Folkekirkens Ungdomskor

1
Marts 2009
41. årgang
KOR NYT
Folkekirkens
Ungdomskor
Visioner for børnekorarbejdet i fremtidens folkekirke
Kor og demokrati Godt at vide Midtersiderne
FUKs sommerskole! Det syngende menneske
Læreplanskurser Debat i KorNyt

Indholdsfortegnelse
Visioner for børnekorarbejdet
i fremtidens folkekirke . . . . . . . . . . 5
Kor og demokrati . . . . . . . . . . . . . . 14
Godt at vide . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Midtersiderne . . . . . . . . . . . . . . . . 16
FUKs sommerskole! . . . . . . . . . . . . 22
Det syngende menneske . . . . . . . . 24
Læreplanskurser . . . . . . . . . . . . . . 27
Debat i KorNyt . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Nyudgivelser fra Dansk sang . . . . . . 29
Nye FUK-kor . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Nyt fra Stiftskredsene . . . . . . . . . . . 31
Folkekirkens Ungdomskor
Kontakt sekretær Inge Marie Andersen
Tlf.: 96 64 35 12 www. fuk.dk
Annoncer i KorNyt
1/1 side (148 x 203 mm): 1.200,- kr.,
1/2 side(148 x 102 mm): 800,- kr. og
1/4 side (97 x 67 mm): 500,- kr. Aktive
medlemmer (altså kor) betaler halv pris.
Alle andre fuld pris. Færdige annoncer leveres
som sort/hvide .pdf filer, der må ikke
være farver i .pdf filen.
Deadline til næste nummer af KorNyt:
1. maj 2009
Forsidefoto: Malene George Nielsen,
medlem af Landskoret.
Redaktionelt
Den opmærksomme læser vil allerede nu have bemærket,
at hele bladet nu er i farver! Hurra!
Det er dermed også muligt at annoncere diverse
farvestrålende tiltag i KorNyt.
I dette nummer bringer vi den fulde ordlyd af
Marianne Christiansens fremragende foredrag
ved FUK’s 40 års jubilæum; som blev markeret d. 8.
november i Sct. Andreas kirke i København. De
som ikke havde mulighed for at deltage dér, kan
læse og forhåbentlig glædes over de perspektiver,
der er i vores korarbejde.
Sidste år tog FUK et nyt initiativ i form af en Sommerskole,
som både er uddannelse af korsangere
og dirigenter. Det er NU, du skal overveje, om det
er noget for dig og dine korsangere. Læs mere…
Bemærk også at der i juni måned er repræsentantskabsmøde
i Løgumkloster. Hvorfor det allerede
er i juni, kan du blive klogere ved at læse: Nyt
fra Hovedbestyrelsen.
Christina Nielsens opbyggelige undervisning i
stemmedannelse færdiggøres i dette nummer.
Læs hvorfor Sigga Eythorsdottir, korleder i Esajas
kirke på Østerbro er begyndt at købe mere rugbrød.
Mangler du en let korsats til Maria Bebudelse, så
kig i midtersiderne, som venligst er stillet til rådighed
af komponisten Thomas Lennert.
God læselyst fra Marlene og Mie
Stof til bladet i form af indlæg, annoncer og
forslag til artikler sendes i et Word-dokument
sammen med relevant billedmateriale til
mkj@skovlundekirke.dk
Billeder mailes som .jpg i bedste kvalitet (12)
i 300 dpi. Så et 1-spaltet billede bør fylde 0,3 Mb,
2 spalter: 1 Mb og et 3-spaltet billede : 1,8 Mb.
2 KorNyt

Af Mie Korp Sloth
NYT FRA HOVEDBESTYRELSEN
Ved repræsentantskabsmødet i
november i København blev der
sagt farvel til flere hovedbestyrelsesmedlemmer,
som har trukket
et stort læs igennem mange år
og som samtidig har været initiativtagere
til flere af de skibe, der
nu er sat i søen. Derfor er det ikke
underligt, at der har hersket travlhed
i den nye hovedbestyrelse
for at få fodfæste, etablere sig i de
forskellige udvalg og på rekordtid
få kendskab til de forskellige
arbejdsopgaver.
I dette nummer af KorNyt
præsenterer vi kort de nye medlemmer.
Mads Bille: Organist og korleder
i Herning kirke og ligeledes initiativtager
både til læreplaner, Den
jyske Sangskole og Videncenter
for Unge Stemmer. Mads udtaler
bl.a. at FUKs mission er vigtig for
både Folkekirken og for den danske
sangkulturs udvikling og han
vil gerne deltage i dette vigtige
arbejde fra en plads i FUKs hovedbestyrelse.
Anita Hyldgård Samsing: Organist
og korleder i Hjallelse kirke
i Odense. Anita har en fortid som
barn og ung i et FUK kor i Himmerland.
Hun udtaler, at hun gerne
vil arbejde for en organisation,
der ser vigtighed og værdi i videregivelsen
af den danske salmeskat
og samtidig støtter fællesskaberne
i korene lokalt og i
større sammenhænge og medvirker
til at give børn en positiv
og naturlig tilgang til kirken.
Niels Granvig: Organist og korleder
i Måløv kirke uden for
København samt korleder for
Kammerkoret Tourdion. Niels udtaler:
Mit kirkekor har altid været
medlem af FUK, men min aktive
deltagelse har indtil for to år siden
begrænset sig til at være
stævneinstruktør forskellige steder
og til gennemlæsning af Kor-
og Kreds-nyt, brug af div. FUKudgivelser
og deltagelse i enkelte
korstævner. I 2006 stillede jeg op
til kredsbestyrelsen i København/Helsingør,
hvor jeg nu sidder
som formand.
For mig er FUKs synliggørelse
vigtig samt kvaliteten i FUKs arbejde
- såvel lokalt som regionalt
og landsdækkende - samt erfaringsudveksling
og samarbejde
mellem kor og korledere.
Hovedbestyrelsen har konstitueret
sig således, at Marianne Christiansen
fortsat er formand. Ivar
Mæland er ny næstformand. Sekretær:
Inge Marie Andersen og
kasserer: Alan Thomsen
Nedenfor beskrives ligeledes,
hvordan de forskellige personer
udover at være med i hovedbestyrelsen,
er placeret i diverse udvalg.
Samtidig forsøges at give en
kort orientering om, hvad der
sker i de forskellige udvalg.
Forretningsudvalget er det organ,
der tager sig af akutte sager
samt er tovholder for de forskellige
udvalg under hovedbestyrelsen.
I dette udvalg sidder formand,
næstformand og sekretær
samt Lotte Smith-Petersen og
Grethe Bach Köster.
Læreplansudvalget varetager
udgivelsen af det pædagogiske
og metodiske materiale, organiserer
den nye konsulentbistand
og videreudvikler læreplanerne.
Udvalget består af: Anne Mette
Vennegaard (formand) Ivar Mæland,
Lotte Smith-Petersen, Jytte
Lundbak (som eksternt medlem)
Kristine Vad (eksternt medlem)
Gitte Støvring Preussler (eksternt
medlem)
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 3

Formidlingsudvalget har et
bredt arbejdsområde, som titlen
antyder. De forbereder bl.a. FUK’s
nodeudgivelser, arrangerer kurser
m.v. I dette udvalg er Niels
Granvig formand, som begærligt
opfordrer bladets læsere til at benytte
sig af hans e-mail adresse:
niels@granvig.eu til forslag og
kommentarer og det består desuden
af Mads Bille, Helene Dam,
Grethe Bach Köster og Mogens
Damm. Desuden er udvalget ved
at tilknytte flere eksterne medlemmer.
Landsstævneudvalget er p.t.
Inge Marie Andersen og vil blive
suppleret med flere ved næste
bestyrelsesmøde.
Landskoret har Anita Hyldgaard
Samsing som kontaktperson fra
hovedbestyrelsen og har desuden
Martin Nygaard Jørgensen
ansat som korproducent udover
Ole Faurschou som dirigent.
Biblioteksstyrelsen Laila Høgild
Nielsen fra HB samt Eberhard
Harbsmeier, H.C. Magaard samt
Peter Nissen som eksterne medlemmer.
Der mangler pt. flere
medlemmer. Helle Kjeldsen fra
Teologisk Pædagogisk Center er
bibliotekar.
KorNyt Mie Korp Sloth og Marlene
Lollike (eksternt medlem)
Inge Marie Andersen: er Folkekirkens
Ungdomskors sekretær
og er den daglige kontakt til jer
korledere og har dermed rigtig
mange forskellige jern i ilden
både i form af oplysning, planlægning
og repræsentation.
Som beskrevet i forrige nummer
fejrede Folkekirkens Ungdomskor
sin 40 årsdag i festlige rammer
både i Sct. Andreas kirke i København
og i Københavns Domkirke. I
den forbindelse blev der fra flere
taleres side kigget tilbage på begyndelsen
til organisationen. Og
det er imponerende at tænke på,
at så mange har været med til at
sætte sit præg på FUK. Nogle få har
brugt rigtig mange timer, men
mange har nydt stor glæde og
gavn af FUK igennem årerne. På vej
mod 50 års jubilæet skal der her
lyde en opfordring til alle, der har et
kendskab til organisationen: Kan
du bidrage med materiale fra din
skrivebordskuffe, som kan belyse
FUK’s historie, så kig venligst dine
gemmer igennem og send materiale
+ billeder m.m. til FUk’s sekretær:
Inge Marie Andersen med
henblik på, at vi – samtidig med at
vi er gået ind i et nyt årti, arbejder
på at huske vore rødder og gemme
det bedste fra vores tidligere
kolleger. Gør det NU, da vi allerede
nu arbejder konstruktivt på på
skrift at markere 50 års jubilæet.
Sæt et stort X i kalenderen d.
12 og 13. juni 2009 for næste Repræsentantskabsmøde
er meget
snart… Hvorfor det? Da FUK har
flyttet regnskabsår, således at det
nu følger kalenderåret har repræsentantskabet
vedtaget, at
nu tager vi konsekvensen af det
og flytter alle beretninger m.m. til
at følge kalenderåret. Derfor går
der denne gang kun lidt mere
end et halvt år, før vi skal mødes
igen. Denne gang i Løgumkloster.
Vi skal besøge bibliotekets nye
omgivelser. Det er flyttet længere
sydpå og har fået nye rammer på
Teologisk Pædagogisk Center. Her
kan man både møde kolleger, få
spændende foredrag og samtidig
finde nyt repertoire. Min sjæl,
hvad vil du mere?
Indkaldelse til FUKs repræsentantskabsmøde
Lørdag den 13. juni 2009 kl. 13-16
Mødet holdes på Teologisk Pædagogisk Center, Præstehøjskolen, Løgumkloster
Dagsorden i henhold til vedtægterne §6.3
ı Valg af dirigent
ı Godkendelse af beretning fra hovedbestyrelsen
ı Godkendelse af det reviderede regnskab
ı Godkendelse af arbejdsplan og budget, herunder
fastsættelse af kontingent og kredstilskud.
ı Valg af medlemmer og suppleanter til hoved-
bestyrelsen, jf. § 7
ı Forslag fra hovedbestyrelsen
ı Forslag fra kredse og medlemmer. Laila Høgild
Nielsen og Grethe Bach Köster modtager genvalg.
Lotte Smith-Petersen modtager ikke genvalg.
ı Valg af revisor
ı Eventuelt
4 KorNyt

