).Men ved en positiv test, og symptomerpå EIA, skal der påbegyndes behandling,og her er mange både ikke-farmakologiskeog farmakologiske muligheder.I denne sammenhæng er vejledningvigtig, og som anført synes det vigtigsteikke-farmakologiske behandlingstilbud atvære jævn vedvarende opvarmning, somhar vist sig at reducere den anstrengelsesudløstebronkokonstriktion (24).En fugt- og varmebesparende ansigtsmaskenkan ligeledes reducere graden <strong>af</strong>EIA (26), eventuelt kombineret med inhalation<strong>af</strong> beta 2 -agonister hvilket forhindreudvikling <strong>af</strong> <strong>astma</strong> med anstrengelsefuldstændigt (25). Disse ikke-farmakologiskemuligheder er gode og anvendeligefor både børn og voksne.Selvom beta 2 -agonister nok er denbedste behandling ved et akut <strong>astma</strong>anfald,kan vedvarende daglig behandlingmuligvis øge sygeligheden og dødeligheden<strong>af</strong> <strong>astma</strong> gennem en øgning <strong>af</strong> denbronkiale hyperreaktivitet (27). Denneøgede reaktivitet over for allergener, luftvejsirritanter,varmetab, og udtørring <strong>af</strong>slimhinden ledsages <strong>af</strong> dårligere <strong>astma</strong>kontrol(28), og dermed skal man nokanvende stoffet med omtanke, og dagligbeta 2 -agonister uden samtidig inflammationskontrollerendebehandling er hellerikke i henhold til rekommandationerne(5). Derudover har LTRA god effekt påEIA, og de indgår som en selvstændigbehandlingsmulighed for EIA, dog altidsom »add-on« oven på ICS (29). Derimodlader der ikke til at være effekt <strong>af</strong> LTRApå elitesportsfolk med <strong>astma</strong>lignendesymptomer (15;30;31).I de nyeste GINA-guidelines, opdatereti 2006, opdeles <strong>astma</strong>behandlingeni lindrende (reliver) behandling, hvilketofte er beta 2 -agonister, og forebyggende(control) behandling, hvilket ofte er ICS.Har man behov for hyppig anvendelse <strong>af</strong>reliver behandling, er det et tegn på fordårlig sygdomskontrol. Astma er karakteriseretved bronkial inflammation, jo mereinflammation desto mindre sygdomskontrol.Hos den typiske <strong>astma</strong>tiker findesdesuden fortykkelse <strong>af</strong> basalmembranen,øget mængde glat muskelvæv, epitelskadesamt infiltration <strong>af</strong> mukosa medbl.a. eosinofile granulocytter, lymfocytter,mastceller og makrofager.For at udløse bronkokonstriktion vedanstrengelse kræves en degranulering <strong>af</strong>de inflammatoriske celler i luftvejene, ogdet naturlige valg ved EIA kunne derforvære ICS eller lignende modaliteter. Menhos patienter, som udelukkende har EIA,hvor EIA sjældent forekommer eller hvorkr<strong>af</strong>tig anstrengelse kræves før udløsning<strong>af</strong> EIA, er det tvivlsomt om ICS er rekommanderet,selvom EIA kræver inflammation.Dette er et område, der drøfteslivligt blandt klinikere, og der manglerkonsensus, i det nogle ville vælge SABAog andre ICS. Hvis behandling før anstrengelsemed eksempelvis beta 2 -agonistikke har h<strong>af</strong>t den ønskede effekt, ellerhvis der er gennembrud <strong>af</strong>symptomerne efter 5–8 min anstrengelse,bør der suppleres med ICS (32).Hvis der gives behandling i form <strong>af</strong> ICS,bør dosis <strong>af</strong>stemmes med den diagnosticeredesværhedsgrad <strong>af</strong> <strong>astma</strong>en (5).Hos gruppen <strong>af</strong> patienter med merepersisterende symptomer kan kombinationsbehandlingvære en god mulighed(33). Kombinationspræparater med ICSog LABA har også vist sig effektive i behandlingen<strong>af</strong> EIA. I denne sammenhængrejser der sig dog spørgsmålet om, eneventuel udvikling <strong>af</strong> tolerance over forbeta 2 -agonister ville modvirke den beskyttendeeffekt <strong>af</strong> LABA mod EIA. (34).Der foreligger imidlertid ingen studier,hvor princippet med ICS/LABA i fixedkombination (FC-ICS) ved behov, kaldetSMART; anvendes i forbindelse med anstrengelsesudløst<strong>astma</strong>. Så før man udskifterSABA med FC-ICS ved behov,bør disse studier udvikles.Har <strong>astma</strong>tikeren ikke kun anstrengelsesudløstesymptomer, men derimodogså <strong>astma</strong> med mere kronisk karakter,bør behandlingen som oftest tage udgangspunkti ICS. Det er imidlertid altidvigtigt, at behandlingen bliver monitoreretog tilpasset den enkelte patients aktivitetsniveau,kontakt med provokerendefaktorer, infektioner og graden <strong>af</strong> anstrengelse,som ofte vil variere <strong>af</strong>hængigt<strong>af</strong> sommer eller vinter. Hyppighed ogsværhedsgrad <strong>af</strong> episoderne med EIAsamt patientens respons på den valgtebehandling skal desuden altid overvejes.Forekomsten <strong>af</strong> <strong>astma</strong> er høj blandteliteidrætsudøvere. Det er uklart,hvordan man skal behandle eliteidrætsudøveremed <strong>astma</strong>symptomer, om deskal behandles som dem, der lider <strong>af</strong><strong>astma</strong> og kan beskrives som havende»klassisk <strong>astma</strong>«, eller om der er et særligtmønster, som bør vælges ved behandling<strong>af</strong> »sports-<strong>astma</strong>«. I modsætning til ikkeelitetrænendepersoner med <strong>astma</strong>, viserde forskellige typer <strong>af</strong> anti-<strong>astma</strong>tisk medicinsig således ikke at være særlig effektive.Udover anti-<strong>astma</strong>tisk medicin beståren væsentlig del <strong>af</strong> behandlingen <strong>af</strong>eliteidrætsudøvere med <strong>astma</strong>symptomer,og evt. EIA, derfor også i at forsøgeat minimere skadelige påvirkninger i idrætsudøvernestræningsmiljø, ligesomopvarmning og andre tiltag som fx brug<strong>af</strong> varmebesparende ansigtsmasker under34 allergi i prakXsis 2/2007