Folkekirkens Ungdomskor

More documents

Recommendations

Info

- Dels afspejler brugen af ordet vision det vilkår, at vi lever i synets kultur. Du skal være synlig, blive set, for at være noget. Visioner betyder jo netop syn. At se noget for sig. At se noget, at visualisere noget, er det tætteste, vi kan komme på at række ud efter det som en ny virkelighed. Det fælles syn, det fælles blik på målet, det fælles fokus, synsvinklen – det er alle disse ord vi bruger til at udtrykke fælles retning og vilje. - Og dels skyldes ordet fornemmelsen af, at det virkeligt vigtige er: at være på vej. I bevægelse i en verden, der forandrer sig. Et mål er noget, man opnår – og hvad skal vi så lave? En vision er et ophøjet syn, der bliver ved med at flytte sig foran en som skystøtten i ørkenen på vandringen mod det forjættede land. Vel er ordet visioner ofte kædet sammen handlingsplaner: Hvordan gør vi? Hvad er realistisk opnåeligt? Men visionen taler om mere end det realistisk opnåelige! Den viser netop det, der ikke nås, men som måske kommer, og som man under alle omstændigheder må være på vej imod! Visioner for børnekorarbejdet i fremtidens folkekirke: Ja, er der nogen, der kan have visioner, så er det da <strong>Folkekirkens</strong> børne- og ungdomskor! Vision og mission. Mission, som både i moderne strategisk og i traditionel kirkelig tænkning hænger sammen med vision: Vi har en mission, en sendelse, en opgave, og den er vi på vej med i lyset af visionen, det muligvis hinsidige, uopnåelige, men dog kommende mål. Missionen er kirkens - sendelsen ud i verden til alle folkesalg med evangeliet, med Jesu Kristi Ord og Ånd - altid på vej. Og visionen er det evige livs håb og glæde. Visionerne for folkekirkens ung - domskor er i enestående grad både himmelske og jordiske, både uopnåelige, og dog kommende, og helt konkrete jordnære. De himmelske kaster lys over de jordiske, og de jordiske giver billederne af de himmelske. Visionen af den himmelske sang lyser over al folkekirkens børne- og ungdomskorarbejde. Hvorfor skal de partout synge, de børn - var de ikke nemmere at lade dem være? Når man tænker på alt det bøvl og alle de penge og den tid og ressourcer, der går til at få etableret kor, til at få bør- nene til at komme, til at lære dem noget, at socialisere dem og fastholde dem – jamen, så var det da nemmere at lade være. Det er altid nemmere at lade være. Hvis ikke det var, fordi der både er en mission og en vision. Missionen er, at der en sang der skal synges videre på, formidles videre, gøres kendt - og visionen er, at der allerede nu er en sang, der skal øves på. Et af de første signalement, der gives af de kristne, nemlig af en romersk rapporter Plinius, er at de kristne mødes tidlig søndag morgen og synger for Kristus som for en Gud. Og hjertet af den kristne forståelse af sangens mission er, at Jesus og hans disciple sang omkring nadverbordet - og videreførte Det gamle Testamentes lovsang i påskesalmesangen Halleluja og gav sangen en ny fortolkning. Det er det, der i traditionen har givet Jesus navnet: “Paradisets sanger”, hos Kingo: ”Søde himmelsanger”: O, hvor søde himmeltoner dog oppå din tunge lå! Du, som verdens synd forsoner, sang, ret som du døden så! Adam gik af Paradis, græd for Herrens vredes ris, du igen med sang oplukker Himlens dør, og slangen sukker. 6 KorNyt
