Bilag 12 - Region Midtjylland

Region Midtjylland 

Bevilling af formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud til 

ungdoms- og voksenuddannelser 

Bilag 

til Forretningsudvalgets 

møde 11. november 2008 

Punkt nr. 12

Fra: Knud Jensen [mailto:sebkj@herning.dk] 

Sendt: 20. oktober 2008 14:57 

Til: Bodil Primsø 

Cc: Louise Raunkjær 

Emne: Vedr.: Henvendelse vedrørende 3-årig HF-klasse for autister på Herning HF og VUC 

Kære Bodil Primsø. 

Tak for henvendelsen. 

Jeg kan bekræfte, at der har været kontakt mellem Herning kommune og Herning HF og VUC vedrørende 

finansieringen af HF-uddannelsen for autister. 

Jeg kan også bekræfte, at Herning kommune af budgetmæssige årsager ikke har mulighed for at give et fast 

årligt tilskud til udviklingsprojektet. 

Herning kommune har i forvejen et godt samarbejde med Herning HF og VUC bl.a. gennem 

Lindegaardskolen og Sønderagerskolen, der er hhv. en specialskole med tilbud om STU for denne 

målgruppe og en folkeskole med en centerafdeling for elever med autismespektrumforstyrrelser. 

Selv om vi ikke har mulighed for at yde et fast tilskud til udviklingsprojektet, betragter vi projektet som et 

væsentligt element i at udvikle den vifte af tilbud til STU-elever, Herning kommune agter at gøre brug af. - Vi 

har således stor interesse at tilbuddet udvikles i tråd med intentionerne i STU-loven 

PT. har vi ca. 40 elever visiteret til STU-tilbud, og i det omfang vi visiterer elever til Herning HF og VUC´s 

tilbud, vil der naturligvis også følge midler med. 

Herning kommunes takst er i budgettet for 2009 fastsat til max. 225.000 pr. elev. 

Venlig hilsen 

------------------------------------- 

Knud Jensen 

Børn- og ungedirektør 

Herning kommune 

Tlf. 9628 6000 

Mob. 2067 4140 

sebkj@herning.dk 

-------------------------------------

Ansøgning 

vedrørende 

Børn og unges interesse for naturvidenskab, teknologi og sundhed 

1. august 2008 – 30. juni 2011 

Ansøger: 

Ansøger 

Navn 

Evt. afdeling 

Adresse 

Postnummer og by 

Kontaktperson 

CVR. Nr 

Bankoplysninger 

Resumé 

Silkeborg Gymnasium 

Oslovej 10 

8600 Silkeborg 

Jørgen Frimodt Hansen 

29548072 

Danske Bank, 0216 4069021735. 

På Silkeborg Gymnasium, der er Danmarks største gymnasium, vil vi gerne yde en ekstra indsats 

for at fremme børn og unges interesse for teknologi og naturvidenskab og for at gøre overgangsproblemerne 

fra grundskolen til gymnasiet mindre. Indsatsen tænkes rettet mod elever på Silkeborg 

Gymnasium samt grundskoleelever i gymnasiets opland og ønskes gennemført som videreudvikling 

af tidligere aktiviteter. Vi ønsker at inddrage lokale virksomheder og institutioner som 

partnere, der sammen med os kan inspirere og motivere de unge. Målet søges nået gennem en 

række indsatsområder, hvor vi i denne ansøgning især har fokus på disse tre: Klimaundervisning, 

Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever samt Brobygning i døgndrift. 

Vi ønsker derfor ikke blot at bygge videre på igangværende aktiviteter, men ambitionen er at få 

skabt modeller for samarbejde mellem gymnasiet, folkeskoler og virksomheder, således at aktiviteterne 

kan gentages med nyt indhold, men med samme overordnede ramme. 

Regional Udvikling 

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Indholdsfortegnelse 

Ansøgning del 1 .......................................................................................2 

Punkt 1. Formål og mål ...........................................................................3 

Punkt 1 nr. 1 Formål ............................................................................3 

Punkt 1 nr. 2 Mål.................................................................................3 

Punkt 2. Effekt og resultatkrav..................................................................6 

Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav ....................................7 

Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift ...............................................8 

Ansøgning del 2 .......................................................................................9 

Punkt 4. Beskrivelse af indhold..................................................................9 

Punkt 5. Organisering og aktører ...............................................................9 

Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe .............................................. 10 

Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse ................................................... 10 

Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere................................... 10 

Punkt 6. Budget .................................................................................. 10 

Punkt 6 nr. 1 Budget .......................................................................... 10 

Punkt 7. Underskrift ............................................................................. 13 

Ansøgning del 1 

Projektets overordnede vision er at få natur, teknik, sundhed og naturvidenskab mere 

centralt placeret i unge menneskers bevidsthed. På langt sigt ønskes, at Danmarks 

kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi styrkes. Ansøgertal fra Silkeborg 

Gymnasium viser, at der er behov for at gøre en ekstra indsat. Vi ligger under landsgennemsnittet, 

når det gælder optag på de naturvidenskabelige studieretninger og 

når det gælder faget biologi udviser eleverne ved optagelsen på gymnasiet ringe interesse 

for at få dette fag som studieretningsfag på højt niveau. Der er ingen tegn på, at 

vi er på vej mod større søgning til de naturvidenskabelige fag. Tværtimod viser de nyeste 

tal, at der er tale om et fald fra 2007 til 2008, når vi ser på de kommende gymnasieelevers 

ønske om at blive optaget på en naturvidenskabelig studieretning på Silkeborg 

Gymnasium. 

Den 21. marts 2007 afholdt vi her på Silkeborg Gymnasium en konference med henblik 

på at drøfte mulighederne for at øge børn og unges interesse for naturvidenskab før i 

og efter gymnasiet. Skoleforvaltningen, Seminariet, Teknisk Gymnasium og Silkeborg 

Handelsskole deltog. Efter konferencen har der været tæt kontakt mellem Skoleforvaltningen 

og Silkeborg Gymnasium. Vi har herudover indledt et samarbejde med lokale 

virksomheder og vi har iværksat en række initiativer med henblik på at kvalitetsudvikle 

og forbedre undervisningen i naturfagene. Vi ønsker at videreføre og udvide 

aktiviteterne med nye tiltag. 

De tre aktiviteter, vi søger støtte til i denne ansøgning, er helt i tråd med regeringen 

globaliseringsstrategi og anbefalingerne i ”Et fælles løft – National strategi for natur, 

teknik og sundhed”. Målene er 

- større kvalitet i og relevans af undervisningen 

Side 2

- naturvidenskabelig almendannelse hos alle unge 

- øget interesse for natur, teknik og sundhed (NTS) 

- øget forståelse for NTS-fagenes betydning for samfundsudviklingen 

- øget rekruttering til NTS-uddannelser 

Midlerne er 

- Fornyelse og udvikling af undervisningens indhold og form 

- Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 

- Styrket brug af eksterne undervisningstilbud 

- Lærernes kompetenceudvikling 

(Kilde: Rektor Carl P. Knudsens opsummering, 27. august 2008, www.atv.dk). 

Som nævnt er de tre projekter, vi ønsker at gennemføre, i overensstemmelse med 

ovenstående formulering af mål og midler. Vi har især fokus på at forny og udvikle undervisningens 

indhold og form og at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet. 

Punkt 1. Formål og mål 

Punkt 1 nr. 1 Formål 

Projektets hovedformål er at bidrage til at vi opnår 





Projektets overordnede vision er at få natur, teknik, sundhed og naturvidenskab mere 

centralt placeret i unge menneskers bevidsthed. På langt sigt ønskes, at regionen bidrager 

til, at Danmarks kompetencer inden for naturvidenskab og teknologi styrkes. 

Punkt 1 nr. 2 Mål 

Vi ønsker gennem iværksættelse af en række konkrete initiativer 

- at øge interessen for de naturvidenskabelige fag blandt børn og unge 

- at udvikle undervisningen i folkeskolen og gymnasiet med henblik på at de 

dygtige elever bliver endnu bedre 

- at mindske overgangsproblemerne fra folkeskolen til gymnasiet 

- at mindske antallet af elever der forlader gymnasiet i uden eksamen 

Målet søges nået gennem en række indsatsområder, hvor vi i denne ansøgning især har fokus på 

disse 3: Klimaundervisning, Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever og 

Brobygning i døgndrift. 

Side 3

Klimaundervisning 

Der udvikles en model for samarbejde mellem grundskolen, gymnasiet, videregående 

uddannelser samt virksomheder ved at sætte fokus på et naturvidenskabeligt emne – 

i dette tilfælde jordens klima. Klima er valgt som emne, fordi Danmark er vært for FN's 

Klimakonference 2009. 

Overgangsproblemer mellem grundskolen og gymnasiet søges minimeret, hvad de 

naturvidenskabelige fag angår. 

Elevernes empiriske kompetencer i såvel grundskolen som gymnasiet styrkes. 

Når udviklingsarbejdet er afsluttet, har vi forhåbentlig indsamlet en sådan mængde 

materialer, kontakter, erfaringer og modeller for samarbejde mellem skoler og virksomheder, 

at gymnasiet og skoleforvaltningen selv vil kunne finansiere lignende 

fremtidige projekter. 

Målet med klimaundervisningen er at opnå 






Vi ser projektet som et let i bestræbelserne for 

- at forny og udvikle undervisningens form og indhold 

- at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 

- at styre brugen af eksterne undervisningstilbud 

- at udvikle lærernes kompetencer 

Hovedpunkter i projektet set i lyset af ovenstående oversigt over mål og midler: 

• Gymnasielærere og lærere fra grundskolen samarbejder om tilrettelæggelse 

af undervisningsforløb. De udarbejder sammen og med hjælp udefra nye undervisningsmaterialer, 

som offentliggøres på projektets hjemmeside. 

• Klima er valgt som emne, fordi der er fokus på klima som undervisningsemne 

på grund af klimakonferencen 2009. 

• Grundskoleelever kommer op på gymnasiet for at deltage i forløb med eksperimentelt 

arbejde. 

• Gymnasieelever kommer ud på grundskolerne for at fungere som instruktorer. 

• Gymnasiet og grundskolerne samarbejder med virksomheder og museer med 

henblik på at gøre undervisningen mere relevant og for at få hjælp til udarbejdelse 

af nye undervisningsmidler. 

Der er flere muligheder med hensyn til større begivenheder i tilknytning til projektet: 

Klimaundervisningsaktiviteter beskrives i en særudgave af Midtjyllands Avis. Projektet 

bidrager til en naturvidenskabelig messe. Repræsentanter fra skolen deltager i aktiviteter 

i tilknytning til Klimakonferencen i København og parallelkonferencen i Midtjylland 

i efteråret 2009 

Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever 

Vi ønsker på Silkeborg Gymnasium at indgå i et samarbejde med andre gymnasier 

med henblik på at give dygtige elever et særligt tilbud. Målgruppen er altså gymnasieelever, 

der er dygtige og som har vist positiv interesse for naturfagene. Det særlige 

tilbud er bl.a. at give eleverne mulighed for at mødes med deltagelse af lærere fra de 

videregående uddannelser. 

Side 4

I projektet er der således fokus på brobygning til de videregående uddannelser inden 

for NTS-området (Natur, teknik og sundhed). 

Målet med Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever er at 

opnå 



- øget samarbejde mellem lærerne i NTS-fagene 


- at give et synligt tilbud til talenter 



Master Class projektet kan på denne måde være med til at bygge bro til de videregående 

uddannelser. I forbindelse med de særlige tilbud til eleverne vil det være oplagt 

at samarbejde med naturvidenskab på universiteterne. Det vil også være oplagt at 

samarbejde med det nye Sorø Science Center. Centret kan hjælpe med input til emner 

og foredrag og centrets talentchef kan være en ressourceperson i forbindelse med 

postersessioner. 

Brobygning i døgndrift 

Silkeborg Matematiknetværk har siden år 2000 dannet ramme om et samarbejde mellem 

matematiklærere fra grundskoler, gymnasiale uddannelser i Silkeborg (HF, HHX, 

HTX og STX) og Silkeborg Seminarium. Netværkets fokusområde er problemer i matematik 

i forbindelse med overgangen fra grundskole til en gymnasial ungdomsuddannelse. 

Der er bl.a. gennemført lærerudveksling mellem grundskoler og gymnasium. 

Der afholdes et årligt stormøde med aktuelle temaer. 

Vi ansøger om midler til afholdelse af internatmøder med deltagelse af lærere fra Silkeborg 

Matematiknetværk. Brobygning være i fokus på internatmøderne, derfor titlen 

”Brobygning i døgndrift”. 

Initiativet skal ses i sammenhæng med de brobygningsforløb, der netop er blevet lovpligtige. 

Et styrket samarbejde mellem de forskellige skoleformers matematiklærere, 

kan være med til at kvalificere brobygningsforløbene. 

Målet med projektet ”Brobygning i døgndrift” er at forbedre fundamentet for kommende 

samarbejdsprojekter mellem grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Hvis 

vi vil opnå 






er det vigtigt, at der er god kontakt mellem de forskellige uddannelsesområder. 



- at skabe bedre sammenhæng i uddannelsessystemet 


- at udvikle lærernes kompetencer 

Side 5

På internatmøderne er det i fokus at forny og udvikle matematikundervisningens 

form og indhold f.eks. via udvikling af nye materialer. Overgangsproblemer mellem de 

forskellige skoleformer vil også være et af hovedemnerne. Oplæg af udefra kommende 

foredragsholdere og efterfølgende drøftelser kan give et godt afsæt for en arbejdsgruppe, 

der i perioden efter internatet udarbejder materialer, der offentliggøres 

via projektets hjemmeside. 

Punkt 2. Effekt og resultatkrav 

Hermed nogle af de specifikke og målbare resultater, som vi forventer opnået ved at 

gennemføre de omtalte aktiviteter. Aktiviteterne er tidsbestemte, idet de skal gennemføres 

i løbet af skoleårene 2008-09, 2009-10 og 2010-11. På grundlag af foreløbige 

erfaringer på skolen har vi et godt udgangspunkt for at sikre, at vore målsætninger 

er realistiske. 


1) Det faktiske gennemførte samarbejde mellem Silkeborg Gymnasium og andre 

institutioner dokumenteres og rapporteres som nyheder og under Science på 

skolens hjemmeside www.silkeborg-gym.dk. Man vil således løbende kunne 

følge omfanget af det påtænkte samarbejde. 

2) Man vil via spørgeskemaer være i stand til at undersøge, hvorvidt projektets initiativer 

har haft en virkning på de unges holdninger til naturvidenskab og til deres 

valg af studieretning. Man må påregne en tidsforskydning afhængig af aldersgruppen, 

der påvirkes af dette projekt, og tidspunktet for deres valg og 

holdningstilkendegivelser. 


1) Man vil via spørgeskemaer være i stand til at undersøge, hvorvidt projektets initiativer 

har haft en virkning på de unges holdninger til naturvidenskab og til deres 

valg af studieretning. Man må påregne en tidsforskydning afhængig af aldersgruppen, 

der påvirkes af dette projekt, og tidspunktet for deres valg og 

holdningstilkendegivelser. 


1) Skolen gennemfører elevsamtaler med de nye elever i 1g og en grundig evaluering 

af skolestarten. Herudover måler vi elevernes matematiske færdigheder, 

når de begynder i 1.g. Hypotesen er, at samarbejdet mellem lærerne inden for 

de forskellige uddannelsesområder vil mindske overgangsproblemerne mellem 

de forskellige uddannelser. 

2) Evalueringer vil blive gennemført med henblik på at undersøge om samarbejdet 

har ført til den ønskede positive kvalitetsudvikling af undervisningen. 

Side 6

Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav 

Mål 1 

Klimaundervisning er en god og anvendelig model for samarbejde mellem gymnasiet, 

folkeskoler og virksomheder i Silkeborgområdet. Projektet øger interessen for 

naturfag. 

Resultatkrav Målemetode 

Resultatkrav 1.1 

Der skabes et samarbejde med folkeskoler 

i Silkeborgområdet ved at sætte fokus på 

de videnskabelige fag, der giver os viden 

og overblik om klimaforhold. 


Kontakt til virksomheder såvel lokale som 

internationale skabes og uddybes, således 

at især gymnasieelever får kontakt med 

erhvervslivet, hvor de kan se, at deres teoretiske 

viden kan få praktisk anvendelse. 


Projektet afsluttes med større begivenhed 

. 


Projektet øger interessen for naturfag. 

Klimaundervisning kan bruges som model 

for et fremtidigt samarbejde evt. efter 

ændringer i overensstemmelse med de 

indhøstede erfaringer 

På skolens hjemmeside www.silkeborggym.dk 

vil man løbende i projektperioden 

kunne følge tiltag, aktiviteter og resultater 

af samarbejdet med områdets 

folkeskoler. 

Beskrivelse af aktiviteterne, der sættes i 

værk, vil løbende kunne følges på skolens 

hjemmeside. Et målbart kriterium 

for succes bliver antallet af virksomhedskontakter, 

der skabes, og antallet af 

elever, der modtages til aktiviteter på 

virksomhederne. 

Klimaundervisningsaktiviteter beskrives 

i Midtjyllands Avis. Projektet bidrager til 

en naturvidenskabelig messe. Repræsentanter 

fra skolen deltager i aktiviteter 

i tilknytning til Klimakonferencen i 

København og parallelkonferencen i 

Midtjylland i efteråret 2009 

Målemetode: Evalueringer. 

Ved skoleårets afslutning gennemføres 

en større evaluering af Klimaundervisning. 

Mål 2 

Studieforberedende Master Class undervisning for gymnasieelever er med til at 

kvalitetsudvikle undervisningen i de naturvidenskabelige fag. 



Side 7

Elever melder sig til den frivillige Studieforberedende 

Master Class undervisning 

for gymnasieelever. De gode og spændende 

oplevelser, som eleverne får, skal 

helst få flere til at melde sig i løbet af projektforløbet. 



Mål 3 

Øget interessen for naturvidenskab 

En løbende registrering af aktiviteter og 

antallet af deltagere i de specielle naturvidenskabelige 

aktiviteter for eleverne 

samt efterfølgende evaluering vil kunne 

dokumentere målets opfyldelse. 



En stigende interesse for de naturvidenskabelige 

fag blandt grundskoleelever bør 

få flere til at vælge studieretninger i gymnasiet, 

hvori de naturvidenskabelige fag 

indgår. 


Et ikke uvæsentligt resultat af projektet 

bliver, at gymnasieeleverne, der assisterer 

ved arrangementet, få øget selvtillid ved 

at de virker som forbilleder og opfylder en 

mentorrolle for de mindre børn. Desuden 

vil gymnasielærerne i høj grad få brug for 

deres didaktiske kompetencer, idet de 

skal formidle deres fag på en spændende 

måde til et yngre publikum. 

Målsætningens opfyldelse vil kunne dokumenteres 

ved at opgøre antallet af 

deltagende skoler samt antallet af deltagende 

elever og lærere fra de enkelte 

skoler. 

Opfyldelsen af denne målsætning bør 

være målbar med et par års forsinkelse, 

efter at de folkeskoleelever, der har deltaget 

i arrangementerne og som vælger 

gymnasiet, når den alder, hvor de skal 

træffe deres valg af studieretning. 

Spørgeskemaundersøgelser vil muliggøre, 

at gymnasieeleverne, der yder et 

bidrag ved folkeskoleelevernes besøg, vil 

kunne udspørges om deres oplevelser og 

kommentarer. Ligeledes vil meningsmålinger 

blandt deltagende lærere både fra 

folkeskolen og gymnasiet kunne dokumentere, 

hvorvidt de didaktiske målsætninger 

er blevet opfyldt. 

Side 8

Mål 4 

At bygge bro mellem folkeskolen og gymnasiet 



Afstanden mellem folkeskolen og gymnasiet 

er blevet mindre 


Eleverne får en bedre start på gymnasiet 

En screening i starten af 1g viser, at eleverne 

har bedre forudsætninger for at 

starte i gymnasiet 

Samtaler med eleverne i 1g. 

Spørgeskemaundersøgelser. 

Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift 

En løbende evaluering af initiativets fremdrift bliver højt prioriteret i projektperioden. 

Følgende metoder tænkes benyttet til afrapportering: 

1) Ledelsen på Silkeborg Gymnasium foretager den løbende planlægning og projektstyring 

i samråd med de deltagende lærere. Skolens økonomiafdeling sørger for løbende 

overvågning af projektets indtægter og omkostninger. 

2) Ved hvert skoleårs afslutning fremsendes en kort rapport til Region Midtjylland 

med en oversigt over gennemførte aktiviteter samt rapportering om overholdelse af 

budgettet. 

3) På skolens hjemmeside vil man løbende kunne følge projektforløbet i form af billeder, 

artikler og muligheden for downloadning af relevante dokumenter. 

4) 


Punkt 4. Beskrivelse af indhold 

Feltet vil blive udfyldt efter en evt. bevilling og ske i samarbejde med administrationen i Region Midtjylland. 