Visioner
Visioner er syner – noget man ser
for sig, foran sig som en drøm, et
håb til fremtiden.
I Joels bog hedder det:
Det skal ske derefter:
Jeg vil udgyde min ånd
over alle mennesker.
Jeres sønner og døtre skal profetere,
jeres gamle skal have drømme,
jeres unge skal se syner
(Joel 3,1)
På nettet hedder det vision…
Mission og vision…
Enhver virksomhed med respekt
for sig selv har en mission og vision!
Det er ord, der er oppe i tiden.
Tidligere hed det målsætning. Nu
går tendensen i retning af visioner,
syner, frem for målsætninger.
Der ligger en hel del gemt i
brugen af ordet vision. En målsætning
er noget ret konkret. Noget,
der kan måles og vejes. Vision
er et ord, der har en stærk
åndelig tradition: syner og drømme
om det overjordiske - det hinsides
- det ikke-målelige. At have
visioner er: at frigøre sig fra den
daglige virkelighed og få et syn af
en anden virkelighed!
visioner for
børnekorarbejdet
i fremtidens folkekirke
Foredrag holdt ved folkekirkens
Ungdomskors 40 års jubilæum
af Marianne Christiansen,
formand for Folkekirkens Ungdomskor
Det er tankevækkende, at
det ord i den grad gennem -
strømmer den offentlige samtale
og måden at tale om både
i institutioner, foreninger, erhvervslivet
og på arbejdspladser
– alle disse steder, hvor
mennesker arbejder sammen.
Sjælsbegejstrende…
I 1819 blev der udskrevet en
konkurrence om at skrive en
nationalsang til det Danmark,
der var blevet noget forarmet.
Ikke desto mindre var Danmark
med i den stigende bølge af natio -
nalromantik, der vældede ind
over Europa… men ét af konkurrencekritérierne
for sangen var, at
den skulle være ”sjælsbegej s t -
rende.”
Sjælsbegejstrende. Det ord,
man nu ville bruge er netop visionær.
Det er den samme idé, der
ligger bag.
Idéen om at en vision, et syn,
kan formidles fra en sjæl, et menneske
til et andet. Visionen er
kommunikativ. Man sidder ikke
for sig selv med sine visioner. Visionernes
formål – i den måde, vi
taler om dem i dag – er at skabe
en fælles dynamik, et fælles fremtidshåb
og en fælles vilje til at nå
derhen, derop, til stjernerne, ind i
visionens stråleglans og forjættede
land.
Hvad gør visionerne?
Visioner får folk til at arbejde over.
Visioner får folk til at arbejde frivilligt.
Det sjælsbegejstrende er
tilbage - som et plus-ord, selvom
det hedder vision.
Den erkendelse er f.eks gået
rent ind i erhvervslivet.
Det tankevækkende er, at der
tilsyneladende ikke længere er
skel mellem måden at formulere
sig i erhvervslivet, i kajakklubben
og idrætsforeninger, i det frivillige
arbejde, i institutionerne, i kirken.
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 5

- Dels afspejler brugen af ordet
vision det vilkår, at vi lever i synets
kultur. Du skal være synlig,
blive set, for at være noget. Visioner
betyder jo netop syn. At se
noget for sig. At se noget, at visualisere
noget, er det tætteste, vi
kan komme på at række ud efter
det som en ny virkelighed. Det
fælles syn, det fælles blik på målet,
det fælles fokus, synsvinklen –
det er alle disse ord vi bruger til at
udtrykke fælles retning og vilje.
- Og dels skyldes ordet fornemmelsen
af, at det virkeligt vigtige
er: at være på vej. I bevægelse i en
verden, der forandrer sig. Et mål
er noget, man opnår – og hvad
skal vi så lave? En vision er et ophøjet
syn, der bliver ved med at
flytte sig foran en som skystøtten
i ørkenen på vandringen mod det
forjættede land.
Vel er ordet visioner ofte kædet
sammen handlingsplaner: Hvordan
gør vi? Hvad er realistisk opnåeligt?
Men visionen taler om
mere end det realistisk opnåelige!
Den viser netop det, der ikke nås,
men som måske kommer, og
som man under alle omstændigheder
må være på vej imod!
Visioner for børnekorarbejdet
i fremtidens folkekirke:
Ja, er der nogen, der kan have visioner,
så er det da Folkekirkens
børne- og ungdomskor!
Vision og mission. Mission,
som både i moderne strategisk
og i traditionel kirkelig tænkning
hænger sammen med vision: Vi
har en mission, en sendelse, en
opgave, og den er vi på vej med i
lyset af visionen, det muligvis
hinsidige, uopnåelige, men dog
kommende mål.
Missionen er kirkens - sendelsen
ud i verden til alle folkesalg
med evangeliet, med Jesu Kristi
Ord og Ånd - altid på vej. Og visionen
er det evige livs håb og
glæde.
Visionerne for folkekirkens ung -
domskor er i enestående grad
både himmelske og jordiske,
både uopnåelige, og dog kommende,
og helt konkrete jordnære.
De himmelske kaster lys
over de jordiske, og de jordiske
giver billederne af de himmelske.
Visionen af den himmelske
sang lyser over al folkekirkens
børne- og ungdomskorarbejde.
Hvorfor skal de partout synge, de
børn - var de ikke nemmere at
lade dem være? Når man tænker
på alt det bøvl og alle de penge
og den tid og ressourcer, der går
til at få etableret kor, til at få bør-
nene til at komme, til at lære dem
noget, at socialisere dem og fastholde
dem – jamen, så var det da
nemmere at lade være. Det er altid
nemmere at lade være. Hvis
ikke det var, fordi der både er en
mission og en vision.
Missionen er, at der en sang
der skal synges videre på, formidles
videre, gøres kendt - og visionen
er, at der allerede nu er en
sang, der skal øves på. Et af de
første signalement, der gives af
de kristne, nemlig af en romersk
rapporter Plinius, er at de kristne
mødes tidlig søndag morgen og
synger for Kristus som for en Gud.
Og hjertet af den kristne forståelse
af sangens mission er, at Jesus
og hans disciple sang omkring
nadverbordet - og videreførte
Det gamle Testamentes lovsang i
påskesalmesangen Halleluja og
gav sangen en ny fortolkning.
Det er det, der i traditionen har
givet Jesus navnet: “Paradisets
sanger”, hos Kingo: ”Søde himmelsanger”:
O, hvor søde himmeltoner
dog oppå din tunge lå!
Du, som verdens synd forsoner,
sang, ret som du døden så!
Adam gik af Paradis,
græd for Herrens vredes ris,
du igen med sang oplukker
Himlens dør, og slangen sukker.
6 KorNyt

Men da du med sang begynder,
og du er i sjælen fro,
søde Jesus, det forkynder
lise for min svage tro,
at når jeg min død og ve
skal for mine øjne se,
jeg i dig skal trøstig blive
og i sang min død fordrive.
Syng, min sjæl, og lad dig høre!
Der er glæde i din gråd,
Jesu Ånd den dig skal røre,
syng om æblet, Adam åd!
Syng om det, som Jesus led,
om hans kors, hans blod og sved,
syng, og tro, så skal du stige
syngende i Himmerige!
(fra DDS 155 Hører til , I høje himle)
På den måde er børnekorarbejdet
i centrum af den kristne mission:
Det drejer sig om, at give videre,
hvad vi har modtaget - give
sangen og ordene videre.
Martin Luther, som ikke er til at
komme uden om, når det drejer
sig om at italesætte missionen
og visionen for børnekorsangen,
har som bekendt formuleret, at
Evangelium er et græsk ord, der betyder
et godt budskab, en god efterretning,
gode nyheder, et godt råb, hvorom
man synger, fortæller og er glad.
Fra Martin Luthers fortale til
Det nye Testamente, 1522.
Gud har gjort vort hjerte glad ved
sin kære Søn, som han har hengivet
for os til forløsning fra synd, død og
djævel. Den, som for alvor tror noget
sådant, kan ikke lade være, han må
glad og med lyst synge og fortælle
derom, så at andre også kan høre
og komme dertil.
Fra Luthers fortale til Valentin
Bapsts salmebog, 1545.
Det er missionen i sangen
Og visionen er den himmelske
gudstjeneste, hvor den store hvide
flok svinger med palmegrene,
og kor synger til kor: ”Hellig, hellig,
hellig”, og alle de købte, i Jesu
navn døbte istemmer så lydt Halleluja
nyt, at englene tie og smile.
For at citere Luther frit fra en
bordtale: Det eneste vi ved om
himmelen er at der skal være
sang og musik. Og så skulle vi da
være nogle snøbler, hvis vi ikke
øvede os allerede nu, så at englene
ikke skal skamme sig ved at
stå ved siden af os.
Det er den vision vi øver os under
- det uopnåelige mål, den
fuldkomne musik . Når børnene
synger opvarmningsøvelser så er
det også om kap med alle engle
- og med håbet: ”I himlen skal det
bedre blive, når jeg får engleto-
nen fat, i høje kor jeg synger da
evindelig halleluja”. (DDS 5).
Og i lyset af det kan vi så tage fat
på de mere jordnære visioner.
Gjæden
Den største vision er netop glæden.
Folkekirkens børnekorarbejde
har glæden som sin fremmeste
vision. At børnene skal blive glade,
at menigheden skal blive
glad, at glæden må styrkes
i sognet og samfundet.
Hvordan bliver vi glade – ud over
selvfølgelig af evangeliet?
Det gør vi i fællesskabet, i musikken
og i den dannelse og kropslige
glæde, som sangen giver hver
enkelt syngende.
Fællesskabet er dels det fællesskab,
som børnene oplever i koret,
og dels det fællesskab, som
skal stå bag korabejdet – og dels
fællesskabet i samfundet. Børnekor
er ikke en niche i kirken – eller
at pædagogisk projekt for at
lokke børnene eller deres forældre
i kirke.
Børne- og ungdomskor er helt
centrale i folkekirkens mission og
vision. Her foregår indøvelsen i
kristendommens livsytring. Børnekorarbejdet
er i egentligste forstand
menighedsopbyggende:
Opbygger de børn, der synger,
og er opbyggelig for den menighed,
der lytter og synger med.
Derfor er børnekorsarbejdet
helt klart fællesskabets ansvar, og
den bevidsthed skal styrkes i
fremtidens folkekirke.
Det er ikke alene organistens
og korlederens ansvar. Ej heller
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 7

