National Øvelsesvejledning

11
National Øvelsesvejledning
4.2.3. Markering
Markering er helt centralt og skal påbegyndes så tidligt som muligt i
tilrettelæggelsesfasen.
Ansvaret for arbejdet ligger i øvelsesledelsen, men ved større fuldskalaøvelser
kan det være en fordel at nedsætte en markeringsleder og markeringsgruppe.
Markeringsarbejdet er detaljeret og tidskrævende. En opgave for markeringslederen
er derfor at lave en arbejdsplan for markeringsgruppen. Markeringsarbejdet
kræver desuden særlige kompetencer, hvilket der også skal
tages stilling til. 1 Øvelsesledelsen bør i den sammenhæng gøre sig klart,
hvor mange ressourcer den kan og vil bruge. Store markeringer er dyre.
Markeringsarbejdet er det der skal sikre, at scenariet for øvelsen bliver genskabt
i den fysiske verden. Markeringen er formidlingen af scenariet til øvelsestagerne.
Hvor scenariet udgør den historie, som øvelsen bygges op efter,
så udgør markeringen alle remedierne, som skal vise historien for øvelsestagerne.
Det er vigtigt, at markeringen formidler momenterne rigtigt og troværdigt.
Det er også vigtigt, at der ikke er for mange ting i spil på én gang, så situationsbilledet
øvelsestagerne møder bliver flertydigt og forvirrende.
Markeringsarbejdet bør samles i en markeringsplan. Enkelte punkter i markeringsplanen
har sammenfald med drejebogen. Men hvor markeringsplanen
retter sig mod markeringsgruppen, retter drejebogen sig mod øvelsesplanlæggerne
og det bredere overblik.
1 Øvelsesplanlæggere er velkomne til at søge råd og vejledning i øvelsessekretariatet,
Beredskabsstyrelsen, eller til at henvende sig til Beredskabsstyrelsens Tekniske
skole i Tinglev, hvor markeringslederkurser bliver udbudt. Nogle virksomheder har
desuden specialiseret sig i levering af markering i form af figuranter, sminkning,
effekter, såsom eksplosioner og røg.