03.11.2017 Views

Kuzey Eylül 2015 Sayı 1

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

14 HABER / NYHEDER<br />

KUZEY<br />

Eylül / SEPTEMBER <strong>2015</strong><br />

Da jeg blev gift med min libanesiske<br />

mand, besluttede vi os for at tage<br />

debedste traditioner fra Libanon og<br />

de bedste traditioner fra Danmark og<br />

blande det hele sammen. Det blev<br />

til et bryllup, som de danske gæster<br />

aldrig glemmer, og et bryllup, som<br />

libaneserne stadig taler om. Det var<br />

en blandingaf begge kulturer, og der<br />

var noget velkendt – men også noget<br />

nyt - for alle.<br />

Mens libaneserne måbede, da danskerne<br />

klippede i min mands sokker, fik<br />

danskerne travlt med at drikke whisky<br />

og danse til zaffe – allerede inden<br />

maden var kommet på bordet.<br />

Det er noget helt særligt, når man<br />

blander kulturer sammen. I dag elsker<br />

minfamilie, når min mand laver tabbouleh<br />

og humus, og min libanesiske familie<br />

nærmest slikker skålen, når jeg laver ris<br />

a’ la mande til jul.<br />

Selv om man ikke behøver at gifte<br />

sig ind i en anden kultur, kan man altid<br />

lære noget af den. Og der er plads til<br />

forbedring i Danmark.<br />

I januar <strong>2015</strong> udgjorde indvandrere<br />

og efterkommere 11,6 procent af den<br />

samlede befolkning i Danmark. De<br />

mennesker repræsenterer omkring<br />

200 forskellige lande, og den største<br />

gruppe har baggrund i Tyrkiet – nemlig<br />

Om at blande kulturer<br />

GÆSTESKRIBENT<br />

SANNE<br />

GRAM<br />

FADEL<br />

knap 62.000 personer.<br />

Nogle holder sig stadig for sig selv og<br />

dyrker de tyrkiske miljøer, men mange<br />

har formået at blande deres oprindelige<br />

kultur og livsstil med den danske. Og<br />

hvor er det berigende. Hvor ville det<br />

være en skam, hvis vi alle lige pludseligskulle<br />

til at ligne hinanden, og hvis alle<br />

kebab-boderne blev skiftet ud medfrikadelle-barer.<br />

Selvfølgelig er der nogle udfordringer<br />

med integration og med at forstå hinanden,<br />

men det går begge veje. Nogle<br />

tyrkere er ikke meget for at blande sig<br />

med danskere, og nogle danskere holder<br />

sig væk fra indvandrere. Danskerne<br />

kan være rare, hjælpe med at vise vej<br />

og donere brugt tøj fra loftet, men når<br />

det handler om at skabe sociale relationer<br />

med udlændinge,kan vi danskere<br />

generelt blive bedre. Jeg ved det – for<br />

jeg har selv prøvet, hvor let det er at<br />

blive ”integreret” i Libanon, mens jeg<br />

boede der sommellemøst-korrespondent<br />

for Jyllands-Posten. Og så har jeg<br />

omvendt set, hvor svært det er for udlændinge<br />

at blive integreret i Danmark<br />

og få danske venner.For en måneds tid<br />

siden sad jeg sammen med min mand<br />

i H.C. Ørsteds Parken i København<br />

og talte med nogle af vores italienske<br />

venner, mens vores børn legede på<br />

legepladsen.<br />

Vi talte om, hvor svært det er for<br />

udlændinge at få danske venner. Og da<br />

jeg var den eneste dansker i selskabet,<br />

var det mig, der blev spurgt, hvorfor det<br />

egentlig er sådan. Men jeg havde svært<br />

ved at finde et ordentligt svar.<br />

Måske er det lettere, hvis man er<br />