kun forældrenes ansvar. Det er en
menighedsopgave og dermed
menighedsrådets ansvar. Det er
afgørende for fremtidens korarbejde,
at der er forståelse i menighedsrådene
for, hvad børnekorarbejdet
er og betyder – ja,
ikke alene forståelse, men engagement
og lidenskab for korsangen.
Det er ikke noget , der skal
puttes ind i organistens kvote,
fordi det ser godt ud og ”so ein
Ding müssen wir auch haben” . At
påtage sig korarbejdet er stort
og fælles ansvar. Det kan meget
vel i fremtiden tænkes, at vi flere
steder vil se samarbejde mellem
sognene for at få et rekrutteringsgrundlag
og for at få en
mere dynamisk samarbejde på
kirkemusikkens område. Det vil
bidrage til glade korledere, der
ikke brænder ud ved at stå alene
med opgaverne. Men det altafgørende
er, at fremtidens folkekirke
tager sine børn og unge
sangere til hjertet som det fælles
ansvar og den centrale opgave,
børnekorarbejdet er.
Det er fællesskabet om korarbejdet.
Fællesskabet i korarbejdet er intet
mindre end samfundsopbyggende.
Der er få andre aktiviteter,
der stærkere end korsang opbygger
sansen for fællesskab og folkestyre.
Her er hver stemme betydningsfuld,
hver stemme tæller og
danner tilsammen noget større.
Hver enkelts indsats kan føles, og
hvis den grundlæggende respekt,
for ikke at sige kærlighed, mellem
korsangerne indbyrdes og mellem
korleder og sangere ikke er tilstede,
så bliver der ingen eller
dårlig musik. Forståelsen for forskelligheden
og værdien af forskelligheden
og af, at fællesskabet
netop lever af forskelligheden, har
vores samfund i allerhøjeste grad
brug for, hvis vi overhovedet skal
have en fremtid. Den vision, kan
folkekirkens børnekorsarbejde bidrage
med til samfundet.
Alle de børn og unge, der er
en del af dette fællesskab , vil
være med til at styrke den form
for fælles arbejde og fælles visio-
ner i samfundet. Og det har vi rigtig
godt af!
Luther og musikken
Folkekirken har som evangelisk
luthersk kirke en særlig mission
og vision, fordi musikken og sangen
og opøvelsen af børn og
unge i musik har en helt særlig
plads i kirkeforståelsen og er et
særkende for vores del af den
hellige almindelige kirke.
Det er Luthers begejstring for
den gode musik, Ars Musica, som
teologiens søster, der forkynder
evangeliet for hjertet ved at gøre
hjertet glad, der sætter skub i den
højtudviklede musik og sang, der
præger og skal præge den lutherske
gudstjeneste. Musikken er
både en stor del af missionen – at
give evangeliet videre - og af visionen
- den evige lovsang, som
hele skaberværket skal tage del i
og som fuldendes i evigheden.
Når Luther i fortalen til “Geystliche
gesangk buchlein” ønsker,
at salmerne skal udsættes for fire
stemmer, er det et udtryk for, at
kravet om en høj kunstnerisk
standard ikke skal slækkes, selvom
en stor del af kirkemusikken
ved reformationens vægtlægning
på menighedssalmen læg -
ges i munden på den udannede
menighed, fremfor de uddannede
sangere.
“Oc vilde jeg gierne, at disse Sang
(åndelige sange og salmer, m.a.)
kunde end oc settis oc siugis på fire
stemmer, paa det at Vngdomen
(som dog skal udi Musica oc andre
godeKonster opdragis) maatte haffue
nogit til at fordriffue hine forgiff-
8 KorNyt

tige Boleuiser og kiødelige sang met,
oc saaledes faa Orsag til at offuergiffue
dem oc skillie sig aff met dem.
Oc i deris sted maatte lære nogit
som Gudfryctigt er til deris Saligheds
forfremmelse. Saa at det gode kunde
saa met lyst aff Vngdomen (som
dog bør at haffue sin lyst) annammis,
oc idem indplantis.”
(Luther, fra fortalen til “Geystliche
gesangk Buchlein”, 1524.
Cit.e. Hans Thomissøns oversættelse,
1569)
God musik betød for Luther
kunstnerisk forsvarlig og godt udført
musik, både af respekt for
gudstjenesten, men også af hensyn
til ungdommens opdragelse.
Børnene skal lære at synge. Det
ses klart af sangundervisningens
plads i den luthersk-evangeliske
skoleordning efter reformationen
i Danmark: Ud af de 37 ugentlige
undervisningstimer i købstadsskolerne
beslaglagdes de 16 timer
af henholdsvis sangundervisning
og medvirken ved den daglige
sanggudstjeneste i kirken:
“Fra tolff ind til eth slæt skulle børnene
eckon siunge, at de maa lære al-
leniste ey aff en vane at siunge, men
aff ret konst, icke heller vnder enfoldige
noder alleniste, men oc saa Discant.”
(Kirkeordinansen, 1539)
Dertil kom, at børnenes (d.v.s.
drengenes) medvirken som kor
ved højmessen var obligatorisk.
Den vægt, der således blev lagt
på sangundervisningen i skolesystemet,
modsvaredes af den
vægt, man fra kirkens side lagde
på drengenes medvirken som
kor ved gudstjenesten. I Kirkeordinansen
indledes forordningen
af gudstjenesten med “En skick
om Børnesang i kirkerne”. Børnesangen
opfattedes som noget
fundamentalt i den lutherske
gudstjeneste i enhver større kirke.
Også i Kirkeritualet fra 1685
fastlægges skoledrengenes deltagelse
i gudstjenesten.
Se, det var tider! Nu består visioner
jo ikke i at se bagud og længes
tilbage, (og det synes jeg personligt
heller ikke er ønskværdigt,
eftersom jeg med mit køn aldrig
havde fået lov at synge med den-
gang. Men fornyelse og visioner
springer ofte ud fra at gribe tilbage
i forrige tiders idéer og føre
dem videre på en ny måde.
At sangen i kirken er noget
man skal øve sig på og oplæres i,
er måske ikke et populært synspunkt
i en tid, hvor der godt nok i
spejdes efter talent og usædvanlige
præstationer i kulturen bredt,
men hvor det er hævdvundet
synspunkt, at i kirken må det ikke
være svært. Det skal være for alle,
og det vil sige for de forudsætningsløse.
Frygten for det elitære
hviler tungt over folkekirken. Børnekorarbejdet
som visionært arbejde
er at fastholde og arbejde
under visionen om det fuldkomne
og samtidig vide, at vi når aldrig
frem, men vi prøver. Vi øver.
Den lutherske bestræbelse på
at blive dygtigere og på, at musikken
skal blive bedre, er grunden
under megen af den musikkultur
og kirkemusikkultur, vi har
i dag. Bestræbelsen er ikke fremmed
eller ukristelig.
Det er en vision, at børnene og
de unge skal lære noget. Børnene
skal blive ”vel opøvet i musica”
som en kunst, og ikke kun som
en social begivenhed eller hyggeligt
samvær.
Det kræver en overordnet vision
om noget godt og sandt og
skønt at tale om kunst som andet
end en aktivitet.
Børn og musik i dag
Vores børnekultur har i mange år
været præget af, at vi øver de små
i at stå på scenen og træde frem.
Og vi giver dem applaus, stort set
bare de står der. Vi har en kolossal
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 9

klappekultur. Vi klapper ved en
mindste anledning, når det gælder
børn. Og det har jo et smukt
udgangspunkt: Vi vil gerne vise
dem kærlighed og anerkendelse.
”Du er god nok, som du er. Det er
fint, det du gør. Du skal ikke skamme
dig.” Og det er jo godt.
Men det har en slagside. For
det kan komme til at betyde, at
barnet, det enkelte menneske altid
kommer til at stå i centrum –
og ikke det, det egentlig skulle
handle om: Frembringelsen, sangen
, kunsten – det, der netop
ligger udover den enkeltes person,
og som bliver til imellem
den udøvende og tilhøreren i en
lærerproces. Vi klapper ad barnet
og ikke af det, det lægger frem
for os.
Og det vil også sige, at klapper
vi ikke, så rammer det barnet
som person, fordi applausen opfattes
som udtryk for kærlighed
og anerkendelse og ikke som en
reaktion på det, der er lagt frem,
sangen, musikken.
Måske er en af de vigtigste
indspark til kulturen fra folkekirkens
børnekorarbejde, at her arbejder
vi ikke kun for applausen.
Når børnene har sunget, er der
ikke altid nogen, der klapper.
Chokerende – grænseoverskridende!
Men hvis der ikke er nogen
applaus, ingen ”stjerne for en
aften, se mig på scenen, mor” –
så begynder man måske at se sig
om efter en anden mening med
musikken og sangen. Og måske
finder man den lige præcis i musikken
og sangen selv.
Musikken og sangen kan blive
et mål i sig selv – at gøre det så
godt som muligt, at øve sig og blive
bedre – ikke for at slå en rekord
eller blive set og klappet af, men
for at musikken skal blive god.
Det er virkelig en vision. Himmelsk
på en måde. Der er i musikken
og sangen en glæde, oplevelse,
hengivelse, der overgår
mig selv og min præstation.
”Livsaligt er det at glemme sig
selv i andre”, siger H.C. Andersen i
et eventyr. Og det er så sandt. En
kolossal, livsalig lettelse er det
ikke mindst for børn og unge i
vores fokuserede, succesfikserede
tid at få lov at glemme sig selv
i øjeblikke i musikkens og sangens
dejlighed. Uden andet formål
end visionen om den fuldkomne
musik.
Indrøm, at det sker i glimt i folkekirkens
daglige, stilfærdige til
tider slidsomme korabejde! I
glimt åbner himlen sig i musikken.
Og den oplevelse er en gave
på livstid for børn og unge.
Dannelse på krop og sjæl
Til visionerne hører også håbet
om, at det ikke må gå sporløst
henover børn og unge, at de har
lært at synge og at synge i kor i
kirken. At de må få en dannelse af
krop og sjæl, som aldrig forlader
dem.
Det er så konkret, som at pigerne
vil blive lettet i deres fødselsarbejde,
når de har gået til
kor, fordi de har lært at trække
vejret. At såvel drenge og piger
får et andet og mere glædesfyldt
forhold til deres krop, nemlig ikke
som en udstillingsmontre eller
præstationsmaskine, men som et
levende musikintrument, en
dansende, syngende, åndende
rytmisk krop.
- At de må møde poesien,
digtningen, der giver billeder og
ord for det uudsigelige, så deres
oplevelse af verden bliver mere
intens – så de ser hører og føler
og lugter og smager verden med
poesiens sansning – mærker
sommenattens korte svale, hører
fredsskovens nattergale og den
yndige rislen i engens bæk af livets
flod, lugter roser og liljer,
smager honningkage og bitter
skål, ser skoven falme og ødemark
stå hvid, og mærker lyset
tændes i mørkets skød
- At de må for del i erindringen,
som bor i sangen, og sangene
må blive en del af deres livsfor -
ståelse og livshistorie. Så når de
står ved afgrunde og grænser i
deres liv, at de så må have et forråd
af sange, ord og toner, så de
ikke skal være ensomme og forladte
i deres egen fortvivlelse eller
uoverkommelige glæde, men
at der altid må være en sang, der
falder dem ind.
Krop og sjæl og ånd hører
sammen og taler sammen i sangen.
Her er det hele menneske i
sving og svingninger. Det er den
bedste baggrund for at forstå sig
selv som et helt menneske, og
som en del af fællesskabet med
andre mennesker.
Og endelig er der den enkeltes
indøvning i troens sprog. Det er
10 KorNyt

