"Man kan jo ikke være bekendt at tage mere for det sandjord

Svend Åge og hans to brødre vil gerne købe gården af faderen og så udstykke grunde derfra, og
en tømrer har i samarbejde med Svend Åge planlagt, hvordan de kan bygge sommerhuse på de
udstykkede grunde og sælge dem med hus på. Men faderen vil ikke sælge til brødrene, så deres
planer bliver ikke realiseret - de får dog lov til at få en grund hver.
I 1961 sælger Peter Jørn så ejendommen til en
ukendt køber, som i løbet af få år udstykker en
del af jorden til sommerhusgrunde - og det er
en god forretning.
Peter Jørn og Anna Marianne flytter til
Stenstrup, hvor sønnen Kjeld har købt huset
ved siden af Stenstrup Museum. Huset
indeholder to lejligheder, og forældrene
bosætter sig i den ene.
En del af Lynggårdens inventar ender på Stenstrup Museum bl.a. et stueur, et barometer, en
ponyvogn, en pibe og diverse porcelæn. Stueuret og piben indgår i dag i udstillingen.
Birgit og Steen Bork køber i 1962 Lynggården, der får matrikelnr. 6aq. Familien Bork
restaurerer i løbet af en årrække Lynggården med nænsom hånd, og den er i dag erklæret
bevaringsværdig, fortæller Steen Bork, som er arkitekt.
Svend Åges sommerhus
Svend Åge bygger sammen med en ven, der er tømrer, sommerhus på sin grund på Jættestuevej
32 - matrikel-nummer 6n. De bygger huset i elementer, som de får fragtet op til grunden, og i
løbet af få dage er huset rejst og indflytningsklart. Svend Åge bruger stadigvæk sit sommerhus,
og der er ikke foretaget de store ændringer - der er indlagt vand, men ikke el.
Af Svend Åge Jørgensen og Charlotte Stoltenberg.
Denne artikel blev første gang bragt i Lokalhistorisk Forenings blad i april 2002.