07 Pl anstrategi 7. Sundhed og Agenda 21 34 Hvad er bæredygtig erhvervsudvikling og hvordan kan arbejdspladser fremme sundheden? Det kan f.eks. være ved at tage hensyn til transportforbrug og forureningsforhold ved placering af erhverv. Omgivelserne kan plejes, så de glæder øjet, den »vilde« natur og mulighederne for motion i pauserne. Erhvervet selv kan gøre meget i forhold til energiforbrug, affaldshåndtering, kemikalieforbrug o.l. Hvad er en bæredygtig udvikling for vores landområder og landsbyer? Det kan f.eks. være mere selvforsyning, vedvarende energiformer, forsøg med CO2-neutral landsby, affaldssortering, bevaring/styrkelse af kulturmiljøer og indkøbsmuligheder, hjemmearbejdspladser, mulighed for at cykle til skole og fritidstilbud. Hvad er et bæredygtigt landbrug? Det kan f.eks. være øget forståelse for forvaltningen af den vilde natur f.eks. via naturplaner for det enkelte landbrug, vedvarende energiformer, kogræsserlaug på magre jorde og offentlige økologiske indkøb. Det kan være en målsætning om, at alle landbrug i kommunen bliver økologiske. Det giver perspektiver i forhold til branding af kommunen, dens produkter og natur. Hvordan skal institutionerne lære børnene bæredygtighed og hvad skal uddannelsesstederne gøre for at fremme elevernes motion og sunde levevis? Skoler og institutioner kan lære børnene at spare på ressourcerne, sortere affaldet og købe miljørigtigt. F.eks. kan kommunens institutioner indføre miljøstyring; dvs. lave miljøpolitik, måle miljøparametre (Grønt Regnskab) og handle derefter. Skolerne kan f.eks. deltage i Grønt Flag – Grøn Skole, mere idræt i skoletiden og i SFO, sund skolemad. Hvordan inddrages flere frivillige i arbejdet omkring en sund og aktiv fritid og hvordan skabes de fysiske rammer? Bæredygtig kultur og fritid har engagerede borgere, som føler et ejerskab og ansvar for udviklingen, så de bidrager og er del af et fællesskab. De mange foreninger er her en vigtig del af dansk kultur og fritidsaktiviteter. Foreningerne fungerer ofte samtidig som bindeled til det offentlige system ved dialog. Kultur- og fritidsområdet kan bl.a. bidrage med brug af naturen, bevægelse i naturen og bevarelse af kulturværdier. Aktiviteter i naturen er godt for sjæl og legeme og øger forståelsen for natur- og kulturværdier i landskaberne. Hvordan inddrager vi borgerne i arbejdet? Det kan f.eks. være ved etableringen af et Grønt Råd med deltagelse af interesseorganisationer, embedsmænd og politikere, som kan debattere politikker, overordnede planer og iværksætte konkrete opgaver på natur- og miljøområdet; deres interesseområde kan også inkludere Agenda 21. Nogle landsbyer har et fællesorgan, mens andre ikke har. De etablerede organer har en paraplyorganisation i det nyetablerede landsbysamvirke. Kommunikation mellem kommune og lokalsamfund er lettere, når der findes lokale fællesorganer.
Noter Udgivet af: <strong>Skanderborg</strong> <strong>Kommune</strong>, tlf. 8794 7000 · Udarbejdet af: Plan- og Erhverv · Lay out: Det Kreative Center, Hørning · Foto: Finn Ramsgaard, Ole Nissen m.fl. · Illustrationer: Finn Ramsgaard · Tryk: EJ Graphic, Beder, juni <strong>2007</strong> · www.skanderborg.dk Pl anstrategi 07 Egne notater 35