jo ikke løgn, at vi stiger ”syngende
i himmerige”. Da jeg var barn,
sang jeg i Dronninglund kirkekor
lige fra jeg kunne få hagen over
rækværket på pulpituret, og når
der så var altergang, så løb – eller
gik - vi ned til alters. Og efter altergangen
sang vi altid: ”Lykkes
og trives,/ styrkes, oplives/ skal
dine små,/ vokse i kræfter,/ stige
herefter,/ højeloft nå,/ himle,
hvor øjet, som græder ej mer,/
gudernes Gud i sin herlighed ser.”
(DDS 414). Og det passede altid
med, at vi lige præcis trampede
op ad trappen til pulpituret under
”vokse i kræfter,/ stige herefter,/
højeloft nå.”- og så var vi jo
oppe på højeloftet, på pulpituret.
Den tur op af trappen var altid
forbundet med en særlig lykkefølelse,
fordi man på en eller anden
måde var på trappen til himmerigs
sal på vej til den ultimative
vision – at se Gud ansigt til ansigt.
Deroppe på pulpituret.
Det er et eksempel på, at sangen
bliver tolket ind i hvert barns
liv, forstået på sin egen måde og
sat i forbindelse med eksistensen
og troen. Sangen er et sprog for
troen, måske en vej for troen, og
noget, som man ikke kan sige.
Det er ikke noget, vi behøver at
tale højt om, men det er jo ikke
kun musen, der i sangen kan synge
”- jeg har aldrig følt himlen så
nær som nu”. Vi kan kalde det en
religiøs oplevelse af sangen, men
det er faktisk mere, for det er aldrig
kun den enkeltes religiøse
oplevelse. Det er samtidig en oplevelse
af fællesskab, hvor den
enkelte ikke opløses, men netop
er ved sine sansers fulde brug.
Og det er salmer og sang og musik
og ord, som ikke kun lever i
øjeblikket, men som barnet og
den unge kan tage med sig, som
et sprog for bøn og gudsforhold
hele livet.
En kærlighedserklæring
til FUK
Jeg kender mindst to, som hævder
at deres liv, måden at møde
verden, andre mennesker, samfundsliv
og sig selv, troen, håbet,
kærligheden aldrig ville havde
været det samme uden folkekirkens
børne- og ungdomskor.
Den ene er jeg gift med, den anden
er mig selv. Det giver grund
til at formode, at landet er fuld af
børn og unge voksne og halv- og
helgamle, der har det på samme
Folkekirkens børnekorsarbejde
har store visioner. Handlingsplanerne
må vi hjælpe hinanden med.
Sangen er, som sandheden og
kærligheden, konkret. Den finder
sted blandt dem, vi nu er. Det er
forskelligt, hvordan vi lokalt skal
arbejde for sangen og med sangen.
Og visionerne skal aldrig bruges
som en alenstok til at slå os
selv eller hinanden oven i hovedet
med, at det ikke er godt nok.
Visionerne minder os om, at vi
er på vej altid. Vi øver os til stadighed
på det, der først bliver
fuldkomment i evigheden. Og
det er en stor fornøjelse og et
stort arbejde at være udøvende
sammen med børn og unge, -
udøvende, opøvende, prøvende,
syngende – vi er nutids tillægsmåde
imellem mission og vision.
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 11

kor og
demokrati
Ejerskab og økonomisk
tilskud til koret
Hvis du blot nogle få gange om
året laver andet med dit kor end
at holde almindelig korprøver,
f.eks. deltager i korstævner, samarbejder
med et andet kor og
dermed måske har besøg af en
gæsteinstruktør, eller rejser du
med dit kor, så er der økonomiske
fordele ved at oprette et korråd
og derefter at melde koret
ind i Musik og Ungdom. Tilskud
til gæsteinstruktører og transport
frem og tilbage til korstævner er i
sig selv en god hjælp til at få korbudgettet
til at hænge sammen
og dermed mindske sangernes
egenbetaling.
En mindst lige så stor gevinst
på længere sigt er dog den
hjælp korrådet bistår korlederen
Af Gitte Støvring Preussler
med af praktiske ting og det ejerskab
og ansvar sangere og eventuelt
forældre får til koret. Et ejerskab,
der gør at koret også er
sangerens, og som dermed bliver
en medvirkende faktor til, at
det at synge i kor opfattes som
en holdsport, hvor de andre er
afhængige af, om jeg møder og
prioriterer at deltage i gudstjenester,
koncerter og korstævner.
Som korledere kender vi alle og
må gentagne gange slås med
den udbredte holdning: At korsang,
hvortil forældrene ikke engang
betaler kontingent, ikke er
så vigtig som f.eks håndbold, og
at sangerens deltagelse i koraktiviteterne
nedprioriteres i familiens
planlægning, fordi sangere
og forældre ikke har fået ”blik”
for, at korsang også er en
holdsport, der kræver at alle deltager.
At oprette korråd afskaffer ikke
problemerne med sangernes og
forældrenes manglende ejerskab
til koret og problemerne med at
få korbudgettet til at hænge
sammen, men det hjælper gevaldigt!
Du skal turde at give sangerne
ansvar, for at et korråd bliver en
hjælp for dig som korleder!!
Sangere på 11 eller 14 år kan
sagtens tildeles praktiske opgaver,
såsom at skrive sedler til koret,
når koret skal deltage i et korstævne,
på sommerudflugt, have
grillaften, øveweekend, lave arbejdsplan
for en korweekend,
lave madplan og købe ind til en
korweekend, være med til at bestemme
hvilke korstævner koret
skal deltage i, arrangere f.eks cykelrally,
hvis koret skal ud at rejse
og har brug for ekstra penge, og
en gang om året nedskrive hvilke
aktiviteter koret har haft udover
de helt faste ting som at synge til
gudstjenester og korprøver til
brug på den årlige generalforsamling.
Hvordan opretter jeg et korråd?
Der er hjælp at hente på
www.fuk.dk, idet der under ”aktiviteter”
findes en side, der hedder
korråd, hvor der er mange oplysninger.
Helt enkelt så er det første, du
skal gøre i samarbejde med korsangerne,
at fastsætte en dag,
12 KorNyt

hvor I enten i korprøvetiden eller
i forlængelse heraf danner et korråd,
hvilket med voksen-ord vil
sige afholder en stiftende generalforsamling.
Dagsordenen/programmet for
kormødet kan se således ud:
ı Valg af en til at udfylde referatskemaet
og en til at lede
mødet/dirigent.(Referatskema
kan dowmloades via
www.fuk.dk)
ı Valg af korråd. Hvem vil være
med i bestyrelsen, hvor mange
skal vi være i bestyrelsen?
ı Regler for korrådet (korrådets
vedtægter – forslag findes på
www.fuk.dk)
ı Kontingent til korkassen
(f.eks. 150 kr. om året)
ı Valg af en revisor, der skal
holde øje med at vores
regnskab passer med pengene
i korkassen.
ı Ideer og forslag – har du ideer
til koret: hvad koret kan
lave sammen, skal vi på tur, i
biografen, til koncert, påkorstævne
eller helt andre forslag.
ı Eventuelt
ı Oplæsning og godkendelse
af referat
Når korrådet er dannet skal sangerne
meldes ind skriftligt (for-
slag til indmeldelsesblanket findes
på www.fuk.dk) og betale
deres kontingent.
Derefter sender du indmeldelserne
til Musik og Ungdom, hvis I
ønsker også at få et økonomisk
udbytte af korrådet ( se mere på
www.musikogungdom.dk under
Bliv medlem: lokalafdelinger).
Indbetal 75 kr pr. medlem af korrådet
til Musik og Ungdom. Du
får beløbet mange gange igen,
når du søger Musik og Ungdom
om tilskud til korets deltagelse i
f.eks korstævner. De resterende
penge, som korsangerne har indbetalt
i kontingent er korrådet
selv herre over.
Når I har oprettet korråd og er
blevet medlem af Musik og Ungdom
kan du på www.fuk.dk læse
i filen: ”Hvad så når koret er registreret
som lokalafdeling hos
Musik og Ungdom?” om, hvad
korrådet med dig som bisidder
skal huske hvert år for at opret-
holde retten til at modtage tilskud
fra Musik og Ungdom.
Vidensdeling
I Nørrelandskirkens kor har vi nu i
4 år haft et korråd, hvor bestyrelsen
består af 6 sangere i alderen
9- 18 år, der løser mange praktiske
opgaver til aflastning af korlederen
og til glæde for alles ejerskab
af koret. Hvert år modtager
vi 12-14000 kr i tilskud fra Musik
og Ungdom.
Hvis du har behov for at høre
om andre FUK kors erfaringer
med korråd og Musik og Ungdom
er jeg sikker på, at f.eks Broager
Kirkekor, Hendriksholm Kirkes
Kor, Hørdum-Skyum Kirker’s
Ungdomskor, Landskoret, Sct.
Severin Pigekors Korråd, Søllerød
Kirkes Ungdomskor eller Ølstykke
Kirkes Ungdomskor gerne vil
videregive deres erfaringer, hvis
du ringer til korlederen.
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 13