Punkt 5. Organisering og aktører 

Side 9

Her beskrives, hvilke kompetencer der er nødvendige for at levere den krævede ydelse og hvor de 

kommer fra. Desuden beskrives, hvorledes projektet organiseres, herunder eventuel styregrup- 

pe/følgegruppe og bemanding af disse. 

Dette vil typisk fremgå af ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøgnin- 

gen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. 

Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe 

Styregruppens funktion og kompetence samt ansvarsfordeling, informations- og underretningspligt vil 

typisk fremgå af ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der 

vedlægges som bilag. 

Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse 

Projektleders rolle, herunder ansvars- og ressourcefordeling, samt samspil med evt. styre- eller pro- 

jektgruppe vil typisk være beskrevet i ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøg- 

ningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. 

Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere 

Operatørens eventuelle samarbejde med andre aktører om ansøgningopfyldelsen og ansvarsfordelin- 

gen imellem dem skal være klart. Ansvarsfordelingen vil typisk være præciseret i tilbud- 

det/ansøgningen. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. 

Punkt 6. Budget 

Ansøgningen har følgende godkendte udgiftsbudget i forhold til de opgaver, der er beskrevet tidligere i 

ansøgningen (udgiftskategorierne nedenfor tjener alene som eksempel, idet udgiftsposterne vil være 

projektspecifikke). Nogle gange vil det være mere hensigtsmæssigt at henvise til et bilag med budget 

og finansiering. 

Budgetmæssige ændringer vil efterfølgende kun blive godkendt, hvis Region Midtjylland har godkendt 

disse. Der henvises til standardvilkårene for så vidt angår dokumentationskrav, opfølgning mv. 

Punkt 6 nr. 1 Budget 

Revider, udfyld og slet i forhold til det konkrete projekt – eller henvis til budget i bilag. 


Udgiftsbudget 

Udgiftsbudget (i 1000 kr) forår 09 efterår 09 forår 10 efterår 10 forår 11 

Side 10

Projektadministration 20.000 20.000 20.000 

Planlægningsmøder 64.000 64.000 

Tilrettelæggelsesmøder 64.000 64.000 

Fremstilling af materialer 

10.000 50.000 20.000 

Ekstern kommunikation 20.000 20.000 20.000 

Internat og oplægsholder 

39.200 78.400 39.200 

Materialer 20.000 20.000 

Afprøvning i undervisningen 

40.000 20.000 20.000 10.000 

Revisionsudgifter 15.000 

Finansieringsbudget Ansøgningen er baseret på følgende finansiering: 

Finansiering (i 1000 kr.) 2009 2010 2011 

Selvfinansiering 55.150 59.050 14.275 

Stat 

Region 210.900 234.300 55.650 

Kommune 55.150 59.050 14.275 

Private 

Øvrige 

Total 321.200 352.400 84.200 


Udgiftsbudget 



Planlægningsmøder 14.400 14.400 14.400 

Tilrettelæggelsesmøder 16.000 16.000 16.000 


20.000 20.000 

Ekstern kommunikation 20.000 

Side 11


19.600 19.600 

Materialer 





Stat 


Kommune 

Private 

Øvrige 

Total 114.400 80.000 36.000 


Udgiftsbudget 



Planlægningsmøder 7.200 7.200 7.200 

Tilrettelæggelsesmøder 9.600 9.600 9.600 


48.000 48.000 20.000 

Ekstern kommunikation 20.000 

Side 12


84.200 84.200 84.200 

Materialer 20.000 20.000 20.000 

Afprøvning i undervisningen 

25.000 12.000 13.000 13.000 





Stat 


Kommune 39.475 37.375 22.650 

Private 

Øvrige 

Total 240.800 224.000 142.200 

Sted, dato 

Ansøgers underskrift 

Punkt 7. Underskrift 

Side 13

Ansøger: 

Navn 

Evt. afdeling 

Adresse 


Kontaktperson 

E-mail 

Tlf 

CVR. Nr 

Ansøgning 

Vedrørende 

Fra virksomhedens praksis til skolens fag 

1. december 2008 – 1. december 2012 

Ansøger 

Resumè 

Favrskov Gymnasium 

Ellemosevej 30 

8370 Hadsten 

Stig Præst Andersen 

sa@favrskov-gym.dk 

8761 2404 

EAN 5798000557079 

Projekt ”Fra virksomhedens praksis til skolens fag” skal sikre en større tilgang til ungdomsud- 

dannelser med et teknisk/naturvidenskabeligt indhold, samt sikre at elever fastholdes i ungdomsuddannelsen 

frem mod valg af videre uddannelse. Midlerne er skabelse af en øget interesse 

for naturvidenskab og teknologi hos børn i grundskolen gennem iværksættelse af fritidsmiljøer 

med naturvidenskabeligt/teknisk indhold, stimulering af talenter til arbejde med 

naturfag samt lettelse af overgangen mellem grundskole og gymnasium gennem et øget 

samarbejde mellem de to skoleformers lærere. Det skal sikres at undervisningen i gymnasiet i 

stigende grad henter inspiration fra industrivirksomheders og andre naturvidenskabelige miljøers 

praksis og at rollemodeller herfra inspirerer eleverne til at fastholde ungdomsuddannelsen 

frem mod valg af uddannelse med teknisk/naturvidenskabeligt indhold. 



Læsevejledning 

Dette er en skabelon og vejledning for ansøgninger i Regional udvikling 

Tekst der er skrevet med kursiv er vejledende tekst, der skal overvejes, når ansøgningskabelo- 

nen bruges. Når du bruger skabelonen, så slet tekst med kursiv. 

Der er forskel på indholdet i en ansøgning – afhængigt af hvad det er for en type ydelse ansøg- 

ningen drejer sig om, hvor omfattende ansøgningen er mv. Det er derfor vigtigt at være op- 

mærksom på at denne vejledning (dvs. det som står med kursiv) skal bruges som en tjekliste – 

og det er op til den enkelte sagsbehandler og den, af ansøger udpegede, projektansvarlig at 

overveje, hvad der er relevant i den enkelte ansøgning og på om der er punkter der eventuelt 

helt skal slettes.. 


Ansøgning del 1 .......................................................................................3 

Indhold og baggrund for ansøgningen.........................................................3 



Punkt 1 nr. 2 Mål.................................................................................4 



Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift ............................................. 12 

Ansøgning del 2 ..................................................................................... 13 

Punkt 4. Beskrivelse af indhold................................................................ 13 

Punkt 5. Organisering og aktører ............................................................. 13 

Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe .............................................. 14 

Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse ................................................... 14 

Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere................................... 15 

Punkt 6. Budget .................................................................................. 15 

Punkt 6 nr. 1 Budget .......................................................................... 15 

Punkt 7. Underskrift ............................................................................. 16 

(Indholdsfortegnelsen opdateres ved at stå på feltet – højreklikke og vælge opdater felt.)


Indhold og baggrund for ansøgningen 

Her skal indholdet i og baggrunden for ansøgningen være. 

Såvel i Region Midt som centralt i Undervisningsministeriet anerkendes et behov for at sikre at 

flere elever vælger en ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelser med et stort indhold af naturvidenskabelige 

og teknologiske fag har et særligt problem, idet interessen for disse fag i 

mindre omfang er til stede hos unge, som står foran valget af ungdomsuddannelse. Interessen 

for disse ungdomsuddannelser og overgangen til uddannelserne har derfor et særligt behov for 

at blive styrket. 1 Samtidig er der et behov for at fastholde de unge i deres valg, og i interessen 

for naturvidenskab og teknologi frem mod valg af uddannelse. 

Projekt ”Fra virksomhedens praksis til skolens fag” beskæftiger sig med væsentlige årsager til 

manglende rekruttering og manglende fastholdelse. Først og fremmest er der en manglende 

interesse for naturvidenskab og teknologi hos mange børn og unge. De er forbrugere af teknologiske 

produkter produceret af et højt udviklet samfund baseret på naturvidenskab og teknologi, 

men ikke interesserede i baggrunden for og indholdet i disse produkter. 

Vi ser behovet for en langsigtet indsats med identitetsskabende og interesseskabende aktiviteter 

i fritiden, i grundskolen og i gymnasiet i et samarbejde mellem gymnasier, kommuner, naturfaglige 

museer og naturfagscentre og virksomheder. 

• Vi vil arbejde for at skabe fritidsmiljøer for børn i indskoling og på mellemtrin, i grundskolens 

overbygning og i gymnasiet, som arbejder virkelighedsnært og praktisk med 

naturvidenskab og teknologi. Disse fritidsmiljøer skal være præget af innovation og 

iværksætteri og af, at man her møder identitetsskabende personer som kan være rollemodeller. 

• Mange gymnasier har inviteret grundskolens elever og lærere til arrangementer på 

gymnasiet, og der er erfaring for, at gymnasiets muligheder for opstillinger og forsøg 

koblet med gymnasieelever som rollemodeller for grundskoleelever virker fremmende 

for rekrutteringen til gymnasiet. Vi vil arbejde med at udvikle ”En naturfaglig dag på 

gymnasiet” og blandt andet arbejde med, hvordan der etableres det bedst mulige samarbejde 

mellem gymnasiets og grundskolens lærere. 

• I grundskolen sidder der få elever, som har en særlig interesse og et særligt talent for 

matematik, naturvidenskab og teknologi. Vi vil arbejde med gruppen af talenter, skabe 

netværk og tilbud for dem, hvor de kan møde ligesindede i samarbejde med repræsentanter 

for virksomheder og andre naturfaglige miljøer. Talentarbejdet skal i fremtiden 

kunne forankres i kommunerne. 

• Det gennemsyrer de delprojekter dette projekt består af, at vi mener der i dansk industris 

store og små virksomheder og andre steder i erhvervsliv og forskningsmiljøer findes 

anvendt naturvidenskab og teknologi, som kan inspirere skolens undervisning, og 

at rollemodeller fra erhvervslivet kan være afgørende for unges valg af udannelse og 

arbejdsliv. Vi vil i samarbejde med en række finde koncepter for, hvordan et samarbej- 

1 ”Et fælles løft”, rapport fra arbejdsgruppen til forberedelse af en National strategi for Natur, 

Teknik og Sunhed.

de kan fungere og være tilfredsstillende og motiverende, både for virksomheder og 

gymnasier. 



Her angives en kort gennemgang af formålet med det projekt ansøgningen drejer sig om. 

Formålet med projektet er at øge rekrutteringen til gymnasiets tekniske og naturvidenskabeli- 

ge fag og fastholde eleverne i undervisningen frem til valg af uddannelse. Tiltag som skaber 

identificering og interesseskabende aktiviteter i grundskolen og gymnasiet og i elevernes fritid 

sættes i værk. Her ses industrien og andre naturvidenskabelige miljøer som afgørende samarbejdspartnere. 

Vi ønsker at sprede ”best praksis”, samt at sikre at de resultater projektet genererer forankres 

i kommunerne i årene fremover. 


Målene skal tage udgangspunkt i en overordnet vision for projektet. Det er her vigtigt at tænke udover 

selv projektperioden og i stedet at sætte projektet i en større kontekst. Målene skal imidlertid være så 

klare at man efterfølgende kan fastsætte krav til resultater, der fører til det pågældende mål. 

Målene for projektet er: 

I et samarbejde mellem gymnasier, grundskoler, kommuner og teknisk/naturvidenskabelige 

miljøer skabe nye fritidsmiljøer, hvor børn og unge i forskellige aldersgrupper kan arbejde med 

naturvidenskab og teknologi på en måde præget af nysgerrighed, oplevelse, iværksætteri og 

praktisk håndværksmæssig kunnen. 

Delmål: 

• Tilvejebringe viden om eksisterende teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer i Danmark 

og i udlandet. 

• Udvikle koncepter for teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer for forskellige aldersgrupper, 

herunder opbygge et egnet fysisk miljø. 

• Afprøve de udviklede koncepter for teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer i to forløb 

med mellemliggende evaluering. 

• Evaluere de afprøvede koncepter, med henblik på at udvælge egnede koncepter til forankring 

i kommunerne, eller hos andre af de involverede parter. 

• Sprede viden om teknisk/naturvidenskabelige fritidsmiljøer. 

I et samarbejde mellem gymnasier og grundskoler skabe gode rammer for, at grundskolens 

elever kan opleve ”En naturfaglig dag” på gymnasiet, som inspirerer dem til at arbejde frem 

mod en ungdomsuddannelse med naturvidenskab og teknologi. 

Delmål: 

• Tilvejebringe viden om eksisterende samarbejdsprojekter mellem gymnasier og grundskoler. 

• Udvikle koncepter for nye samarbejdsformer mellem gymnasier og grundskoler, som 

indeholder forskellige kombinationer af ”En naturfaglig dag på gymnasiet” og undervisningsforløb 

i grundskolen. 

• Afprøve udvalgte koncepter for ”En naturfaglig dag på gymnasiet” i to forløb med mellemliggende 

evaluering. 

• Evaluere resultaterne af de afprøvede koncepter, med henblik på at udvælge koncepter, 

som kan forankres i samarbejdet mellem gymnasier, grundskoler og kommuner. 

• Sprede viden om ”En naturfaglig dag på gymnasiet”. 

Side 4

I et samarbejde mellem gymnasier, grundskoler, kommuner og teknisk/naturvidenskabelige 

miljøer at sikre at matematisk/naturvidenskabelige talenter i grundskolen mødes der hvor de 

er, og tilbydes særlige muligheder for undervisning og udvikling frem mod valg af ungdomsuddannelse. 

Delmål: 

• Tilvejebringe viden om talentpleje, herunder viden om og kontakt til eksisterende projekter, 

som arbejder med talenter. 

• Udvikle ét eller flere koncepter for netværk til talentpleje i et samarbejde mellem gymnasier, 

grundskoler, kommuner og andre parter. 

• Afprøve de udviklede koncepter til talentpleje i to forløb med mellemliggende evaluering. 

• Evaluere resultaterne fra de afprøvede koncepter, med henblik på at forankre fremtidige 

netværk til talentpleje i kommunerne. 

• Sprede viden om egnede koncepter til talentpleje. 

I samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelig/tekniske miljøer 

etableres samarbejder, som sikrer at anvendt naturvidenskab og teknologi i virksomhedernes 

praksis inspirerer undervisningen i gymnasiets fag, og at rollemodeller fra virksomhederne 

inspirerer unge i valg af fremtidig uddannelse og job. 

Delmål: 

• Tilvejebringe viden om eksisterende samarbejder mellem virksomheder og gymnasier, 

som kan inspirere til nye modeller for fremtidige samarbejder. 

• Udvikle koncepter for samarbejder mellem gymnasier og virksomheder og andre naturvidenskabelig/tekniske 

miljøer. 

• Afprøve de udviklede koncepter for samarbejder i to forløb med mellemliggende evaluering. 

• Evaluere de afprøvede koncepter med henblik på afsøgning af ”best practice” 

• Sprede viden om ”best practice” om samarbejder mellem gymnasier og virksomheder til 

gymnasier, virksomheder og andre relevante miljøer. 


Her skal formålet med projektet omsættes til resultatkrav, så det er synligt for omverdenen hvilke resultater 

projektet har givet. Det kan f.eks. være i form af effektmål, produkt/aktivitetsmål, kvalitetsmål, 

procesmål eller lignende. 

Resultatkrav skal være konkrete og målbare. Hvorvidt et resultatkrav er tilstrækkelig konkret kan bestemmes 

ved at vurdere, om det er SMART, det vil sige specifikt, målbart, attainable (opnåeligt), realistisk 

og tidsbestemt. Der skal være en klar beskrevet tidsangivelse af milepæle for hvornår resultatkravene 

forventes opfyldt. 

Resultatkrav kan både have karakter af resultatmål og indsatsmål og kan således vedrøre både resultater 

og indsats. Det kan f.eks. være resultatkrav, der beskriver aktiviteter, effekter, produkter, kvalitet, 

proces eller lignende. Antallet af resultatkrav afhænger af projektet – det kan både være flere eller 

færre end fire. Det er bedre med få præcise resultatkrav end mange luftige resultatkrav. 

Resultatkravene skal formuleres så det er muligt at vurdere om – og i hvilken grad de er opfyldt. Resultatkravene 

skal med andre ord være målbare. Det er derfor afgørende at forholde sig til målemetode 

samtidig med at der træffes beslutning om resultatkravenes formulering. Det er vigtigt at vælge en 

Side 5

målemetode, der er forholdsvis enkel og let tilgængelig, og sikre sig det nødvendige datagrundlag / kil- 

der 

Side 6

. 


Mål 1 

Skabe nye fritidsmiljøer, hvor børn og unge i forskellige aldersgrupper kan arbejde med naturviden- 

skab og teknologi på en måde præget af nysgerrighed, oplevelse, iværksætteri og praktisk hånd- 

værksmæssig kunnen. 


Resultatkrav 1.1 Der tilvejebringes relevant ma- 

Tilvejebringe viden om eksiste- 

rendetek- nisk/naturvidenskabeligefri- tidsmiljøer i Danmark og i ud- 

landet. 


Udvikle koncepter for tek- 

nisk/naturvidenskabeligefri- tidsmiljøer for forskellige al- 

dersgrupper. 


Opbygge egnede fysiske miljøer 

til teknisk/naturvidenskabelige 

fritidsmiljøer. 


Første afprøvning af udvalgte 

koncepter for teknisk/naturvidenskabeligefritidsmiljøer 

for forskellige aldersgrupper 


Evaluere de afprøvede forløb. 

teriale om eksisterende tek- 

nisk/naturvidenskabeligefri- tidsmiljøer. Materialet læses og 

diskuteres. 

På baggrund af det skriftlige 

materiale gennemføres en rele- 

vant ekskursion. 

Der udarbejdes en tjekliste, med 

de krav projektgruppen ønsker 

konceptet skal opfylde. 

Formulere, fremlægge, diskute- 

re og bedømme koncepter for 

teknisk/naturvidenskabelige fri- 

tidsmiljøer, med henblik på at 

udvælge egnede koncepter til 

afprøvning. 

De valgte koncepter formuleres 

skriftligt. 

Der opbygges egnede fysiske 

miljøer til at gennemføre forløb 

med teknisk/naturvidenskabeligefritidsmiljøer. 

Elever, lærere, pædagoger og 

personale fra eksterne naturfaglige 

miljøer gennemfører forløb 

med teknisk/naturvidenskabeligefritidsmiljøer 


personale fra eksterne naturfaglige 

miljøer evaluerer de 

gennemførte forløb og diskuterer 

hvilke ændringer der skal foretages 

i konceptet på baggrund 

af evalueringen. Resultatet ned- 

Side 7


fældes i et notat. 


Anden afprøvning af udvalgte personale fra eksterne natur- 

koncepter for tekfaglige 

miljøer gennemfører 

nisk/naturvidenskabeligefri- igen forløb med tektidsmiljøer 

for forskellige alnisk/naturvidenskabeligefridersgruppertidsmiljøer – revideret i forhold 

til evalueringen. 



Evaluere resultaterne af de gen- personale fra eksterne naturnemførte 

forløb, med henblik på faglige miljøer evaluerer andet 

at udvælge koncepter, som kan gennemløb af forløbene og ned- 

forankres i samarbejdet mellem fælder resultatet i et notat. 

gymnasier, skoler kommuner og Koncepter til det fortsatte sam- 

eksterne naturfaglige miljøer. arbejde udvælges og forankres i 

et samarbejde mellem gymnasier, 

skoler, kommuner og eksterne 

naturfaglige miljøer. 

Resultatkrav 1.8 De valgte konceperter deles i 

Sprede viden om tek- 

projektet, publiceres på skolernisk/naturvidenskabeligefrines 

hjemmeside og deles med 

tidsmiljøer. 

andre gymnasier på den afsluttende 

konference. 

Mål 2 

Skabe gode rammer for at grundskolens elever kan opleve ”En naturfaglig dag på gymnasiet”, som 

inspirerer dem til at arbejde frem mod en ungdomsuddannelse med naturvidenskab og teknologi. 



Gymnasiers og grundskolers re- 

Tilvejebringe viden om eksistelevante erfaringer diskuteres og 

rende samarbejdsprojekter mellem 

gymnasiet og grundskolen. 

kortlægges i et notat. 



Udvikle koncepter for nye samre og bedømme undervisningsarbejdsformer 

mellem gymnasikoncepter til ”En naturfaglig dag 

et og grundskolen, som indehol- på gymnasiet” med henblik på 

der forskellige kombinationer af udvælgelse af koncepter til af- 

”En naturfaglig dag på gymnasiprøvning det efterfølgende skoet” 

og forløb i grundskolen. leår. 


skriftligt. 


Elever og lærere gennemfører 

Første afprøvning af udvalgte forløb med ”En naturfaglig dag 

koncepter for ”En naturfaglig på gymnasiet”. 

Side 8

dag på gymnasiet”. 


Lærere evaluerer de gennem- 

Evaluere de afprøvede underførte undervisningsforløb og 

visningsforløb. 

diskuterer hvilke ændringer der 

skal foretages i konceptet på 

baggrund af evalueringen. Resultatet 

nedfældes i et notat. 


Lærere og elever gennemfører 

Anden afprøvning af udvalgte igen forløb med ”En naturfaglig 

koncepter for ”En naturfaglig dag på gymnasiet” – revideret i 

dag på gymnasiet”. 

forhold til evalueringen. 


