Historisk Sociologi

Historisk sociologi
– mødet mellem historien og samfundsvidenskaberne
(red. Lars Bo Kaspersen & Flemming Mikkelsen)
Indledning
Lars Bo Kaspersen & Flemming Mikkelsen
1. Historisk sociologi – forudsætninger og landvindinger
Flemming Mikkelsen
2. Socialhistorie – internationale og nationale perspektiver
Knud Knudsen
3. Historisk antropologi. Studiet af kultur mellem ’science’ og humaniora
Palle Ove Christiansen
4. Historisk demografi – demografisk historie
Hans Christian Johansen
5. Samtidshistorie og politologi
Flemming Just
6. Staten i makrohistorisk perspektiv
Jacob Alsted
7. Stat, suverænitet og statsformer
Lars Bo Kaspersen
8. Kollektive aktioner og sociale bevægelser i makrohistorisk perspektiv
Flemming Mikkelsen
9. Vælgeradfærd og politiske partier i historisk perspektiv
Jørgen Elklit & Flemming Mikkelsen
10. Økonomisk sociologi, institutionalisme og historisk erhvervsanalyse
Torben Bager & Grethe Heldbjerg
11. Kollektive biografier – en historisk sociologisk metode
Flemming Mikkelsen
Bibliografi

Historisk Sociologi
Det historisk-sociologiske projekt
– Bringer ny viden om konkrete unikke historiske
begivenheder
– Muligheden for at opbygge synteser og studere
sociale forandringer, der forbinder sociale, kulturelle,
politiske og økonomiske strukturer
– Historisk sociologi bidrager selvstændigt til
konstruktionen af teorier om væsentlige
samfundsproblemer

Historisk Sociologi – historiografiske faser – sociologien
Rødderne går tilbage til midten af det 19. århundrede med navne som Tocqueville, Marx,
Weber og de senere Spencer, Hintze, Schumpeter og Sorokin.
Herefter kan vi opstille tre udviklingsfaser
1. fase: (Navne) Parsons, Marshall, Smelser, Lipset. (Teoretisk retning)
Strukturfunktionalisme og neo-evolutionisme. Blev af mange anset for at være en for
snæver analytisk ramme. I stedet er det forskere som Reinhard Bendix og Barrington
Moore (se ”Social Origins of Dictatorship and Democracy”, 1966), der i 1960erne tog
de første skridt i retning af en mere ”åben” og aktør-orienteret teorikonstruktion, og
dermed afstak rammerne for den historiske sociologi.
2. fase: (Navne) Charles Tilly, Immanuel Wallerstein, Theda Skocpol, Michael Mann.
I denne periode ekspanderede HS som universitetsdisciplin og blev virkelig
fornyende.
3. fase: (1980erne og fremefter) Det innovative er i aftagende.

Historisk Sociologi – historiografiske faser –
historieforskningen
Historie – socialhistorie
Efter i mange år at have studeret de lavere agrare og urbane klasser som ”det
sociale spørgsmål”, så indtraf der et brud i 1950erne med
1. Økonomisk og social historie (produktionens organisering og
befolkningens materielle behov + kvantitative metoder. Inspiration fra
Marx og Weber)
2. Strukturhistorie (tillagde sociale og kulturelle fænomener en mere
selvstændig rolle. De lange udviklingslinjer; Annales-skolen; kollektive
mentaliteter). Aspirationen om at skrive ”total” historie (jf. ”Broad, Broader,
Braudel”) kunne dog ikke indfries, og vi fik historisk antropologi og
samfundshistorie (Gesellschaftsgeschichte, social science history), der
søgte at opstille kausalmodeller begrænset i tid og sted.
Historie og sociologi har inden for det historisk-sociologiske paradigme nærmet
sig hinanden, men skriver stadig historisk sociologi på hver deres måde.

Teorier og forskningsstrategier i Historisk Sociologi
• Det verdenshistoriske niveau
• Det makrohistoriske niveau
• Der mesohistoriske niveau
• Det mikrohistoriske niveau

Strukturer og processer i historisk sociologi
– hvad er den historiske sociologi oppe imod? (nogle påstande)
• Første påstand: Systemtænkning,
neoevolutionisme og dermed beslægtede
moderniseringsteorier ser verden som
bestående af isolerede samfund, der
gennemløber nogle fastlagte stadier, hvor de
’moderne’ industrialiserede kapitalistiske
demokratier er det fikspunkt (endemål) alle
andre samfund (bør) bevæge sig hen imod.

