20.02.2013 Views

"Man kan jo ikke være bekendt at tage mere for det sandjord

"Man kan jo ikke være bekendt at tage mere for det sandjord

"Man kan jo ikke være bekendt at tage mere for det sandjord

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Arbejdsherberget i Kelstrup/Jyderup<br />

"Arbejde adler" oprettede omkring 1. verdenskrigs udbrud en række arbejdsherberger rundt<br />

om i lan<strong>det</strong>. I 1915 åbnedes et sådant på en gård i Kelstrup hos Camilla og Niels Andersen.<br />

Der kunne landevejens farende svende, håndværkere og andre uden fast arbejde og bopæl få<br />

en seng <strong>at</strong> sove i og et måltid mad, før de gik videre. Der var mange, der dengang "gik på<br />

landevejen", også her i Odsherred, så folk var glade <strong>for</strong> <strong>at</strong> kunne henvise dem til<br />

arbejdsherberget i Kelstrup. Derved undgik man meget tiggeri på gårdene og i husene - og de<br />

professionelle tiggere holdt sig helt væk fra de egne, hvor der var arbejdsherberger.<br />

Herberget hørte under Central<strong>for</strong>eningen af Arbejdsherberger i Danmark. Foreningen, som holdt<br />

herberget i gang, omf<strong>at</strong>tede Vig, Grevinge og tildels Asnæs og Asmindrup sogne. I 1925 var der<br />

689 bidragydende medlemmer. Bidraget var 2 kr. årligt. I 1925 var der 324 rejsende, som<br />

overn<strong>at</strong>tede på herberget. Deraf var 140 arbejdsmænd. De øvrige var faglærte, deraf som de<br />

fleste 20 bagere, 24 snedkere og 30 maskinarbejdere. De fleste boede der kun en enkelt n<strong>at</strong>.<br />

De første år modtog herberget mænd i alle<br />

aldre. I 1922 var alderen på rejsende fra 16 til<br />

82 år. 10 var under 20 år, og 8 var over 70 år.<br />

71 betalte <strong>for</strong> deres ophold. Resten udførte et<br />

lettere arbejde med <strong>at</strong> save og hugge brænde.<br />

Senere ændredes reglerne, så ingen, som var<br />

over 70 år måtte bo på herberget, og ingen<br />

måtte bo der <strong>for</strong> betaling, men alle skulle så vidt<br />

muligt arbejde, und<strong>tage</strong>n på søn- og helligdage.<br />

Det <strong>for</strong>arbejdede brænde blev dels brugt på<br />

ste<strong>det</strong>, dels solgt til priv<strong>at</strong>e, men den største part blev af<strong>tage</strong>t af kommunerne.<br />

Juleaften var der altid besøgende på herberget. De ensomme mænd fik en hyggelig og festlig<br />

aften sammen med familien. Traktementet var risengrød og flæskesteg, kaffe med kager,<br />

appelsiner og godter. Og de fik gaver, halstørklæder, vanter, strømper og lommetørklæder. Der<br />

var juletræ, der blev sunget julesalmer og herbergsbestyreren læste juleevangeliet.<br />

Efter nogle år flyttede Camilla og Niels Andersen fra Kelstrup til en gård i Jyderup, og herberget<br />

flyttede med. Det ophørte imidlertid i <strong>for</strong>året 1927, og i sommermånederne derefter modtoges<br />

ingen rejsende. Men 1. oktober åbnedes<br />

herberget hos tømrer Alfred Petersen, Jyderup,<br />

(Jyderupvej 9), der var an<strong>tage</strong>t som bestyrer. I<br />

ejendommen var der indrettet velegnede<br />

lokaler. Der var en sovestue med 4 senge og en<br />

reserveseng. Enkelte nætter var der <strong>ikke</strong><br />

sengeplads nok, men så blev der redt op på<br />

gulvet i opholdsstuen.<br />

Den første juleaften hos Kamilla og Alfred<br />

Petersen blev der brug <strong>for</strong> alle sengepladserne,<br />

i<strong>det</strong> der var 6 gæster. Næste dag ankom der to<br />

rejsende, der havde tilbragt julen<strong>at</strong> i en stald. Juleaften <strong>for</strong>mede sig som de <strong>for</strong>egående år på<br />

herberget, med julemiddag og juletræ sammen med familien.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!