BLOD OG JORD

18 Kultur torsdag 7. februar 2019
RESÜMEE
Der Südschleswiger Jørn Tranekjær
Andresen veröffentlichte
im vergangenen Jahr
das Buch »Blod og jord« (Blut
und Boden) über zwei dänisch-gesinnte
Süd- und zwei
deutsch-gesinnte Nordschleswiger,
die im Zweiten Weltkrieg
auf der Seite Nazi-Deutschlands
kämpften. Darüber berichtete
er am Dienstagabend in der
Dänischen Zentralbibliothek in
Flensburg.
»Ich bin kein Historiker. Es
sind die Umstände der Menschen,
die mich interessieren.
Die Geschichte, in die wir hineingeboren
werden, hat auch
Einfluss auf unser Schicksal«,
sagte Jørn Tranekjær Andresen
ans Publikum gerichtet. Der Autor
baut seine Erzählung auf die
deutsch-gesinnten Nordschleswiger
Fritz Scheel Petersen und
Hans-Egon Nicolai Petersen, sowie
die dänisch-gesinnten Südschleswiger
Hermann Tychsen
und Hans Detlef Andresen und
deren Briefen, Interviews, Tagebüchern,
Dokumenten und Erinnerungen.
Jørn Tranekjær Andresen viser et billede fra 1938. Ingen af de fire Andresen-brødre fra Nordfrisland vidste, hvad der ventede dem. Foto: Lars Salomonsen
Der skulle et kollaps til, før forsoningen kom
Sydslesvigeren Jørn Tranekjær Andresen udsendte sidste år bogen »Blod og jord« om to dansksindende sydslesvigere og to tysksindende
nordslesvigere, der kæmpede i Anden Verdenskrig på Nazi-Tysklands side. Den fortalte han om i Flensborg.
DOKUMENTARISK BOG
Hans Christian Davidsen
hcd@fla.de
Flensborg. For knap et år siden dukkede
Jørn Tranekjær Hansen op på
det danske bogmarked med en utraditionel
vinkling på et stykke grænselandshistorie
omkring Anden Verdenskrig.
I den dokumentariske fortælling
»Blod og Jord« (forlaget Turbine) følger
Jørn Tranekjær Hansen fire udvalgte
soldater fra de nationale mindretal
nord og syd for den dansktyske
grænse: To sydslesvigere og to
nordslesvigere. De var alle soldater i
Nazi-Tysklands tjeneste, men deres
udgangspunkter kunne næppe være
mere forskellige: De dansksindede
sydslesvigere blev som tyske statsborgere
tvunget ud på Europas slagmarker.
For mændende fra det tyske
mindretal i Sønderjylland var billedet
dog et noget andet. Her meldte
omkring 1500 unge mænd sig af
egen drift for at gå i kamp for Tyskland
og nationalsocialismen.
Fremstillingen veksler mellem
samtidskilder, de enkeltes dagbogsnotater,
breve, retsudskrifter og
erindringer. Herudover udfylder forfatteren
beretningernes huller med
kvalitative antagelser, egne refleksioner
og gæt, mens han løbende relaterer
til både samtidsrammen og
udviklingen i krigen.
Tirsdag aften var Jørn Tranekjær
Hansen på besøg så tæt på arnestedet,
han kunne komme. På Dansk
Centralbibliotek i Flensborg fortalte
han om baggrunden for sin bog,
der er blevet til efter omfattende research
i de historiske arkiver sammesteds
og fra hans bopæl i Beder
syd for Aarhus. Jørn Tranekjær Andresen
er vokset op i Bredsted i
Nordfrisland, hvor hans forældre var
skolelærere på den danske skole. Og
en af de fire hovedpersoner i bogen,
Hans Detlef Andresen, var hans onkel.
- Jeg er ikke historiker. Det er
menneskenes vilkår, der interesserer
Jørn Tranekjær Andresen var på hjemmebane blandt publikum på Dansk
Centralbibliotek i Flensborg. Forfatteren stammer fra Bredsted og bor i dag
syd for Aarhus.
mig. Den historie, vi fødes ind i, får
også en betydning for vores skæbne,
sagde Jørn Tranekjær Andresen til
publikum på centralbiblioteket.
»Fin og brutal historie«
Jørn Tranekjær Andresen er cand.
mag. i dansk og nordisk litteratur og
har desuden studeret musik.
Han har lagt vægt på, at hans bog
skal kunne læses af mennesker, som
ikke nødvendigvis har den store indsigt
i grænselandet på forhånd. En af
læserne fra denne målgruppe er den
44-årige lokomotivfører Brian Kjær
fra København. Han har skrevet en
email til Jørn Trankjær Andresen -
en mail, som forfatteren gerne læser
Jeg er ikke historiker. Det
er menneskenes vilkår,
der interesserer mig.