Lærere evaluerer andet gen- 

Evaluere resultaterne af de nemløb af forløbet og nedfælder 

gennemførte forløb, med hen- resultatet i et notat. 

blik på at udvælge koncepter, Koncepter til det fortsatte sam- 

som kan forankres i samarbejarbejde udvælges og forankres i 

det mellem gymnasier, grund- et samarbejde mellem gymnasiskoler 

og kommuner. 

er og skoler. 


De valgte koncepert deles i pro- 

Sprede viden om en naturfaglig jektet, publiceres på skolernes 

dag på gymnasiet. 

hjemmeside og deles med andre 

gymnasier på den afsluttende 

konference. 

Mål 3 

Sikre at matematisk/naturvidenskabelige talenter i grundskolen mødes der hvor de er, og tilbydes 

særlige muligheder for undervisning og udvikling frem mod valg af ungdomsuddannelse. 



Tilvejebringe viden om talent- Relevante artikler om talentplepleje, 

herunder viden om og je læses og diskuteres. 

kontakt til eksisterende projek- Der etableres kontakt til eksiter, 

som arbejder med talenter. sterende arbejde med talenter, 

og indhentes viden herfra. 

Der udarbejdes en tjekliste, med 

de krav projektgruppen ønsker 

konceptet skal opfylde. 



Udvikle ét eller flere koncepter re og bedømme koncepter for 

for netværk til talentpleje. netværk til talentpleje med 

henblik på udvælgelse af koncepter 

til afprøvning. 


skriftligt. 


Der etableres et netværk for 

Afprøvning af de udvalgte kon- hver af de deltagende kommu- 

Side 9

cepter for netværk til talentple- 

je. 


Midtvejsevaluering af de udvalgte 

koncepter til netværk til 

talentpleje. 


Evaluere resultaterne af de afprøvede 

koncepter, med henblik 

på at udvælge koncepter, som 

kan forankres i samarbejdet 

mellem de involverede parter og 

kommunerne. 


Sprede viden om de afprøvede 

koncepter til talentpleje. 

ner, og de valgte koncepter af- 

prøves over en 2-årig periode. 

Lærere og andre deltagere evaluerer 

netværkenes organisering 

og de gennemførte aktiviteter 

i netværket med henblik på 

at justere organisation og aktiviteter. 

Resultatet nedfældes i 

et notat, og de vedtagne justeringer 

foretages. 


resultatet af to års arbejde 

med koncepterne. 

Resultatet nedfældes i et notat, 

og der aftales eventuelle ændringer 

i koncepterne. 

Aftaler om fortsættelse af netværk 

til talentpleje mellem 

kommuner, gymnasier og øvrige 

parter udfærdiges. 

De afprøvede og reviderede 

koncepter for netværk til talentpleje 

deles i projektet, publiceres 

på skolernes hjemmesider 

og deles med andre gymnasier 

på den afsluttende konference. 

Mål 4 

Etablering af samarbejder, som sikrer at anvendt naturvidenskab i virksomheders og andre naturvidenskabelige 

miljøers praksis inspirerer undervisningen i gymnasiets fag, og at rollemodeller fra virksomhederne 

inspirerer unge i valg af fremtidig uddannelse og job. 



Der tilvejebringes erfaringer 

Tilvejebringe viden om eksiste- med en række samarbejdsprorende 

samarbejder mellem jekter. Erfaringerne diskuteres 

gymnasier og virksomheder og 

andre naturvidenskabelige miljøer. 

og kortlægges i et notat. 



Udvikle koncepter for samar- re og bedømme koncepter for 

Side 10

ejder mellem gymnasier og 

virksomheder og andre naturvi- 

denskabelige miljøer. 


Afprøve de udviklede koncepter 

for samarbejder. 


Evaluering af de afsluttede forløb. 


Anden afprøvning af udvalgte 

koncepter for samarbejder mellem 

gymnasier og virksomheder 

og andre naturvidenskabelige 

miljøer. 


Evaluere resultaterne af de 

gennemførte forløb, med henblik 

på at udvælge koncepter, 

som kan forankres i samarbejder 

mellem gymnasier og virksomheder 


miljøer. 


Sprede viden om de afprøvede 




miljøer. 

samarbejder mellem gymnasier 

og virksomheder og andre na- 

turvidenskabelige miljøer med 

henblik på udvælgelse af kon- 

cepter til afprøvning. 


skriftligt. 

Lærerne afprøver de formulerede 

koncepter i undervisningsforløb 

i samarbejde med tilknyttede 

virksomheder eller andre 

naturvidenskabelige miljøer. 

Lærere og virksomhedsrepræsentanter/repræsentanter 

for 

andre naturfaglige miljøer evaluerer 

de gennemførte undervisningsforløb 

og diskuterer 

hvilke ændringer der skal foretages 

i konceptet på baggrund 

af evalueringen. Resultatet nedfældes 

i et notat. 

Lærere og virksomhedsrepræsentanter/repræsentanter 

for 

andre naturfaglige miljøer gennemfører 

nye reviderede undevisningsforløb 

til afprøvning af 

koncepterne– reviderede i forhold 

til evalueringen af de afsluttede 

forløb. 


andet gennemløb af forløbet 

og nedfælder resultatet i 

et notat. 

Koncepter til det fortsatte samarbejde 

udvælges og forankres i 

et samarbejde mellem gymnasier 

og virksomheder og andre naturvidenskabelige 

miljøer. 

De afprøvede og reviderede 




miljøer deles i projektet, publiceres 

på skolernes hjemmeside 

og deles med andre gymnasier 

Side 11

på den afsluttende konference. 


Her angives i ansøgningen hvornår ansøgeren løbende forventer at afrapportere på projektet. Som ud- 

gangspunkt skal der afrapporteres efter de tidsfrister der er angivet i resultatkravene. En afrapporte- 

ring skal som udgangspunkt holdes kort og præcist, men samtidig give en fornemmelse af om resultat- 

kravet er opfyldt. 

Side 12



Feltet vil blive udfyldt efter en evt. bevilling og ske i samarbejde med administrationen i Region Midtjyl- 

land. 





Projektet etableres i et samarbejde mellem en række gymnasier, virksomheder, forskningsin- 

stitutioner, museer og science centre i Region Midt. Det drejer sig om: 

Mercantek, Silkeborg Tekniske Skole, Silkeborg Gymnasium, Viborg Gymnasium og 

HF, Viborg Katedralskole, Bjerringbro Gymnasium, Favrskov Gymnasium, Elmuseet, 

Aqua, ”Forsker for en dag”/Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Silkeborg Kommune, 

Viborg Kommune, Favrskov Kommune, Grundfos, Danfoss, Tivoli Friheden, 

Moesgaard Museum, Institut for fysik og astronomi, Århus Universitet/HIH og Naturvidenskabernes 

Hus. 

Det overordnede ansvar for projektet vil blive varetaget af en styregruppe. Projektets daglige 

ledelse varetages af Naturvidenskabernes Hus. 

Hvert gymnasium vil udpege to lærere til deltagelse i projektet. 

Fra virksomheder og øvrige naturfaglige miljøer vil der overordnet være én projektansvarlig 

tilknyttet projektet. I projektperioden vil flere medarbejdere deltage i projektet. 

De deltagende kommuner vil hver udpege en projektansvarlig. De vil desuden hver udpege 10 

skoler, som tilknyttes projektet, hver med 1-2 medarbejdere. 

Flere af de uddannelsesinstitutioner, virksomheder og eksterne naturfaglige ressourcer, som er 

en del af projektet, er hjemmehørende i kommuner, som har meldt sig som sciencekommuner. 

”Danske Sciencekommuner” er et netværk, undervisningsministeren har taget initiativ til med 

Dansk Naturvidenskabsformidling som entreprenør. Tanken bag begrebet Sciencekommune 

går netop ud på at etablere samarbejder mellem folkeskoler, gymnasier og virksomheder for at 

skabe og støtte en øget interesse for naturfagene. En interesse som skal resultere i en øget 

rekruttering til de naturvidenskabelige uddannelser. Et samarbejde med Danske Sciencekommuner 

vil tilføre projektet inspiration og give mulighed for spredning af projektets resultater. 

Side 13

Flere af de deltagende gymnasier er medlemmer af Danske Science Gymnasier og andre net- 

værk. Erfaringer herfra inddrages i projektet ligesom også disse netværk er kanaler til videndeling. 

Grundfos, Forsker for en dag, Elmuseet og Aqua har en lang række erfaringer med udviklingsarbejder 

og andre samarbejder med gymnasier og folkeskoler, som projektet vil inddrage og 

bygge videre på. 

Naturvidenskabernes Hus (NVH) har siden sin start i foråret 2004 taget initiativ til og koordineret 

udviklingsprojekter, som har genereret viden. Disse projekter kan dette projekt 

bygge videre på. 





Der etableres en styregruppe med ledelsesrepræsentanter fra de deltagende institutioner, som 

følger projektet og har det overordnede ansvar. 

Projektgruppen (eller projektgrupperne) består af medarbejdere fra de tilknyttede skoler og 

øvrige institutioner. 


Projektleders rolle, herunder ansvars- og ressourcefordeling, samt samspil med evt. styre- eller projektgruppe 

vil typisk være beskrevet i ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, 

der vedlægges som bilag. 

Ansvaret for den daglige projektledelse samt for projektets regnskab ligger hos Naturvidenskabernes 

Hus: 

Her er projektleder Søren Chr. Sørensen udpeget som projektansvarlig: 

Søren Chr. Sørensen 

Fonden Naturvidenskabernes Hus, 

Baldersvej 10-12, 

8850 Bjerringbro 

Tlf. 8787 8808 

Mail: scs@viborg.dk 

Privat: 

Tyttebærvej 27, 

8600 Silkeborg 

Tlf. 8684 6372 

Side 14


Operatørens eventuelle samarbejde med andre aktører om ansøgningopfyldelsen og ansvarsfordelin- 

gen imellem dem skal være klart. Ansvarsfordelingen vil typisk være præciseret i tilbud- 

det/ansøgningen. Når det er tilfældet henvises til ansøgningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. 

Naturvidenskabernes Hus vil koordinere og lede et samspil mellem de deltagende skoler og øv- 

rige institutioner, som sikrer opnåelse af de beskrevne mål. Samspillet vil bestå i en række arbejdsmøder, 

seminarer og undervisningsforløb hen over projektperioden og en afsluttende 

konference. 

Delprojekterne forberedes, beskrives afprøves, evalueres og formidles i otte faser: 

1) Projektmodning, forår 2009. 2) Indhentning af viden og erfaringer, efterår 2009. 3) Udvikling 

af koncepter til afprøvning, efterår 2009 4) Første afprøvning i undervisningen, forår 2010. 

5) Evaluering og tilpasning, efterår 2010, 6) ny afprøvning i undervisningen, forår 2011 7) 

Evaluering og beskrivelse af resultater, efterår 2011. 8) Formidling af resultater, blandt andet 

gennem projektets afsluttende konference i forår 2012. 










Budget i form af regneark er vedlagt ansøgningen. 

(Alle beløb i budgettet skal være afrundet til nærmeste 1000 kr.). 

Angiv udgiftsposterne således at de er tilpasset projektet (tilføj evt. flere rækker i skemaet). 

Der skal være overensstemmelse mellem udgiftsbudgettet og finansieringsbudgettet. Husk at det er 

det samlede budget for projektet og ikke kun uddannelsespuljens andel. 

Udgiftsposter Udgiftsbudget 

Udgiftsbudget (i 1000 kr) 1. år 2. år 3. år 4. år 

Side 15

Total 


Finansiering (i 1000 kr.) 2008 2009 2010 2011 

Selvfinansiering 

Stat 

Region 

Kommune 

Private 

Øvrige 

Total 

Sted, dato 



Side 16

- September 2008 

Budget for afholdte aktiviteter i projekt: Fra virksomhedens praksis til skolens fag. 

Aktiviteter Naturvidenskabernes 

Opstart og fælles fodslag - forår 2009 7 gymnasier Region og UVM 8 Virksomhed/museum 3 kommuner/30 grundskoler 

# lærere # aktiviteter timer pr. aktivitet timer i alt á kr. kroner i alt 

Planlægning af seminar 

4 2 4 32 400 12.800 12.800 

Opstartsseminar timer 

54 1 15 810 400 324.000 21.000 237.000 24.000 42.000 

Opstartsseminar mødeudgifter 54 2.500 135.000 135.000 

Oplæg fra eksterne 2 5000 10.000 10.000 

Kørsel 90 200 18.000 9.000 4.500 4.500 

Total for aktiviteten 499.800 30.000 394.800 28.500 46.500 

Videndeling - midtvejs-workshop - efterår 2010 


Planlægning af workshop 

4 2 4 32 400 12.800 12.800 

Midtvejsseminar timer 

54 1 8 432 400 172.800 56.000 78.400 16.000 22.400 

Midtvejsseminar mødeudgifter 54 400 21.600 21.600 

Oplæg fra eksterne 1 5000 5.000 5.000 

Kørsel 90 200 18.000 9.000 4.500 4.500 


Delprojekt: Skabelse af naturvidenskabelige/teknologiske fritidsmiljøer for børn og unge 

Total for delprojekt : 2.262.500 299.700 963.400 287.600 311.800 400.000 

Delprojekt: Fra virksomhedens praksis til skolens fag 

Total for delprojekt : 1.120.460 385.547 572.200 162.713 

Delprojekt: Talentpleje 

Total for delprojekt : 2.332.080 451.628 1.184.700 109.494 586.258 

Delpojekter: En naturfaglig dag på gymnasiet. 

Total for delprojekt : 963.580 269.570 520.200 173.810 

Afsluttende videndeling - forår 2010 


Afholdelse af konference 90 1 8 720 400 288.000 56.000 193.600 16.000 22.400 

Udvikling af uv-materialer 

100.000 100.000 

Total for aktiviteten 720 388.000 56.000 293.600 16.000 22.400 

Styregruppens arbejde: 

Tid til møder 17 12 3 612 400 244.800 

Mødeudfgifter 12 500 6.000 

Kørsel 17 12 100 3 20.400 

Total for aktiviteten 271.200 111.671 159.529 

Øvrige udgifter: 

Planlægning og koordinering af projekt 400.000 400.000 

Rapportskrivning 15.000 15.000 

Forskning og evaluering 400.000 400.000 

Regnskab 50.000 50.000 

Revision 50.000 50.000 

Præsentation på web 7 10 1 70 400 28.000 28.000 

Web-platform 20.000 20.000 

Leje af lokaler i Naturvidenskabernes Hus 54 4 600 129.600 129.600 

Total for øvrige udgifter 1.092.600 28.000 1.064.600 

Total for projektet 9.160.420 1.697.116 5.111.300 784.336 1.167.668 400.000 

Hus

Delprojekt: Skabelse af naturvidenskabelige/teknologiske fritidsmiljøer for børn og unge 

Aktiviteter 2 gymnasier Region og UVM 3 grundskoler 2 museer NVH 

Fase 1+2: Idégenerering og projektformulering - efterår 2009 


Møder i projektgruppen 12 5 4 240 400 96.000 16.000 48.000 24.000 8.000 

Ekskursion 12 1 8 96 400 38.400 38.400 

Øvrige udgifter til ekskursion 12.000 12.000 

Skriftlig formulering og forberedelse 12 2 4 96 400 38.400 6.400 19.200 9.600 3.200 

Kørsel 12 3 100 3.600 1.200 1.800 600 

Mødeudgifter 12 5 30 1.800 600 900 300 

Oplægsholder udefra 5000 5.000 

Total for aktiviteten 195.200 24.200 122.600 36.300 12.100 

Fase 3+4: Første afprøvning og evaluering - forår 2010/efterår 2010 


Skriftlig formulering og forberedelse 9 50 1 450 400 180.000 30.000 90.000 30.000 30.000 

Afvikling af forløb 9 70 2 1260 400 504.000 84.000 252.000 84.000 84.000 

Evaluering 9 1 4 36 400 14.400 2.400 7.200 2.400 2.400 

Kørsel 9 50 100 45.000 15.000 15.000 15.000 

Mødeudgifter 9 50 30 13.500 4.500 4.500 4.500 


Fase 5: Anden afprøvning - forår 2010/efterår 2010 



Afvikling af forløb 9 70 2 1260 400 504.000 84.000 252.000 84.000 84.000 

Kørsel 9 50 100 45.000 15.000 15.000 15.000 

Mødeudgifter 9 50 30 13.500 4.500 4.500 4.500 


Fase 6+7: Afsluttende evaluering og # formulering lærere # aktiviteter - forår 2011 timer pr. aktivitet timer i alt á kr. kroner i alt 

Workshop evaluering 12 1 7 84 400 33.600 33.600 

Formulering af resultater 3 2 4 24 400 9.600 1.600 4.800 1.600 1.600 

Publicering af resultater 3 3 4 36 400 14.400 2.400 7.200 2.400 2.400 

Kørsel 15 1 100 1.500 500 500 500 

Mødeudgifter 12 1 400 4.800 1.600 1.600 1600 

Total for aktiviteten 63.900 6.100 45.600 6.100 6.100

Delprojekt: Virksomhedens praksis i skolens fag 

Aktiviteter 

Fase 1: Idégenerering og projektformulering - efterår 2009 7 gymnasier Region og UVM 8 Virksomhed/museum 


Møder i projektgruppen 22 5 4 440 400 176.000 56.000 88.000 32.000 

Skriftlig formulering og forberedelse 14 4 4 224 400 89.600 44.800 44.800 

Kørsel 14 5 60 4.200 2.673 1.527 

Mødeudgifter 22 5 30 3.300 2.100 1.200 

Oplægsholder udefra 5.000 5.000 

Total for aktiviteten 278.100 105.573 137.800 34.727 

Fase 2: Første afprøvning og evaluering - forår 2010/efterår 2010 


Besøg i virksomheden 22 4 8 704 400 281.600 89.600 140.800 51.200 

Møder i projektgruppen 22 2 4 176 400 70.400 22.400 35.200 12.800 

Skriftlig formulering og forberedelse 14 2 4 112 400 44.800 22.400 22.400 

Kørsel 22 6 60 7.920 5.040 2.880 

Mødeudgifter 22 6 30 3.960 2.520 1.440 


Fase 3: Revidering og tilpasning - efterår 2010 




Kørsel 7 2 60 840 535 305 

Mødeudgifter 22 2 30 1.320 840 480 


Fase 4: Anden afprøvning i undervisningen - forår 2011 


Besøg i virksomheden 22 2 8 352 400 140.800 44.800 70.400 25.600 



Kørsel 22 4 60 5.280 3.360 1.920 

Mødeudgifter 22 4 30 2.640 1.680 960 


Fase 5: Afsluttende evaluering og formulering - forår 2011 


Workshop evaluering 22 1 7 154 400 61.600 61.600 

Formulering af resultater 14 2 4 112 400 44.800 22.400 22.400 

Kørsel 22 1 200 4.400 2.800 1.600 

Mødeudgifter 22 1 400 8.800 5.600 3.200 


Total for delprojekt 1.120.460 385.547 572.200 162.713

Delprojekt: Talentpleje 

Aktiviteter 6 gymnasier Region og UVM 3 kommuner 2 museer 



Møder i projektgruppen 23 4 4 368 400 147.200 38.400 73.600 28.800 6.400 


Kørsel 23 5 100 11.500 6.000 4.500 1.000 

Mødeudgifter 23 4 30 2.760 1.440 1.080 240 



Fase 2: Første afprøvning - forår 2010/efterår 2010 


Opbygning/vedligehold af digitalt netværk 6 8 4 192 400 76.800 19.200 38.400 19.200 

Software til netværk 65.000 65.000 

Møder/aktiviteter med elever i netværket 8 4 8 256 400 102.400 19.200 51.200 19.200 12.800 

Aktiviteter på digitalt netværk 17 10 4 680 400 272.000 48.000 136.000 72.000 16.000 

Møde for alle involverede skoler 71 1 4 284 400 113.600 4.800 56.800 50.400 1.600 



Kørsel 229 2 100 45.800 9.160 32.060 4.580 

Mødeudgifter 229 1 30 6.870 1.374 4.809 687 


Fase 4: Evaluering og tilpasning - efterår 2010 




Kørsel 23 2 100 4.600 1.200 2.300 900 200 

Mødeudgifter 23 2 30 1.380 720 540 120 




Vedligehold af digitalt netværk 6 8 4 192 400 76.800 19.200 38.400 19.200 

Møder/aktiviteter med netværket 8 2 8 128 400 51.200 9.600 25.600 9.600 6.400 

Aktiviteter på digitalt netværk 17 10 4 680 400 272.000 48.000 136.000 72.000 16.000 

Møde for alle involverede skoler 71 1 4 284 400 113.600 4.800 56.800 50.400 1.600 



Transport af elever 40.000 40.000 

Kørsel 229 2 100 45.800 9.160 32.060 4.580 

Mødeudgifter 229 1 30 6.870 1.374 4.809 687 


Fase 6+7: Afsluttende evaluering og formulering - forår 2011 



Formulering af resultater og publisering 17 2 4 136 400 54.400 9.600 27.200 14.400 3.200 

Kørsel 23 3 100 6.900 3.600 2.700 600 

Mødeudgifter 23 1 400 9.200 4.800 3.600 800 


Total for delprojekt 2.332.080 451.628 1.184.700 586.258 109.494

Delpojekt: En naturfaglig dag på gymnasiet. 

