Tema: Peri-implantitis - Zendium tandpasta

www.zendium.dk www.zendium.no www.zendium.se
Nr. 2 / 2008
Tema: Peri-implantitis
professional dental care
Peri-implantit
Side 3
Regenerativ
odontologi
Side 6
Implantater
til behandling
af tandtab
Side 8

2
2
Lena Krok, Lene W. Heilskov og
Torbjørn Wilhelmsen
Kære læser,
Scannews er interskandinavisk, og
udkommer i et oplag på 24.000. Mine
kolleger og jeg forsøger at udvælge
skribenter, hvis fagområder er relevante
og oppe i tiden. Implantater
anvendes i stigende omfang, og i
redaktionsgruppen syntes vi derfor,
der var behov for at præsentere opdateret
viden på området.
Lena Krok, Torbjørn Wilhelmsen
og undertegnede Lene W. Heilskov
ønsker hermed god læselyst!
Med venlig hilsen
Lene Wedel Heilskov
Aut. Tandplejer/
klinisk konsulent Oral Care
Ansvarshavende redaktør
zendium professional dental care
Layout og produktion:
liat hansen REKLAME
Indhold
Peri-implantit – ett vanligt problem inom tandvården ............. 3
Gjenskaping av beinsubstans hos pasienter med
ulike typer bendefekter kan bli en realitet om fem år .............. 6
zendium-pris til forsøk med ny organisering ........................... 7
Forskningens døgn på Solbjerg plads ...................................... 7
Implantater til behandling af tandtab forårsaget
af marginal parodontitis ............................................................. 8
Danmarkshistoriens største undersøgelse
af borgernes tandsundhed ........................................................10
Tilbud om rehabilitering til patienter
opereret for mundhulekræft ......................................................11
Her træffes zendium i 2008
18-19. september Dental Fair Vejle, DK
25-27. september Swedental Stockholm, S
1. oktober zendium prisen Aarhus, DK
16. oktober zendium prisen Lillestrøm, N
16-18. oktober Nordental Lillestrøm, N

Peri-implantit – ett vanligt
problem inom tandvården
Tord Berglundh
Professor, övertandläkare
Avdelningen för parodontologi
Sahlgrenska akademin vid Göteborgs universitet
Nästan alla kliniskt verksamma inom tandvården
möter patienter som behandlats
med implantat. Vid varje kontrollbesök skall
vävnaderna som omger implantat undersökas
på samma sätt som görs vid kontroll av
parodontalvävnaderna vid tänder. Den kliniska
undersökningen måste alltid inkludera
sondering. Även om fynd med ökat sonderingsdjup
kan ge viss indikation om patologi
är det framförallt blödning i samband med
sondering som ger oss möjlighet att identifiera
områden med inflammation. Tandläkaren
och tandhygienisten skall tillämpa samma
undersökningskriterier vid implantat som vid
tänder.
Inom parodontalsjukdomar skiljer vi mellan
gingivit och parodontit. I båda fall gäller
fyndet blödning vid sondering men vid parodontit
skall det även kunna säkerställas att
stödjevävnadsförlust inträffat. Detta görs i
allmänhet med analys av marginal bennivå
i relation till emalj-cementgräns i röntgenbilder.
Inflammationstillstånd i slemhinnan
runt implantat delas in i mukosit och periimplantit.
Även här gäller kriteriet blödning
vid sondering för båda tillstånd medan vid
peri-implantit krävs dessutom identifierad
stödjevävnadsförlust. Således har mukosit
och peri-implantit sina motsvarigheter i
gingivit och parodontit vid tänder. Det som
skiljer sig till viss del för implantat är att det
krävs röntgenunderlag med ”utgångssituation”
som referens för att kunna fastställa att
stödjevävnadsförlust inträffat.
Diagnostik av peri-implantit
Peri-implantit var länge ett omdiskuterat tillstånd.
I många år förnekades dess existens
eller hävdades att tillståndet var mycket
sällsynt. Ofta byggde dessa missuppfattningar
på teorier att benförlust vid implantat
berodde på överbelastning. Flera studier har
visat att marginal benförlust vid implantat
inte beror på belastning. En annan anledning
till missuppfattningen att peri-implantit
inte existerade eller var mycket sällsynt var
att diagnosen / benämningen endast skulle
användas när benförlusten var mycket omfattande
och där det var mycket tydliga kliniska
symptom. Idag råder enighet i frågan om
peri-implantitens existens. Det som fortfarande
diskuteras är i vilken omfattning sjukdomsprocessen
förekommer. För att bringa
klarhet i detta måste vi arbeta med klara definitioner
och tydliga kriterier för diagnostik.
Vid ett konsensusmöte tidigare i år (European
Workshop on Periodontology; Lindhe &
Meyle 2008) konstaterades att peri-implantit
och mukosit är infektionssjukdomar och att
definitionen av tillstånden bygger på dels
identifiering av inflammation i slemhinnan
runt implantat (peri-implantatmukosan) dels
förekomst respektive avsaknad av tecken
på stödjevävnadsförlust. Definitionen av
peri-implantit är således enkel och står helt
och hållet i paritet med motsvarande definition
för parodontit. Kritiken som framförts
mot denna definition gör gällande att även
mycket liten benförlust, t.ex. 0,1
mm, skulle i teorin tillsammans
med blödning vid sondering ge underlag
för diagnosen peri-implantit.
Denna kritik är inte kliniskt relevant
då det inte är praktiskt möjligt att
identifiera så små benförluster. I
den kliniska tillämpningen av definitionerna
skall benförlust säkerställas
genom att använda kriterier
som även hjälper oss att skilja på
gingivit och parodontit vid tänder.
Kliniska och röntgenologiska tecken
på peri-implantit illustreras i Fig.
1 och Fig. 2.
Fig. 1
Klinisk bild från område med periimplantit.
Notera blödning vid
sondering.
Förekomst av peri-implantit
Vid tidigare litteraturgenomgångar har det
konstaterats att informationen om periimplantit
har varit bristfällig (Berglundh et al.
2002). Få studier har rapporterat data om
blödning vid sondering och information om
benförlust har huvudsakligen presenterats
i form av procent av antalet inkluderade
implantat i olika studier. För att erhålla information
om hur vanligt en sjukdom förkommer
krävs att studierna görs på ett annat
sätt än tidigare. I första hand fordras studier
av ”tvärsnittskaraktär”, d.v.s. en analys vid
en viss tidpunkt av en tillräckligt stor patientgrupp
som behandlats med implantat.