Men da du med sang begynder, og du er i sjælen fro, søde Jesus, det forkynder lise for min svage tro, at når jeg min død og ve skal for mine øjne se, jeg i dig skal trøstig blive og i sang min død fordrive. Syng, min sjæl, og lad dig høre! Der er glæde i din gråd, Jesu Ånd den dig skal røre, syng om æblet, Adam åd! Syng om det, som Jesus led, om hans kors, hans blod og sved, syng, og tro, så skal du stige syngende i Himmerige! (fra DDS 155 Hører til , I høje himle) På den måde er børnekorarbejdet i centrum af den kristne mission: Det drejer sig om, at give videre, hvad vi har modtaget - give sangen og ordene videre. Martin Luther, som ikke er til at komme uden om, når det drejer sig om at italesætte missionen og visionen for børnekorsangen, har som bekendt formuleret, at Evangelium er et græsk ord, der betyder et godt budskab, en god efterretning, gode nyheder, et godt råb, hvorom man synger, fortæller og er glad. Fra Martin Luthers fortale til Det nye Testamente, 1522. Gud har gjort vort hjerte glad ved sin kære Søn, som han har hengivet for os til forløsning fra synd, død og djævel. Den, som for alvor tror noget sådant, kan ikke lade være, han må glad og med lyst synge og fortælle derom, så at andre også kan høre og komme dertil. Fra Luthers fortale til Valentin Bapsts salmebog, 1545. Det er missionen i sangen Og visionen er den himmelske gudstjeneste, hvor den store hvide flok svinger med palmegrene, og kor synger til kor: ”Hellig, hellig, hellig”, og alle de købte, i Jesu navn døbte istemmer så lydt Halleluja nyt, at englene tie og smile. For at citere Luther frit fra en bordtale: Det eneste vi ved om himmelen er at der skal være sang og musik. Og så skulle vi da være nogle snøbler, hvis vi ikke øvede os allerede nu, så at englene ikke skal skamme sig ved at stå ved siden af os. Det er den vision vi øver os under - det uopnåelige mål, den fuldkomne musik . Når børnene synger opvarmningsøvelser så er det også om kap med alle engle - og med håbet: ”I himlen skal det bedre blive, når jeg får engleto- nen fat, i høje kor jeg synger da evindelig halleluja”. (DDS 5). Og i lyset af det kan vi så tage fat på de mere jordnære visioner. Gjæden Den største vision er netop glæden. <strong>Folkekirkens</strong> børnekorarbejde har glæden som sin fremmeste vision. At børnene skal blive glade, at menigheden skal blive glad, at glæden må styrkes i sognet og samfundet. Hvordan bliver vi glade – ud over selvfølgelig af evangeliet? Det gør vi i fællesskabet, i musikken og i den dannelse og kropslige glæde, som sangen giver hver enkelt syngende. Fællesskabet er dels det fællesskab, som børnene oplever i koret, og dels det fællesskab, som skal stå bag korabejdet – og dels fællesskabet i samfundet. Børnekor er ikke en niche i kirken – eller at pædagogisk projekt for at lokke børnene eller deres forældre i kirke. Børne- og ungdomskor er helt centrale i folkekirkens mission og vision. Her foregår indøvelsen i kristendommens livsytring. Børnekorarbejdet er i egentligste forstand menighedsopbyggende: Opbygger de børn, der synger, og er opbyggelig for den menighed, der lytter og synger med. Derfor er børnekorsarbejdet helt klart fællesskabets ansvar, og den bevidsthed skal styrkes i fremtidens folkekirke. Det er ikke alene organistens og korlederens ansvar. Ej heller Marts 2009, 41. årg. nr. 1 7
Page 1 and 2: 1 Marts 2009 41. årgang KOR NYT Fo
Page 3 and 4: Af Mie Korp Sloth NYT FRA HOVEDBEST
Page 5: Visioner Visioner er syner - noget
Page 9 and 10: tige Boleuiser og kiødelige sang m
Page 11 and 12: jo ikke løgn, at vi stiger ”syng
Page 13 and 14: hvor I enten i korprøvetiden eller
Page 15 and 16: Maria får besøg Sats til Maria b
Page 17 and 18: Marts 2009, 41. årg. nr. 1 17
Page 19 and 20: Marts 2009, 41. årg. nr. 1 19
Page 21 and 22: KOLE 2009 SOMMERSKOLE 2009 SOMMERSK
Page 23 and 24: for en sikkerheds skyld. Det bliver
Page 25 and 26: L æreplanskurser Tre kursusdage i
Page 27 and 28: eksempler på, at børn, som aldrig
Page 29 and 30: Nyt fra Stiftskredsene Haderslev In
Page 31 and 32: Folkekirkens Ungdomskor - Medlemska

Folkekirkens Ungdomskor

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?