af Sigrídur Eythórsdóttir, korleder i
Esajas kirke, Østerbro.
Rugbrød og diciplin
Hvilken korleder kender ikke til
trætte og utidige børn? Jeg har
tænkt over, hvad man kan gøre
for at hjælpe børnene til at koncentrere
sig, og ud over selvfølgelig
at sørge for at korprøven er
spændende (!), overvejer jeg at
indføre rugbrød og frugt, inden
vi starter. Bare en lille hapser til
dem der ikke selv har noget
med, også kan vi klø på og glæde
os til kiksene og saftevand
bagefter eller i pausen og som
er et absolut must hos os. Jeg
har længe prædiket over for forældrene
om at gi’ børnene ekstra
mad med, når de skal til kor,
og der er nogle der husker det
og andre ikke. Det kan være, det
lyder af for meget omsorg og
puslen om børnene, men det er
korsangen, det har en direkte
Godt at vide…
en inspirationsside til korlederen
indflydelse på, og så er den
energi godt givet ud. Jeg lavede
et eksperiment med en korpige,
som meget ofte er træt og
bleg og har ondt i hovedet. Forleden
fik hun en ordentlig rugbrødsmad,
inden vi gik igang og
vupti! hun var en anden og meget
bedre korsanger den følgende
korprøve. Det er særligt mine
store (9-11 år) som jeg synes er
trætte,og så er det altså ikke nok
med en kiks i pausen.
Så til noget helt andet: Da vi
var til spirekorstævne forleden,
med Dorte Bille i Eliaskirken på
Vesterbro, lærte jeg noget nyt
(for mig) som jeg har haft stor
glæde af siden. Korlederen laver
et tegn med hånden som børnene
skal svare/reagere på, og
som betyder at de skal være stille.
I stedet for at stå og tysse på
børnene er dette en rolig og afslappet
måde at signalere, at nu
vil man ha ro. Det virker i hvert
fald for mig og alle mine mange
og ofte larmende spirebørn. Tak
for det og i iøvrigt tak for et dejligt
stævne Dorte!
Dorte Bille
med Spirer i Elias kirke på Vesterbro.
Om
midtersiderne
Maria får besøg
Mangler du en enkel, men
sød sats til Maria bebudelse
vil denne sats af Thomas
Len nert redde dig.
Thomas Lennert har fravalgt
KODA, så derfor er satsen
stillet til disposition for
KorNyts læsere.
En flot gestus må vi sige.
Tak for det!
I udgangspunktet er satsen
skrevet i c-mol og komponisten
påpeger, at det er
et bevidst valg fra hans side.
KorNyt redaktionen har bedt
Thomas transponere satsen
op til f#-mol, men du kan
selv vælge toneart efter behag
ved at besøge Thomas
Lennerts hjemmeside.
Thomas’ overvejelser frem -
går her: Vi sidder med forskellige
kor med vidt forskellige
forudsætninger rundt omkring
i landet. Diskussionen
om tonearter kan være lang
og indeholder bl.a. spørgsmål
som klangidealer og hvilken
sangfaglig baggrund, man
har. Selv er jeg bl.a. AM-er
med kurser fra Jo Estill og 25-
30 års erfaring med korsang.
Besøg hjemmesiden:
www.lennerts.dk/
Nodesiden.html
Her kan man i Sibelius
Scorch format transponere
efter behag (også ”Maria får
besøg af englen Gabriel”).
14 KorNyt
MKS

Maria
får
besøg
Sats til Maria bebudelse
af Thomas Len nert
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 15

16 Må kopieres af FUK-kor.
KorNyt

Marts 2009, 41. årg. nr. 1 17

www.fuk.dk
18 Må kopieres af FUK-kor.
KorNyt

Marts 2009, 41. årg. nr. 1 19

SOMMERSKOLE 2009 SOMMERSKOLE 2009 SOMMERSKOLE 2009 SOMMERS
Velkommen på
FUKs sommerskole!
2. – 8. august 2009 på Ollerup Efterskole
et tilbud til dig, der synger i kirkekor og til dig, som er korleder
Sommerskole for de ældste korsangere
- for dem der gerne vil have mere stemmetræning og sangteknik. På sommerskolen har
man korsang og undervisning sammen med andre, der også gerne vil lære mere.
Og så er sommerskolen en anderledes og helt særlig ferieoplevelse, hvis man er glad
for sang og musik. Her kan man dele glæden med andre, der har det ligesådan.
Man kan komme alene eller sammen med nogle stykker fra sit kor, men sommerskolen
er ikke for hele kor med deres korleder. Derimod må man gerne hente hjælp og inspiration
fra sin korleder, når man tilmelder sig. Og lederne på sommerskolen vil tage hånd
om, at alle kommer med i et fællesskab med de andre deltagere.
Sommerskole for korledere
Sommerskolen er tilrettelagt, så den også er et korlederkursus. Der bliver undervisning
på 2 niveauer: basiskorledelse og videregående korledelse. Begge grupper får lejlighed
til at afprøve deres færdigheder i praksis, idet korsangerne også fungerer som øvekor,
ligesom der bliver mulighed for at overvære en del af undervisningen af korsangerne.
FUK holdt for første gang sommerskole, også på Ollerup Efterskole, i 2008. Den var vel
besøgt, og deltagerne, både korsangere og korledere var enige om, at det gav stort udbytte
at være med. Både tidligere deltagere og nye er velkomne til sommerskolen i 2009.
Pris: Korsangere: 1.950,- kr. Korledere: 4.950,- kr.
Tilmeldingsfrist: 23. marts 2009.

KOLE 2009 SOMMERSKOLE 2009 SOMMERSKOLE 2009 SOMMERSKOLE 200
Instruktører
Margrethe Smedegaard
underviser i sang
Lotte Smith-Petersen
underviser korledere
i basiskorledelse
Kaja Christensen
underviser i hørelære
Korlederkursuserne
Carsten Seyer-Hansen
underviser i
ensemblesang
Morten Bech
underviser korledere
i videregående
korledelse
Bodyworkshop
I bodyworkshop skal vi arbejde med åndedræt
og bevægelse, kropslig attitude, små koreografier,
meget enkle dramaøvelser og bodypercussion.
Formålet er at give den enkelte
sanger en bedre kropsforståelse og forbedre
ens evner til at optræde.
Korlederkurserne vil med udgangspunkt i kursisternes behov og ønsker tage afsæt i progressiv
repertoireplanlægning, indstuderings- og slagteknik, sammenhæng mellem klang og slag/holdning/åndedræt,
progressiv koropvarmning og korlederpsykologi. Desuden vil mindre dele af
korlederkurset være samlæst, hvor instruktørerne kan gå i dybden med specielle områder for
hele gruppen af kursister.
Kom og blive undervist af nogle af landets dygtigste instruktører i sang, kor og hørelære
sammen med unge fra hele Danmark, der som dig selv brænder for at synge og udvikle
sig musikalsk. Hver dag byder på masser af undervisning i små, hyggelige workshops,
kor og mulighed for musikalsk ”fri leg” og ikke mindst sociale aktiviteter som bål,
badning, jamsessions, spil, Hit Med Sangen, skovtur.
En uges intensivt kursus med fokus på korledelse med dygtige instruktører og emner
som slag- og indstuderingsteknik, rekruttering, repertoire, generel erfaringsudveksling
og meget andet, samt – ikke mindst – levende kaniner! Indkvartering på enkeltværelser.
På FUKs hjemmeside www.fuk.dk finder du en kursusbeskrivelse af både basiskorledelse
og videregående korledelse .

Christina Nielsen
Christina er uddannet cand.
mag i musik og teater ved
Københavns Universitet.
Christina er endvidere ved at
uddanne sig i sangsystemet
Voicembodiment som sanger
og sanglærer.
Christina har en årrække
fungeret som kursusleder for
foreningen Europera, der afholdt
kurser i musikdramatik
for operasangere. Christina
lever til dels af at give koncerter,
arbejde som sanglærer
og kursusvirksomhed
som sanglærer og coach
både for sangere og erhvervslivet.
Christina coacher
endvidere kor både
sangteknisk og pædagogisk i
gruppedynamik, præstationsangst
mm og er uddannet
energetisk psykoterapeut.
For mere information og
booking, se hjemmesiden:
www.europera.dk eller kontakt
Christina på mailen:
INFO@EUROPERA.DK eller
Christina3439@gmail.com
det
syngende
menneske
Her kommer anden del af
Christina Nielsens artikel om
det syngende menneske.
Åndedræt og bevidsthed
Hvileåndedræt og sanger -
åndedræt
”Det sunde menneske bevæger
sig pga. åndedrættets dobbeltbevægelse
mellem den ydre verden
og sig selv. Ånder det ud, går
interessen spontant udad og
dets målbillede er ”verden”; ånder
det ind går interessen spontant
indad, og dets målbillede er
”selvet”. Således afslører den fundamentale
pulsation vores verden-i-verden
gennem åndedrættet”
1
Når jeg arbejder med åndedrættet
med mine elever, hører
jeg ofte mig selv fortælle, at åndedrættet
er ubevidst og reflektorisk.
Kroppen signalerer, at den
har brug for ilt, hvorefter hjernen
sender en impuls tilbage til de
muskler, der er styrende for åndedrættet.
Det almindelige ”hvileåndedræt”2
består af en lang aktiv indånding
og en kort passiv
udånding, hvorimod ”sangeråndedrættet
består af en kort – me-
Af Christina Nielsen
get – energisk indånding og en
lang også meget energisk
udånding. Dette skyldes behovet
for fysisk at understøtte klangdannelsen.
Når sangeren støtter,
fortsætter aktiviteten i indåndingsmuskulaturen
under udåndingen.
Således kan man kontrollere
energien i udåndingen og
give hver enkelt tone, den energi,
den skal have. Beskrevet på denne
måde, virker det enkelt og let
at støtte. Hvorfor er det så et stort
tilbagevendende problem for
alle sangere?
For at forstå det må vi igen anerkende,
at kroppen er en helhed.
Følelser, identitet og bevidsthed
påvirker vores fysiske egenskaber
herunder åndedrættet.
To slags
følelsesmæssige åndedræt
Den døde krop
Det skræmte barn ligger helt stille,
holder vejret og gør kroppen
død for at undgå at mærke. Hvis
barnet har gjort det rigtigt mange
gange, bliver det en del af den
måde, barnet fungerer på. Efter
nogen tid glemmer bevidstheden,
at det var en paniksituation,
men kroppen, vores bedste ven
husker og bevarer spændingen
22 KorNyt