Jørn Tranekjær Andresen
op af, når han tager rundt og fortæller
om sin bog:
»En stor ros skal lyde fra mig. Har
gemt din bog, »Blod og jord«, til ferien
og har netop læst den færdig.
Sikken fin og brutal historie, du der
har gravet frem, skrevet i et sprog så
selv jeg, der ingen forbindelse har til
grænselandet, bliver suget ind i deres
problemstilling«.
Bogens to mænd fra det tyske
mindretal i nord er Fritz Scheel Petersen,
Nørre Vilstrup ved Haderslev,
der meldte sig som frivillig til
Waffen-SS, og den teologistuderende
Hans-Egon Nicolai Petersen, Tønder,
der i modsætning til mange hjemmetyskere
ikke var rabiat tysknational.
Hans-Egon Nicolai Petersen
læste til præst i først Danmark og
senere i Tyskland. Gennem lang tid
havde han kunnet sno sig uden om
militærtjeneste, men blev til sidst
var tvunget til at vælge mellem luftvåbnet
og det gudløse SS.
Tre kriterier
Det danske mindretal i Sydslesvig
blev - som landsdelens øvrige indbyggere
- indrulleret i værnemagten.
Her kan læseren følge Hans Detlef
Andresen, der som lidet begejstret
Luftwaffe infanterist deltog først på
østfronten og senere i vest, hvor han
endte i amerikansk fangenskab. Herudover
følger bogen den lidt ældre
familiefar Herman Tychsen, der foruden
de brutale kampe på østfronten
og også deltog i partisankrigen i
det tidligere Jugoslavien. Fælles for
alle var, at de med en god portion
held og tilfældigheder overlevede
krigen.
- Jeg stillede tre kriterier, da jeg
skulle vælge de personer ud til bogen.
De skulle have deltaget i krigen,
have efterladt sig dagbog og
breve, og de skulle have overlevet
krigen. Jeg har gerne villet afspejle
grænselandets fredelige udvikling
efter 1945 gennem personerne, og
det kunne jeg kun gøre, hvis de havde
overlevet krigen. Tysklands totale
kollaps i 1945 åbnede op for en
for en forsoning og en sameksistens
på tværs af de nationale forskelle i
grænselandet, sagde Jørn Tranekjær
Andresen, da han besøgte Flensborg.
Dette til trods for en udpræget offermentalitet
blandt det tyske mindretal
i Sønderjylland efter 1945 og
i en årrække også en manglende erkendelse
af mindretallets proaktive
samarbejde med besættelsesmagten.
Familiebaggrund
Tranekjær Andresen husker sin opvækst
i Bredsted som indeklemt.
Han havde åndenød og fik udlængsel
i en sydslesvigsk hverdag, hvor
der var »os og dem«. Man kom ikke
hjem med en tysk ven og slet ikke
en tysk kæreste.
- Vilkårene under min egen opvækst
var for ingenting at regne
mod de barske omstændigheder,
som min far og hans tre dansksindede
brødre stod over for, da de var
børn og unge. De fire endte alle med
at blive soldater i Hitlers hær mod
deres overbevisning. Det var ikke
noget, de beklagede sig over eller
talte om i min barndom eller ungdom,
men det kom frem, da en DRjournalist
fik nys om historien og
lavede en serie radiomontager om
FAKTA
Blod og jord
Jørn Tranekjær Andresen
bygger sin fortælling »Blod
og jord« om Fritz Scheel Petersen,
Hans-Egon Nicolai
Petersen, Hermann Tychsen
og Hans Detlef Andresen på
personlige breve, interviews,
dagbøger, sagsakter, og erindringer.
Han lægger sin hovedvægt på
de fires personlige oplevelser,
for hvem det nationale tilhørsforhold
spillede en stor rolle,
men forholder sig kritisk til
deres beskrivelser og formidler
dem på baggrund af de historiske
begivenheder.
brødrene i 1970erne. Uden min dramatiske
familiebaggrund var »Blod
og jord« aldrig blevet til noget. Selv
om der skulle gå mange år, før jeg
fandt en vinkel på stoffet, som tændte
mig. En vinkel, der hev historien
ud af familiesammenhængen og
mindretallets snævre kontekst.
På forhånd var det sikkert, at hans
ældste onkel, Hans Detlef Andresen,
skulle være en af de dansksindede
sydslesvigere i bogen.-
- Der lå hundredevis af spændende
breve fra hans hånd gennem hele
krigen og det efterfølgende fangenskab
mellem ham og hans kone,
Hedvig - eller »Hedda«, som hun blev
kaldt. Desuden levede han stadig.
Det betød, at jeg kunne spørge ham
selv, hvis jeg savnede oplysninger.
Det var en kæmpe gevinst, sagde
Trankejær Andresen på centralbiblioteket,
hvor han læste passager op
fra sin bog.
Hans Detlef Andresen døde anden
juledag 2016 i en alder af 99 år.