Forbrydelse og straf

institut for kunst og kulturvidenskab, litteraturvidenskab
bachelorprojekt vinteren 2005 . david o. engelby
12
» ualmindelig stolt og umeddelsom ; som om der var et eller andet
han holdt hemmeligt om sig selv. [ De] fi k på fornemmelsen at
han [ …] følte sig dem overlegen i udvikling og viden og synspunkter,
og at han betragtede deres synspunkter og interesser som mindreværdige.«
( i, 4, 64 ). Derved ser man i Raskolnikovs adfærd et
inddirekte lighedstegn mellem hans underlegne kammerater og
tvivlen i ham selv.
Så nok indgår hans stemme9 i fortællingens overordnede polyfoni
som set i eksemplet med studiekammeraternes inddirekte
tale og holdninger. Men hans stemme vil samtidig sætte sig autoritativt
igennem på et idémæssigt, monologisk plan. Denne situation
vil jeg uddybe i det følgende.
| Den isolerede situation som
forstærkelse af motivet til mordet
Efter han har afl agt den usympatiske pantelånerske, Aljona Ivanovna,
det besøg, der skal være en prøve forud for mordet på
hende, spørger han sig selv : » Kan jeg virkelig have sat mig noget
så uhyrligt i hovedet ?«. ( i, 1, 14 ). Men senere, efter overvejelser
om han burde besøge sin gamle studiekammerat Razumikhin eller
ej, spørger han nærmest hjælpeløst sig selv : » Jamen, vil det
overhovedet ske ? Vil det virkelig ske ?« ( i, 5, 66 ). I sin isolation kan
han kun spørge sig selv, og hans indre tvivl viser sig hurtigt at blive
udmanøvreret, idet fortællingen lader begivenheder udfolde sig,
som bliver nemme for ham at udlægge til fordel for sin ‘teori’.
Den første gang man direkte får kendskab til Raskolnikovs
grumme plan er efter hans traumatiske drøm, hvori han som lille
dreng overværer en hest blive tævet til døde – en tydelig fremadpegende
metafor for hans forbrydelse. Han vågner og spørger
rystende sig selv, om han virkelig er i stand til at » tage en økse og
hugge den i hovedet på hende « ( i, 5, 74 ). Han kan ikke beslutte sig,
så han står op og driver rundt i byen. Ved en tilfældighed erfarer