Aktiviteter 7 gymnasier Region og UVM 14 grundskoler 



Møder i projektgruppen 14 4 4 224 400 89.600 44.800 44.800 

Møder med grundskolerne 42 1 4 168 400 67.200 11.200 33.600 22.400 


Kørsel 28 5 60 8.400 2.800 5.600 

Mødeudgifter 42 5 30 6.300 3.150 3.150 



Fase 2: Første afprøvning - forår 2010/efterår 2010 


Besøg i undervisningen 21 4 4 336 400 134.400 33.600 67.200 33.600 



Kørsel 28 5 60 8.400 2.800 5.600 

Mødeudgifter 28 6 60 10.080 3.360 6.720 

Total for aktiviteten 

Fase 4: Evaluering og tilpasning - efterår 2010 

42 2 30 2.520 1.260 1.260 

267.400 74.620 123.200 69.580 

Møder med grundskolerne # lærere # aktiviteter timer pr. aktivitet timer i alt á kr. kroner i alt 



Kørsel 7 2 4 56 400 22.400 11.200 11.200 

Mødeudgifter 28 2 60 3.360 1.120 2.240 



42 2 30 2.520 1.260 1.260 

Besøg i undervisningen # lærere # aktiviteter timer pr. aktivitet timer i alt á kr. kroner i alt 

73.080 35.980 33.600 3.500 


Skriftlig formulering og forberedelse 42 1 4 168 400 67.200 11.200 33.600 22.400 

Mødeudgifter 28 6 60 10.080 3.360 6.720 

Kørsel 42 2 30 2.520 1.260 1.260 


Fase 6+7: Afsluttende evaluering og formulering - forår 2011 


214.200 49.420 100.800 63.980 


Formulering af resultater og publisering 14 2 4 112 400 44.800 22.400 22.400 

Kørsel 42 1 200 8.400 2.800 5.600 

Mødeudgifter 42 1 400 16.800 16.800 


Total for delprojekt 

187.600 25.200 156.800 5.600 

963.580 269.570 520.200 173.810

Ansøgning 

Vedrørende 

Science Class ‐ et udviklings projekt mellem det private erhvervsliv og gymnasiet 

Struer Statsgymnasium 

Jyllandsgade 2 

7600 Struer 

Jens Elsig 

struer-statsgym@stgym.dk 

97854300 

CVR.Nr.: 29548358 

1.1.2009-31.12.2011 

Ansøger 

Resumè 

Projektet er et udviklingsprojekt mellem Bang & Olufsen og Struer Statsgymnasium (SSG) , og skal ses i lyset af en manglende til‐ 

gang til de naturvidenskabelige uddannelser. Projektet tager udgangspunkt i, at B&O og SSG i fællesskab udvikler og gennemfører 

et helt studieforløb fra 1.g til forløbets afslutning i 3.g. Uddannelsesforløbet oprettes som et særligt studieretningsforløb, ”Science 

Class”, hvor de bærende fag er matematik A, fysik B og et helt nyt fag innovation. Der vil være mulighed for at opgradere fysik B til 

et A niveau og kemi til et B niveau. (Bilag 1) 

Ideen med at udvikle en særlig Science Class er at give eleverne en mulighed for at få et undervisningsforløb på et meget højt fag‐ 

ligt niveau og adgang til avancerede forsøg og eksperimenter i en erhvervsfaglig virkelighed herunder indsigt i behovet for samar‐ 

bejdsfærdigheder og kulturforståelse som følge af globaliseringen. Dette giver helt unikke muligheder for en undervisning der for‐ 

ener gymnasiet med et senere valg og virke i voksenlivet. 

Det er ligeledes et overordnet formål at skabe et netværk mellem gymnasiets uddannelse, erhvervslivet og aftagerinstitutioner 

som universiteter og tekniske uddannelse r. Der kan give eleverne en sammenhængende vej fra gymnasiet over den videregående 

uddannelse og ud i erhvervslivet. (Bilag 2) 

Ideen til projektet er affødt af behovet for tilgang til de naturvidenskabelige uddannelser og er samtidig en udløber af flere års 

samarbejde mellem B&O og SSG og især af et nyligt projekt ”Langkær projektet” støttet af Regionen, hvor B&O og SSG afviklede 

forløb af en uges varighed med fælles tilrettelæggelse og undervisning. Erfaringer fra disse forløb viser, at eleverne ved denne fæl‐ 

les indsats opnår kontakter, indsigt og motivation, der ændre deres holdning fra at være meget skeptiske overfor det naturviden‐ 

skabelige, til at kunne se sig selv i et naturvidenskabeligt erhverv og samtidig se sig selv, ikke bare i en livslang læring, men lige så 

meget en livslang og spændende personlig udviklingsproces. 














Ansøgning del 1 .......................................................................................3 




Punkt 1 nr. 2 Mål.................................................................................3 




Ansøgning del 2 .......................................................................................6 



Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe ................................................6 

Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse .....................................................6 

Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere.....................................6 

Punkt 6. Budget ....................................................................................6 

Punkt 6 nr. 1 Budget ............................................................................6 

Punkt 7. Underskrift ...............................................................................8 






At skabe interesse og motivation for naturvidenskabelige uddannelser for at imødegå den manglende til‐ 

gang til disse uddannelser. 

At opkvalificere og udvikle den gymnasiale uddannelse med henblik på videreuddannelse og erhvervsvalg. 

At skabe en ny naturvidenskabelig studieretning med hovedfagene matematik, fysik og innovation, hvor 

eleverne får mulighed for at arbejde med viden, eksperimenter og udvikling på et højt fagligt niveau og 

samtidig kunne koble dette sammen med design, iværksætteri, produktionsmuligheder og anvendelse. 


At øge antallet af elever som vælger matematik og fysik på A‐niveau. 

At øge antallet af elever der vælger ingeniørrelaterede videregående uddannelser. 

At motivere Science Class elever til en særlig indsats via adgang til B&Os forsknings og udviklings laborato‐ 

rier, adgang til videnskabelige netværk, deltagelse i 3 ugers Innovation Camp samt studietur til B&O‐ 

faciliteter uden for Europa. 

At øge erhvervslivets indsigt i gymnasiets videns‐ og arbejdsformer samt elevgrundlaget. 

At øge lærernes forståelse af den verden eleverne vil være i efter studietiden. B&O skal derfor etablere et 

specielt studieforløb for Science Class lærerne, herunder give lærerne mulighed for at deltage i den forsk‐ 

ning B&O udfører i samarbejde med danske og udenlandske universiteter 

At skabe kontakt til aftagerinstitutioner, universiteter, tekniske uddannelser og Ingeniørstudier 



Mål 1 

Definér mål 1



Antallet af elever der i januar 2006, jan. 2007 og jan. 2008 

At øge antallet af elever som vælger ma- startede på matematik A og fysik B/A sammenlignes med 

tematik og fysik på A-niveau. 

de tilsvarende tal for jan. 2009, jan. 2010 og jan. 2011. 

Afrapportering september 2009, september 2010 og decem‐ 

ber 2011. 


At øge antallet af elever der vælger inge‐ 

niør relaterede videregående uddannelser. 


At motivere Science Class elever til en sær‐ 

lig indsats via adgang til B&Os forsknings 

og udviklings laboratorier, adgang til vi‐ 

denskabelige netværk, deltagelse i 3 ugers 

Innovation Camp samt studietur til B&O 

faciliteter uden for Europa. 


At øge erhvervslivets indsigt i gymnasiets 

videns og arbejdsformer samt elevgrund‐ 

laget. 


At øge lærernes forståelse af den verden 

eleverne vil være i efter studietiden. B&O 

skal derfor etablere et specielt studiefor‐ 

løb for Science Class lærerne, herunder gi‐ 

ve lærerne mulighed for at deltage i den 

forskning B&O udfører i samarbejde med 

danske og udenlandske universiteter 

Spørgeskemaundersøgelse blandt 3.g’ere med naturviden‐ 

skabelige studieretninger (2006, 2007, 2008 årgangene). In‐ 

terview med elever fra de tre årgange i 3.g vedr. begrundelse 

for valg af uddannelse. 

Afrapportering af delresultater september 2009 og septem‐ 

ber 2010 og afrapportering af samlede målresultat december 

2011. 

Science Class elevernes karakterniveau sammenlignes med 

karakterniveauet for andre elever med tilsvarende fag. Lige‐ 

ledes sammenlignes fraværsprocenter. Andelen der anven‐ 

der matematik og fysik i SRP og AT sammenlignes med elever 

med tilsvarende fag. 



2011. 

Kvalitativ undersøgelse: Interviews med elever og lærere i 

Science Class tre gange i forløbet. 



2011. 

Kvalitativ undersøgelse: Interviews med lærere fra B&O. 

Afrapportering af delresultater september 2010 og samlede 

målresultat december 2011. 

Kvalitativ undersøgelse: Interviews med lærere fra SSG. 



Side 4


At skabe kontakt til aftagerinstitutioner, 

universiteter, tekniske uddannelser og in‐ 

geniørstudier 

Beskrivelse af kontakter. 




Afrapportering til Region Midtjylland 

1. september 2009: Summarisk redegørelse for opfyldelse af mål 

1. september 2010: Summarisk redegørelse for opfyldelse af mål 

31.12. 2011: Endelig afrapportering vedr. målopfyldelsen. 

Region Midtjylland kan følge udviklingen fortløbende på skolens hjemmeside 

http://www.struer-gym.dk/. 

Side 5




land. 


Aktørerne er Struer Statsgymnasium og Bang & Olufsen. Dertil kommer aftagerinstitutioner som uni- 

versiteter og tekniske uddannelser samt B&Os samarbejdspartnere. 


Der nedsættes en styregruppe bestående af tre repræsentanter for B&O og tre lærere samt en pro- 

jektkonsulent fra SSG. 

Der indgår andre lærere og medarbejdere fra virksomheden i samarbejdet. 

Styregruppens opgave er fortløbende at koordinere, evaluere og justere projektet. Styregruppen er 

ansvarlig for den afsluttende evaluering og afrapportering. 


Administrationschef Anna Katrine Bruun Jensen, Struer Statsgymnasium 


Udgiftsposter 



Udgiftsbudget (i 1000 kr.) 1. år 2. år 3. år 

Projektadministration; økonomiadministra- 18 18 32 

Side 6

tionschef 

Ekstern revision 0 0 15 

Undervisning, drift lærere fra SSG og B&O 272 334 229 

Konsulentydelser, netværksdannelse; aftagerinstitutioner, 

universiteter, tekniske uddannelser, 

samarbejdspartnere 

Kompetenceudvikling, kursusafgift, kompetenceopbygning 

hos lærere 

Projekt- og konceptudvikling af Science 

Class 

Projektgennemførsel, koordinering, evaluering, 

justering og status; styregruppe 

Udvikling af faglige profiler og indhold, pædagogisk 

praksis, forsøgsmanualer og scienceprojekter 

Gymnasieudvikling af særligt forsøgsudstyr 

f.eks. lysbølgelængdemålere og sensorrobotter 

for at skabe den nødvendige faglige 

sammenhæng og udvikling 

8 15 10 

45 87 87 

50 43 0 

17 34 34 

78 92 87 

45 57 32 

Kørsel, forplejning og kommunikation 4 4 2 

Adgang til lokaler, laboratorier og særligt 

avanceret udstyr. Afholdes af B&O og vil være 

en del af den private eller øvrige finansiering. 

Total 537 684 528 

Finansieringsbudget 


Selvfinansiering 272 334 229 

Stat 

Region 265 350 299 

Kommune 

Private Adgang til lokaler,laboratorier 

og særligt 

avanceret 

udstyr. Af- 

Adgang til lokaler,laboratorier 

og særligt 

avanceret 

udstyr. Af- 

Adgang til lokaler,laboratorier 

og særligt 

avanceret 

udstyr. Af- 

Side 7

Øvrige 

holdes af 

B&O og vil 

være en del 

af den private 

eller øvrige 

finansiering. 

holdes af 

B&O og vil 

være en del 


eller øvrige 

finansiering. 

holdes af 

B&O og vil 

være en del 


eller øvrige 

finansiering. 

Total 537 684 528 

Sted, dato 



Side 8

Ansøgning 

Vedrørende 

Etablering af international, naturvidenskabelig studieretning på 

Herning Gymnasium med integreret oversøisk studieophold 

Herning Gymnasium 

H.P. Hansens Vej 8 

7400 Herning 

Rektor Søren Brøndum 

sb@herning-gym.dk 

tfl: 96261835 

CVR. Nr 29547823 

August 2008-december 2010 

Ansøger 

Resumè 

Ansøgningen omfatter støtte til udvikling af en international, naturvidenskabelig studieretning på 

Herning Gymnasium, hvori der indgår et oversøisk studieophold af omkring 10 ugers varighed. Formå- 

let med denne studieretning er: 

• Styrkelse af elevernes interesse for naturvidenskab og teknologi via ophold i et internationalt 

højteknologisk område, hvor udvalgte virksomheder inddrages som led i undervisningen i de 

naturvidenskabelige fag 

• Styrkelse af elevernes studiekompetence ved undervisning på en videregående uddannelses- 

institution (college) 

• Styrkelse af elevernes engelskkundskaber ved ophold i et engelsktalende land 

• Styrkelse af elevernes interkulturelle forståelse og globaliseringens perspektiver ved indkvar- 

tering hos private familier (homestays) samt inddragelse af lokale kulturinstitutioner. 

Da der er tale om en nyudvikling på det almengymnasiale område forventes interesse fra øvrige dan- 




Ansøgning del 1 .......................................................................................4 





Ansøgning del 2 .......................................................................................6 






Punkt 6. Budget ....................................................................................6 


Appendiks .............................................................................................8



Begrundelsen for at udvikle et tilbud til Herning Gymnasiums elever om en naturvidenskabelig 

studieretning med et integreret studieophold i udlandet er ambitionen om at sætte fokus på de 

naturvidenskabelige fag, en yderligere styrkelse af elevernes studiekompetence samt fremme deres 

interkulturelle forståelse i en global sammenhæng. Det at etablere en international studieretning, 

hvor eleverne læser en del af deres gymnasiale uddannelse på en oversøisk videregående 

uddannelsesinstitution (college) placeret i et højteknologisk centrum, vil således udover at sætte 

fokus på de naturvidenskabelige fag i en bredere sammenhæng også øge elevernes 

studiekompetencer og forberede dem på at kunne begå sig i en globaliseret verden, som vi uddanner 

dem til at skulle være en del af – herunder erfaringer med udlandsophold som led i dansk 

uddannelse. Sådanne kompetencer har Region Midtjylland stærkt brug for i en tid med fornyede og 

forøgede krav til arbejdskraften. Det er således vores ambition med etableringen af en international, 

naturvidenskabelig studieretning på Herning Gymnasium at kvalificere vores elever yderligere såvel 

fagligt som personligt til de krav, der stilles til dem efter endt gymnasial uddannelse. Projektet indebærer 

”homestays”, dvs. at eleverne bliver indkvarteret hos private familier under opholdet. Herved 

styrkes elevernes engelskkundskaber samtidig med at deres kulturelle forståelse øges. Under 

opholdet vil teknologiske virksomheder og institutioner blive inddraget i undervisningen, således at 

eleverne opnår forståelse for sammenhængen mellem teknologi, erhverv og internationalisering. 

Projektet udvikles i dette skoleår og målrettes mod elevoptaget august 2009. Ifølge de gældende 

regler (se appendiks om det lovmæssige grundlag) er det et lovmæssigt krav, at eleverne på forhånd, 

dvs. før en ansøgning om optag på den pågældende studieretning, skal gøres bekendt med, at den 

indebærer et studieophold med dertilhørende egenbetaling for rejse og ophold, mens undervisningsomkostninger 

afholdes af Herning Gymnasium. Eleverne skal gennemgå 1.g på Herning Gymnasium 

og dermed forberedes både fagligt, socialt og modenhedsmæssigt, således at de får mest muligt 

ud af de 10 ugers studieopholdet i efteråret 2g (første gang i efteråret 2010) Tilbuddet målrettes 

mod en naturvidenskabelig klasse, dvs. en studieretning med matematik A, fysik A og kemi B som 

studieretningsfag med mulighed for engelsk A som valgfag. Valget bunder dels i, at de elever, der 

vælger den pågældende studieretning, erfaringsmæssigt typisk er fagligt stærke, samt at en studieretning 

med hovedvægten på de naturvidenskabelige fag er velegnet til at forlægge til udlandet. 

Udviklingen af en sådan studieretning med integreret studieophold i USA er en meget omfattende 

proces. For det første er der ikke på nuværende tidspunkt andre almene gymnasier i Danmark, der 

har udviklet et lignende projekt, hvorfor der er begrænsede erfaringer at trække på. For det andet er 

der et omfattende udviklingsarbejde i relation til at udarbejde kontrakt med det pågældende college, 

organisere de faglige, pædagogiske, indholdsmæssige, økonomiske, juridiske og praktiske forhold 

omkring opholdet samt markedsføre tilbuddet. Herning Gymnasium har derfor nedsat en styregruppe 

for projektet bestående af lektor Claus Gregersen og studieleder Pernille Højgaard-Hansen, der i 

dette skoleår arbejder indgående med at udvikle et koncept fra bunden. Desuden indgår formidling 

af projektets erfaringer til andre gymnasier i regionen og landet via bl.a. hjemmeside, elektroniske 

nyhedsbreve og konferencer. 

Ansøgningen relateres udelukkende til udvikling af projektet/konceptet, hvorefter den efterfølgende 

drift af tilbuddet og studieretningen finansieres af Herning Gymnasium selv.

. 



Mål 1 

Udmøntning af projektet 


Udarbejdelse af projektet 

Implementering af en international 

naturvidenskabelig studieretning 

i studieretningsudbuddet 

2009 

Udarbejdelse af projektet for 

den internationale studieretning 

ultimo 2008 – herunder 

indgåelse af kontrakt med det 

pågældende college og beskrivelse 

af faglige, undervisningsmæssige, 

juridiske og økonomiske 

forhold vedrørende studieretningen 

og studieopholdet 

Informations- og dokumentationsmateriale 

om blandt andet 

studieretningens mål, rammer 

og indhold. 

Udviklingen af engelsksproget 

undervisningsmateriale. 

Mål 2 

Formidling af projektets erfaringer 


Formidling af erfaringer til in- Publicering af hjemmeside 

teresseredeuddannelsesinsti- Afholdelse af konferencer om 

tutioner i regionen/landet samarbejdsformer og udviklingsmuligheder 

Udgivelse af periodevis nyhedsbrev 

Elev- og lærerevaluering efter 

første gennemløb med henblik 

på videreudvikling og formidling. 


Afrapportering af projektet afvikles i følgende faser: 

1: Indsendelse af projektets dokumentation til Region Midtjylland ultimo 2008 

2: Afholdelse af konferencer/seminarer for andre interesserede uddannelsesinstitutioner 

3: Indsendelse af elev- og lærerevalueringer samt justeringer af projektet efter første gennemførelse 

i 2010 

Side 5




land. 



Projektets styregruppe består af lektor Claus Gregersen og studieleder Pernille Højgaard-Hansen. 

Desuden nedsættes en projektgruppe bestående af repræsentanter fra de indgående fag samt studieretningens 

lærere. 

Som underudvalg af projektgruppen nedsættes fagudvalg for hvert af de indgående fag, ligesom 

studieretningens lærere udgør et underudvalg derunder. 


Ansvar for projektledelsen er placeret hos styregruppen. 


I etableringen af den internationale naturvidenskabelige studieretning indgår et tæt og forpligtende 

samarbejde med det pågældende college samt en række aktører, der arrangerer elevernes indkvartering, 

rejse m.v. 

Som det fremgår af det lovmæssige grundlag for sådanne projekter (se appendiks), er ansvaret for 

elevernes samlede uddannelse placeret hos Herning Gymnasium. Det er således Herning Gymnasium 

der har det endelige ansvar for at eleverne får den påkrævede faglige viden og de nødvendige 

kompetencer, som de er beskrevet af Undervisningsministeriet i Gymnasieloven og stxbekendtgørelsen. 



Nedenstående udgiftsposter omfatter udelukkende omkostninger relateret til udvikling af projektet, 

mens alle driftsudgifter, herunder udgifter til elevernes undervisning, afholdes af Herning Gymnasium. 

Side 6



Udvikling af koncept/udgifter 

til styregruppe 

m.v. 

Kontakt til samarbejdspartnere 

i ind- og udland 

Udvikling af undervisningsmaterialer 

m.v. 