Vidare bör informationen presenteras på
individnivå och inte på implantatnivå. I en
nyligen genomförd översikt på förekomst
av mukosit och peri-implantit redovisade
Zitzmann & Berglundh (2008) data från två
större studier av tvärsnittskaraktär. I den ena
studien från Göteborg visade 28 % av 662
implantatbehandlade patienter förekomst
av peri-implantit vid ett eller flera implantat
(Fransson et al. 2005, 2008). Bland de identifierade
patienterna varierade omfattningen
och svårighetsgraden av sjukdomen och c:a
en tredjedel av denna patientgrupp hade
flera drabbade implantat med påtaglig benförlust.
I en annan studie som genomfördes
i Skåne rapporterade Roos-Jansåker et al.
(2006) att peri-implantit var ännu vanligare.
Om definitionen som beskrivits ovan tilläm-
3

pades (blödning vid sondering och säkerställd
benförlust) hade minst 56 % av de 218
undersökta patienterna peri-implantit vid ett
eller flera implantat. Även i denna studie varierade
utbredningen och svårighetsgraden
mellan patienterna. Det kan konstateras att
peri-implantit är ett vanligt sjukdomsproblem
bland implantatbehandlade patienter och
att förekomsten påverkas av hur uppföljning
och kontroller genomförts. Patienterna i
Göteborgsstudien kontrollerades inom specialisttandvården
medan allmäntandvården
huvudsakligen ansvarade för patienterna i
studien från Skåne. I båda patientkategorierna
hade samma implantatsystem (Brånemark)
med traditionell svarvad implantatyta
använts. Vi saknar idag information om förekomst
av peri-implantit vid andra implantsystem
med modifierade implantatytor.
Risk för peri-implantit
Implantatytans struktur är sannolikt en viktig
riskfaktor för peri-implantit. Även om vi idag
saknar kliniska data på jämförelser mellan
olika system och ytor beträffande peri-implantit
har nya experimentella studier kunnat
visa viktiga skillnader. I en experimentell
peri-implantitstudie på hund jämfördes sjukdomsutvecklingen
vid implantat med antingen
en polerad, slät yta eller en yta som
modifierats genom sandblästring och syrabehandling
(SLA) (Berglundh et al. (2007).
Implantaten hade i övrigt samma geometri
och dimensioner. Under en period av 5 månader
efter etablerad peri-implantit förlorade
implantat med den råare ytan (SLA) ytterligare
benstöd medan sjukdomssituationen
vid implantaten med den polerade ytan var
stabil och utan tecken på ytterligare benförlust.
Det skall framhållas att de ytor som användes
i denna studie inte motsvarar de ytor
som finns på marknaden. Den polerade ytan
var väsentligt slätare än traditionella svarvade
ytor och den experimentella SLA-ytan var
betydligt mer rå än den vanliga SLA-ytan. En
studie med liknade utförande och med kommersiellt
tillgängliga implantattyper presenterades
nyligen från vår grupp (Albouy et al.
2008). Implantaten som användes var (A)
svarvad yta (Biomet 3i), (B) TiOblast (Astra
Tech), (C) SLA (Straummann) och (D) TiUnite
(Nobel Biocare). I sjukdomsutvecklingsfasen
efter etablering av peri-implantit kunde
fortsatt progression konstateras vid samtliga
implantat. Sjukdomsutvecklingen var mer
uttalad vid implantattypen (D) (TiUnite) än
4
Fig. 2
Röntgenbild från implantatområdet
i Fig. 1. Notera den
kraterformade bendefekten.
Fig. 3
Klinisk bild från kirurgisk
behandling av peri-implantit
området presenterat i Fig. 1 och
2. Notera avsaknad av buccalt
ben.
vid övriga typer. Implantatytan är
således en viktig del i värderingen av risker
för peri-implantit.
Det finns även övertygande dokumentation
som visar att parodontitkänsliga individer har
ökad risk för peri-implantit (Heitz-Mayfield
2008). En annan och lika viktig risk för infektionssjukdom
vid implantat är utförandet
av den protetiska konstruktionen. Även om
hänsyn måste tas till estetik, funktion med
läppstöd och fonetik tycks värderingen av
åtkomlighet för rengöring inte betraktas
med samma angelägenhet. Det kan inte
nog poängteras hur viktigt det är att utforma
implantatstödd protetik på sådant sätt att
patienten klarar att hålla implantatytor fria
från plack och därigenom förhindra sjukdomsutveckling.
Behandling av peri-implantit
Peri-implantit är en infektionssjukdom och
följaktligen skall behandlingen vara riktad
mot infektionsproblemet. Det är därför
svårförklarat varför mycket av diskussionen
kring behandlingen av denna sjukdom kretsar
kring kirurgisk benregenerativ teknik.
Peri-implantit kan inte behandlas med benersättningsmaterial
eller membran. Det är
viktigt att förstå skillnader mellan sjukdomsbehandling
och rekonstruktiv behandling av
bendefekter.
Dokumentationen av resultat från olika behandlingstekniker
är bristfällig (Renvert at al.
2008, Clarke et al. 2008). Djurexperimentella
studier har visat att det är möjligt att rengöra
implantatytor och uppnå utläkning av periimplantitläsionen.
Det har ännu inte redovisats
data från sådana studier utan användning
av systemiskt administrerad antibiotika.

Det finns inte heller underlag som visar att
någon typ av antibiotika eller lokal antiseptika
som är att föredra framför andra.
Rekommendationen vi ger idag beträffande
behandling av peri-implantit bygger på den
erfarenhet vi etablerat inom parodontitbehandlingsområdet.
Inledningsvis måste alltid
infektionskontroll skapas hos patienten.
Tandhygienistens roll är således inte bara
viktig vad gäller kontroller och uppföljning
av implantatpatienter i allmänhet utan även
avgörande när det gäller behandling av infektionssjukdomar
vid implantat. Infektionskontroll,
dvs den professionella rengöringen
av implantat med polerpasta och försiktig
scaling över mukosakanten tillsammans med
en optimal nivå av självutförd rengöring av
implantat av patienten, är en förutsättning för
att kunna gå vidare i behandlingen av periimplantit.
Kirurgisk behandling är vanlig men inte alltid
en nödvändighet vid peri-implantit. Utvärdering
av den initiala insatsen ger anvisning
om valet av fortsatt terapi. Vid den kirurgiska
behandlingen skapas åtkomlighet för mekanisk
rengöring av implantatytorna (Fig.
3). Inflammerad bindväv avlägsnas och i de
flesta fall omkontureras benkanter för att
underlätta återanpassning av lambåer. Härigenom
skapas fickeliminering. Beroende på
bendefektens morfologi kan i vissa situatio-
Referenser
Albouy, J.P., Abrahamsson, I., Persson,
L.G. & Berglundh, T. (2008). Spontaneous
progression of peri-implantitis at implants
with different surface characteristics. An
experimental study in dogs. Clinical and
radiographic observations. Clinical Oral
Implants Research, accepted for publication.
