"Man kan jo ikke være bekendt at tage mere for det sandjord

More documents

Recommendations

Info

skulle de hvert år svare disse godtgørelser plus degnetraven, desuden skulle de betale sagens omkostninger. Dem der oprindelig havde rejst sagen fik yderligere en bøde for unødig trætte. Denne dom har vel i nogen måde afklaret linierne, men den fjernede ikke vanskelighederne. Endnu i 1825 og i 1844 måtte lærer Nielsen lade udpantning foretage for at få, hvad der tilkom ham. Muligvis er det sket oftere, men fra de nævnte år findes hans begæring til amtmanden herom, indføjet i udskriften af processen fra 1812, som opbevares i skolens arkiv (LA). Når man den gang gik så grundigt til værks i sagen, skyldtes det sikkert, at den nævnte småredsel netop i disse år var af stor betydning. To lønningsmåder synes at stå overfor hinanden: Skal lønnen udredes i naturalier, som det var gammel skik, eller skal en bestemt del af disse ydelser afløses af et bestemt beløb i penge, svaret for hver tønde hartkorn? Det kan se underligt ud, at det konservative synspunkt repræsenteredes af læreren, mens bønderne holdt på det mere moderne. Forklaringen er imidlertid nærliggende: Efter forordningen af 8. januar 1810 skulle gårdmændene slippe med at betale 3 skilling pr. tønde hartkorn, medens en halv gås i 1811 vurderedes til 2 rigsdaler. I årene 1807-1812 steg kapiteltaksterne til det tidobbelte (1 td. byg således fra 3 1/2 Rdl. til 34 5/6 Rdl.). Og det danner dermed et godt billede af prisudviklingen. Beboerne ville have gjort en god forretning ved at få ydelserne omsat til et fast beløb på grundlag af prisniveauet i 1809, men læreren - der i forvejen næppe var velhavende - ville være kommet i fattigdom, så meget mere som priserne i det følgende år (statsbankerotten) yderligere sprang i vejret. Om bøndernes utilfredshed med dommen vidner en lille historie, der er overleveret i slægten. Gårdmand Ole Larsen i Brendt - vist en af de ledende blandt de dømte - var kort efter domsafsigelsen ridende til Nykøbing. På Nyledsbakken mødte han byfoged Stenum, som kom i uniform. Ole Larsen red ham nu så nær, at hesten oversprøjtede byfogeden med mudder fra den sølede vej, og det gjorde ham så vred, at han lod rejse tiltale mod gårdmanden - som efter sigende - denne gang kom i gabestokken. (Stenum var: Dommer, politimester og byfoged). Den nye skole opførtes i 1815 Den vigtigste begivenhed inden for skolevæsnet i lærer Nielsens tid var dog slet ikke processen, selvom denne nok har sat sindene i betydelig bevægelse medens den stod på. Af langt større betydning var det, at den nye skolelov gennemførtes i 1814. Den gav nemlig stødet til, at en helt ny og tidssvarende skolebygning opførtes i Asmindrup 1815-16 på den nu nedrevne Annexgårds grund. At dømme efter retssagen i 1812 får man ikke indtryk af, at beboerne bekymrede sig særligt om skolens og lærerens ve og vel. Når sognet så alligevel i 1816 stod forsynet med en af landets mest moderne landsbyskoler, må dette sikkert i mindre grad tilskrives beboerne, end statens iver for at få denne sag løst. Der blev bygget så godt, at huset endnu bruges som skole og bolig for læreren; dog er der tilbygget et fag i bygningens østre ende. Til gengæld forsømte staten i forfærdende grad sine forpligtelser overfor kirken, der i disse år mere og mere kom til at ligne en ruin, ikke ufarlig at færdes i. Den reddedes først, da sognets mænd selv tog initiativet og henvendte sig til biskoppen med ønske om at få den restaureret. Lærer Nielsen virkede i Asmindrup i 43 år. Han døde i 1854 i en alder af 73 år. Af Eigil Kjeldsen Denne artikel blev første gang bragt i Lokalhistorisk Forenings blad i januar 1995.