200 35 35 35 

40 10 10 10 

120 50 30 30 

Formidling 50 25 15 15 

Elevorientering og forældreinformation 

100 40 20 20 

Total 510 160 110 110 



Selvfinansiering 210 160 110 110 

Stat 

Region 300 

(skoleåret 

08/09) 

Kommune 

Private 

Øvrige 

0 0 0 

Total 510 160 110 110 

Herning den 30. september 2008 

Rektor Søren Brøndum 

Side 7

Appendiks 

Bekendtgørelsesmæssige rammer og målopfyldelse 

De følgende bemærkninger er relateret til det lovmæssige grundlag for internationale tiltag på Herning 

Gymnasium. 

Både Gymnasieloven og stx-bekendtgørelsen har den nationale standard for studentereksamen som 

hovedformål. I stk 5 angives, at ”uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne 

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen 

og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne 

skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse 

for mulighederne individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse 

af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.” 

Af Gymnasielovens paragraf 17 fremgår endvidere, at ”dele af undervisningen kan foregå ved en 

udenlandsk uddannelsesinstitution for elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning, hvor dette på 

forhånd er planlagt. Undervisningen kan være forlagt til udlandet i et semester eller efter særlig tilladelse 

fra Undervisningsministeren i op til et år.” 

I Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i Lov nr. 

575 paragraf 46 fremgår følgende om stx-elevernes egenbetaling/deltagerbetaling: ”Undervisningen 

på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til studentereksamen, 

herunder 2-årigt studenterkursus, og den 2-årige uddannelse til højere forberedelseseksamen, 

er vederlagsfri, jf dog stk. 8.” 

Stk 2 ”Elever og kursister, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter paragraf 17,stk. 1 i gymnasieloven 

og paragraf 13 i hf-love, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold og egen forplejning 

i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, 

der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, 

der er forbundet med undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, med mindre 

der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. 

Undervisningsministeren kan fastsætte et maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for 

et udlandsophold.” 

Side 8

Ansøger: 

Navn 

Evt. afdeling 

Adresse 


Kontaktperson 

E-mail 

Tlfs 

CVR. Nr 

Ansøgning 

Vedrørende 

Idrætsgymnasium 

– idræt, it og internationalisering 

01. 12. 2008 – 30. 06. 2012 

Ansøger 

Resumè 

Kort resumé af projektets indhold (max. 10 – 15 linjer). 

Mercantec 

Kirsten Holmgaard 

H. C. Andersens Vej 9 

8800 Viborg 

Mette Selchau 

mercantec@mercantec.dk 

89281000 

14940596 

Mercantec ønsker i samarbejde med Viborg Katedralskole at udvikle og etablere en ny gym- 

nasial uddannelse, IDRÆTSGYMNASIUM – idræt, it og internationalisering med det overordnede 

formål at tiltrække og rekruttere flere unge til ungdomsuddannelserne. Uddannelsen er 

en attraktiv kombination af sport og studium, baseret på håndbold og fodbold i kombination 

med it og internationalisering. I uddannelsen indgår elementer fra både htx og stx, og undervisningen 

varetages af lærere fra begge institutioner. Det forventes, at uddannelsen vil være 

attraktiv for unge fra hele regionen, hvorfor de unge kan tilbydes plads på kollegium på Viborg 

Katedralskole. 

Forud for udbud af uddannelsen og opstart til august 2009 forestår et intensivt udviklingsarbejde, 

ligesom det første forløb følges nøje og tilrettes og justeres gennem de 3 år. Uddannelsen 

og dens indhold er forhåndsgodkendt af UVM, da det drejer sig om en ny uddannelse, 

som ikke umiddelbart kan sammenlignes med andre gymnasiale uddannelser. 





Ansøgning del 1 .......................................................................................3 




Punkt 1 nr. 2 Mål.................................................................................5 




Ansøgning del 2 .......................................................................................7 






Punkt 6. Budget ....................................................................................8 






Baggrunden for ansøgningen er et ønske om at øge rekrutteringen af unge til ungdomsuddan- 

nelserne i Viborg med mulighed for optag fra hele regionen / landet. 

Bag tankerne om IDRÆTSGYMNASIUM ligger et samarbejde mellem Mercantec og Viborg Ka- 

tedralskole og Viborgs to store sportsklubber, Viborg Håndboldklub og VFF. Samarbejdet ud- 

springer af, at det har vist sig, at unge med drømme om en karriere i idrættens verden har 

svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse (og dermed jo ikke har mulighed for at vide- 

reuddanne sig) og ofte senere må se idrætsdrømmen briste. 

Baggrunden er således en vision om at tilgodese disse unge med en gymnasial uddannelse, 

der forener sport og uddannelse på en (idræts)faglig måde, der sikrer, at de unge vitterligt får 

en studentereksamen med mulighed for senere at læse videre. Uddannelsen tager konkret af- 

sæt i HTX-bekendtgørelsen med dele af STX-bekendtgørelsen. Samtidigt arbejdes der med et 

internationaliseringsaspekt (herunder op til 3 studieture til udlandet), ligesom informationstek- 

nologien får en vægtig rolle – begge er i globaliseringens tidsalder et must. Samtidigt skal der 

sikres øget tilslutning til de naturvidenskabelige fag. 

Struktur og indhold skal fagmæssigt derfor sammensættes således, at uddannelsen giver ad- 

gang til langt de fleste videregående uddannelser. Uddannelsen bliver således både naturvidenskabelig, 

teknologisk og sproglig. Fagrækken er udvalgt således, at der er mange muligheder 

for videreuddannelse til stede. Undervisningen vil have idræt som omdrejningspunkt, hvor 

teknikfaget Proces og levnedsmiddel er valgt, ligesom fagrækken er valgt ud fra muligheden 

for at se sammenhæng med idræt. 

Indtil videre er der følgende overvejelser om fagsammensætningen: 

Idræt: 

• Udgangspunkt i læreplanen for idræt B. Ny læreplan for faget idræt med vægt på henholdsvis 

håndbold og fodbold skal udarbejdes 

• Faget skal tilføjes en ny skriftlig dimension, hvor der også gives skriftlige karakterer. 

IT: 

• Informationsteknologi B i kombination med kommunikation/it C 

• Virtuel undervisning 

Internationalisering: 

• Sprogfag: Engelsk A og Tysk fortsætter B 

• Kontakt med udenlandske skoler og sportsakademier 

• Op til 3 studieture til udlandet i løbet af det 3-årige forløb. Under disse ophold skal eleverne 

være i virtuel kontakt med hjemmeskolen med henblik på opgaveløsning o. lign. 

E-learning vil derfor indgå som en naturlig del af uddannelsen

Øvrige fag: 

• Dansk A 

• Psykologi C 

• Teknologi B 

• Matematik A 

• Fysik B 

• Kemi B 

• Samfundsfag C 

• Teknikfag B 

Studieretningsfag: 

• Matematik A 

• Idræt B 

• Kemi B 

Lærerkræfter: 

• Undervisere fra Viborg Katedralskole og Mercantec 

• Instruktører fra Viborg HK (håndbold) 

• Instruktører Viborg FF og Team Viborg (fodbold) 

• Gymnasielærere med idræt som fag. 

E-learning og undervisningens tilrettelægges ud fra anvendelsen af it, hvilket især gælder, når 

eleverne arbejder med internationaliseringsdelen. 

Til forskel fra Team-Danmark-gymnasierne arbejdes der her med den ordinære gennemfør- 

selstid på 3 år. 



Formålet er en øget rekruttering til ungdomsuddannelserne med henblik på regeringens mål 

om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. 

Erfaringer med tidligere samarbejder med de lokale sportsklubber har vist, at et voksende an- 

tal unge i en tidlig alder sættes i dilemmaet: sport eller uddannelse. Dette betyder at en del af 

disse unge aldrig får gennemført en ungdomsuddannelse og senere i mange tilfælde oplever, 

at sportskarrieren viser sig ikke at kunne holde. 

Vi har fra tidligere også erfaret, at kombinationen af sport og uddannelse styrker de unges interesse 

for læring, og at kompetencerne indenfor de to verdener understøtter hinanden. Eleverne 

er ofte målrettede og motiverede og klare til at sætte mål. De arbejder ofte koncentrerede 

om opgaven. Dette vil vi gerne sætte i fokus på ved at kombinere idræt og læring i den 

nye uddannelse i en nutidig kombination med it og internationalisering. Denne kombination er 

meget attraktiv for de unge i dag og styrker deres interesse for et kompetencegivende videre 

forløb. Derigennem sikres øget rekruttering, og gennem et velkomponeret og relevant uddan- 

Side 4

nelsesforløb sikres det tillige, at de unge faktisk gennemfører og bliver idrætsgymnasium- 

studenter. Fagrækken er udvalgt således, at der er mange muligheder for videreuddannelse til 

stede. 

Derudover er formålet et øget lærersamarbejde på tværs af institutionerne, hvorigennem der 

sker en fælles og naturlig kompetenceudvikling – dette sker i samarbejde med trænere og 

coaches fra VFF og VHK. 


Målet er at udvikle en ny gymnasial uddannelse, der kombinerer idræt, it og internationalisering. 

Uddannelsen skal være så fagligt bred, at de unge efterfølgende har direkte adgang til de 

fleste videregående uddannelser. Der nyudvikles forskellige læreplaner, bl.a. skal der på Idræt 

B arbejdes med en skriftlig dimension, hvilket ikke er kravet i den almindelige Idræt B i gymnasiet 

i dag. 


. 


Mål 1 

Definér mål 1 

Udvikling af IDRÆTSGYMNASIUM-uddannelsen 



Udarbejdelse af anmodning Deadline 15. 01. 09 

om forsøgsgodkendelse + efterfølgende 

godkendelse 


Detailplan udvikles 


Læreplan tilrettes, herunder 

krav til skriftlig dimension 


Ny læreplan 

Mål 2 


Opstart af IDRÆTSGYMNASIUM 

Færdig pr. 1. april 2009 

Revideret læreplan for idræt 

B er godkendt pr juni 09 

Ny læreplan for teknikfaget 

Proces, sundhed og levnedsmiddel 

B-niveau er godkendt 

pr juni 09 

Side 5



Informationsaktiviteter, biograf, 

radio, avis, webannoncering, 

folkeskole mm. 


Optag pr. 15.marts 2009 





Gennemføres december og 

januar 08 

Min 20 studerende optages 



Mål 3 


Tilretning af og gennemførsel af IDRÆTSGYMNASIUM 

Resultatkrav 

3.1 

Arbejdsgrupper nedsættes 

3.2 

Halvårlig evaluering og tilretning 

3.3 

Samarbejdsudvikling mellem 

idrætsklubber og skolerne 

3.3 

Afsluttende evaluering 

1. dec. 2008 

Juni 2009 + hver december/juni 

de følgende år 2009- 

2012 

Opstart 1. dec. 2008 

Deadline juni 2012 


Der arbejdes med en halvårlig afrapportering, typisk i juni og december måned. 

Der afsluttes med ekstern evaluering. 

Side 6




land. 


Udviklingen af IDRÆTSGYMNASIUM sker i et samarbejde primært mellem Mercantec og Viborg 

Katedralskole. I dette samarbejde inddrages VHK og VFF, Viborgs to førende sportsklubber. 


Styregruppe: 

Uddannelseschef Mette Selchau Mercantec 

Vicerektor Orla Højris, Viborg Katedralskole 

Afdelingsleder HTX, Lone Andersen 

Inspektor Carsten H. Søndergaard, Viborg Katedralskole 

Hertil kommer forskellige udviklingsgrupper. 


Styregruppen udstikker de overordnede retningslinier i arbejdet med projektet og godkender 

de udkast, som de nedsatte udviklingsgrupper kommer med. 


Den didaktiske og indholdsmæssige del af udbuddet varetages af de to uddannelsesinstitutio- 

ner, hvor fordelingen mellem Mercantec og Viborg Katedralskole afgøres ud fra læreplanerne. 

VHK og VFF inddrages i udviklingsgrupperne med henblik på udvikling af den idrætsmæssige 

side af uddannelsen og dertil sikre elevernes tilknytning til sportsklubberne. 

Side 7






Udgiftsbudget (i 1000 kr) 1. år (08-09) 2. år (09-10) 3. år (10-11) 4. år (11-12) 

Projektledelse 

(10 t. á 360 kr. i 140 uger) 

Udviklingsarbejde 

Mercantec 

(5 t á 360 kr. i 140 uger) 

Udviklingsarbejde 

Viborg Katedralskole 

(4 t á 360 kr. i 140 uger) 

72 

36 

28,8 

144 

72 

57,6 

144 

72 

57,6 

144 

72 

57,6 

Administration 15 15 15 15 

Revision 0 0 0 13 

Evaluering 0 0 0 50 

Informationsaktiviteter 

(selvfinansiering) 

50 50 25 25 

Total 201,8 338,6 313,6 376,6 




(informationsaktiviteter 

og timer) 

75,0 75,0 50,0 50,0 

Stat 0 0 0 0 

Region 126,8 263,6 263,6 326,6 

Kommune 0 0 0 0 

Private 0 0 0 00 

Øvrige 0 0 0 0 

Total 201,8 338,6 313,6 376,6 

Side 8


Sted, dato 


Side 9

Ansøger: 

Navn 

Adresse 


Kontaktperson 

E-mail 

Tlf. 

CVR. Nr 

Ansøgning 

Vedrørende 

anvendelsesorienterede undervisningsforløb til HF 

1. oktober 2008 til 1. juli 2011 

Ansøger 

Resumè 

Grenaa Gymnasium 

N.P. Josiassensvej 21 

8500 Grenaa 

Susanne Dybdahl 

SD@Grenaa-gym.dk 

87584067 

29542481 

Udvikling af anvendelsesorienterede undervisningsforløb til HF i samarbejde med Dansk Landbrugsmuseum. 

Samarbejdet bygges op om temaet fødevarer, som også er et af regionens indsatsområder. 

Forsøget drejer sig om naturvidenskabelig faggruppe (nf) i 1. Hf og kultur og samfundsfaggruppen 

(ks) i 2. Hf. 

I nf. vil forløbene fokusere på de naturvidenskabelige aspekter ved den fødevare, der er tema på 

Landbrugsmuseet det pågældende år, mens ks-forløbene i 2. Hf vil samle sig om måltidets kulturhistorie 

herunder inddragelse af 1. Hf temaet. 

En del af undervisningen i begge forløb vil finde sted på Dansk Landbrugsmuseum, som er en 

godkendt undervisningsinstitution. 

Det er desuden et mål at inddrage virksomheder i regionen i det omfang de er relevante for temaet. 

Fx kunne eleverne lave mindre elevprojekter i samarbejde med lokale fødevarevirksomheder. 

Forsøget ligger i direkte forlængelse af diskussionen om hvorledes formålsparagraffens krav om 

anvendelsesorientering i Hf-uddannelsen kan indgå i undervisningen. 




Ansøgning del 1 ................................................................................................................. 3 

Indhold og baggrund for ansøgningen ............................................................................. 3 

Punkt 1. Formål og mål ................................................................................................... 4 

Punkt 1 nr. 1 Formål .................................................................................................... 4 

Punkt 1 nr. 2 Mål ......................................................................................................... 4 

Punkt 2. Effekt og resultatkrav ........................................................................................ 4 

Skema til brug for uddybning af mål og resultatkrav .................................................... 4 

Punkt 3. Overvågning af initiativets fremdrift ................................................................... 4 

Ansøgning del 2 ................................................................................................................. 5 

Punkt 4. Beskrivelse af indhold ....................................................................................... 5 

Punkt 5. Organisering og aktører .................................................................................... 5 

Punkt 5 nr. 1 Styregruppe / projektgruppe ................................................................... 5 

Punkt 5 nr. 2 Ansvar for projektledelse ........................................................................ 5 

Punkt 5 nr. 3 Samspil med evt. samarbejdspartnere .................................................... 6 

Punkt 6. Budget .............................................................................................................. 6 

Punkt 6 nr. 1 Budget .................................................................................................... 6 

Punkt 7. Underskrift ........................................................................................................ 6



I forbindelse med Gymnasiereformen er det indføjet i Hf bekendtgørelsen, at undervisningens 

formål skal være såvel teoretisk som anvendelsesorienteret. (kap 1 §2). Denne ændring bygger på 

antagelsen om at Hf eleverne er praktisk-/anvendelsesorienterede og fra mindre uddannelsesvante 

miljøer. Anvendelsesorienteret pædagogik vil derfor give både muligheder og metode til 

fastholdelse af HF’erne i uddannelse. 

At gøre undervisningen anvendelsesorienteret kræver udvikling af en ny pædagogisk metode til Hf. 

Hertil er Dansk Landbrugsmuseum en oplagt samarbejdspartner fordi den i høj grad beskæftiger 

sig med anvendelsorientering og samtidig giver mulighed for samarbejde indenfor både 

naturvidenskab og kulturvidenskab. 

Forløben udvikles primært af undervisere på Hf, med støtte fra dansk Landbrugsmuseums 

skoletjeneste. HF underviserne sikre at forløbene har relation til de faglige krav i fagene og de 

evaluerer elevernes læringsmæssige udbytte af foløbene. 

Det overordnede tema er fødevarer. Det skyldes dels at fødevarer er et dominerende erhvervs- og 

beskæftigelsesområde i Region Midt, dels at landbrugsmuseet har det nationale ansvar for at 

varetage måltidets kulturhistorie. 

Desuden er der et meget stort behov for at få flere til at uddanne sig inden for dette område i 

regionen. Det er derfor helt naturligt at inddrage fødevarevirksomheder i projektet. 

Vi planlægger at gennemføre tre hele forløb, hvilket betyder udarbejdelse af 3 forløb i 

naturvidenskablig faggruppe idet udstillingen på Dansk Landbrugsmuseum skifter til en ny 

fødevare hvert år. 

Hovedsigtet eller ideen er at afprøve tankerne om anvendelsesorientering i undervisningen. Det 

kræver udvikling af helt nye undervisningsforløb, der er direkte anvendelsesorienterede inden for 

fødevareområdet. For den naturvidenskabelige faggruppe drejer det sig om inddragelse af 

fødevarer i laboratoriesammenhæng- i samarbejde med skoletjenesten på Dansk 

Landbrugsmuseum – og om inddragelse af fødevareproduktion og raffiering i bred forstand. 

For kulturfagene drejer det sig om at se fødevareproblematikken historisk og kulturelt som levende 

kulturvaner, der skifter over tid. 

Vores mål er at undersøge om der findes nogle gennemgående træk ved de gode 

anvendelsesorienterede undervisningsforløb. Disse vil blive beskrevet så de kan videregives og 

bruges af andre Hf skoler. 

Erfaringerne tænkes videregivet på en konference for Hf skoler i 2010 

I et enddnu bredere perspektiv egner forløbene sig også som almen studieforberedelsesforløb i 

Stx. 

Udviklingen af en helt ny pædagogisk metode kræver tid til evaluering og erfaringsopsamling, men 

det er målet at denne pædagogiske metode, når den er implementeret, skal kunne rummes 

indenfor skolens normale budget.



Udvikling af en ny anvendelsesorienteret pædagogisk metode. 

Anvendelsesorienteringen i dette projekt tager udgangspunkt i hverdagens fødevarer, processer 

for fremstilling af fødevarer samt kulturhistorien bag udviklingen. 

Styrkelse af uddannelsesaktiviteter i et yderområde, ved øget samarbejde mellem to videnorganisationer 

i området. 


Udvikling af undervisningsforløb som er anvendelsesorienterede. 

Fastholdelse at ikke uddannelsesvante elever på Hf, ved at fokusere på praktisk anvendelse og 

ved at flytte undervisning ud af klasserummet. 


Det er et krav at forløbene er anvendelsesorienterede. 

Der foretages evalueringer blandt både elever og undervisere samt Gl. Estrups medarbejdere og 

evt. samarbejdspartnere om udbytte og graden af anvendelsesorientering. 


Mål 1 


Udarbejdelse af 3 nf. forløb og 3 ks. forløb, som 

er anvendelsesorienterede. 

Elevernes interesse for uddannelse indenfor fødevarevirksomheder 

forventes skærpet 

Eleverne forventes at få et andet evt. større udbytte 

af den anvendelsesorienterede undervisning 


April/maj hvert år 

Der evalueres efter hvert forløb ved spørgeskemaer 

til de involverede undervisere, elever, 

virksomheder og Dansk Landbrugsmuseum. 

November/december hvert år 

Spørgeskemaerne følges op med fokusgruppe 

interviews efter hvert gennemløb. 

Styregruppen vil iværksætte evalueringer og fokusinterviews. Evalueringerne skal afklare hvilke 

kvaliteter anvendelsesorienterede undervisningsforløb har, samt hvordan et forløb bedst tilrettelægges. 

Evalueringerne giver samtidigt indblik i om forløbenes kan påvirke elevernes holdning til fødevareerhvervene. 

Side 4

Afrapportering forventes at foregå ved at regionen modtager en rapport med konklusioner på resultaterne 

af evalueringerne og de justeringer der er foretaget i forhold hertil, samt et regnskab med 

dokumentation for udgifterne i forhold til det aftalte budget. 

Rapporten udarbejdes én gang om året. Juni 2009, juni 2010 og juni 2011. 