Berglundh, T., Persson, L. & Klinge, B. (2002)
A systematic review on the incidence of
biological and technical complications in
implant dentistry reported in prospective
longitudinal studies of at least 5 years.
Proceedings from the 4th European Workshop
on Periodontology. Journal of Clinical
Periodontology, 29 (Suppl), 197-212.
Berglundh, T., Gotfredsen, K., Zitzmann,
N. U., Lang, N. P. & Lindhe, J. (2007).
Spontaneous progression of ligature induced
peri-implantitis at implants with different
surface roughness: an experimental study
in dogs. Clinical Oral Implants Research 18:
655-661.
ner alternativt en rekonstruktiv teknik övervägas.
Detta är emellertid en relativt ovanlig
företeelse då den peri-implantit-associerade
bendefekten ofta saknar både buccalt och
lingualt ben. Rekonstruktiv teknik har inte
bra prognos i dessa fall. Djurexperimentella
studier har dessutom visat att även om
benutfyllnad kan uppnås i väl definierade
bendefekter, är re-osseointegration med nytt
benstöd mycket svårt att uppnå.
Sammanfattning
Peri-implantit är relativt vanligt förekommande
och inom tandvården måste vi tydligt
informera patienter om risken för att drabbas
av denna infektionssjukdom. Den kliniska
undersökningen vid uppföljningskontroller
måste alltid inkludera sondering. Blödning
vid sondering är en indikation på inflammation
i slemhinnan runt implantatet. Vi behöver
mer kunskap om risker för peri-implantit med
avseende på implantat med modifierade ytor
och speciella patientkategorier. Det behövs
kontrollerade studier inom området behandling
av peri-implantit.
Clarke E, Poluzois I, Renvert S & Claffey
N. (2008). Surgical treatment of periimplantitis.
Proceedings from the 6th
European Workshop on Periodontology.
Journal of Clinical Periodontology, (Suppl),
accepted for publication.
Fransson, C., Lekholm, U., Jemt, T. &
Berglundh T. (2005). Prevalence of subjects
with progressive loss at implants. Clinical
Oral Implants Research, 16, 440-446.
Fransson, C, Wennström, J & Berglundh T
(2008) Clinical characteristics at implants
with a history of progressive bone loss.
Clinical Oral Implants Research, 19, 142-147.
Heitz-Mayfield, L. (2008). Diagnosis and
risk factors for peri-implant disease.
Proceedings from the 6th European Workshop
on Periodontology. Journal of Clinical
Periodontology, (Suppl), accepted for
publication.
Lindhe, J. & Meyle, J. (2008). Peri-implant
diseases. Consensus report group D from the
6th European Workshop on Periodontology.
Journal of Clinical Periodontology accepted
for publication.
Renvert S, Roos-Jansåker A-M & Claffey
N. (2008). Non-surgical treatment of periimplant
mucositis and peri-implantitis.
Proceedings from the 6th European Workshop
on Periodontology. Journal of Clinical
Periodontology, (Suppl), accepted for
publication.
Roos-Jansåker, A. M., Lindahl, C., Renvert,
H. & Renvert, S. (2006b) Nine- to fourteenyear
follow-up of implant treatment. Part II:
presence of peri-implant lesions. Journal of
Clinical Periodontology 33, 290-295.
Zitzmann, NU & Berglundh, T. (2008)
Definition and prevalence of peri-implant
diseases. Proceedings from the 6th European
Workshop on Periodontology. Journal of
Clinical Periodontology, (Suppl), accepted for
publication.
5

Skandinavisk forskning på regenerering av beinsubstans
Gjenskaping av beinsubstans hos pasienter
med ulike typer beindefekter kan bli en
realitet om fem år
Av Torbjørn Wilhelmsen
Klinikk og forskning: Forskningen innen ”tissue
re-engineering in bone defects” er et godt
eksempel på hvordan forskning og klinikk går
hånd i hånd, sier Sølve Hellem og Kristina
Arvidson.
I lys av genteknologi og forskning på stamceller,
seiler regenerativ medisin opp som
et stort nytt forskningsområde. Forskere
ved Det medisinsk-odontologiske fakultet
ved Universitetet i Bergen leder et nordisk
nettverk av forskere hvor gjenskaping av
beinsubstans er målet. Om få år kan dette bli
en virkelighet for pasienter med ulike former
for beindefekter både i kjever og andre deler
av skjelettet.
Tissue engineering, som forskningsfeltet
sorterer under er internasjonalt sett et stort
satsningsområde. Forskningsgruppen ved
Det medisinsk-odontoligiske fakultet ved
Universitetet i Bergen deltar i et større initiativ
i samarbeid med kolleger i Sverige, Finland,
Skottland og i USA om å finne løsning
på dette. Målet er å ha et produkt klart i løpet
av fem år. Er det mulig?
-Vi kjenner godt til virkemåten, men utfordringen
er å utvikle materialer og prosedyrer
som er trygge å bruke, sier professor dr.
odont Kristina Arvidson som leder prosjektet.
Vi sitter på hennes kontor sammen med
professor dr.med. Sølve Hellem og postdoktorstipendiat
dr. odont. Kamal Mustafa.
Disse tre leder prosjektet i Bergen sammen
6
med professor Anne Isine Bolstad og har
seks doktorgradsstipendiater (hvorav fem er
tannleger og én er ingeniør og biolog), dyktige
laboranter og et helt nytt laboratorium til
disposisjon.
Scaffold
Metoden for å gjenskape beinsubstans i
pasienten er i prinsippet enkelt. Man ekstraherer
og forflerer stamceller fra pasientens
egen beinsubstans. Når en har tilstrekkelig
antall celler, injiseres cellekulturen i en forskaling
eller byggställning, en scaffold på
fagspråket.
-Scaffoldet må være sterkt nok til å fikseres
til de tilstøtende beinendene og fungere som
en bærer for beinceller (stamcelle). Samtidig
må scaffoldet være mykt nok til å gi nødvendig
elastisitet og også porøst slik at det gir
plass for beincellene som skal vokse. Når
jobben er gjort skal scaffoldet løses opp (resorberes)
og bli absorbert. Det avgjørende
spørsmålet er hvilket materiale vi kan lage et
scaffold av. Materialet vi forsker på er polymer,
som er vevsvennlig. Utfordringen ligger
i å finne en polymerblanding som har de
nødvendige egenskapene, og som i tillegg
ikke er carsinogent, forklarer Kamal Mustafa.