Strukturer og processer i historisk sociologi
– hvad er den historiske sociologi oppe imod? (nogle påstande)
• Anden påstand: Sociale forandringer er et
sammenhængende fænomen, der kan forklares
i sin helhed (vi kan med andre ord konstruere én
teori om universel social forandring som gælder
over alt og til alle tider)
• Tredje påstand: Verden er opdelt i adskilte
enheder, dvs. ’samfund’, som hver især rummer
en mere eller mindre autonom kultur, økonomi,
styreform og fællesskab

Strukturer og processer i historisk sociologi
– hvad er den historiske sociologi oppe imod? (nogle påstande)
• Fjerde påstand: Social differentiering udgør den
dominerende udviklingslogik, samt at differentiering fører
til fremskridt
• Femte påstand: Den ’sociale orden’ beror på balancen
mellem differentiering og integration, samt at en for
hastig differentiering medfører uønsket adfærd i form af
kriminalitet, familieopløsning, selvmord og i værste
tilfælde social uro, oprør og revolution

Integration
Høj
Lav
Forholdet mellem social differentiering og integration:
”Sammenhængskraften”
Social orden
Social uorden
Langsom Hastig
Social differentiering

Det historisk-sociologiske alternativ
brød afgørende med system-tænkningen og især med neoevolutionismens
studie af sociale forandringer
• Første påstand: Den historiske sociologi understøtter et samfundssyn, der
fremhæver diskontinuitet, heterogenitet og exogene processer.
• Anden påstand: Den historiske sociologi præsenterer os for en verden
bestående af magtcentre, transnationale netværk og distributive koalitioner,
der interagerer og nedbryder enhver form for isolation og autonomi.
• Tredje påstand: Disse transitive økonomiske, sociale og politiske
processer kan for en kortere eller længere periode danne permanente
stabile magtblokke, hegemonier og institutioner. Det foregår ikke som en
fremadskridende differentieringsproces, men i en vekselvirkning af
destruktive og konstruktive processer, hvorunder samfund, sociale grupper,
klasser, stater, nationer og imperier forandres, forgår og genopstår.

Lidt om forskningsstrategier
• Den grundlæggende analyseenhed
• Kollektiv biografi
• Årsagssammenhænge

Den grundlæggende analyseenhed
Individ Gruppe Netværk
A priori 1 3 5
En konstruktion 2 4 6
Celle 1: Individet (det autonome individ) tillægges på forhånd nogle motiver og interesser (ex.
rational choice teori)
Celle 2: Individet udstyres i løbet af undersøgelsen med nogle (ofte skiftende) betydningsfulde
karakteristika (mange historiske analyser og samfundsvidenskabelige holdningsanalyser)
Celle 3: Gruppen udstyres på forhånd med nogle interesser, karakteristika og
holdningsimperativer (ex. familie, husstand, virksomhed, interesseorganisation, social klasse
ol.)
Celle 4: Gruppen udstyres undervejs i analysen alt efter empiri og variable (ex. se celle 3)
Celle 5+6: Den grundlæggende analyseenhed er hverken individet eller gruppen, men
relationen mellem individer eller mellem grupper/kollektiver (ex. ”generalized exchange net”
med det formål at øge den sociale sikkerhed i kriseperioder; studiet af kollektive aktioner)

Analyse-
enhed
Kollektiv biografi – en typologi
MIKRO
INDIVID Livsfase-analyse
Biologiske og
psykologiske
processer
ORGANISATION Primære
organisationer
(ex. familie- og
husstandsstrukturer)
Analyseniveau
MAKRO
Sociodemografiske
processer
Arbejdsmarkedet
Politiske
holdninger og
politiske eliter
Sekundære
organisationer
(ex. politiske
partier, sociale
bevægelser,
virksomheder,
stater)

Årsagssammenhænge
• Struktur bevidsthed handling
• Struktur aktion/interaktion bevidsthed/identitet
• Aktion/interaktion bevidsthed/identitet struktur