Projektstart 1. oktober 2008 med afslutning 1. januar 2012 

For at komme godt i gang planlægges en efteruddannelses dag for HF lærerne og Dansk 

Landbrugsmuseums medarbejderne med oplæg om anvendelsesorienteret undervisning. 

Dertil planlægges 2 årlige møder mellem de involverede lærere og Dansk Landbrugsmuseums 

medarbejderne. Møderne bruges til afklaring af samarbejdsområder for de konkrete forløb. 

Styregruppe mødes 2 gange årligt når evalueringsresultaterne foreligger. 

Tidsplan 

vinter 2008 Planlægning af undervisningsforløb nr. 1 i nf 

Forår 2009 Undervisningsforløb 1 i nf gennemføres og undervisningsforløb 1 i ks planlægges 

Efterår 2009 Undervisningsforløb 1 i ks gennemføres og undervisningsforløb 2 i nf planlægges 

Forår 2010 Undervisningsforløb 2 i nf gennemføres og undervisningsforløb 2 i ks planlægges 

Efterår 2010 

Forår 2010 

Efterår 2011 

Undervisningsforløb 2 i ks gennemføres og undervisningsforløb 3 i nf planlægges 

Undervisningsforløb 3 i nf gennemføres og undervisningsforløb 3 i ks planlægges 

Undervisningsforløb 3 i ks gennemføres 


Styregruppen består at 2 ledelsesrepræsentanter fra Dansk Landbrugsmuseum og 2 ledelsesrepræsentanter 

fra Grenaa Gymnasium. 

Dansk Landbrugsmuseum: Museumsdirektør Peter Bavnshøj og museumsinspektør Bettina Buhl 

Grenaa Gymnasium: Rektor Ole Fjord og studieleder Susanne Dybdahl 

Styregruppen overvåger projektet og står for evalueringer og tidsfrister. 

Styregruppen administrerer forsøgsmidlerne. 

Det er også styregruppen der udarbejder årlige rapporter til Regionen. 


Der er 3 projektledere som står for den egentlige planlægning af forløbene sammen med de øvrige 

lærere i fagene. Projektlederne fungerer som kontaktpersoner. 

Dansk Landbrugsmuseum: Leder af skoletjenesten Karen Schacht 

Grenaa Gymnasium: Nf. leder Hanne Krøyer og ks. leder Henrik Madsen 

Side 5


I det omfang der findes relevante fødevarevirksomheder i området søges de inddraget i forløbene. 

Erfaringerne fra forsøget videregives til andre HF-skoler og gymnasier i området på en efteruddannelsesdag. 




Driftsbudget (i 1000 kr) 1. år 2. år 3. år 

Efteruddannelsesdag ved projektstart inkl. oplægsholder 57,8 - - 

Indkøb af materialer 8 8 8 

Løn til udvikling af materialer 16 16 16 

Løn til udarbejdelse af forløbene 28 28 28 

Bustransport af 2 klasser 2 gange om året 8 8 8 

Møder i styregruppen og udarbejdelse af evalueringer 

samt rapporter 

12 12 12 

Løn til projektledere 19 19 19 

Efteruddannelse af andre skoler - - 30 

Total 148,8 91 121 



Selvfinansiering (25%) 37,2 22,75 30,25 

Stat: Dansk Landbrugsmuseum (5%) 7,4 4,55 6,05 

Region 104,2 63,7 84,7 

Kommune 0 0 0 

Private 0 0 0 

Øvrige - - - 

Total 148,8 91 121 

Grenaa Gymnasium 30.9 2008 

Rektor Ole Fjord 


Side 6

Ansøger: 

Navn 

Evt. afdeling 

Adresse 


Kontaktperson 

E-mail 

Tlf. 

CVR. Nr 

Ansøgning 

Vedrørende 

Visuel HF 

1. marts 2009 – 31. juli 2012 

Ansøger 

Viborg Gymnasium og Hf 

Skaldehøjvej 12 

8800 Viborg 

Lone Eibye Mikkelsen 

lm@vghf.dk 

86671533 

29553556 

Resumè 

Formålet med uddannelsen er, at unge mennesker med særlige evner og talenter inden 

for det visuelle felt både får en ungdomsuddannelse og får videreudviklet deres visuelle kompetencer. 

Det er således et uddannelsestilbud, der forbereder dem på og forbedrer deres mulighed 

for optagelse på kreative videregående uddannelser. 

Målet er, at eleverne tilegner sig en bred vifte af kompetencer, så de praktisk og teoretisk 

vil kunne arbejde med visuel betydningsdannelse, og i den forbindelse kunne orientere sig - 

og kommunikere i visuelle kulturer og desuden at kunne bidrage med en visuelt orienteret tilgang 

til problemstillinger og opgaver udenfor de traditionelle “visuelle kulturers” grænser. 

Der samarbejdes, så undervisningen på de to institutioner læner sig op af hinanden i forskellige 

temaer og projekter. Undervisningen tilrettelægges med mulighed for integrerede og tværfaglige 

forløb mellem det visuelle grundforløb på The Animation Workshop og det ordinære HF forløb 

for at koble det logisk-begrebslige og det æstetisk-symbolske i overensstemmelse med nyere 

forskningsteorier om læring. 

Samarbejdet mellem The Animation Workshop og Viborg Gymnasium og Hf vil desuden 

via den følgeforskning, der forventeligt knyttes til projektet, have overførselsværdi til andre hfkurser. 














Ansøgning del 1 .......................................................................................3 




Punkt 1 nr. 2 Mål.................................................................................4 




Ansøgning del 2 .......................................................................................7 






Punkt 6. Budget ....................................................................................7 






Viborg Gymnasium og HF ønsker i samarbejde med The Animation Workshop (TAW) 

at etablere en ny ungdomsuddannelse med et kreativt fokus, hvor vægten er lagt på 

visuelle udtryk og fortællinger. Formålet er, at eleverne får en ungdomsuddannelse 

samtidig med at de tilegner sig visueller kompetencer, der gør dem i stand at arbejde 

kreativt og inovativt og efterfølgende søge ind på en lang række kreative uddannelser 

med specielle optagelsesprøver. 

Endvidere etableres der følgeforskning, så der er mulighed for løbende at observere, 

evaluere, sparre med henblik på videreformidling af forskningens resultater og intern 

optimering af uddannelsen. 

Der er i øjeblikket en ansøgning under behandling i Undervisningsministeriet om at 

gøre uddannelsen 3-årig. Vi håber, den bliver imødekommet. I modsat fald vil vi 

etablere uddannelsen som 2½ årig med de ændringer, det kræver. 

Ansøgningen her er resultatet af det arbejde, vi satte i gang, da vi søgte om og fik 

bevilget midler fra regionen i maj 2007. 



Ved at kombinere en Hf-uddannelse med et visuelt grundforløb er det muligt at 

give de unge både et bogligt og et kreativt fundament at bygge videre på og den anvendelsesorienterede 

del af hf-uddannelsen styrkes. 

Viborg Gymnasium og Hf og The Animation Workshop ønsker at skabe rum for 

at de kreative talenter kan tilegne sig de redskaber, som er nødvendige for at de kan 

udfolde deres iderigdom. Eleverne skal blive teknisk bedre indenfor det visuelle område, 

men de skal også bruge deres visuelle kunnen til at overføre og sammenflette deres 

viden fra forskellige fagområder i deres ungdomsuddannelse. Dermed bliver talentudviklingen 

samtidig en delvis integreret del af deres ungdomsuddannelse. 

Dermed opnår eleverne den kombination af færdigheder, som vil sætte dem i 

stand til at søge ind på en af de videregående kreative uddannelser. Ved gennemførelsen 

af et sådan uddannelsestilbud vil de kreative talentfulde unge få en anvendelsesorienteret 

ungdomsuddannelse. De vil derfor være motiveret for dem at tage en 

ungdomsuddannelse, samtidig med den kreative talentudvikling på ungdomsuddannelsesområdet 

fremmes. 

En talentudvikling som ikke kun styrker elverne på det visuelle fagområde, men 

som vil udfordre dem til at søge nye veje til læring og kommunikation indenfor det 

almene ungdomsuddannelsesområde. Mødet mellem det kreative og den almene ungdomsuddannelse 

vil skabe en synergieffekt, der vil fremme elevernes faglighed og innovative 

tankegang, kompetencer der er efterspurgt af de kreative videregående uddannelser 

og oplevelsesindustrien som helhed. Synergieffekter der evt. kunne overføres 

til andre dele af ungdomsuddannelsessystemet.


Målene med den 3-årige periode er: 

- At den kreative uddannelse er etableret som et blivende uddannelsestilbud. 

- At samarbejdet mellem de to deltagende institutioner videreudvikles, således at 

integreringen af de to uddannelsesdele skaber synergieffekt for eleverne. 

- At en del af eleverne, med baggrund i uddannelsen, søger ind på kreative videregående 

uddannelser. 

- At der bliver gennemført en følgeforskning, der dokumenterer pædagogiske -, 

læringsmæssige - og innovative gevinster ved det tværinstitutionelle samarbejde 

med henblik på videreformidling i bredere perspektiv. 


Nedenfor er opstillet mål og resultatkrav i forbindelse med projektet. Da der er 

tale om forskellige projektfaser, er de opstillede mål og resultatkrav af forskellig 

karakter. 

Der er både tale om konkrete og meget målbare målinger, f.eks. hvorvidt der 

er basis for at etablere en ny uddannelsesårgang med start i sommeren 2010 

eller hvor mange der vælger at bruge kompetencerne fra uddannelsen til at 

søge ind på en kreativ videreuddannelse og om mere procesorienterede, f.eks. 

videreudvikling af et mere integrerede undervisningsforløb, der giver synergieffekter 

for eleverne. 

Side 4

. 


Mål 1 

Etablering af et blivende uddannelsestilbud og videreudvikling af samarbejdet mellem de to uddan- 

nelsesinstutioner 



I starten af 2010 skal det vurde- 

Uddannelsen skal være etableres om det er muligt at udbyde 

ret som et blivende uddannel- uddannelsesmuligheden igen. 

sestilbud i regionen. 

Dette afhænger af undervisningsministeriets 

indstilling om 

en 3årig hf-uddannelse og muligheden 

for at sikre det økonomiske 

grundlag for uddannelsen. 


At der sker en viderudvikling af På baggrund af evaluering af 

samarbejdet med henblik på det første år skal der justeres 

stykelse af synergieffekten mel- for at skabe den bedst mulige 

lem de to uddannelsesdele. integration og udnyttelse af det 

gensidige potentiale. 


Mål 2 

At en andel af de færdige elever søger optagelse på en videregående uddannelse 




At en del af eleverne søger ind 

på kreative videregående uddannelser 

Der indhentes oplysninger om 

ansøgere og optagne med baggrund 

i vores uddannelse hos de 

relevante videregående uddannelser. 

. 

Mål 3 

Etablering af følgeforskning 



Løbende og senest primo 2013 

At erfaringer fra uddannelsen publiseres forskningsresultater- 

bliver dokumenteret og viderene i artikelform. 

formidlet via følgeforskning. Se medsendte ansøgning til UVM 

side 17 om følgeforskning. 


Side 5


Der vil halvårig evaluering og vurdering af fremdriften i projektet. 

Første relevante evaluering og vurdering skal ske i forbindelse med beslutningen om etablering af end- 

nu en klasse med start i august 2008. 

Side 6




land. 


For at kunne oprette og gennemføre uddannelsen skal eleverne undervises i de hfrelaterede 

fag på Viborg Gymnasium og HF, mens den visuelle/kreative undervisning 

foregår på TAW. Undervisningen på VGHF varetages af skolens faglærere, mens undervisningen 

på TAW varetages af såvel skolens egne undervisere samt af gæstelærere. 

Sammenhængen mellem de to spor i uddannelsen sikres del i indholdsbeskrivelsen, 

der er under godkendelse i undervisningsministeriet, samt i den løbende dialog mellem 

en uddannelseskoordinator fra her sted samt en overordnet projektkoordinator. 


Der er etableret en styregruppe/projektgruppe med 2-3 repræsentanter fra de to institutioner. 


Det er projektlederen, der har det daglige ansvar for projektets sammenhæng og 

fremdrift. 


Det er Viborg Amtsgymnasium og HF, der er ansøger og dermed projektansvarlig, men 

det er TAW, der er ansvarlig for den kreative-visuelle uddannelsesdel. Det er endvidere 

VGHF, der er ansvarlig for at sikre samarbejdet og den fortsatte fremdrift i projektet. 






Side 7






I den vedlagte ansøgning er der et omkostningsbudget for det visuelle grundforløb på TAW og da ne- 

denstående er budget for hele projektet er der ikke overensstemmelse mellem udgiftsposterne i TAW 

og denne ansøgning. 


Udgiftsbudget (i 1000 

kr.) 

1. år – 2009 2. år – 2010 3. år - 2011 4. år – 2012 

Følgeforskning 40.000 50.000 50.000 40.000 

Formidling af resultater 20.000 

Koordination på TAW og 

VGHF, herunder projektledelse 

2200.000 260.000 260.000 180.000 

Projektadministration 35000 75000 75000 40000 

Løn til undervisere på 

TAW 

Videndeling med eksterne 

lærerkræfter på andreungdomsudddannelser 

Omkostninger vedr. modeller 

og eksterne lærere 

Mentorordning og ekstra 

studievejledning 

65.000 140.000 140.000 60.000 

15.000 20.000 20.000 15.000 

20000 40000 40000 20000 

25.000 50.000 50.000 25.000 

Udstyr 100.000 50.000 50.000 50.000 

Revisor 5.000 5.000 

Diverse omkostninger 10.000 20.000 20.000 10.000 

Total 550.000 705.000 705.000 465.000 


Finansiering (i 1000 kr.) 2009 2010 2011 2012 

Side 8

Selvfinansiering 50000 75000 75000 50.000 

Stat 

Region 300.000 255.000 255.000 200.000 

Kommune 

Private 

Øvrige/deltagerbetaling 160.000 375.000 375.000 215.000 

Total 550.000 705.000 705.000 465.000 

Sted, dato 



Side 9

Budget for projekt Nye Veje i vejledning og fastholdelse 

Udgiftsbudget, resultatkrav 2.1 samt projektstyring, administration, 

virksomhedsnetværk og konsulenter 

Udgiftsbudget (i 1000 kr) 

Projektstyring og koordination samt deltagelse i forskning 

Overordnet projektstyring og monitorering, koordinering af projektets 

aktiviteter,Indkaldelse til og ledelse af styregruppemøder samt opfølgning, 

indkaldelse til og ledelse af følgegruppemøder samt opfølgning, samarbejde med 

følgeforskerne (se venligst notat neden for), videreformidling af resultater til 

1. år 2. år 3. år 4. år i alt 

styregruppe, samarbejde med ekstern evaluator om projektets 

evalueringsaktiviteter 

Konsulentydelser 

Følgeforskning vejledning og fastholdelse (se venligst notat neden for samt 

20 85 85 25 215 

vedlagte 

bilag om projektets forskningsdel 

Konceptudvikling/afprøvning 

65 125 120 35 345 

Nye veje i fastholdelse: 1 lærerteam à 4 lærere i 8 mdr. 

Afprøvning og justering af model for nye veje i fastholdelse, 1 lærerteam à 5 lærere, 

75 75 

12 timer pr. md. i 7 mdr. 

Udvikling af Nye veje i vejledning, udv. og afprøvning af kursus for 

62 65 127 

innovationscoaches, 4 vejledere, 6 mdr. 

Udvikling og afprøvning af vejledningseksperimentariet 

52 32 84 

Etablering af tværgående innovationsteams og justering af nye 

85 85 170 

vejledningsmetoder 

Implementering 

Implementering af Nye Veje i fastholdelse, informering af alle involverede ansatte 

35 95 10 140 

på DJES, 4 t. x 350 kk. X 56 56 

mentorkursus for kontaktlærere, 10 lærere, 3 dage à 8 timer à 350 kr. 84 84 

Specielle mentorforanstaltninger til elever, 18 mdr. 105 105 0 210 

task force i vejledning og fastholdelse - 20 timer pr md. 21 42 63 

Implementering af Nye Veje i vejledning (4 vejledere i 25 timer à 350 kr. i 5 mdr.) 

Virksomhedsnetværk 

155 155 

Infomøder for virksomheder, 2 pers. À 15 timer à 350 kr. 10 10 

drift af virksomhedsnetværk, 1 pers. 10 timer pr. md. 4 39 3 46 

hjemmeside, konference og andre formidlingsaktiviteter 20 20 10 50

Kørsel, mødeforplejning, lokaleleje mm 4 32 32 4 72 

brochurer og annoncer, trykning af metodehåndbog 25 25 25 75 

Total uden revision 89 736 1.040 112 1.977 

Revisionsudgifter 10 10 

TOTAL med revision 89 736 1.040 122 1.987 

Finansieringsbudget 

Ansøgningen er baseret på følgende 

finansiering: 


Stat: DJES: ledelses- og lærertimer fra kursusaktivitet og modelafprøvning 15 125 175 3 318 

Region 59 401 655 116 1.231 

Kommune: UU: ledertimer og vejledertimer 

Private 

Øvrige 

15 210 210 3 438 

Total 89 736 1040 122 1.987 

Vedr. følgeforskning: projektet vil lade projektleder indgå aktivt i arbejdet med følgeforskning. (projektleders CV vedlægges ansøgningen) 

hvilket vil reducere prisen for forskningen, da projektleder arbejder til kostpris. Desuden er det et stort ønske fra Djurslands Erhvervsskolers 

side, at mest mulig viden forankres i institutionen i løbet af dette projekt, hvilket bl.a. kan foregå ved, at en af institutionens ansatte deltager 

i projektets forskningsdel. 

Vedr. projektstyring og ‐administration: Posten er forholdsvis høj, men 

projektleder indgår direkte i mange af projektets arbejdsopgaver. Udover at indgå i følgeforskningen, vil projektleder koordinere arbejdet i 

arbejdsgrupperne, og redigere projektets metodehåndbog.

Ansøger: VIA erhvervsuddannelser 

N avn : Pæ dagogisk chef Lone Ør- 

sted 

Evt. afdeling: U dviklingsenheden 

Adresse Vejlevej 150 

Postnummer og by 8700 H orsens 

Kontaktperson Lone Ørsted 

CVR. N r 30773047 

Bankoplysninger 5366 723538 

Ansøgning 

Vedrørende 

[virkningsevaluering] 

[oktober 2008 – maj 2009] 

Ansøger 

Resumè 


Frafaldet er i fokus på både regerings - og institutions niveau. Vi udarbejder på alle erhvervsuddannel- 

ser planer for fastholdelse som halvårligt følges op med hensyn til effekt. Den måde vi primæ rt måler 

effekt på er frafaldsprocenten, men vi mangler et mere klart billede af hvilke initiativer der har effekt. 

Vi har alle arbejdet med en ræ kke tiltag og projekter, der har haft til hensigt at fastholde og TSØ sko- 

lerne har et mangeårigt tvæ rgående samarbejde og videndeling omkring blandt andet udvikling og 

kvalitet. Vi ønsker med denne projektansøgning at få et mere præ cist billede af, hvordan vi gør, hvad 

der virker og ikke mindst, hvilken effekt tiltagene har. På denne baggrund ønsker vi at arbejde med 

virkningsevaluering, som er et begreb fra den amerikanske evalueringsforskning, hvor man i aktiv dia- 

log med de involverede parter forsøger at komme tæ ttere på de forståelser og sammenhæ nge som 

givne tiltag har – og efterfølgende at opstille indikatorer på disse. Virkningsevaluering * er et proces- 

suelt instrument, der anvendes samtidigt med at man aktivt arbejder med de givne tiltag. H erved op- 

når man at medarbejdere kan identificere og udvikle deres egen praksis i forhold til de indhøstede erfaringer. 

( * Peter Dahler-Larsen, Selvevalueringens hvide sejl (2003), H anne Kathrine R egional Krogstrup, U dvikling Eva- 


Læ sevejledning 


Tekst der er skrevet med kursiv er vejledende tekst, der skal overvejes, når ansøgningsskabe- 

lonen bruges. N år du bruger skabelonen, så slet tekst med kursiv. 

Der er forskel på indholdet i en ansøgning – afhæ ngigt af hvad det er for en type ydelse ansøg- 

ningen drejer sig om, hvor omfattende ansøgningen er mv. Det er derfor vigtigt at væ re op- 

mæ rksom på at denne vejledning (dvs. det som står med kursiv) skal bruges som en tjekliste – 




















Punkt 7. U nderskrift 

(Indholdsfortegnelsen opdateres ved at stå på feltet – højreklikke og væ lge opdater felt.)

! 

" #$% 




& '( ))*+), 

- '' . 

- 

/ 


Målene skal tage udgangspunkt i en overordnet vision for projektet. Det er her vigtigt at tæ nke udover 

selv projektperioden og i stedet at sæ tte projektet i en stø re kontekst. Målene skal imidlertid væ re så 

klare at man efterfølgende kan fastsæ tte krav til resultater, der fører til det pågæ ldende mål. 