Klinisk relevant
-Sett fra et klinisk synspunkt ser vi frem til at
vi kan få et verktøy som i vesentlig grad kan
påvirke beintihelingen positivt, sier Sølve
Hellem som er spesialist i oral kirurgi og oral
medisin.. -Det er utrolig spennende å være
med på et prosjekt hvor klinikk og forskning
går så tett hånd i hånd. En rekke typer
beinbrudd, også kjevebrudd, kan tilhele feil.
Andre pasienter igjen, mangler simpelthen
nødvendig beinsubstans for å kunne gjens-
kape en adekvat funksjon. Det å kunne
hjelpe disse pasientene til økt livskvalitet vil
være et fantastisk fremskritt!
Translasjonsforskning
-Regenerativ medisin er et svært spennende
område som kombinerer vitenskap på
mange områder. For odontologien er nytten
åpenbar, og forskningen vår er et godt eksempel
på at munnen er en del av hele kroppen,
sier Arvidson med et smil. –Jeg synes
det er flott at vi kan kombinere grunnforskning
med så klar klinisk relevans.
Alt i alt utgjør gruppen rundt 30 forskere i et
tett og effektivt nettverk, forklarer Arvidson.
–Vi fordeler oppgaver og samarbeider om å
utnytte resultatene. Med på laget har vi også
tre farmasiselskap som ser et stort kommersielt
potensial i løsningene vi leter etter. Det
gjør ikke arbeidet mindre spennende…
Regenerativ medisin
er et meget raskt voksende
multidisiplinær forskningsområde.
I forbindelse med krigen i Irak, har det
amerikanske forsvarsdepartementet
og andre offentlige finansieringskilder
bevilget UDS 85 millioner til et
forskningsprogram innen regenerativ
medisin over fem år. Siktemålet er å
utvikle metoder med bruk av stamceller
for gjenskaping av bein og hud. (Science
vol 320, april 2008). En metode for
gjenskaping av beinsubstans vil ha
enorme muligheter både medisinsk og
kommersielt.
Les mer på http://stemcells.nih.gov/
info/scireport/2006report.htm eller følg
forskningen i Bergen på www.uib.no/
regenerative
Nytt laboratorium: Kamal
Mustafa har i løpet av to
år bygget opp et helt nytt
laboratorium for forskning
på biokompatible polymerer.

zendium-pris til forsøk med ny organisering
Av Torbjørn Wilhelmsen
Mangel på tannleger og tannpleiere fører
mange steder til at utsatte grupper i samfunnet
ikke får den tannbehandling de har krav
på. I Hallingdal har tannhelsetjenesten tatt
tak i problemstillingen. Med fylkestannlegen
i ryggen, har de startet et prosjekt hvor private
og offentlige ressurser samarbeider til
beste for pasientene i gruppe C. Så langt er
forsøket meget vellykket.
Det kom frem på et seminar som ble holdt på
Gol den 12.juni i år. ”Fasttannlegeforsøket
i Hallingdal” fikk zendium-prisen i 2007, og
mottakerne valgte å bruke noen av midlene
til et seminar for prosjektdeltakerne i eldreomsorg,
psykisk helsevern og hele det
offentlige og private tannhelseteamet. Alle
de private tannlegene i Hallingdal er frivillig
med i prosjektet, og flere av dem tok veien til
seminaret som samlet ca 40 deltakere i alt.
Prosjektet skal fokusere på det helsefremmende
og forebyggende arbeidet, og sikte-
Af Lene Esmark
Frederiksberg Kommune var igen vært
ved Forsknings- og Innovationsstyrelsens
landsdækkende arrangement, Forskningens
Døgn den 25. april 2008. Solbjerg plads var
omdannet til en teltby, hvor de forskellige
forskningssteder havde hver deres pavillon,
der var udsmykket med rekvisitter og plakater
med nye forskningsresultater.
Det blev en spændende og inspirerende
dag, hvor ny forskning fra universiteter,
forskningsinstitutioner og erhvervsliv blev
præsenteret på en kreativ og lettilgængelig
måde.
Frederiksberg Kommunes Tandpleje benyttede
lejligheden til at præsentere resultatet
af en registrering af syreskader på tænderne
hos 12-17-årige frederiksberg-borgere.
Baggrunden for registreringen er, at tandlæger
og tandplejere ved de systematiske
tandeftersyn har observeret udtalte syreskader
på de unges tænder.
For at få et overblik over forekomsten af
syreskaderne blev det besluttet at udføre en
registrering af hyppigheden og sværhedsgraden
på de unges tænder. Registreringen
fandt sted i 2007 og starten af 2008, og blev
målet er å vinne erfaringer med denne type
offentlig-privat samarbeid
• med bedre utnyttelse av ressursene i den
private sektor,
• med bedre resultatoppnåelse i forhold til
den offentlige tannhelsetjenestens ”sørge
for-ansvar”
• og til beste for en pasientgruppe som ikke
så lett står på barrikadene og kjemper for
egne rettigheter.
Samarbeidsprosjektet i Hallingdal skal
grundig evalueres både underveis og etter
avsluttet prosjektperiode, og vi ser frem til å
høre mer om dette. I mellomtiden arbeider
tannlege Gunn Kjersti Sandelien med å
høste erfaringer som andre kan dra nytte av.
Overtannpleier I Buskerud fylkeskommune
Eva Rydgren Krona, ser frem til at gruppe
C-pasienter får bedre tannbehandling og
at forsøkt gir grunnlag for nytenking om
offentlig og privat samarbeid også i tannhelsetjenesten.
udført på 12 til 17årige.
De første resultater blev opgjort til Forskningens
dag, og de viser at 14,6 % af børneunge
populationen har syreskader af varierende
sværhedsgrad.
Dette tal blev offentliggjort i Tandplejens
stand på Forskningens dag.
Standen var bemandet med medarbejdere
fra Tandplejen. Her kunne besøgende få
gode råd, tandpasta og tandbørster samt en
flaske vand. Vandflaskerne blev sponsoreret
af Zendium, og var forsynet med Tandplejens
logo samt gode råd om, hvorledes man
kan forebygge erosionsskader.
Der var meget stor interesse for informationerne,
også fra medierne. Forskningsresultaterne
blev præsenteret både i radio og TV
og mange aviser nævnte erosionsskaderegistreringen
samt de gode råd om forebyggelse.
Hele dagen var der besøgende i standen, og
der blev udleveret mange flasker vand.
Dagen var en stor succes og Tandplejen er
nu i gang med yderligere at analysere tallene,
for at få den bedst mulige baggrund for
at forebygge erosionsskader hos de unge.
Tannlege Gunn Kjersti Sandelien (t.v.)
og Overtannpleier Eva Rydgren Krona.