for en sikkerheds skyld. Det bliver
således også noget personen
ikke kan mærke.
”Skrub-af-åndedrættet”
Men åndedrættet kan ikke kun
bruges til at undgå at mærke,
men også som forsvarshandling.
Psykoanalytikeren Peter Schellebaum
beskriver, at han ofte har
oplevet klienter, der næsten
umærkeligt trak sig tilbage fra
omverdenen ved udånding som
om de blev tømt via et ydre tryk 3
Mennesket med denne type
åndedræt føler sig presset af omverdenen.
Omverdenen giver
mennesket et tryk for brystet, så
kroppen falder sammen. Men
åndedrættet har også til formål
at skubbe verdenen væk. Dette
menneske retter ikke sin interesse
mod andre mennesker men
bruger sit åndedræt til at skubbe
menneskene væk.
Åndedræt og Klangdannelse
Begge ovenstående eksempler
er interessante i forhold til klangdannelse
og fortolkning. Sangeren
med den ”døde krop”, kan
ikke mærke sig selv og vil derfor
have svært ved at optræne støtten.
Musikken vil have en tendens
til at blive ligeså død som
kroppen, tonedannelsen stiv og
tom. Sangerne kan heller ikke
mærke sine følelser og kan derfor
ikke formidle noget. Sangerne
kommunikerer ikke. Musikdannelse
er formidling af følelser og
sindsstemninger, og man kan
ikke narre andre mennesker med
en efterligning.
Sangeren med ”skrub-af-åndedrættet”
har en lang række
problemer. Sangeren falder sammen
i kroppen og kan derved
ikke opretholde den fysiske støtte,
der kræves for klangdannelsen.
Klangen kan derfor blive en-
ten meget skarp eller hul og tom.
Sangeren forbinder sig ikke til
publikum - og kunsten opstår
først i vekselbevægelsen mellem
sanger og publikum. Sidst men
ikke mindst påvirkes klangen!
Klangens underlæggende lyd
bliver: ”gå væk fra mig ellers….”
Og publikum kan altid høre den
underliggende lyd – altid! De er
måske ikke bevidste om den,
men det er b.la et sådant slags
åndedræt, der kan gøre at publikum
opfatter en ellers køn stemme
som værende grim.
Menneskets myte
”Det er et almindeligt motiv i folkeeventyr
at synge kød på kroppen.
I afrikanske, papuanske, jø -
diske og spanske fortællinger forvandles
ben til et menneske, ligesom
det sker i eskimo-fortællinger.
I atzekerriget genskaber Coatlitcue
modne mennesker af de dødes
knogler i underverdenen. En
tlingit shaman synger tøjet af den
kvinde han elsker. I hele verden er
der fortællinger om sangens magiske
evner. Sang skaber vækst.” 4
Utallige forskere har påpeget
vigtigheden af mytens vigtighed
for mennesket, og det er i dag almindeligt
anerkendt, at myter og
eventyr spiller en stor rolle i vores
psyke og samfund. For at forstå
dette må vi vende os mod de
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 23

gamle grækeres samfundsstruktur,
idet denne har haft stor betydning
for hele det vestlige
samfund, som det ser ud i dag.
Grækernes tragedier, komedier
og satyrspil var ikke kun underholdning,
men havde også en
opdragende og politisk funktion.
De græske Guder, som var hovedpersonerne
i spillene, kom
jævnligt på besøg hos menneskene
og blandede sig ukritisk i
menneskelige forhold. Disse historier
blev derfor mere vedkommende
og fik stor betydning for
de mennesker, der levede dengang.
Senere overtog kristendommen,
denne funktion og senere
endnu blev naturvidenskaben
vores nye religion.
Kan menneskets selvbillede
holde til at blive reduceret til fysik?
Muligvis – muligvis ikke. I dag
søger mennesket mere end nogensinde.
I den vestlige verden
er det sket et boom i tilbud i at
tro. Bliv buddhist på fjorten dage!
Forstå dig selv gennem dine tidligere
liv. Men er vi nu ikke blot
tilbage ved udgangspunktet. De
venlige tv-stationer, der så gerne
vil forbedre os.
Nej, vores rejse danner ikke en
cirkel, men en opadgående cirkelformet
spiral. Vi er ikke ved vo-
res udgangspunkt, men et trin
højere. Vi er gået videre….
En foreløbig konklusion
At synge kræver et kropsligt nærvær,
at leve sin krop!
Dette markante udsagn indledte
undersøgelsen af sammenhængen
mellem identitet og
støtte, herefter blev udsagnets
gyldighed undersøgt på forskellig
vis:
Vi begyndte med de venlige
tv-stationer, der i deres omsorg
for vores velbefindende hjælper
os til at tro på klicheidentiternes
kvalitet, som gør os forvirrede og
rodløse (hvilket gør, at vi kun kan
synge med grimme stemmer).
Herefter bevægede vi os henover
over en todelt identitetsmodel,
for at give en idé om identitetsdannelsen.
Senere kom idéen om identitetsskallen,
som billede på det
moderne menneskes splittelse.
Jungs skyggebegreb gav opmuntring
og mod til måske at slå
skallen istykker og gav os måske
også en forståelse for, hvorfor det
er svært for os at forstå os selv.
Ydermere gav identitetsskallen
os en idé om hvorfor denne splittelse,
besværliggør den fysiske
støtte funktion
Fra identitetsbegrebet bevæ -
gede vi os over i åndedrættet, og
undersøgte hvordan vores følelser
styrer vores åndedræt. Derved
kunne vi forstå, at der er en
sammenhæng mellem støtte og
identitet. Hvis ikke vi støtter vores
identitet, kan vi ikke støtte vores
klangdannelse.
Vi er derfor nødt til at lære at
støtte vores identitet, undersøge
vores egen fortælling. Undersøge
linjerne i vores hud, varmen
i et blik, musikken i stemmen. De
ældgamle myter og også de helt
nye hjælper os til at tage stilling
til hvem vi er, og hvor vi gerne vil
hen. På den vis kan vi skabe vores
egen identitet og formål med vores
liv og det er først da, vi kan finde
vores egen sang og synge
den.
Bibliografi
Susanna Eken: Den menneskelige
stemme Hans Reitzels Forlag 1998
Clarissa Pinkola Estés: Kvinder
som løber med ulve Lindhardt &
Ringhof 1999
Claes Jansen: den Guddommelige
Latter Fremad 1996
Jung C.G. Maggie Hyde: Jung for
begyndere Roskilde Bogcafé 1997
Jung C.G.: Psykologisk typologi
Gyldendals Uglebøger
Preben Grønkjær: C.G. Jungs analytiske
psykologi
Alexander Lowen: Bioenergetik
Borgens Forlag 1988
Alexander Lowen: Fornægtelsen
af kroppen Gyldendals Pædagogiske
Bibliotek 1975
Peter Schellebaum: De uelskedes
sår Borgens Forlag 1989
Allan Stæhr og Poul Nissen: Identitet
og Udvikling Pædagogisk
Psykologisk forlag 1983
24 KorNyt

L æreplanskurser
Tre kursusdage i august og september
sætter fokus på at integrere de tre
vigtige emner: sang, hørelære og
gudstjenestelære i korarbejdet.
Med udgangspunkt i FUKs Læreplaner
vil kursusdagene handle om at integrere
og indarbejde disse tre discipliner i den
eksisterende korprøve.
Du vil få ideer og inspiration til at tænke både
sang, hørelære og gudstjenestelære ind i det
korarbejde, du allerede har gang i som korleder.
26. September 2009: Kursus i undervisning af
børn under skolealderen. København. Instruktører:
Lotte Smith-Petersen, Vibeke Sahner-
Ockelmann
12. September 2009: Kursus i undervisning af
børnekor 3. – 6. klasse. Lemvig provsti. Instruktører:
Jytte Lundbak og Lotte Smith-Petersen.
Der inviteres korsangere med til disse to kurser,
så instruktører kan demonstrere undervisningen
med børnene og kursister kan opleve hvordan
undervisningen virker i praksis.
28. August 2009: Læreplanskursus, en introduktion
til FUKs læreplaner. Odense. Instruktører:
Jytte Lundbak, Kristine Vad og Lotte
Smith-Petersen. - Et informationskursus med
præsentation af FUKs Læreplaner, lærebogen
”Kormetodik” (Dansk Sang), samt demonstration
af en ”integreret korprøve”.
Program og oplysninger om tilmelding vil
kunne findes i næste Kornyt 2/09, juni Og på
hjemmesiden.
Prøver 26.-28.maj 2009:
Prøver – en mulighed!
Med den nye konsulentordning (se evt.
www.fuk.dk) kan koret efter gentagne besøg af
en konsulent vælge at aflægge prøve på et eller
flere niveauer i din egen kirke, som et tilbud indeholdt
i konsulentbistanden, hvis du ønsker at
dine sangere testes. Men dette er absolut ikke et
krav for at benytte konsulentordningen. Din og
stiftskonsulentens/korvejlederens evaluering af
årets arbejde i koret kan være præcis lige så fyldestgørende
for dig som korleder, som prøverne
måske kan være for sangerne.
Ønsker du ikke at gøre brug af konsulentbistanden
er det stadig også en mulighed, uden forudgående
konsulentbesøg at aflægge prøver
nogle få steder i landet på samme måde som
læreplansprøverne hidtil har været organiseret,
dvs. ved at korlederen uden hjælp udefra selv
forbereder sangerne til prøverne og transporterer
koret til et af prøvestederne. Denne prøveform
er ligeledes gratis at benytte.
Tilmeldingsskema til prøveaflæggelse et andet
sted end i hjemkoret kan findes på
www.fuk.dk. Sidste frist for tilmelding til prøver
er 10.marts.
Prøverne finder sted den 26.-28.maj.
Stedet, hvor prøven skal aflægges, fastlægges
først efter den 10. marts.
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 25