0 #' 

"$1 "$1 

2


H er skal formålet med projektet omsæ ttes til resultatkrav, så det er synligt for omverdenen hvilke re- 

sultater projektet har givet. Det kan f.eks. væ re i form af effektmål, produkt/aktivitetsmål, kvalitetsmål, 


Resultatkrav skal væ re konkrete og målbare. H vorvidt et resultatkrav er tilstræ kkelig konkret kan be- 

stemmes ved at vurdere, om det er SMART, det vil sige specifikt, målbart, attainable (opnåeligt), reali- 

stisk og tidsbestemt. 

Resultatkrav kan både have karakter af resultatmål og indsatsmål og kan således vedrøre både resulta- 

ter og indsats. Det kan f.eks. væ re resultatkrav, der beskriver aktiviteter, effekter, produkter, kvalitet, 

proces eller lignende. Antallet af resultatkrav afhæ nger af projektet – det kan både væ re flere eller 

fæ re end fire. Det er bedre med få præ cise resultatkrav end mange luftige resultatkrav. 

Resultatkravene skal formuleres så det er muligt at vurdere om – og i hvilken grad de er opfyldt. Resul- 

tatkravene skal med andre ord væ re målbare. Det er derfor afgørende at forholde sig til målemetode 

samtidig med at der træ ffes beslutning om resultatkravenes formulering. Det er vigtigt at væ lge en 

målemetode, der er forholdsvis enkel og let tilgæ ngelig, og sikre sig det nødvendige datagrundlag / kil- 

der 

. 


M ål 1 

0 #' 

"$1 "$1 

R esultatkrav 1.1 

R esultatkrav M ålem etode 

U dvikle koncept omkring virk- 

ningsevaluering som metode 


Der vil ved projektets afslutning 

foreligge en konceptbeskrivelse 

for brug af metode.

U ddanne medarbejdere til at ar- 

bejde med metoden i projektets 

første fase 


Implementere, arbejde med og 

evaluere virkningsevaluering i 

afdelingerne på de enkelte ud- 

dannelser i fase to. 

2 


Der udarbejdes et uddannelses- 

program i brug af virkningseva- 

luering som metode, der efter- 

følgende vil kunne brugs af an- 

dre. 

Deltagerne vil evaluere uddan- 

nelsesprogrammet ved et fo- 

kusgruppe interview . 

Der udarbejdes en spørgeram- 

me, hvor deltagernes erfaringer 

og synspunkter opsamles. Disse 

vil indgå i den afsluttende af- 

rapportering 

M ål 2 

R esultatkrav M ålem etode 

N etvæ rkssamarbejde med viden 

deling og erfaringsopsamling i 

TSØ samarbejdet løbende gen- 

nem projektet. 


Ekstern videns deling med af- 

holdelse af ekstern konference 

for regionens uddannelsesinsti- 

tutioner og andre interesserede 

i fase tre. 

De involverede deltage- 

re/uddannelser mødes mini- 

mum 2 gange i løbet af projekt- 

perioden for at videndele og ud- 

veksle erfaringer 

Afholdelse af konference med 

evaluering af konferencens ind- 

hold, form og relevans. Der ud- 

arbejdes et spørgeskema til det- 

te formål. 


H er angives i ansøgningen hvornår ansøgeren løbende forventer at afrapportere på projektet. Som ud- 

gangspunkt skal der afrapporteres efter de tidsfrister der er angivet i resultatkravene. En afrapporte-

ing skal som udgangspunkt holdes kort og præ cist, men samtidig give en fornemmelse af om resultat- 


Styregruppen på projektet mødes 2 gange i hver fase af projektet, hvor der samles op på resultatkrav. 

Ved hver fases afslutning sendes kort statusrapport til region midt.

Fase 1 

Introduktion 

Kursus 

Projektbeskrivelse 



Faser i Virkningsevaluering 

Fase 2 

Opstille programteori og 

arbejde med programteori 

Fase 3 

Erfaringsopsamling og 

formidling til TSØ-skoler 

Og andre interesserede 

I Region Midt 

Oktober 2008 2009 

Maj 2009 

! "#$ 

) 

% & ' ( 

*

& 

* 

- . 

& 

' / 

# * 

0 1* 

2 - 

. 3 ) 

, , 

# 

' 

' 

!4 

* * 

* 

+ 

"#$ 

, , 

5

! 

0 

4 ) 


Der nedsæ ttes en projektgruppe med pæ dagogiske ledere fra TSØ skolerne, som består af: 

EU C midt, Aarhus tekniske skole, R anders tekniske skole, Djursland erhvervsskole, Dansk center for 

jordbrug, Silkeborg tekniske skole, TEKO center H erning, Den jyske håndvæ rker skole, og Via erhvervs- 

uddannelser. 

Desuden indgår et samarbejde med DEL syd, hvor lektor Claus Bo Jørgensen indgår i forbindelse med 

konceptudvikling og konsulentbistand 

Projektleder er Lone Ørsted , VIA erhvervsuddannelser, som udover projektledelse også har ansvar for 

evaluering, spredning og afrapportering. 


Styregruppens primæ re funktion er at opsamle erfaringer og indgå i dialog med projektleder 

og konsulent omkring projektets gennemførsel og resultater.


Projektleder har ansvar for projektets gennemførsel og resultater. 


U dover samarbejdet i TSØ netvæ rket vil der også væ re samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner 

og U U i lokalområderne med henblik på erfaringsudveksling og videndeling. 

Mange steder er etableret lokale netvæ rk, hvor der er samspil omkring fastholdelsesproblematikken 

og fæ lles indsatser i samarbejde med kommunerne. 



ansøgningen (udgiftskategorierne nedenfor tjener alene som eksempel, idet udgiftsposterne vil væ re 

projektspecifikke). N ogle gange vil det væ re mere hensigtsmæ ssigt at henvise til et bilag med budget 


Budgetmæ ssige æ ndringer vil efterfølgende kun blive godkendt, hvis Region Midtjylland har godkendt 




U dgiftsbudget 

U dgiftsbudget (i 1000 kr) 1. år 2. år 3. år 4. år 

Projektledelse og admi- 

nistration 

200 timer a 355 

U ndervisning/kursus 

27 personer a 21 timer a 

355 kr. 

U dvikling på egen skole 

27 personer a 50 timer a 

355 kr. 

kr. 26.625 

Kr. 201.285 O 

.kr. 

177.322,50 

kr. 44.375 

301.927


U dvikling, møder, semi- 

narer, konference, un- 

dervisning og transport 

Møder 

6 styregruppemøder a 10 

personer a 6 timer ( inkl. 

forberedelse) 

Interne seminarer og 

ekstern konference 

33 personer a 21 timer 

Afsluttende konference 

Transport og ophold 

Kr. 160.920 

Kr. 42.600 

140.700 

Kr. 85.200 

Kr, 82.005 164.010 

50.000 

Kr. 50.000 70.000 

Revisionsudgifter 12.000 

Evt. publikation ( aftales 

specifikt med region 

midt 

Total Kr. 

740.757,50 

9.000 

Kr 877.212 




• 13 timer til udvik- 

ling pr læ rer 

• 20 timer ledel- 

sestid pr delta- 

gende skole 

• 20 timers evalue- 

ring 

35.000 

31.950 

31.950 

89.605 

31.950 

31.950 

I alt 98.900 153.505 

Stat 

Region 641.857 723.707

Kommune 

Private 

Øvrige 

Total 702.417,50 800.532 

Sted, dato 


Punkt 7. U nderskrift

Ansøgerr: 

Navn 

Evt. afdeling 

Adresse 


Kontaktperson 

CVR. Nr 

Bankoplysninger 

Ansøgning 

Vedrørende 

Skriftsprogligt kompetencekursus 

Septemper 08 – april 09 

Ansøger 

Janne V. Børsting og Tina Dunø 

VUC Horsens 

Holmboesalle 1 

8700 Horsens 

Resumè 

Udviklingsarbejdet er affødt af reformens krav til den ny skriftlighed i danskfaget på HF. Reformen stiller krav 

om, at skriftligheden rummer bevidsthed om en genre- og formidlingsmæssig dimension. Denne dimension er ny 

og krævende for vores kursister, som i forvejen har vanskeligt ved at beherske et kompetent skriftsprog. Derfor 

skønner vi, at behovet for ekstra fokus på skriftlighed i dansk er stigende, hvorfor vi finder det yderst relevant at 

udvikle en faglig kvalificeret og effektiv metode til at styrke kursisternes skriftsproglige kompetencer. 

Dette gøres ved at niveaudele kursisterne (i fire niveauer) og lade dem starte på niveauer, der passer til netop deres 

startkompetencer. 

Alle niveauer arbejder procesorienteret, så sidste niveaus abstraktion ikke forekommer umuligt at opnå. Der opdyrkes 

på den måde en evne til metarefleksion i takt med progressionen. 














Ansøgning del 1 .......................................................................................3 



Punkt 1 nr. 2 Mål.................................................................................3 




Ansøgning del 2 .......................................................................................6 






Punkt 6. Budget ....................................................................................6 







Følgende ansøgning rummer en projektbeskrivelse, der sætter fokus på skriftlighed hos en VUC- kursistgruppe, 

der repræsenterer både tosprogede, uddannelsesfremmede samt skriftligt svage og stærke kursister, 

der har det fælles mål med deres VUC-uddannelse at blive bedre til at skrive. Den heterogene kursistgruppes 

forskelligartede forudsætningsgrundlag sammenholdt med HF-reformens nye krav til skriftlighed i danskfaget 

nødvendiggør udviklingen af en skriftligheds-didaktik og pædagogisk differentierende progressionsmetode, 

som gør det muligt for kursisternes at opfylde uddannelsens og egne mål. 

Projektets mål er at sætte fokus på de skriftsproglige kompetencer, bevidstgøre kursisterne om egne kompetencer 

og ikke mindst udvikle en progression i kursisternes skriftsproglige kompetencer. Dette gøres ved at 

udarbejde følgende niveaudeling: 

A) Niveau A arbejder med grundlæggende grammatik og sproglige sammenhængsmekanismer. Målet 

med dette niveau er skrivetræning med henblik på at skrive grammatisk korrekt og sammenhængende. 

B) Niveau B arbejder videre med kohæsionsmekanismerne og sikrer udvikling af sproglig variation. 

Målet med niveauet er fortsat at træne sammenhængende skriftlig sprogbrug, dog med en vis ”fluency”. 

C) Niveau C arbejder med forfinelse af skriftsproget. I forbindelse hermed trænes de forskellige genreelementer, 

der indgår i skriftlig fremstilling. Målet med niveauet er at skabe bevidsthed om sammenhængen 

mellem den skriftsproglige stil og den genre, der skrives i. 

D) Niveau D arbejder med skriftlig fremstilling i sin helhed og træner kursisterne i at fejlstøvsuge deres 

egne produktioner. Målet er at skabe en metabevidsthed om kursisternes egne skriftsproglige kompetencer, 

der udstyrer dem med et kritisk korrekturapparat. 


Projektets formål er således at udvikle en progressionsmetode med differentierede niveauer, så både stærke 

og svage kursister kan få udbytte af det, og hvor det er tanken at kursisterne skal kunne bevæge sig op gennem 

de forskellige niveauer, samtidig med at deres metarefleksion over egne læreprocesser udvikles. Derudover 

er det projektets formål at udvikle kursus/lærermateriale, så det på sigt er nemmere at integrere kurset i 

det daglige arbejde med de skriftsproglige kompetencer. 


De overordnede resultatkrav er således delt mellem to mål: Kursets overordnede hensigt om udvikling af 

kursisternes skriftsproglige kompetencer og målet om implementering af kompetencekurset i det daglige arbejde. 

Effekten af det sproglige kompetencekursus kan måles via systematisk evaluering. Denne metode giver os 

mulighed for at indsamle og vurdere data om kursisternes skriftlige progression og samtidigt undersøge de 

skriftlige produkter og den proces, der ligger til grund herfor.

Ved at anvende den systematiske evalueringsmetode kan vi via specifikke data og vurdering afklare i hvilken 

grad kompetencekurset er opnåeligt for kursisterne og i hvilket omfang, det er realistisk at implementere i 

den daglige undervisningspraksis. 

Den systematiske evalueringsmetode kan på denne måde bidrage til formuleringen af de reelle resultatkrav, 

vi stiller til projektets/kursets fremtidige eksistens, men i forbindelse med målsætningen for projektet stiller 

vi en række hypotetiske resultatkrav, der fokuserer på den faglige effekt af kompetencekurset som integreret 

størrelse. De hypotetiske resultatkrav skal sikre at 

a) kurset er integreret i de eksisterende forløb 

b) at kursets progressionsmetode opretholdes 

c) at der arbejdes procesorienteret med de skriftsproglige kompetencer 

d) at de implicerede lærere foretager systematisk evaluering af kursisternes faglige arbejde. 

De hypotetiske resultatkrav kan ses som udtryk for implementeringens kvalitetsmål, der kan sikres gennem 

kvalitativ evaluering af lærerens arbejde hermed. 

Her skal formålet med projektet omsættes til resultatkrav, så det er synligt for omverdenen hvilke re- 

sultater projektet har givet. Det kan f.eks. være i form af effektmål, produkt/aktivitetsmål, kvalitetsmål, 


Resultatkrav skal være konkrete og målbare. Hvorvidt et resultatkrav er tilstrækkelig konkret kan be- 

stemmes ved at vurdere, om det er SMART, det vil sige specifikt, målbart, attainable (opnåeligt), reali- 

stisk og tidsbestemt. 

Resultatkrav kan både have karakter af resultatmål og indsatsmål og kan således vedrøre både resulta- 

ter og indsats. Det kan f.eks. være resultatkrav, der beskriver aktiviteter, effekter, produkter, kvalitet, 

proces eller lignende. Antallet af resultatkrav afhænger af projektet – det kan både være flere eller 

færre end fire. Det er bedre med få præcise resultatkrav end mange luftige resultatkrav. 

Resultatkravene skal formuleres så det er muligt at vurdere om – og i hvilken grad de er opfyldt. Resul- 

tatkravene skal med andre ord være målbare. Det er derfor afgørende at forholde sig til målemetode 

samtidig med at der træffes beslutning om resultatkravenes formulering. Det er vigtigt at vælge en 

målemetode, der er forholdsvis enkel og let tilgængelig, og sikre sig det nødvendige datagrundlag / kil- 

der 

Side 4

. 


Mål 1 

Styrkelse og forbedring af kursisternes skriftsproglige kompetencer 


Udvikle kursisters meta- Systematisk evaluering af 

bevidsthed om egne kursisternes skriftsprogli- 

skriftsproglige kompetencer 

i løbet af et skoleår 

ge komåetencer . 

Mål 2 

Udvikling af inspirationsmateriale til kollegaer 


Udbredelse af metode og 

materiale til udvikling af 

kursisternes skriftsproglige 

kompetencer 


Vi forventer projektet løber over 1½ år (forår 09- sommer 10) Afrapportering sker juni 09 og 

sommer 10. 

Side 5




land. 


Projektet er todelt. Forår 09 bruges til afvikling af et seminar, hvor udvikling af koncept og 

materiale finder sted. Her inddrages eksterne konsulenter. I skoleåret 09/10 afvikles og afprøves 

koncept og materiale. 

Undertegnede udgør ansvarlig styregruppe for projektet. Her foruden forventes deltagelse af 

3 faggruppekollegaer fra VUC Horsens og 2 fagkollegaer fra et andet VUC i regionen. 





Styregruppen er ansvarlig for udtænkning af konceptet, afvikling af seminar og for materialeudvikling, 

evaluering og projektets budget. 

Henviser til pkt. 5, 1 

Ej relevant 




Budget: 

- Udvikling af koncept og undervisningsmaterialer: 40.000 kr. 

- Konsulentbistand: 6000 kr. 

- Udgifter til mangfoldiggørelse af undervisningsmateriale: 4000 kr. 

Side 6

- Seminar på Horsens vandrehjem til udvikling og evaluering 40.000 kr. 

- Total 90.000 kr. 



Udgiftsbudget 

Se budgetbeskrivelse , pkt. 6 


Projektadministration 

Undervisning 


Andre udgifter 

Revisionsudgifter 

Eksternt betalte udgifter 

Total 



Selvfinansiering 10 

Stat 

Region 40 40 

Kommune 

Private 

Øvrige 

Total 50 40 

Horsens den 29. september 2008 

Janne V. Børsting og Tina Dunø 


Side 7

Ansøgerr: 

Navn 

Evt. afdeling 

Adresse 


Kontaktperson 

E-mail 

Tlf 

CVR. Nr 

Ansøgning 

Vedrørende 

Klimaundervisning i de gymnasiale uddannelser 

1.11.2008-1.7.2010 

Ansøger 

Paderup Gymnasium på vegne af 

de offentlige gymnasier og hf i region 

Midtjylland. 

Apollovej 64 

8960 Randers SØ 

Per Henriksen 

ph@paderup-gym.dk 

86 416677 

29546185 

Resumè 

Projektet skal bidrage til at fremme klimaforståelsen i de gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx og hf). 

I saamrbejde med Aarhus Universitet udvikles undervisningsmaterialer som kan anvendes i Almen 

studieforberedelse (stx), studieområdet (htx, hhx), naturvidenskabeligt grundforløb (stx) den naturvidenskabelige 

faggruppe (hf) og de store opgaver (studieretningsprojekt, den store skriftlige opgave). 

Materiale udvikles således flere fag kan deltage og det elevaktiverende betones, således eleverne også 

får mulighed for at arbejde med løsninger på klimaproblematikken. 

Det forventes at Aarhus Universitet stiller en række ressourcepersoner fra det samfundsvidenskabelige, 

det naturvidenskabelige og det humanistiske fakultet til rådighed, således materialet får en faglig 

og forskningsfunderet lødighed samtidig med at ressourcepersoner fra de gymnasiale uddannelser 

sikrer den pædagogiske vinkel, herunder at de faglige mål bliver centrale. 

Projektet afvikles som en 3-trinsraket: (1) udarbejdelse af projekt (efterår 2008) 2) Efteruddannelse 

for lærere (forår 2009) (3) Afvikling på skolerne (efterår 2009). 














Ansøgning del 1 .......................................................................................3 




Punkt 1 nr. 2 Mål.................................................................................3 




Ansøgning del 2 .......................................................................................6 






Punkt 6. Budget ....................................................................................6 








1) at få udarbejdet et undervisningsmateriale til anvendelse i især de forløb, hvor flere fag indgår (sampil 

mellem fag), herunder at få eleverne aktiveret i forhold til klimadagsordenen 

2) at bidrage til at udvikle samarbejdet mellem Aarhus Universitet og de gymnasiale uddannelser i regionen 

med henblik på efteruddannelse af lærere, vejledning af elever/praktik fra universitetets side ved de store opgaver 

og give universitetets lærere kendskab til arbejdet i de gymnasiale fag. 

3) Etablering af netværk blandt lærere i de gymnasiale uddannelser og universitetet således samarbejdet fastholdes 

og udvikles – også efter klimakonferencen efteråret 2009. 


1) Efteruddannelse af ca. 120 lærere fra de gymnasiale uddannelser dækkende regionens skoler og udvalgt 

således at flere fag fra den samme skole er dækket. 

2) de deltagende lærere forpligtes til at vidensdele lokalt på skolen, således den opnåede viden og de opstillede 

undervisningsforløb spredes til en så stor kreds som muligt (kaskade-model). 

3) skolerne forpligtes til at anvende undervisningsmaterialet i mindst et forløb. 

Effekt: 


at der er vidensmæssige og pædagogiske ressourcer på samtlige regionens gymnasiale udd. institutio- 

ner til at gennemføre flerfaglige forløb omhandlende klimaproblematikken 

at der i skoleåret 2009-10 på samtlige de gymnasiale udd.institutioner gennemføres mindst et forløb 

med klimaproblematikken i centrum 

Effekten vil kunne måles på de respektive uddannelsesinstitutioners hjemmesider (studieplan, under- 

visningsbeskrivelser), som skal være offentligt tilgængelige.

. 



Mål 1 



Der skal være tale om et resultat 

der er afgørende for mål 1og re- 

sultatkravet skal formuleres 

SMART, d.v.s.. specifikt, målbart, 

attainable, realistisk og tidsbe- 

stemt 







stemt 







stemt 

Hér anføres den målemetode og 

det datagrundlag, der skal an- 

vendes ved vurderingen af hvor- 

vidt resultatkrav 1.1 er opfyldt. 


det datagrundlag, der skal an- 

vendes ved vurderingen af hvor- 

vidt resultatkrav 1.2 er opfyldt. 

Der henvises til skolernes 

hjemmesider (studieplaner, undervisningsbeskrivelser). 

