Historisk Sociologi

Historisk Sociologi – historiografiske faser – sociologien
Rødderne går tilbage til midten af det 19. århundrede med navne som Tocqueville, Marx,
Weber og de senere Spencer, Hintze, Schumpeter og Sorokin.
Herefter kan vi opstille tre udviklingsfaser
1. fase: (Navne) Parsons, Marshall, Smelser, Lipset. (Teoretisk retning)
Strukturfunktionalisme og neo-evolutionisme. Blev af mange anset for at være en for
snæver analytisk ramme. I stedet er det forskere som Reinhard Bendix og Barrington
Moore (se ”Social Origins of Dictatorship and Democracy”, 1966), der i 1960erne tog
de første skridt i retning af en mere ”åben” og aktør-orienteret teorikonstruktion, og
dermed afstak rammerne for den historiske sociologi.
2. fase: (Navne) Charles Tilly, Immanuel Wallerstein, Theda Skocpol, Michael Mann.
I denne periode ekspanderede HS som universitetsdisciplin og blev virkelig
fornyende.
3. fase: (1980erne og fremefter) Det innovative er i aftagende.