vokset op og har gået i skole og på<br />

universitetet sammen, prøvede jeg. Et<br />

indlysende svar! Men jeg endte med<br />

blot at konstatere, at hvis man kommer<br />

som voksen, er danskerne venlige og<br />

vil i udgangspunktet gerne hjælpe, men<br />

man skal ofte kende danskere i lang tid,<br />

før man begynder at blive inviteret hjem<br />

til de danske middagsborde.<br />

Og sagen er, at det netop er det med<br />

at blive inviteret hjem til middagsbordene,<br />

der er afgørende. Både for at<br />

udlændingene føler sig hjemme – men<br />

også for integrationen. Det er unægtelig<br />

sjovere at kæmpe for at blive integreret<br />

i et land, hvor man virkelig føler sig<br />

velkommen.<br />

Men igen – det går begge veje. For<br />

mens danskerne kan arbejde på at åbne<br />

deres cirkler lidt mere, kan tyrkerne og<br />

andre indvandrere også i højere grad<br />

arbejde på at træde ud af deres egne<br />

cirkler. Hvis man ikke lige er typen, der<br />

har lyst til at deltage i fredagsbaren på<br />

arbejdspladsen, kan man f.eks. melde<br />

sig ind i en fodboldklub, hvor flertallet<br />

er danskere – og ikke vælge den, hvor<br />

flertallet er tyrkere.<br />

Og så er det vigtigt at huske på, at<br />

man i det fællesskab naturligvis ikke<br />

skal give slip på sin kultur, for så kan<br />

man miste følelsen af at høre til nogen<br />

steder.<br />

Men i disse tider, hvor flygtninge og<br />

indvandrere ofte bliver omtalt som en<br />

byrde for det danske samfund, er det<br />

måske endnu vigtigere at huske på, at<br />

de sociale relationer er altafgørende for<br />

at skabe en ordentlig integration.<br />

Og der kan vi alle gøre mere.<br />

HHH<br />

SANNE GRAM FADEL<br />

Journalist og studievært på DR2. Tidligere<br />

korrespondent i Mellemøsten for Jyllands-<br />

Posten.<br />

Sanık avukatları<br />

PKK’ya yardım<br />

davasını<br />

siyasallaştıracak<br />

2012 yılının Eylül ayında<br />

”Batman Operasyonu” adı<br />

verilen bir operasyonda<br />

yaşları 27 ile 74 arasında<br />

değişen 10 kişinin gözaltına<br />

alınmasıyla başlayan<br />

süreç 'temyiz' davasıyla<br />

devam ediyor. ROJ<br />

TV’ye yardım adı altında<br />

PKK’ya para göndermekle<br />

suçlanan, ancak<br />

mahkemenin "Paranın<br />

PKK'ya gönderildiği kesin<br />

değil" gerekçesiyle beraat<br />

alan sanıkların temyiz<br />

duruşmaları başladı.<br />

Savcının talebi doğrultusunda<br />

başlayan temyiz<br />

duruşmalarında görev<br />

alacak sanık avukatları<br />

davanın PKK adına para<br />

toplamak ve teröre destek<br />

davasından uzaklaştırarak<br />

siyasallaştırmaya çalışacaklarını<br />

ve PKK’nin Kürtler<br />

için ne anlama geldiğini<br />

jüriye anlatmaya çalışacaklarını<br />

açıkladılar. Politiken<br />

gazetesine konuşan sanık<br />

avukatlarından Gert Dryn,<br />

davanın sadece hukuki<br />

olmadığı, derin tarihsel<br />

ve siyasal boyutları olduğunu<br />

da söyleyerek, şu<br />

tezi savunacaklarının altını<br />

çizdi: "PKK sadece terör<br />

örgütü değil. Avrupa’da<br />

yaşayan Kürt göçmenleri<br />

örgütlüyor. Yerel folklor<br />

ekibi kurmak gibi kültürel<br />

fonksiyonları var."<br />

İrfan KURTULMUŞ/KOPENHAG<br />

DANIMARKA’da PKK için para<br />