Endelig er der en korleder, der
lægger op til debat her i Kor -
Nyt. Skriv gerne dit synspunkt
og mail det til mkj@skovlundekirke.dk
og tak til Lotte Smith-
Petersen for dette input.
Optagelsesprøve/
optagelsesglæde
I det forrige nummer af KorNyt
(nr.3 2008 red)kunne vi læse en
artikel om optagelsesprøver til
børne- og ungdomskor. Forfatteren
havde lavet en spørgeskemaundersøgelse
blandt 10 korledere
med 15 kor. Alle korlederne
benyttede sig af optagelsesprøver
for at udvælge sangere til
deres kor, og ikke overraskende
syntes de alle sammen, at optagelsesprøver
var en god ide. Begrundelserne
var flere: man fandt
de bedste sangere, man fik hørt
stemmen, inden den kom ind i
korgruppen, man fik opmærksomhed,
reklame omkring koret
ved at signalere, at her var det
nødvendigt med en ”audition.”
Jeg synes ikke, at artiklen kan stå
uimodsagt dels af den grund, at
tanken om optagelsesprøver er absurde
i en række af Folkekirkens kor,
dels fordi det ville være ærgerligt,
hvis nogen fik den ide, at man ikke
kan lave et velsyngende kor uden
at benytte sig af optagelsesprøver.
Det kan man, og der er mange
rundt omkring, som gør det!
Arbejdet med børne- og ungdomskorene
i Folkekirken har en
række funktioner:
debat
i KorNyt
Børnearbejde. Børnene lærer kirken
at kende, lærer en række salmer,
bliver bekendte med kirkerummet
og med gudstjenesten.
Tilknytning Familierne får en tilknytning
til kirken, som de sandsynligvis
ikke ville have fået, hvis
deres barn ikke sang i kor. Både
børn og familier får et ”medejerskab”
til kirke, salmer, gudstjeneste.
Fællesskab Børnene får mulighed
for at deltage i et forpligtende
fællesskab, får venner, lærer at
tage hensyn og løse en opgave
som gruppe.
Æstetik Korene har en musikæstetisk
opgave i gudstjenesten
og til koncerter.
Vægtningen af disse funktioner
vil være forskellig fra sogn til
sogn.
I mange små sogne rekrutteres
børnene til kirkekoret fra den
ene skole, der er i nærheden. Hvis
man er heldig kommer der 10
børn, der gerne vil synge. De 9 er
8-10 år og en enkelt er 14. Tanken
om en optagelsesprøve for
at skille mindre dygtige sangere
fra er her absurd. Så sidder man
måske tilbage med et kor med to
sangere, som vel ikke kan kaldes
et kor. Men hvis man arbejder
målrettet med de ti talenter, man
her har fået betroetJ, vil man kunne
indfri alle førnævnte punkter.
Indfrielsen af det sidste punkt,
kræver bare, at man finder musik,
som egner sig til netop denne
gruppe, således, at det bliver en
fornøjelse at høre på! Det sidste,
er det vigtigt ikke at give køb på!
Og sandsynligvis vil gruppen
også vokse, når rygtet spredes. Så
stiller det krav om sangtekniske
og pædagogiske færdigheder
hos korlederen, hvis man ikke har
optagelsesprøve, og det kræver
ikke mindst mere tid. Hvad angår
færdighederne tror jeg, at FUK´s
læreplaner kan være til hjælp og
støtte, og så tror jeg i øvrigt, at vi
bliver nødt til at blive ved med at
efteruddanne os og arbejde
sammen, fx nabokirker imellem.
Og blive ved med at fortælle vores
menighedsråd og præster,
hvor tidskrævende et godt korarbejde
er, og hvor stor fornøjelse
både menighed og børn har af
arbejdet.
I mit reservat på Vesterbro (i
Vesterbro Provsti børne- og ungdomskor)
har vi ikke optagelsesprøve.
Faktisk står det i mit regulativ,
at jeg ikke må afholde optagelsesprøver,
fordi man har valgt at
vægte den brede tilgang og den
”folkeoplysende” rolle. Det er jeg
glad for, fordi det giver en stor frodighed
og en stor udfordring i at
få det hele til at gå op. Der er selvfølgelig
stor forskel på de sanglige
færdigheder hos de ca. 80 børn og
unge, som kommer mange forskellige
miljøer og skoler.
Det er ikke noget problem og
faktisk oplever jeg tit glædelige
26 KorNyt

eksempler på, at børn, som aldrig
ville bestå en optagelsesprøve i
traditionel forstand faktisk med
tid og undervisningsmæssig indsats,
bliver dygtige til at synge.
Og de har(også) et enormt socialt
udbytte af at være en del af
kirkens kor.
Og man undgår, at det
kun(med Erik Sigsgaards ord om,
hvem der lykkes i folkeskolen) bliver
middelklassens piger, som
fylder vores kor op. Det giver meget
mere energi, hvis vi kan få
mange miljøer repræsenteret.
Men det kræver selvfølgelig
en masse planlægning, så man
kan blive ved med at højne kvaliteten
i koret. Og hvis man har tid
og mulighed, er det fx ved at dele
børnene i forskellige grupper,
hvor man kan tilgodese netop
deres behov, give soloundervisning
og i det hele taget være meget
bevidst om, at korprøverne
skal omfatte stadig undervisning
i stemmetræning, hørelære, musikteori,
tilpasset netop den
gruppes niveau. Og så finde opgaver
til dem, hvor netop deres
niveau er velplaceret. Og det sidste
kræver planlægning med
præster og sognemedhjælpere
og forståelse for, hvad korarbejde
er.
Vi er nødt til at holde fast i, at
alle børn kan synge. Nogle er
bare længere tid om at lære det
end andre.
Lotte Smith-Petersen
Nyudgivelser fra Dansk sang
Af Marlene Lollike
1: Årets gang i Spirekoret
af Dorte Bille. Dorte Bille er uddannet
Almen musikpædagog
fra DMJ med speciale i klassisk
sang. Hun er pt ansat ved Den
Jyske Sangskole, hvor hun underviser
i hørelære og er dirigent
for Midt Vest pigekor
samt for Den jyske sangskoles
spirekor. Hun har desuden udgivet
”rygsækken om musik og
bevægelse” samt kormetodiken
udmøntning af FUK´s læreplaner.
Bogen er tænkt som en håndbog
for nye korledere, når de
skal starte spirekor men erfarne
korledere kan sagtens hente
nye ideer samt inspiration. I
bogen indgår der sange og
danse til hele året og rent praktisk
vejledning om hvordan
man eksempelvis bedst indretter
lokalet til korprøven, opbygger
både korprøven og de
små sangere samt hvordan
man opnår en god forældrekontakt.
2: Hosianna – 7 sange for
børnekor” af Hanne Tofte
Jespersen. Hanne Tofte Jespersen
har i denne samling udvalgt
7 sange fra sin tid som
børnekorsleder i Ny Vor frue
kirke nær Roskilde. Sangene
omhandler først og fremmest
julen og høsten og er let tilgengængelig
rytmiske sange
med nøje udført klaver akkompagnement.
Sangene kan udvides
med flere stemmer og
tilføres rytmegruppe. Der følger
en cd med til bogen.
3: Den nye himmel og jord
af Erling Lindgren tilhører også
den rytmiske genre. Værket er
præget af julehøjtiden – dog
ikke mere at det kan opføres på
alle tider af året, da det strækker
sig fra bebudelsen via jesu
fødsel og Helligåndens komme
til visionerne om ny tid. Det
er skrevet for lige stemmer SSA
og er på et niveau over middel.
Besætningen er klaver, guitar
og sopran-saxofon.
4: I nordenvindens træk af
Ragna Ea. Samlingen blev kåret
ved DMA i 2007 som ӌrets
danske visealbum. Samlingen
indholder 11 sange og handler
om”kærligheden i og imellem
os – i det nære men også i det
større perspektiv.”
5: Børnekor i kirken 2 af
Peter Lindhart Toft og Jens Nielsen
er en samling af nye salmer
tilrettelagt for ligestemmigt kor
med fokus på 2 og 3-stemmighed.
Omdrejningspunktet er
gudstjenesten og årets gang.
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 27

Nye FUK-kor
Aalborg Stift
Als og Øster Hurup Kirkers
Børnekor
Troels
Kold Kystvejen 79 A,
Øster Hurup
9560 Hadsund
Ulsted Kirkes Børnekor
Johannes Rodh
Houvej 188, Ulsted
9370 Hals
Terndrup Kirkes Kor
Christian Marinescu
Fyrkildevej 100, 1.th.
9220 Aalborg Ø
Thorup Kirkekor
Inger Gregersen
Stubmøllevej 5, Klim
9690 Fjerritslev
Hals Kirkes Pigekor
Tina Godiksen
Kystvejen 23, Hou
9370 Hals
Viborg Stift
Sevel Sogns Børnekor
Tove Kjær Kokholm
Kardybvej 31, Kobberup
7850 Stoholm
Ilskov Kirkekor
Elin Trankjær
Hodsagervej 68, Simmelkær
7451 Sunds
Søndermarkskirkens Pigekor
Lene Ø. Jungild
Pebermyntevej 51, 2. tv.
8800 Viborg
Århus Stift
Kirkekoret Sdr. og
Nr. Onsild Kirker
Kirsten Dolberg
Marius Brunsvej 16, Hvornum
9500 Hobro
Fredenskirkens Børnekor
Thomas Berg-Juul
Holmstruphøjvej 163 A
8210 Århus V
Ribe Stift
Holmsland Børnekor
Erla Thorolfsdottir
Juelsmindevej 6
6950 Ringkøbing
Ungdomskor
Øster Nykirke Sogns Børne-
og Ungdomskor
Jens Sandager
Smedevej 11
7323 Give
Brejning Kirkes Børnekor
Linda Søgaard Andersen
Havrevænget 1
6971 Spjald
Haderslev Stift
Gram Kirkes Børne- og
Ungdomskor
Karsten Hesse
Tjørnebakken 33
6510 Gram
Ødsted Kirkes Kor
Anni Poldrugatsch
Søndergade 25, 1.
6040 Egtved
Helsingør Stift
Brøndbyøster Kirkes Børnekor
Louise Preisler
Vesterbrogade 107 B
København V
Foreningen Græsted Korskole
Mirjam Lumholdt
Præstevejen 10 E
3230 Græsted
Hvidove Kirkes Pigekor
Vibeke Tofft
Evald Kildehusvej 47
4000 Roskilde
Roskilde Stift
Haslev Kirkes Kor
Peter Andreas Arendt
Tuehuse 8
6453 Karise
Kirke Eskilstrup Kirkes Børnekor
Kirsten Sørensen
Kvarmløsevej 61
4340 Tølløse
Jakobskirkens Juniorkor
Marianne Holm Joensen
Holger Danskes Vej 69, 2. tv.
2000 Frederiksberg
Mogenstrup Pigekor
Svend-Erik Pedersen
Mogenstrup Vænge 4a
Mogenstrup
4700 Næstved
Fensmarl Kirkes Pigekor
Lena Sommer
Kildebrøndsvej 19, Fensmark
4684 Holmegaard
28 KorNyt

