DF 05-2012_web.pdf - Dansk Folkeparti

Kristian Thulesen Dahl
Jeg fik en klump i halsen
Af René Teige
Dansk Folkepartis nye formand, Kristian Thulesen Dahl, vil have lov at være sig selv, gå
i træsko i Brugsen i Thyregod og betragte politik mere som en livsstil end som et job.
”Hvor længe jeg har vidst det..? I knap et års
tid,” svarer Kristian Thulesen Dahl om det
formandsskifte, som tog de fleste på sengen
og var breaking news på al landsens tv- og
avisredaktioner og naturligt nok imponerede
de fleste for udramatisk og velgennemført formandsskifte:
Fra Pia til Kristian med stående
minutlange bifald ved Dansk Folkepartis årsmøde
15. og 16. september.
”Jeg har jo i længere tid vidst, at det var
oppe over, at det var sandsynligt, at når Pia
meddelte, at hun ikke ønskede at være formand
mere, så ville jeg være den sandsynlige
formandskandidat. Men jeg har altid haft det
sådan, at det politiske arbejde, jeg har lavet, er
gjort, fordi jeg kan lide det – ikke fordi jeg har
siddet og ventet på, at jeg skulle være formand
for Dansk Folkeparti” understreger Kristian.
Et skræmmeeksempel på, hvordan det at
vente på at blive formand i stedet for formanden
kan spænde af, var jo den nuværende
overborgmester i København, den socialdemokratiske
Frank Jensen, der ventede og
ventede på sin tur, men som blev skuffet, da
han blev vraget. Eller det dybt splittende formandsopgør
– man fristes til at kalde det krig,
i Socialistisk Folkeparti
Jeg vil være mig selv
Kristian har ry for at være talknuser og lidt
nørdet, når han med tommetykke bøger med
masser af gule lapper har sat kursen mod Finansministeriet
for at forhandle Danmarks
husholdningsbudget på plads.
I forbindelse med DF’s årsmøde i september
kom så en måling, der viste, at Kristians
troværdighed ligger helt i top tre blandt partiledere
og ministre på Christiansborg. Den nye
formand fik ligefrem skudsmålet: Mr. Troværdighed.
Men når det gælder karisma og humor
er man mere afventende.
”Jeg har en grundregel. Jeg vil ikke forsøge
at lave mig selv om. Politikere bliver kunstige
og utroværdige, hvis de spiller roller.
Når man er sig selv i forskellige situationer,
er der forskellige ting, der træder frem.
Eksempelvis, når jeg har været finansordføreren,
så er den del af mig trådt markant frem.
Til gengæld blev der ikke gjort så meget ud
af, at jeg på valgaftenen sang ”Der står et billede
af dig på mit bord.” Havde jeg gjort det i
rollen som partiformand, var det blevet anderledes
eksponeret.
Men det har jeg det fint med. Jeg bliver ikke
lavet om…”
I beskidt tøj og træsko
Kristian bor med sin kone og sine børn i Thyregod
ved Vejle, sådan cirka midt i landet. Det
må da alt andet lige være en fordel..?
”Jamen, det er mest et spørgsmål om, hvor
man falder til. Jeg kunne bo andre steder, men
i et lille samfund som Thyregod, kender man
hinanden. Man kan gå i Brugsen i beskidt tøj
og træsko. Det synes folk er ok.
Men det er også givende at bo i et område
af Danmark, hvor der er en bred befolkningssammensætning.
Det giver et tættere indblik
i, hvordan de regler, der bliver lavet på Christiansborg,
påvirker folk. Som den forkortede
dagpengeperiode. Når man er så tæt på hinanden,
kan man tage den åbne snak. Folk fortæller,
hvordan tingene rammer dem.”
Politik som livsstil
”Når jeg ser TV-avisen om aftenen, gør jeg
det, fordi jeg er interesseret, ikke fordi jeg er
på arbejde,” siger Kristian, der betragter politik
mere som en livsstil end et job.
”Familien skal se det på samme måde. Hvis
min familie begynder at tælle overarbejdstimer
før kl. 08 og efter kl. 16.00, så går det
ikke.”
Det er næppe nogen hemmelighed, at der
ville have været ganske mange overarbejdstimer
de seneste uger, hvis man opgjorde dem
efter ovenstående model. Især i dagene omkring
DF’s årsmøde.
Hvordan oplevede du det?
”Jeg var og er overvældet. Jeg troede, at
jeg havde forberedt mig på alt. Men da vores
organisatoriske næstformand, Carl Christian
Ebbesen fra talerstolen sagde, at hovedbestyrelsen
indstillede mig til formandstitlen,
og årsmøde deltagerne spontant rejste sig og
klappede. Da fik jeg en klump i halsen.
Jeg følte mig båret ind på pladsen på en
måde, jeg slet ikke havde regnet med.
Tusind tak, alle sammen,” slutter Kristian
Thulesen Dahl.
17