Bråde og den gamle skole - 1781 til 1960 I provstearkivet for Ods Herred - påbegyndt 1536 og sluttet 1806 - gives der en særdeles god beskrivelse af Egebjerg sogn. Om Bråde hedder det, at der 1536 var 9 gårde og 10 huse. En gård havde tilhørt Roskilde Bispestol, men blev ved reformationens indførelse overtaget af kongen. Den første provst citerer et afsnit af Abild Hvidtfeldts krønike om Bråde, at "Byen har så frugtbare marker, at om kornet slår fejl her, må det fattes over det ganske land.". Der nævnes to værdifulde kilder i sognet: Egebjerg Kilde og Bråde Kilde; denne sidste lå under bakkerne - på nuværende gdr. Kr. Kjeld Pedersens mark. Sognet havde kun en selvejer, nemlig Peder Villadsen Møller i Læstrup. Endvidere nævnes det, at kirken ejede en gård i Hølkerup og en gård i Frodstrup. Det har været almindelig antaget, at Bråde Skole skulle have været en rytterskole. Det er ikke rigtigt. De egentlige rytterskoler blev oprettet af Kong Fr. IV omkring 1721, men hele rytterstyrken var trukket bort fra Odsherred i 1724. Efter en forordning fra 1739 har Kong Chr. VI påbudt, at der over hele landet skulle oprettes skoler. Men ifølge Holbæk Amts arkiv: Breve og dokumenter for skolerne og skolevæsenets vedkommende fra 1734-1783 oplyser en kontrakt af 6. marts 1735 mellem amtmanden og en murermester, at kongen i dette år lod opføre 9 skoler på krongodset i Ods Herred. Men ingen af disse skoler var i Bråde, hvorimod Egebjerg ved den lejlighed fik sin skole. Dog fik disse skoler også navnet: Kongerytterskoler. I provstearkivet hedder det videre, at der i året 1781 kom en ansøgning fra sognepræst Rehling og bønderne om at få opført en grundmuret skole i Bråde by, og i en skrivelse af 7. august 1781 fra provst Garde i Vig anmodes amtmanden om, efter indstilling af sognepræst Rehling til Egebjerg, at udnævne Jørgen Pedersen til skoleholder ved den "nye opbygte" skole i Bråde. Valget af Jørgen Pedersen, der var født i Underød i 1749 motiveredes med, "at der ikke har indfundet sig nogen studered mand." Jørgen Pedersen blev indsat i embedet den 9. søndag efter Trinitatis. Ved folketællingen 1787 var der i det nuværende Bråde skoledistrikt 47 børn mellem 7 og 14 år. Allerede i 1789 døde Jørgen Pedersen, kun 40 år. Hans hustru hed Kirsten Hansdatter og var 4 år ældre end sin mand. De havde en søn, Christian, der var født 1786. Den nye skoleholder blev studioses Jens Breum, født i København 1760. Den 21. nov. 1801 blev han beskikket som kirkesanger. Den 10. juni 1806 døde Breum, og hans efterfølger blev seminarist Lars Jensen, født 1784 og uddannet på Blågård Seminarium. I 1815 var der bispevisitats. Biskop Münter spurgte da, om skolerne var udviklet efter loven af 29.6.1814, hvilket sognepræsten bekræftede. På biskoppens spørgsmål om behovet for skoler var dækket, svaredes der ligeledes ja, og om skoletiderne blev overholdt til stadighed både vinter og sommer; hertil måtte præsten svare, at de endnu ikke helt havde kunnet omfatte skolegangen
Page 1 and 2: Trundholm Lokalhistoriske Arkiv 197
Page 3 and 4: Da degnen i Asmindrup lå i proces
Page 5: den residerende kapellan Faber (179
Page 9 and 10: Livets gang i Ledstrup 1930 - 1936
Page 11 and 12: Nabo til urmageren var sadelmageren
Page 13 and 14: Søbjerg Mejeri I 1882 byggedes det
Page 15 and 16: Den årlige løn p& 780 kr., endvid
Page 17 and 18: sprøjte". I 1894 kommer tilbud fra
Page 19 and 20: Arbejdsherberget i Kelstrup/Jyderup
Page 21 and 22: Høsten før mejetærskerne Så er
Page 23 and 24: "Man kan jo ikke være bekendt at t
Page 25: Efterskrift Dette lille hæfte blev

"Man kan jo ikke være bekendt at tage mere for det sandjord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?