"Man kan jo ikke være bekendt at tage mere for det sandjord

Nabo til urmageren var sadelmageren, der sammen med sin søn lavede seletøj til alle de heste,
der var dengang, såvel nyt som reparationer, og i høsten var det også bindersejl, der gik itu.
Møbelpolstring var der også lidt af og stopning af madrasser og tapetsering.
Overfor urmageren lå Gadekærhuset, nu Egebjergvej 278. Der boede en mand, der af og til
cyklede rundt med en grammofon på bagagebæreren og spillede ved dyrskuer og lignende, altså
en slags lirekassemand. Han havde kone og to børn, i det hele taget en særpræget familie.
Et par huse længere fremme ad Egebjergvej – nr. 284 - kommer vi til drejeren, der på sin
træ-drejebænk kunne dreje alt, fra kniplepinde til bordben. Han var også brøndgraver og han
lavede selv posttræer (vandpost) til pumpeværket. Det foregik ved, at han fik nogle træstammer
hjem på ca. 40 cm. i diameter og 3-4 m lange. Der blev så boret et hul på ca. 10-12 cm. igennem.
De var to mand om at dreje boret og der skulle sigtes godt, for at det kom ud i midten af træet i
den anden ende.
Han solgte også tobaksvarer, skråtobak og snus. Et hængeskab i entreen var hele butikken,
desuden var der en dørklokke, der kunne høres i den halve by. Drejerens værktøj står nu på
Stenstrup Museum.
I det næste hus boede der en skomager i 1937.
To huse fremme, nu Egebjergvej 288, boede en til lillebilvognmand, men han havde bil af nyeste
model. Ud for ham, på den modsatte side af vejen, var bybrønden. Dengang havde hvert hus jo
egen brønd, men det kunne ske, at en eller flere gik tør om sommeren, så kunne de hente vand i
bybrønden. Brønden ligger nu under den nye vej.
Efter vognmanden, også på højre side, var der snedkerværksted. Der blev lavet ligkister og
møbler. Den første snedker, jeg husker, lavede fine møbler, men der må ikke rigtig have været
nok at bestille, for de begyndte at lave kulkasser og værktøjskasser i stor stil til et større firma,
altså en begyndende industri. Siden kom en tømrer. Der var vist mere arbejde for ham, med
hestevogne og hjul, der skulle have jernring hos smeden.
Efter et par huse er vi ved den anden smed i byen. En ældre mand, der lavede mindre ting, såsom
et nyt skaft på en greb og lign. - Der skulle blæsebælgen trækkes med håndkraft. Bagest i
smedjen havde en halv snes høns deres tilholdssted, men døren stod altid åben, så de gik og sad
overalt i smedjen. Smeden var en hårdfør mand. Til aften, når han skulle vaskes, tog ham et fad
vand ved pumpen, satte det på ambolten og vaskede sig der, sommer og vinter.
Der var også indleveringssted til fragtmanden, som kørte fra Atterup til Nykøbing en gang om
ugen, med hestevogn.
Efter smedjen går en vej til venstre ned til en
mindre landejendom på Skovlodden, og derefter
kommer Toftegård og Broagergård, hvis
stuehus brændte i 1936 om vinteren. Sprøjten,
der var stationeret i Egebjerg, havde besvær
med at komme frem for sne. Når vi fortsætter
mod Egebjerg, når vi en klynge huse, 6 i alt, der
hvor vejen drejer til Unnerød.
Det ejendommelige er, at de 2 huse hører til
Ledstrup, 2 til Unnerød og 2 til Egebjerg. I de
huse, der hører til Ledstrup, var der tømrerværksted i det ene og børstenbinder i det andet.