Nyt fra Stiftskredsene
Haderslev
Inspirationsaften og generalforsamling:
En lille flok korledere samledes i
Haderslev Onsdag d. 27/8 kl. 18- 21
Vi startede med at se og høre en af
organisterne ved domkirken, Henrik
Skærbæk Jespersen i aktion
med domkirkens ungdomskor.
Han fortalte også om det øvrige
korarbejde. Det var meget inspirerende
og vi fik alle noget med
hjem til den kommende sæson .
Efter lidt godt til ganen gik vi over
til aftenens generalforsamling,
som forløb i god ro og orden.
Umiddelbart efter generalforsamlingen
konstituerede bestyrelsen
sig således:
Formand Astrid Thomsen
Gl. Haderslev kirke
Næstformand Birgit Jepsen
Sdr. Bjert kirke
Kasserer Elsebeth Kvistgaard
Skanderup kirke
Sekretær Yvonne Hansen
Seest kirke
Anne Lyster
Augustenborg Slotskirke
Otto Andersen
Egernsund kirke
Sæt allerede nu X i kalenderen:
- ONSDAG. 29/4 2009 til dette års
generalforsamling og inspirationsaften.
Endelig invitation følger senere.
LØRDAG D. 14/11 korstævne for
både børne og voksenkor. JOHN
HØYBYE vil instruere GA BRI EL OG
MARIA
Yvonne Hansen
København/Helsingør
Lørdag d. 17. januar samledes ca
70 børn og voksne til korstævne i
Eliaskirken på Vesterbro i København.
Rammerne var perfekte til
en masse sang og dans for
alders gruppen 0. til 3. kl. (Der deltog
også nogen fra 4.kl.) Under
kyndig instruktion af Dorte Bille,
fra Herning Sangskole lærte vi
nogle nye sange, lige til at tage
med hjem og bruge i vore egne
kor. Dagen sluttede med en lille
workshop-koncert i kirken for familie
og andre interesserede, og
dem var der mange af.
Næste arrangement i vores kreds
er påske-musicalstævne d. 27.-
28. marts i Rønnevang kirke for
aldersgruppen 4.-5. kl. og op.....
Instruktør er Ole Jørgensen fra
Herning, der er en erfaren mand
udi den rytmiske genre.
Henny Holm, Rønnevang kirke
Århus stift
Referat af ”korleder-networking”!
Søndag den 11. januar havde bestyrelsen
i Århus Stiftskreds indbudt
til ”korleder-networking” i
konfirmandstuen i Lyngå Præstegård
i fra kl. 17.30 til 22.00.
Ved seneste generalforsamling i
august foreslog en deltager at
mødes i et forum, hvor man ikke
var i ”fare” for ”at blive valgt ind i
noget”!
14 korledere fra kredsen deltog i
arrangementet med følgende
program: Lækker buffet frembragt
af ”Lyngåhus” og serveret
på fornemste vis af bestyrelsesmedlem
Anne Lise Quorning,
”nodebar” = ”få inspiration og noder
med hjem” og ”samtale med
andre, der har det ligesom dig.
De fleste korledere havde medbragt
2-3 korsatser fra deres
hjemmearkiv - enkelte flere, andre
færre, - men der blev i hvert
fald travlhed den sidste time, da
alt skulle synges igennem og
have et par ord med på vejen.
Det blev en særdeles vellykket aften,
hvor snakken i den grad gik
tværs over og langs med spisebordet,
og vi fik alle en temmelig
stor bunke noder med hjem til videre
inspiration i kor-hverdagen.
Pia Labohn
Korstævne i Eliaskirken på Vesterbro
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 29

30 KorNyt

Folkekirkens Ungdomskor
- Medlemskab af FUK:
Henvendelse om medlemskab
samt meddelelser om flytning m.m. rettes til
FUKs sekretær:
Inge Marie Andersen
Klostervej32
7620 Lemvig
Tlf. 96 64 35 12
sekretaer@fuk.dk
Kormedlemskab:
Som medlemmer optages drenge-, pige-
og ungdomskor i folkekirken, undtagelsesvis
også voksenkor.
Kontingent: differentieret - afhængig af antallet
af folkekirkemedlemmer i sognet.
Medlemskor modtager 4 gange om året
2 eksemplarer af KorNyt, og desuden mindst 1
eksemplar af FUK’s andre udgivelser.
Yderligere abonnementer på KorNyt kan
tegnes a 10 kr. pr. år.
Personligt medlemskab:
Som personlige medlemmer optages
institutioner og enkeltpersoner.
Kontingentet udgør i år 2009, 100 kr.
Personlige medlemmer modtager KorNyt
samt oplysninger om FUKs arbejde.
Kornyt:
KorNyt trykkes i 2.000 eksemplarer.
Tryk og layout: OAB-Tryk a/s, Odense.
Landssekretariatet for Dansk Amatørmusik
Rosenkrantzgade 31, 3.
8000 Århus C
Tlf. 86 19 80 99
Hanne Nielsen: hni@danskamatormusik.dk
www.danskamatormusik.dk
Stiftskredsformænd
Aalborg Stift
Henriette Rosendal
Algade 54, 2. Th, 9000 Ålborg.
Tlf: 98 18 01 37
Viborg Stift
Niels Peter Hornstrup
Elsborgvej 7, Sjørslev, 8620 Kjellerup
Mail: nph@kjellerupkirke.dk
Århus Stift
Lars Nabe-Nielsen
Majsmarken 92,, 8520 Lystrup
Tlf: 86 22 45 40
lars.nabe-nielsen@mail.dk
Ribe Stift
Camilla Darling Bunk
Klirevængeet 2, 6760 Ribe
Tlf. 75 42 55 38
tibbe@ribekatedralskole.dk
Haderslev Stift
www.fukhaderslev.dk
Astrid Thomsen
Birkevej 15, 6100 Haderslev
astho@privat.dk
tlf: 74 83 15 04
Fyn Stift
Ellis Bjørk Jensen, Rønnehaven 14,
5320 Agedrup.
Tlf. 66 10 93 15.
bjoerk@tdcspace.dk
København/Helsingør Stifter
Niels Granvig
Ericavej 25, 2880 Gentofte
niels@granvig.eu
mobil 40 78 05 30
Roskilde/Lolland-Falster Stifter
www.fuk.dk/roskilde
Kirsten Thorup
Svingelsvej 69, 4900 Nakskov
Tlf. 5492 0059
thorup2@image.dk
Marts 2009, 41. årg. nr. 1 31

Folkekirkens Ungdomskor
Hovedbestyrelsen
Formand
Marianne Christiansen
Asylgade 22,
7700 Thisted
Tlf: 97 92 03 16
MCH@km.dk
Næstformand
Ivar Mæland
Vestervig Kirkemusikskole,
Skindbjerg Høje 1
7770 Vestervig
ivar@kirkemusikskole.dk
Sekretær
Inge Marie Andersen
Klostervej 32
7620 Lemvig
Tlf. 96 64 35 12
Mobil 21 79 35 31
Telefonsvarer modtager
besked og bestillinger.
sekretaer@fuk.dk
www.fuk.dk
Kasserer
Alan Thomsen
Birkevej 15
6100 Haderslev
Tlf. 74 83 15 04
kasserer@fuk.dk
Bank: BGBank reg.nr. 9745
Kontonr. 2780006628
Kollektgiro: 504-4219
Bente Dahl
Holmpladsen 17
6240 Løgumkloster
Telefon: 33 37 47 19
Bente.Dahl@ft.dk
Grethe Bach Köster
Husoddevej 58
8700 Horsens
Telefon: 76 25 32 11
Grethebach@hotmail.com
Niels Granvig
Ericavej 25
2880 Gentofte
niels@granvig.eu
mobil 40 78 05 30
Mads Bille
Fynsgade 63
7400 Herning
mbi@km.dk
mobil 29 92 97 18
Anita Hyldgård Samsing
Hjallelsegade 25
5260 Odense S
samsing@pc.dk
tlf: 65 96 36 91
Laila Høgild Nielsen
Årestrupvej 14 1.tv.
9000 Aalborg
Mobil: 30 70 05 65
lhn@vejgaardsogn.dk
Mie Korp Sloth
Sundvej 6, 4. tv.
2900 Hellerup
tlf: 39 61 93 94
mkj@skovlundekirke.dk
Jørgen Anker Jørgensen
Kirkepladsen 4
3650 Ølstykke
Tlf. 47 17 82 58
JAJ@km.dk
Anne Mette Vennegaard
Herluf Trolles Gade 15,
2.th, 9000 Aalborg
Tlf: 60 64 15 20
e-mail:
amv@ansgarskirken.dk
Helene Dam
Diskovej 15,
3390 Hundested
Tlf: 23 32 88 18
e-mail: hd.stift@city.dk
Mogens Fangel Damm
Kirkegade 57, 2.t.v.
6700 Esbjerg.
Tlf: 22 12 05 93
e-mail: mfd@km.dk
Lotte Smith-Petersen
Magnolievangen 31
3450 Allerød
Tlf. 48 17 13 10
lotte@vesterbrokor.dk
Nodebibliotek
Teologisk Pædagogisk
Center
Kirkeallé 2
6240 Løgumkloster
Tlf: 74 74 32 13
Åbningstider:
man-fe kl. 8.30 – 15.30
eller efter aftale
Bibliotekar:
Helle Kjeldsen
Mail: hdk@km.dk
Post til KorNyt
sendes til
Skovlunde Kirke
Lundebjerggårdsvej 3a
2740 Skovlunde
e-mail:
mkj@skovlundekirke.dk