FORSKNINGENS DØGN PÅ SOLBJERG PLADS
zendium-
prisen i 2007
7

Implantater til behandling af tandtab forårsaget af
marginal parodontitis
Søren Schou
1 Søren Schou, professor, dr.odont.
2 Eva Sidelmann Karring, afdelingstandlæge, ph.d.
2 Andreas Stavropoulos, lektor, ph.d.
2,3 Palle Holmstrup, professor, dr.odont.
Afdelingerne for 1 Kæbekirurgi & Oral Patologi og
2 Parodontologi
Odontologisk Institut, Aarhus Universitet
3 Afdeling for Parodontologi
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
Implantater anvendes i stigende grad til
behandling af tandtab forårsaget af marginal
parodontitis. Det diskuteres ofte, om
der må forventes flere komplikationer i form
af periimplantitis og implantattab på patienter
med tandtab som følge af marginal
parodontitis sammenlignet med patienter
med tandtab forårsaget af andre årsager
(caries, traume, etc.). Formålet med denne
artikel er at præsentere opdateret viden om
implantatbehandling på patienter med parodontitis-associeret
tandtab. Der fokuseres
på behandlingsplanlægning og infektionskontrol
før implantatbehandling. Endvidere
beskrives de generelle principper for implantatbehandling,
inklusive prognostiske overvejelser
og væsentlige forhold af betydning
for minimering af risikoen for periimplantitis
og implantattab.
Behandlingsplanlægning og
infektionskontrol
I forbindelse med behandlingsplanlægningen
er der flere forhold, som det er væsentligt
at være særligt opmærksom på, såfremt de
tabte tænder ønskes erstattet med implantatforankret
protetik. Behandlingen baseres
på en detaljeret behandlingsplan for hele
tandsættet, og det er i dag alment accepteret,
at prognosen for implantatbehandling
8
Eva Sidelmann
Karring
Andreas Stavropoulos Palle Holmstrup
på patienter med tilbøjelighed til marginal
parodontitis forringes væsentligt, såfremt der
ikke gennemføres sufficient infektionskontrol
før implantatbehandling. Derfor indebærer
behandlingen før implantatbehandling ekstraktion
af ikke bevaringsværdige tænder og
parodontalbehandling af resttænder med
henblik på etablering af inflammationsfrie
parodontale forhold.
Det er dokumenteret i talrige undersøgelser,
at mikrofloraen omkring implantater og
tænder er sammenlignelig. Hvis der er en
patogen mikroflora omkring tænderne, vil der
således hurtigt blive etableret en tilsvarende
patogen mikroflora omkring implantaterne
med deraf øget risiko for udvikling af periimplantitis.
Det kan på nuværende tidspunkt
desuden ikke udelukkes, at tilstedeværelse
af marginal parodontitis medfører en ændring
af de immunologiske mekanismer med deraf
øget risiko for udvikling af periimplantitis.
Det ligger uden for rammerne af nærværende
artikel at diskutere, hvornår en given
tand er bevaringsværdig eller ikke bevaringsværdig.
Det skal dog understreges,
at prognosen for implantater generelt ikke
er bedre end prognosen for tænder efter
sufficient parodontalbehandling. En nyligt
publiceret systematisk oversigtsartikel tyder
endog på, at prognosen for tænder er bedre
end prognosen for implantater (Tomasi et al.
2008). Derfor bør tænder også i dag bevares
længst muligt. Det skal dog ikke glemmes, at
sufficient infektionskontrol er helt afgørende
for at opnå en god prognose for såvel implantat-
som parodontalbehandlingen. Derfor
er ekstraktion ofte nødvendig, såfremt det
ikke skønnes muligt ved hjælp af sufficient
parodontalbehandling at etablere inflammationsfrie
parodontale forhold.
Det kunne i nogle situationer måske være
fristende at erstatte successivt mistede,
parodontalt medtagne tænder med implantater
uden sufficient infektionskontrol af resttænder.
Forfatterne til nærværende artikel
har imidlertid set en række patienter, hvor en
sådan procedure er blevet anvendt, og fremgangsmåden
kan ikke anbefales, idet prognosen
for de indsatte implantater forringes
meget betydeligt. I mange tilfælde vil der inden
for en kort årrække udvikles periimplantitis
omkring et eller flere af de indsatte implantater.
Det skal dermed understreges, at
implantatbehandling er kontraindiceret uden
forudgående sufficient infektionskontrol med
det mål at forhindre spredning af parodontal
infektion til de periimplantære væv.
Det er undertiden blevet foreslået at ekstrahere
parodontalt svækkede tænder for at
bevare processus alveolaris, selvom de på-
gældende tænder efter parodontalbehandling
kunne bevares i en længere årrække.
Baggrunden var, at implantatbehandling på
et senere tidspunkt ville blive umulig eller
kompliceret på grund af manglende knoglevolumen.
I dag er der imidlertid udviklet
velafprøvede metoder til genopbygning af
processus alveolaris enten før eller i forbindelse
med implantatindsættelse. Derfor er
det i dag ikke relevant at foretage tidlig tandekstraktion
med den eneste begrundelse
at bevare knogle med henblik på senere
implantatbehandling. I den forbindelse er det
vigtigt at være opmærksom på, at Schropp
og medarbejdere har vist, at nabotændernes
marginale knogleniveau bestemmer knogleniveauet
efter ekstraktion.
Det er velkendt, at der hurtigt sker betydelige
ændringer af processus alveolaris efter tandekstraktion.
Derfor kunne det være relevant
45-årig kvinde med aggressiv
parodontitis.
A: Før infektionskontrol.
B: Efter infektionskontrol som involverede
ekstraktion af ikke bevaringsværdige tænder
og parodontalbehandling.
C: Efter afsluttet implantatbehandling
som involverede genopbygning af processus
alveolaris og indsættelse af syv og fire
implantater i henholdsvis over- og underkæbe.

at indsætte implantater umiddelbart efter
ekstraktion. En 6-12 måneders kontrolperiode
er imidlertid ønskelig efter ekstraktion af
de ikke bevaringsværdige tænder og parodontalbehandling
med henblik på vurdering
af effekten af den gennemførte parodontalbehandling,
herunder patientens muligheder
for at opretholde optimal mundhygiejne.
Implantatbehandling
Implantatbehandling på patienter med
tandtab som følge af marginal parodontitis
adskiller sig ofte væsentligt fra implantatbehandling
på andre patienter. Da højden på
processus alveolaris hyppigt er kraftigt reduceret
i overkæbens præmolar- og molarregioner,
er indsættelse af implantater med en
tilfredsstillende længde ikke mulig i sådanne
tilfælde, hvor der derfor må gennemføres sinusløftprocedure
enten før eller i forbindelse
med implantatindsættelsen.