topladıkları ve kasası olarak<br />

tutuklanarak bir süre hapis yattıktan<br />

sonra geçen yıl Ekim ayında beraat eden<br />

10 kişi hakkındaki temyiz duruşmaları 31<br />

Ağustos'ta başladı. Ancak süreç beraberinde<br />

“IŞİD gölgesinde dava” tartışmasını<br />

başlattı. Kürt grupların <strong>Kuzey</strong> Irak ve<br />

Suriye'de IŞİD'e karşı yaptığı mücadelenin<br />

temyiz mahkemesinde yargılanacak olan<br />

kişilerin davasına da etkili olacağı ifade<br />

edildi. Danimarka'daki Türkiye uzmanları<br />

“Danimarka, IŞİD'e karşı savaşta koalisyon<br />

güçleriyle birlikte PKK ile aynı saflarda<br />

mücadele ediyor. O yüzden ülkedeki 35<br />

bin Kürt kökenli bu temyiz davasının<br />

görülmesine bir anlam vermiyor” diyor.<br />

Onlardan biri Kopenhag Üniversitesi<br />

doçentlerinden Türkiye uzmanı Daniella<br />

Kuzmanovic... Kuzmanovic, Türkiye ile PKK<br />

arasında yeniden alevlenen mücadele ve<br />

IŞİD’e karşı savaşın temyiz davasında büyük<br />

bir rol oynayacağını öne sürüyor.<br />

Sosyalist Halk Partisi ve Muhafazakar<br />

Parti Sözcüleri de IŞİD'le savaştığı için<br />

PKK'nın terör listesinden çıkarılmasını<br />

istedi. Ancak Dışişleri Bakanı Kristian Jensen<br />

bu konuda hemfikir olmadığını söyledi.<br />

Savcı Öz, Almanya’ya 42 CD verdi<br />

HABERTÜRK Gazetesi yazarı<br />

Fatih Altaylı, geçtiğimiz<br />

günlerde hakkında yakalama<br />

kararı çıkan ve aynı gün<br />

Gürcistan'a, oradan Ermenistan'a<br />

ardından da Almanya'ya<br />

geçen savcı Zekeriya<br />

Öz'le ilgili ilginç bir iddiada<br />

bulundu. Ünlü gazeteci,<br />

sadece yazılarının yayınlandığı<br />

Twitter hesabından<br />

Öz'ün Türkiye'deki önemli<br />

davaların gizli bilgilerinin<br />

bulunduğu 42 CD dolusu<br />

dosyayı Alman makamlarına<br />

vereceğini yazdı.<br />

İşte Fatih Altaylı'dan olay<br />

yaratacak o iddialar:<br />

n Kaçak Savcı Zekeriya<br />

Öz, Almanya'ya giderken<br />

'PKK, Terör<br />

listesinden<br />

çıkarılmamalı'<br />

Danimarka'da PKK için para topladıkları<br />

gerekçesiyle hapis yatıp beraat eden 10 kişinin<br />

temyiz duruşmaları başladı. Danimarka Dışişleri<br />

Bakanı ilginç bir çıkış yaptı<br />

yanında 42 CD dolusu belge<br />

bilgi götürmüş.<br />

n CD'lerde Türkiye'deki<br />

yolsuzluk iddialarının yanı<br />

sıra Deniz Feneri ile ilgili belgeler<br />

de olduğu söyleniyor.<br />

n Kaçak savcı Öz'ün bu<br />

belgeleri Alman makamları<br />

ile paylaşarak iltica talebinde<br />

bulunacağı söyleniyor.<br />

Jensen, PKK’yı terör listesinden çıkardıktan<br />

kısa bir süre sonra terör eylemleri yaptığını<br />

kabul etmesinin bir problem olduğunu<br />

vurgularken, çözümün PKK’yı listeden<br />

çıkarmak olmadığını, birçok Kürt örgütün<br />

bulunması nedeniyle bunun karmaşık bir<br />

oyun olduğunu belirtti.<br />

Kopenhag Şehir Mahkemesi, ABD ve<br />

Avrupa Birliği’nin terör listesinde yer alan<br />

PKK’ya 140 milyon Kron (56 milyon TL)<br />

para topladıkları iddiasıyla yargılanan yaşları<br />

29-73 arasında değişen 10 kişi hakkında,<br />

paranın PKK’ya gönderildiği kesin olmadığı<br />

gerekçesiyle beraat kararı vermiş, savcı ise<br />

hemen karara itiraz ederek temyiz etmişti.<br />

FATIH<br />

ALTAYLI’DAN<br />

ŞOK IDDIA

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!