Sålænge, vi er her - Kolding Kommune
Sålænge, vi er her - Kolding Kommune
Sålænge, vi er her - Kolding Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
k<strong>er</strong>ede kar i afkølede og emalj<strong>er</strong>ede lokal<strong>er</strong>,<br />
hvor renligheden var den samme som i gærkældrene<br />
på Carlsb<strong>er</strong>g. Eft<strong>er</strong> endt hovedgæring<br />
blev øllet fadet på store lag<strong>er</strong>fade, som<br />
henlå i luftige og afkølede lokal<strong>er</strong>, for eft<strong>er</strong> en<br />
<strong>vi</strong>s tid at klares og aftappes på små tønd<strong>er</strong>, akkurat<br />
som det foregik på et h<strong>vi</strong>lket som helst<br />
lag<strong>er</strong>ølsbrygg<strong>er</strong>i. Ved at lade øllet gære færdigt<br />
i lag<strong>er</strong>fade inden den endelige aftapning,<br />
kunne forbrug<strong>er</strong>ne tappe til sidste dråbe af de<br />
små tønd<strong>er</strong> uden at få gæringsrest<strong>er</strong> med i øllet.<br />
Man var und<strong>er</strong> hele øllets fremstillingsproces<br />
særdeles opmærksomme på at holde<br />
en høj grad af renlighed. I 1905 fremstilledes<br />
omkring 25.000 hektolit<strong>er</strong> øl, og brygg<strong>er</strong>iet<br />
blev på en industriudstilling i Horsens tildelt<br />
en sølvmedalje for sine produkt<strong>er</strong>.<br />
I 1906 begyndte man for det bay<strong>er</strong>ske øls<br />
vedkommende at lade det meste aftappe på<br />
brygg<strong>er</strong>iets aftapningsanstalt. Det var ølhandl<strong>er</strong>ne,<br />
som nu ønskede dette. Dels var d<strong>er</strong> en<br />
stigende modstand, ikke mindst fra den nyoprettede<br />
fagforening for brygg<strong>er</strong>iarbejd<strong>er</strong>e,<br />
mod at bruge børn som arbejdskraft ved de<br />
små håndbetjente aftapningsapparat<strong>er</strong>, og<br />
dels var d<strong>er</strong> ud<strong>vi</strong>klet en betydelig automatik i<br />
aftapningen, som betød, at det mest rationelle<br />
nu var, at brygg<strong>er</strong>iet selv stod for aftapningen<br />
på flask<strong>er</strong>. For h<strong>vi</strong>dtøllets vedkommende fortsatte<br />
aftapningen hos nogle enkelte ølhandl<strong>er</strong>e<br />
til op i 1920<strong>er</strong>ne.<br />
Slotsmøllen som arbejdsplads<br />
Brygg<strong>er</strong>iets arbejdskraft bestod i starten udelukkende<br />
af mænd. Brygg<strong>er</strong>iarbejd<strong>er</strong>e beskæftiget<br />
med maltning, brygning, lagring og aftapning<br />
på fade samt kuske til udbringeise af<br />
øllet til ølhandl<strong>er</strong>e og forbrug<strong>er</strong>e. I 1882 var<br />
d<strong>er</strong> beskæftiget 15 medarbejd<strong>er</strong>e. Sen<strong>er</strong>e kom<br />
også k<strong>vi</strong>nd<strong>er</strong> og børn til at indgå i medarbejd<strong>er</strong>styrken.<br />
Disse var beskæftiget i aftapningsanstalten<br />
med at skylle flask<strong>er</strong>, tappe øl på flask<strong>er</strong>ne<br />
og sætte etikett<strong>er</strong> på.<br />
Arbejdet på brygg<strong>er</strong>iet var hårdt og slidsomt.<br />
Lønnen var lav, og d<strong>er</strong> var ikke nogen<br />
form for social sikring ved sygdom og ledighed.<br />
En mandlig brygg<strong>er</strong>iarbejd<strong>er</strong> fik i 1872<br />
udbetalt 4 rigsdal<strong>er</strong> og 5 skilling for 6½ dags<br />
arbejde, medens en k<strong>vi</strong>ndelig arbejd<strong>er</strong> i flaskeskyll<strong>er</strong>iet<br />
for en tilsvarende arbejdstid fik<br />
udbetalt 2 rigsdal<strong>er</strong> og 4 skilling. Arbejdsdagen<br />
var lang, ofte fra klokken fem ell<strong>er</strong> seks<br />
om morgenen til sent om aftenen, og d<strong>er</strong> var<br />
ingen ekstra betaling for ov<strong>er</strong>arbejde, ligesom<br />
75
Change language