I forbindelse med fremstilling af suprastrukturen
fokuseres der naturligvis meget på
at opnå et så tilfredsstillende kosmetisk
resultat som muligt. Ved tab af en større
eller mindre del af processus alveolaris kan
forskellige gingiva-imitationer også overvejes.
Sådanne imitationer kan imidlertid
kompromittere muligheden for at opretholde
optimal mundhygiejne, og det er karakteristisk,
at patienter med udtalt tilbøjelighed til
marginal parodontitis reagerer med en destruktiv
inflammation på selv små mængder
plak. Heldigvis er disse patienters krav til
det æstetiske resultat ofte begrænsede, idet
resttandsættets udseende igennem længere
tid har været kompromitteret som følge af
gingiva-retraktion med blottede tandhalse.
Suprastrukturen bør under alle omstændigheder
udformes på en sådan måde, at
optimal hygiejne kan gennemføres. Dette
indebærer blandt andet krav om gennemskylningsrum.
Prognose for implantatbehandling
Der er publiceret en række undersøgelser,
som har fokuseret på prognosen for implantatbehandling
på patienter med parodontitisassocieret
tandtab (for oversigt, se Schou et
al. 2006, Schou 2008). Det er dog karakteristisk
for de fleste undersøgelser, at relativt
få patienter er inkluderet (mindre end 25
Supplerende litteratur
Gatti C, Gatti F, Chiapasco M, Esposito M.
Outcome of dental implants in partially
edentulous patients with and without a
history of periodontitis: a 5-year interim
analysis of a cohort study. Eur J Oral
Implantol 2008;1:45-51.
Hardt CRE, Gröndahl K, Lekholm U,
Wennström JL. Outcome of implant therapy
in relation to experienced loss of periodontal
bone support. A retrospective 5-year study.
Clin Oral Implants Res 2002;13:488-94.
patienter), at patienternes alder er over 55
år, samt at observationsperioden er mindre
end tre år. Det er i øvrigt generelt uklart,
om der er tale om patienter med aggressiv
eller kronisk parodontitis, men i de fleste
undersøgelser synes patienternes tandtab at
være forårsaget af en langsomt forløbende
kronisk marginal parodontitis. Den kritiske
gennemgang af de publicerede undersøgelser
viste, at overlevelsen af suprastrukturen
samt af det enkelte implantat generelt er høj
på patienter med parodontitis-forårsaget
tandtab. Der er imidlertid behov for prospektive
langtidsundersøgelser af et tilstrækkeligt
stort antal patienter, før der kan drages valide
konklusioner om langtidsholdbarheden
af implantatbehandling på patienter med stor
tilbøjelighed til at udvikle fæstetab som ved
aggressiv marginal parodontitis.
Som tidligere anført, diskuteres det ofte,
om der ses et større marginalt knogletab og
flere tilfælde af periimplantitis og implantattab
hos patienter med tandtab som følge af
marginal parodontitis sammenlignet med
patienter med tandtab af andre årsager.
Dette aspekt er belyst i to undersøgelser
med en observationsperiode på henholdsvis
fem og 10 år (Hardt et al. 2002, Karoussis et
al. 2003). Resultaterne af de to undersøgelser,
som begge byggede på et mindre antal
patienter, blev kombineret i en nyligt publiceret
systematisk oversigtsartikel (Schou et
al. 2006). Der kunne ikke påvises signifikant
forskel i antallet af hverken tabte suprastrukturer
eller implantater, når patienter med
tandtab som følge af marginal parodontitis
blev sammenlignet med patienter, der havde
mistet tænderne af andre årsager. Der var
imidlertid et signifikant større marginalt
knogletab og en signifikant større risiko for
periimplantitis i parodontitis-gruppen. Risikoen
for periimplantitis var således forøget
ni gange, hvis tandtabet skyldtes marginal
parodontitis. I en netop publiceret undersøgelse
sås også et signifikant større marginalt
knogletab omkring implantater hos patienter
med marginal parodontitis sammenlignet
med andre patienter (Gatti et al. 2008). Det
forøgede marginale knogletab og den hyppigere
forekomst af periimplantitis vil således
kompromittere langtidsholdbarheden af
implantatbehandlingen.
Karoussis IK, Salvi GE, Heitz-Mayfield LJA,
Brägger U, Hämmerle CHF, Lang NP. Longterm
implant prognosis in patients with and
without a history of chronic periodontitis:
A 10-year prospective cohort study of the ITI
Dental Implant System. Clin Oral Implants
Res 2003;14:329-39.
Schou S, Holmstrup P, Worthington HV,
Esposito M. Outcome of implant therapy
in patients with previous tooth loss due
to periodontitis. Clin Oral Implants Res
2006;17(Suppl 2):104-23.
Der er i øjeblikket også fokus på, om der er
forskel på prognosen for implantatbehandling
på patienter med tandtab forårsaget
af kronisk eller aggressiv parodontitis. Der
er udelukkende gennemført mindre undersøgelser,
som har fokuseret på dette
aspekt. Erfaringer fra en igangværende
undersøgelse på Afdeling for Parodontologi,
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
med foreløbig fem års observationstid
tyder imidlertid på, at patienter med tandtab
som følge af aggressiv parodontitis kan
behandles med implantater med tilfredsstillende
resultat. En væsentlig forudsætning
synes dog at være sufficient infektionskontrol
før implantatbehandling og systematisk
kontrol efter behandling. Der er dog behov
for en længere observationsperiode, før
langtidsholdbar-heden af implantater i denne
patientgruppe kan vurderes endeligt.
Kontrol efter implantatbehandling
For at undgå udvikling af periimplantitis er
opretholdelse af en optimal mundhygiejne
afgørende. Selvom dette selvfølgelig er vigtigt
for alle patienter behandlet med implantater,
er det særligt vigtigt at understrege
for patienter med tilbøjelighed til udvikling
af marginal parodontitis. Der er således en
række forhold, som kræver særlig opmærksomhed
ved vedligeholdelse og kontrol
af implantatbehandling på patienter med
parodontitis-associeret tandtab. Baggrunden
herfor er, at periimplantitis progredierer
hurtigere end marginal parodontitis, at der er
forøget risiko for udvikling af periimplantitis
hos patienter med et parodontitis-associeret
tandtab, samt at resultatet af behandling af
initial periimplantitis er mere forudsigelig end
behandling af udtalt periimplantitis. Derfor er
der et særligt behov for hyppig, systematisk
og individuelt planlagt vedligeholdelse med
klinisk og radiologisk kontrol af implantaterne
på patienter med parodontitis-forårsaget
tandtab.
Det falder uden for rammerne af nærværende
artikel at give detaljerede retningslinjer
og anbefalinger vedrørende vedligeholdelse
og kontrol af implantatbehandling. Imidlertid
har forfatterne til nærværende artikel netop
i samarbejde med Zendium udarbejdet en
detaljeret vejledning vedrørende dette emne.
Schou S. Implant treatment in periodontitissusceptible
patients: A systematic review. J
Oral Rehabil 2008;35(Suppl 1):9-22.
Tomasi C, Wennström JL, Berglundh T.
Longevity of teeth and implants -
a systematic review. J Oral Rehabil
2008;35(Suppl 1):23-32.
9

Danmarkshistoriens største undersøgelse af
borgernes tandsundhed
Af Marie Brandt Schultz og
Gunilla Kromann Haarsted
Hvor sunde er danskernes tænder? Hvem
og hvor mange får alvorlig paradentose?
Øger alkohol risikoen for tandsygdomme?
Har flittige motionister sundere tænder? Og
kan en spytprøve medvirke til at forudsige
sygdomme i mundhulen?
Det er spørgsmål, der gerne skulle komme
svar på i løbet af 2008, hvor cirka 8.000
voksne borgere skal have undersøgt deres
tandsundhed. Undersøgelsen gennemføres
i tilknytning til den landsdækkende KRAMundersøgelse
og koster ca. 5,5 mio. kr.,
der finansieres via bevillinger fra Tandlægeforeningen,
Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, Sygekassernes Helsefond og
TrygFonden.
Undersøgelsen af danskernes tænder og
mundhule foregår i mobile tandklinikker,
der kører rundt til 13 udvalgte kommuner
i hele landet. Alle data i forbindelse med
tandeftersynene bliver registreret og vil
samlet set ende med at udgøre et unikt datamateriale
om tandsundheden i Danmark.
Resultaterne kan dels bruges til en bedre
planlægning af voksentandplejen, da den
nye viden vil gøre det nemmere at forudsige
behandlingsbehovene i fremtiden.
Resultaterne skal desuden sammenholdes
med de generelle data i KRAM-undersøgelsen
om befolkningens sundhedstilstand
og livsstil. Det åbner mulighed for bedre
og mere veldokumenteret forebyggelse af
problemer i tænder og tandkød og vil i øvrigt
styrke forståelsen for sammenhængen
mellem sygdomme i mundhulen, generelle
sygdomme og folks livsstil.
Hvordan foregår selve
undersøgelsen af danskernes
tænder?
”Tandbusser” indrettet som fuldt funktionsdygtige
tandklinikker følger KRAM-bussen
rundt i landet til de deltagende kommuner.
Nogle steder bruges derudover én eller
to lokale klinikker til undersøgelserne, så
tandplejeteamet altid har i alt tre klinikstationer.
Efter helbredstjekket i KRAM-bussen får
borgerne tilbudt en undersøgelse af deres
tænder og mund af tandplejeteamet. Tre
tandplejere og tre klinikassistenter står for
undersøgelserne, der foruden grundige
eftersyn bl.a. omfatter røntgenundersøgelser
og spytprøver.
10
De fire væsentligste områder, der bliver
undersøgt, er 1) paradentose, 2) huller i
tænderne, 3) tandslid og 4) spytproduktion.
Efter undersøgelsen bliver den enkelte
borger informeret om resultaterne og får
en kopi af sine røntgenbilleder. Hvis der
er konstateret et problem som fx et hul
eller tandkødsbetændelse, får vedkommende
råd og vejledning og anbefales evt.
at kontakte sin egen tandlæge for videre
behandling.
Tandbusserne mangler at besøge følgende
kommuner:
• Silkeborg (fra 4. august)
• Frederiksberg (fra 1. september)
• Varde (fra 6. oktober)
• Sønderborg (fra 3. november)
• Struer (fra 1. december)
• Evt. Hillerød (fra 5. januar)
Siden opstarten af tandundersøgelsen i
januar har tandbusserne besøgt Aalborg
Kommune, Næstved Kommune, Guldborgsund
Kommune, Brøndby Kommune,
Albertslund Kommune, Faaborg-Midtfyn
Kommune samt Ærø Kommune.
Fakta om KRAM
KRAM står for Kost, Rygning, Alkohol og
Motion og er betegnelsen for en af de
hidtil største undersøgelser af den danske
befolknings helbredstilstand. Tandundersøgelsen
er tilknyttet KRAM.
Undersøgelsen gennemføres i 13 kommuner,
hvor 18.000 danskere fra 18 år og op
skal igennem et omfattende helbredstjek,
mens endnu flere deltager i en spørgeskemaundersøgelse
om deres livsstil og helbred.
Helbredstjekket omfatter bl.a. måling
af blodtryk, lungefunktion, fedtprocent og
kondital.
Undersøgelserne foregår i en bus og i
tilstødende lokaler, der er indrettet til formålet,
og som kører rundt til de forskellige
kommuner, der deltager i projektet. Projektet
ventes færdig til udgangen af 2008,
hvorefter de mange data vil blive samlet i
en database til fremtidig forskning. Undervejs
vil de deltagende kommuner få resultater
fra egne borgere i en KRAM-profil,
som kommunerne kan anvende til planlægningen
af den forebyggende og sundhedsfremmende
indsats på sundhedsområdet.
KRAM-undersøgelsen er initieret af Det
Nationale Råd for Folkesundhed og udføres
af Statens Institut for Folkesundhed.
KRAM-undersøgelsen er finansieret af
TrygFonden og Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse.
Tandbussen med klinikassistent Else Lykke Bjerre (t.v.)og tandplejer Gitte Bendsen.

Tilbud om rehabilitering til patienter opereret
for mundhulekræft
Årligt rammes i Danmark ca. 300 personer
af kræft i mundhulen, og antallet er stigende.
Plastikkirurgisk Afdeling på Odense Universitetshospital
modtager og behandler årligt
ca. 70 personer i denne patientkategori.
Patienterne indlægges til diagnostisering og
vurdering for udbredelse af canceren. Herefter
bliver der igangsat et behandlingsprogram,
der kan omfatte operation, stråler eller
en kombination heraf. Operationen kan være
omfattende med f.eks. fjernelse af en del af
tungen eller underkæben. Rekonstruktionen
kan være en fri lap bestående af knogle,
muskel og hud. Ofte tages denne lap fra
underbenet.
I forbindelse med behandlingen bliver patienterne
ofte ramt på de grundlæggende
livsfunktioner.
Problemstillingerne kan være:
• Kommunikationsbesvær
• Spise- og synkebesvær
• Savler
• Bodyimage (ændringer i ansigtet)
• Angst og depression
• Smerter
• Lymfødem
• Ernæring
• Alkohol
• Rygning
• Begrænset socialt netværk
• Socialt samvær
• Udskrivelse
• Rask
Det er observeret, at mange patienter og
pårørende henvender sig i afdelingen efter
udskrivningen med henblik på hjælp til ovenstående
problemstillinger. Den hjælp og rådgivning,
vi indtil projektstart tilbød, var ikke
formaliseret eller individualiseret. Hjælpen
blev typisk givet af den sygeplejerske, der
modtog henvendelsen, og ikke nødvendigvis
af sygeplejersken, der havde plejet patienten
under indlæggelsen.
I en undersøgelse gennemført af Kræftens
Bekæmpelse i 2006, Kræftpatientens verden,
konkluderes det, at kræftpatienterne
oplever, at deres ”behov som individ og menneske
ofte svigtes eller overses”. Det konstateres
endvidere, at sundhedsvæsenet er
mere indrettet på at kurere sygdomme end
på at skabe optimale rammer for den enkelte
patient og dennes pårørende.
Med henblik på at formalisere og individualisere
patientens forløb fra indlæggelse til
rehabilitering har vi på afdelingen igangsat et
projekt, der har til formål at udvikle og sikre
kvaliteten af det samlede behandlingstilbud
til patienter med mundhulekræft og
til deres pårørende. Det er målet, at de skal
modtage den nødvendige støtte og vejledning
fra diagnosen stilles, under hospitalsopholdet
og gennem rehabiliteringsfasen.
Projektet omfatter etablering og drift af et
sygeplejeambulatorium med mulighed for
telefonkonsultation.
Sygeplejersken i ambulatoriet er koordinator
for et tværfagligt netværk bestående af:
• Diætist
• Psykologbistand
• Alkoholkonsulent
• Socialrådgiver
• Ergoterapeut (mundstimulation)
• Fysioterapeut
• Talepædagog
• Kræftens Bekæmpelse (rygestoprådgiver)
• Læger
• Sygeplejersker
Det tværfaglige netværk er sammensat
således, at det vil kunne afhjælpe eller mindske
de problemer, som patienten og dennes
pårørende oplever. I projektet er der planlagt
fire samtaler/sygeplejekonsultationer, hvoraf
de første to er under patientens indlæggelse.
De sidste to kontakter ligger efter udskrivelsen.
Såfremt patienten har indledt et rygestopkursus,
kan der aftales flere ambulante
besøg. Patienterne opfordres til at have en
pårørende med ved besøgene.
Projektet løber i første omgang et år, men
det er ambitionen, at det bliver et permanent
tilbud til denne patientkategori. De første erfaringer
vurderes til at være meget positive.
Ved indlæggelsen tildeles patienten en kontaktsygeplejerske,
som opstarter samtaler
og information til patient og dennes pårørende.
Der udleveres en mappe til patienten,
som skal bruges af såvel patient, pårørende,
hjemmesygeplejerske, kontaktsygeplejerske
og personalet i det tværfaglige netværk.
Mappen følger patienten, og den opbygges
af information og vejledning, der er relevant
for patienten. Der noteres aftaler og hele
netværket følger op herpå.
Projektgruppen har i etableringsfasen oplevet
stor velvillighed fra det tværfaglige
netværk, Kræftens Bekæmpelse og en
række sponsorer. En speciel tak skal rettes
til Zendium Dental Professional Care, der
har sponsoreret toilettasker med indhold til
mundpleje. Toilettasken bliver meget positivt
modtaget af de patienter, der benytter tilbuddet.
Birthe Emdal Clausen
Sygeplejerske,
Plastikkirurgisk
Z-operationsafsnit
Odense Universitetshospital
Birthe.clausen@gmail.com
Mette Nielsen
Sygeplejerske,
Plastikkirurgisk afd. Z1
Odense Universitetshospital
metteib@nalnet.dk
11

ZENDIUM - MILD OG EFFEKTIv
ZENDIUM indeholder enzymer, som styrker mundens eget forsvarssystem; spyttet.
– MILDE og skånsomme ingredienser og et EFFEKTIVT fluorsystem, som forebygger caries.
Mod caries - basis beskyttelse Til særlige behov
- mod misfarvninger
Classic
En mild fluor-tandpasta
til hele familien.
Natriumfluorid: 1100 ppm.
RDA: 75
Frisk Mint
Som zendium Classic
er zendium Frisk Mint en
basis-tandpasta, men med
en friskere smag af mint.
Natriumfluorid: 1100 ppm.
RDA: 75
Mod syreskader
Syreforsvar
Indeholder beskyttende proteiner
som hjælper med at
modvirke syreskader.
Natriumfluorid: 1450 ppm.
RDA: 80
Mod følsomme tænder
Sensitive
Indeholder kaliumnitrat, der
har en desensibiliserende
effekt på følsomme tandhalse.
Natriumfluorid: 1450 ppm.
RDA: 50
Obs. Sortiment kan variere
a/s blumøller healthcare
Nyvang 16, 5500 Middelfart
Denmark
Tlf. +45 6314 1100
Fax 6314 1252
www.zendium.dk
Opus Health Care AB
Box 50208,
SE-202 12 Malmö
+46 40 680 15 40,
info.opushc@saralee.com
www.opushc.se
Fresh+White
Med ekstra zink som, modvirker dårlig ånde,
samt en ekstra rengørende ingrediens (pyrofosfat),
som reducerer misfarvninger.
Natriumfluorid: 1450 ppm. RDA: 80
Mild Whitener
Indeholder en ekstra rengørende ingrediens
(pyrofosfat), som reducerer misfarvninger mildt
og skånsomt.
Natriumfluorid: 1100 ppm.
RDA: 75
Frisk ånde
Cool Mint
Indeholder extra
zink, som mod-
virker dårlig ånde.
Natriumfluorid: 1100 ppm.
RDA: 80
Til børn
Første Tand med Postmand Per
En mild tandpasta til de helt små børn (0-5 år)
med ekstra mild smag og skummemiddel.
Natriumfluorid: 1000 ppm. RDA: 60
Junior med Asterix
En mild tandpasta til de
lidt større børn (6-12 år)
med mild smag og skum-
memiddel.
Natriumfluorid: 1000 ppm.
RDA: 60
Sara Lee Household & Bodycare
Sverige AB
Box 50585, SE-202 15 Malmö
+46 40 28 56 56,
konsumentkontakt@saraleehbc.se
www.zendium.se
Sara Lee Household & Body Care,
Norge A/S
Trollåsveien 4,
N - 1414 Trollåsen, Norge
Tlf. +47 6682 2550
Fax +47 6682 2551
info.norge@saralee.com
www.zendium.no
www.liathansenreklame.dk