Mål 2 




Der skal være tale om et resultat Hér anføres den målemetode og 

der er afgørende for mål 2 og det datagrundlag, der skal an- 

resultatkravet skal formuleres vendes ved vurderingen af hvor- 

SMART, d.v.s.. specifikt, målbart, vidt resultatkrav 2.1 er opfyldt. 

attainable, realistisk og tidsbestemt 



Der skal være tale om et resultat det datagrundlag, der skal an- 

der er afgørende for mål 2 og vendes ved vurderingen af hvor- 

resultatkravet skal formuleres vidt resultatkrav 2.2 er opfyldt. 


attainable, realistisk og tidsbestemt 

Side 4


Her angives i ansøgningen hvornår ansøgeren løbende forventer at afrapportere på projektet. Som ud- 

gangspunkt skal der afrapporteres efter de tidsfrister der er angivet i resultatkravene. En afrapporte- 

ring skal som udgangspunkt holdes kort og præcist, men samtidig give en fornemmelse af om resultat- 


Side 5




land. 





Dette vil typisk fremgå af ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøgnin- 

gen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. 

Rektor Lars Scheibel, Aarhus Katedralskole 


Rektor Aage Weigelt, Viby Gymnasium og HF-kursus 

Lektor Per Henriksen, Paderup Gymnasium 

Institutleder Keld Nielsen, Aarhus Universitet. 


Projektleders rolle, herunder ansvars- og ressourcefordeling, samt samspil med evt. styre- eller pro- 

jektgruppe vil typisk være beskrevet i ansøgningen/tilbuddet. Når det er tilfældet henvises til ansøg- 

ningen/tilbuddet, der vedlægges som bilag. 


Der samarbejdes med Klimasekretariatet på Aarhus Universitet. Indsatsen fra Aarhus Universitet, 

herunder lærerressourcer finansieres ved egne midler 






Side 6






Angiv udgiftsposterne således at de er tilpasset projektet (tilføj evt. flere rækker i skemaet). 

Der skal være overensstemmelse mellem udgiftsbudgettet og finansieringsbudgettet. Husk at det er 

det samlede budget for projektet og ikke kun uddannelsespuljens andel. 


Udgiftsbudget (i 1000 kr) 1. år 2009 2. år 2010 3. år 4. år 

Udarbejdelse af projektet 

Lærernes efteruddannelse 

90.000 

386.000 

Projektstyring 33.000 

Netværk 44.400 

Total 553.400 



Selvfinansiering 290.000 

Stat 

Region 263.400 

Kommune 

Private 

Øvrige 

Total 553.400 

Sted, dato 


Side 7


Side 8

Bilag 

Specificeret udgiftsbudget 

1. Udarbejdelse af projekt 5 lærere a 60 timer a 300 kr. = 90.000 kr. 

2. Læreres efteruddannelse 

6 dage a 20 deltagere. 7,4 timer pr. lærer. 300 kr. = 266.000 kr. 

Rejseudgifter (120 deltagere a 200 kr) = 24.000 kr. 

Kursusledelse 6 dage med 2 ledere a 15 timer = 54.000 kr. 

Oplæg ved faglig kanon (6 x 5000 kr.) = 30.000 kr. 

Kursusmateriale 120 deltagere a 100 kr. = 12.000 kr. 

3. Etablering af netværk 

1 dag med 20 deltagere a 7,4 timer a 300 kr. = 44.400 kr. 

4. Projektstyring, regnskab m.v. = 33.000 kr. 

I alt udgifter = 553.400 

Specificeret finansieringsbudget 

1. Regionen 

Udarbejdelse af projekt = 90.000 kr. 


Kursusledelse 6 dage med 2 ledere a 15 timer = 54.000 kr. 

Kursusmateriale 120 deltagere a 100 kr. = 12.000 kr. 

Oplæg ved faglig kanon (6 x 5000 kr.) = 30.000 kr. 

Etablering af netværk 

1 dag med 20 deltagere a 7,4 timer a 300 kr. = 44.400 kr. 

Projektstyring, regnskab m.v. = 33.000 kr. 

I alt = 263.400 kr. 

2. Skolerne 


6 dage a 20 deltagere. 7,4 timer pr. lærer. 300 kr. = 266.000 kr. 

Rejseudgifter m.v. (120 deltagere a 200 kr.) = 24.000 kr. 

I alt = 290.000 kr. 

I alt finansiering = 553.400 kr. 

Desuden forventes det at Aarhus Universitet bidrager med en række 

bidrag (lærerressourcer m.v.), som er vanskelige at gøre op i nøjagtige 

beløb, ligesom indsatsen herfra endnu ikke er planlagt i detaljer. 

Side 9

Ansøger: 

Navn 

Evt. afdeling 

Adresse 


Kontaktperson 

E-mail 

Tlf 

CVR. Nr 

Ansøgning 

Vedrørende 

Den elektroniske studievejleder 

1. december 2008 – 30. juni 2009 

Ansøger 

Resumè 


Mercantec 

Kirsten Holmgaard 

H. C. Andersens Vej 9 

8800 Viborg 

Steen Christensen 

sc@mail.viborghs.dk 

8928 1000 

14940596 

På baggrund af en eksisterende model udvikles der i et samarbejde mellem Mercantec og År- 

hus Tekniske Skole en prototype på en webbaseret, elektroniske studievejleder, som kan an- 

vendes både på hhx og htx. På sigt skal denne prototype være anvendelig også på stx og 

eud-htx. Formålet er at give eleverne (og UU-vejledere) mulighed for elektronisk hurtigt at få 

overblik over studieretninger og de fagmæssige bindinger, der følger af et givent valg. Der- 

med lettes den generelle forståelse af kravene på de gymnasiale uddannelser med en øget 

rekruttering til følge. Prototypen videreudvikles i php-programmering, og der arbejdes med 

en visuelt bredere tilgængelighed, der kombineres med ultrakorte fagbeskrivelser. 

Det bredere sigte med prototypen er at skabe et produkt, der til kostpris kan udbredes til de 

skoler, der måtte have interesse heri til gavn for rekruttering og fastholdelse af elever i et 

bredere perspektiv. 





Ansøgning del 1 .......................................................................................3 




Punkt 1 nr. 2 Mål.................................................................................3 




Ansøgning del 2 .......................................................................................5 






Punkt 6. Budget ....................................................................................6 






Formålet med projekt Den elektroniske studievejleder er at skabe en webbaseret guide, der 

letter elevens indgang til og forståelse for at gå ind på en (hhx-htx)-gymnasial uddannelse. 

Guiden placeres forrest på den enkelte skoles hjemmeside, så den er umiddelbart tilgængelig 

for elev, forældre og vejledere, der har brug for en nem, lødig og faktuel vejledning til den 

gymnasiale uddannelse. Den elektroniske studievejleder er opbygget rationelt og visuelt og 

giver eleverne mulighed for selv at undersøge, hvilke bindinger der ligger ved valget af 

forskellige studieretninger. 

Web-siden udføres i php-programmering, hvilket er et fremtidssikret programmeringssprog. 

Udviklingen af prototypen, som skal være anvendelig i dette skoleår for både hhx og htx, sker i 

et samarbejde mellem Mercantec (hhx og htx), Århus Tekniske Skole (htx) og UU- 

ViborgEgnen, som alle skal komme med indspil til den visuelle flade, krav til brugervenlighed 

og ikke mindst indholdssiden, hvor der forestår et arbejde med at formidle essensen af de 

enkelte fag i ultrakorte, men alligevel dækkende fagbeskrivelser. Prototypen er en 

videreudvikling af en model, der pt. kun dækker hhx-området, og som ikke er helt funktionel. 

Den elektroniske studievejleder øger rekrutteringen af elever, fordi den markedsfører 

uddannelserne på elevernes præmisser ved at være formidlet over nettet, som er et af de 

unges foretrukne medier. 

Samtidig er den elektroniske studievejleder et godt, overbliksskabende redskab for UUvejledere. 



Formålet er at optimere elevers mulighed for selv at søge information om de gymnasiale uddannelser 

på nettet, så flere får et seriøst og realistisk billede af, hvad den gymnasiale uddannelse 

kan tilbyde dem. Eleven skal kunne se indholdet af de fag, som hører til uddannelsen, og 

eleven skal kunne se, hvilke konsekvenser der er af et givent valg af studieretning, hvilke faglige 

bindinger det medfører. Eleven skal således gennem den elektroniske studievejleder gøres 

kvalificeret til at vælge studieretning og dermed få et overblik over indholdet af de tre gymnasiale 

år, som forestår. 

Formålet er således at visuelt designe, udvikle og optimere den elektroniske studievejleder, så 

den kan blive et kvalificeret redskab i de unges søgen efter viden om uddannelse på det gymnasiale 

område – og en hjælp til vejledere, både fra folkeskole, gymnasium og UU. 

Punkt 1 nr. 2 Mål

Udviklingen af den elektroniske studievejleder er et led i generelt at gennemføre en bedre vejledning 

til de unge, så der sker en øget rekruttering til de gymnasiale uddannelser. 

Samtidigt er den elektroniske studievejleder et redskab i at skabe øget fastholdelse, idet unge, 

der har et klart overblik over, hvad deres ungdomsuddannelse indebærer gennem de tre år, 

typisk vil have mindre risiko for frafald og således har bedre chancer for at gennemføre uddannelsen. 


. 


Mål 1 


Udvikling af indholdsside 



Gennemarbejdning af tekster Gennemført 1. feb. 09 

til hhx 


Gennemarbejdning af tekster Gennemført 1. feb. 09 

til htx 

. 

Mål 2 


Udvikling af prototype 



Udvikling af system 

Udvikling og test af system 

frem til 19. januar 2009 


Udvikling af ny brugerflade 


Lancering af nyt system 

Mål 3 


Udvikling og integration af 

brugerflade frem til 16. februar 

2009 

2. marts 2009 

Side 4

Vedligehold og tilretning 


Fokusgrupper, elev og UUvejleder 

Endelig tilretning 

Afsluttet ultimo maj 09 

Juni 2009 


I foråret 09 gennemføres der fokusgruppeinterviews omkring anvendeligheden af 

websiden, og der tilrettes derefter endeligt. 

Afrapportering og afslutning juni 2009. 





Udviklingen af den elektroniske studievejleder er lagt i hænderne på en projektgruppe med 

deltagere fra Mercantec, Århus Tekniske Skole og UU-ViborgEgnen. 

PHP-programmeringen udføres af Stadel.dk, der er et anerkendt, lokalt funderet enkeltmandsfirma, 

som har udfør mobil-løsninger for fx førende fodboldklubber, Ekstrabladet og Syddansk 

Universitet og web-løsninger for fredericiaavisen.dk og erki.dk. 


Der nedsættes en projektgruppe under ledelse af uddannelseschef Steen Christensen, Mercantec. 

I gruppen indgår 

Mogens Enevoldsen, Århus Tekniske Skole 

Afdelingsleder Lone Andersen, Mercantec 

IT-chef, John Hansen, Mercantec 

Vejleder, UU-ViborgEgnen. 

Studievejledere indkaldes efter behov. 

Edb-programmør Thomas Stadel indkaldes efter behov. 

Side 5

Udviklingsgrupper vedrørende indholdssiden nedsættes på Mercantec og Århus Tekniske Skole. 


Uddannelseschef Steen Christensen, Mercantec, er projektleder. 


Stadel.dk er leverandør på php-programmeringen og det visuelle design. 










Udgiftsbudget (i 1000 kr) 1. år (08-09) 2. år 3. år 4. år 

Projektledelse 25 

Projektgruppe 15 

Udviklingstimer 

350 t x 360,-kr 

Php-programmering 

100 t x 680,-kr 

126 

68 

Fokusgrupper 10 

Revision 10 

Administration 10 

Total 264 



Side 6

Selvfinansiering 5 20 

Stat 0 0 

Region 109 130 

Kommune 0 0 

Private 0 0 

Øvrige 0 0 

Total 114 150 


Sted, dato 


Side 7

Naturvidenskabeligt Inspirations- 

netværk i Region Midtjylland 

(Uvm projekt116361) 

Att. Tørring Gymnasium 

7160 Tørring 

Ole Nørregaard Hansen 

CVR. Nr.2955 0751 

Ansøgning 

Vedrørende 

Naturvidenskabelig Brobygning 

Erhverv – skole 

1. august 2008 – 31. juli 2011 

Ansøger 

Resumè 

Naturvidenskabelig Brobygning i Region Midtjylland fortsætter et velfungerende samarbejde mellem 

en halv snes gymnasier (STX, HTX), erhvervsvirksomheder, videregående uddannelser om at styrke og 

sprede interessen for naturvidenskab. Kredsen af interessenter udvides til grundskolens lærere og 

elever. 

Fokus for formidlingen er fælles udvikling og brug af materialekasser (laboratorieopstillinger), der ta- 

ger udgangspunkt i virksomheders primære funktionsområde (fx fremstilling af bio-diesel).Udstyret 

og dets brug i undervisningen af elever i grundskole og gymnasium planlægges, udvikles og ’drives’ af 

det udvidede netværks interessenter. Der ligger et væsentligt formidlingspotentiale i at bringe er- 

hvervspraktikere og skolepraktikere sammen om en konkret opstilling, der sigter mod formidling og 

indsigt i naturvidenskabens mange ansigter. . 

Materialekasserne bruges i projektundervisning/temadage. Fysisk er opstillingerne på gymnasier, 

men det er væsentligt, at de stilles til rådighed for grundskoleelever og deres lærere (fx ifm. introduk- 




Idegrundlag: 

Det er et velkendt problem i det danske uddannelsessystem, at interessen for de naturvidenskabelige 

fag ikke er tilstrækkelig til at produktionen af færdiguddannede inden 

for områdets forskellige uddannelsesniveauer står mål med den nuværende og 

forventede efterspørgsel i samfundet. 

Konsekvensen er, at uddannelsessektoren allerede er inde i en negativ spiral, der tager 

sit udgangspunkt i grundskolen. I sig selv kan man ikke alene fokusere på at skabe 

interesse for naturvidenskab i grundskolen. Alle niveauer i uddannelsessystemet 

må aktiveres, og aftagerne i erhvervslivet – offentligt som private - må deltage i ændringsprocessen. 

Naturvidenskabelig Brobygning i Region Midtjylland tager udgangspunkt i et eksisterende 

netværk støttet af Undervisningsministeriet under projekt ’Naturvidenskabelig 

Inspirationsnetværk’. Dette lokale netværk består at en halv snes gymnasiale ungdomsuddannelsesinstitutioner 

inden for Region Midtjylland, en institution for LVU samt 

en håndfuld erhvervsvirksomheder. Alle deltagere ligger uden for Århus-området, men 

dækker i øvrigt efter at være suppleret med HTX Varde bredt regionen (se bilag). 

Netværket er etableret i 2007 og har fået sin beskedne bevilling fra Uvm forlænget til 

2009. 

Det har vist sig vanskeligt at få et netværk gjort funktionsdueligt inden for det første 

år. Når denne ansøgning fokuserer på det nu velfungerende netværk, er det netop i 

erkendelse af denne inerti. En udvidelse af netværkets funktionsområde vil være oplagt 

med baggrund i netværkets historik og velfungerende styring (se reference til 

netværkets statusrapporter, projekt 116361 under Uvm’s projektdatabase). 

På indholdssiden bæres ansøgningen til Region Midtjylland af opfattelsen af, at netværkets 

funktion skal dække ikke blot de nuværende institutioner (virksomheder, 

LVU-institutioner og gymnasiale ungdomsuddannelser), men også grundskolen. I 

korthed består idegrundlaget i at bringe disse fire områder sammen om ’noget fælles’, 

nemlig en modelopstilling, der kan rumme, koncentrere og visualisere temaer inde for 

det naturvidenskabelige felt, ex energi, klima - CO2 problematik, nanoteknologi, 

sundhedsfremme, fødevareproduktion. Konkret kan dette udmøntes i laboratorieopstilling 

med solfangere/solceller, biodiesel, overladebehandling, blodanalyser, gensplejsning. 

Alene det at ’sætte medarbejdere fra virksomhed, gymnasium, grundskole og videregående 

uddannelsesinstitution sammen om et konkret projekt med et pædagogisk 

sigte er på procesplanet meget væsentligt. Der kommer med sikkerhed mere end det i 

denne ansøgning ’tænkte’ ud af denne konstellation.

Laboratorieopstillinger 

Som eksempel på en konkret laboratorieopstilling beskrives her et mini-anlæg med 

solfangere og solceller (kunne også suppleres være en varmepumpe). Ideen er, at en 

arbejdsgruppe bestående af fx en ingeniør fra Brædstrup Varmeværk, en fysiklærer 

fra Nr. Snede skole, to fysiklærer fra Tørring Gymnasium / HTX-Horsens og en projektmedarbejder 

fra Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning bringes sammen om 

projektet: ’Lav en laboratorieopstilling, der illustrerer nogle af de problemer, man 

konkret arbejder med i virksomheden Brædstrup Varmeværk’. 

Firmaet Frederiksen, der udvikler og forhandler laboratorieudstyr til skoler, har vist interesse 

for at gå ind i denne del af projektet (ref. Henning Schou). Projektets benefit 

er at få del i Frederiksens erfaring med udformning af laboratorieudstyr, herunder 

sammenkobling med fx eksisterende udstyr til datafangst. Også firmaets erfaring med 

udvikling af brugervejledning til lærere og elever er af væsentlig interesse. Frederiksens 

deltagelse kan på sigt resultere i, at firmaet ser mulighed for videreudvikling af 

en eller flere af opstillingerne med salg for øje. 

Den færdige laboratorieopstilling tænkes fremstillet i et endnu uvist antal eksemplarer 

i ’kasser’. De finder konkret anvendelse på laboratorier i netværkets gymnasier og 

skal cirkulere mellem disse. Her gives eksempler på noget af det, udstyret kan anvendes 

til: 

Den lokale anvendelse kan være i forbindelse med naturvidenskabelig temaundervisning 

på gymnasierne, fx i AT (almen studieforberedelse) eller i NV (naturvidenskabeligt 

grundforløb). Den erhvervsvirksomhed, hvis produktion ligger til grund 

for opstillingen, har mulighed at deltage i undervisningen med gæstelærer eller ved at 

tilbyde virksomhedsbesøg. 

Folkeskolerne inviteres til at bruge udstyret på gymnasierne. Det kan konkret fungere 

på den måde, at en gruppe elever fra fx 8. klasse i skolens opland i forbindelse med 

undervisningen i temaet ’energi’ kommer i gymnasiets laboratorier og gennemføres 

målinger på udstyret. Forinden er det praktisk, om lærere inden for naturvidenskabelige 

fag har lært udstyret at kende i form af et efteruddannelseskursus i laboratoriet. 

Ideen til dette koncept (besøg af fx en 8. klasse på gymnasiet og efteruddannelseskursus 

med deltagelse af gymnasiets lærere og grundskolens lærere) er hentet fra 

Region Nordjyllands projekt ’Gymnasier på Toppen’. Regionens almene gymnasier har 

med støttet fra Region Nordjylland udviklet konceptet og sendt et tilbudskatalog om 

skolebesøg og lærerkurser til regionens grundskoler. 

En yderligere mulighed for systematisk brug af udstyret i grundskoleundervisningen 

giver de ny vejledningsreform. Grundskolernes elever i 8. klasse er på skolebesøg 

over to dage på gymnasierne. En af disse dage kan planlægges som naturvidenskabelig 

dag. Også præsentationskursernes ugeforløb i 9. klasse og de længerevarende forløb 

i 10. klasse giver oplagte muligheder for at styrke interessen for naturvidenskab 

med henblik på elevernes fagvalg i den efterfølgende periode for deres ungdomsuddannelse. 

Muligheden for at anvende ung-til-ung læring (gymnasieelever underviser 

Side 3

grundskolens elever) finder allerede god anvendelse og kan finde nyttig anvendelse 

om en laboratorieopstilling. 

Novozymes har netop sendt tilbud til gymnasierne om at booke en kasse med fuldt 

laboratorieudstyr og øvrigt materiale, der muliggør at læse tema om evolution og diversitet 

og lave forsøg inden for højteknologiske forsøg med enzymer. Materialet er 

under navnet ’Fra Darwin til Bioteknologi’ udviklet i samarbejde mellem Novozymes 

og Institut for Systembiologi, DTU. Novozymes har sponsoreret 1 mio.kr. til dækning 

af etablering og drift af 9 kasser, der hver rummer udstyr til en klasse. Materialet passer 

på bedste måde ind i det i denne ansøgning beskrevne koncept. 

http://www.bioteknologi.nu/laererindgang/komprojekter/darwin.aspx 

Lokalt samarbejdsaspekt 

Det beskrevne eksempel med ’kassen’ fra Brædstrup Varmeværk har fokus på udviklingsprojektet 

set fra Tørring Gymnasium. Andre kasser udvikles af netværksmedlemmer 

andre steder i netværket. Væsentligt er det imidlertid, at projektet skal have 

en lokal forankring primært med henblik på samarbejdet mellem grundskoler og gymnasier 

(STX, HTX). Tørring Gymnasium ligger i Hedensted Kommune. Her er projektet 

indledningsvist forberedt ved at arbejde på kommunens deltagelse i Danske Science- 

Kommuner, der allerede har udviklet nyttig viden og erfaring med samarbejdet mellem 

virksomheder og skoler. Den kommunale skolekonsulent og erhvervskonsulent er 

involveret i planlægningen. Aktuelt er det truffet aftale om samarbejde om ’Projekt 

Selvstændighedskultur’ i uge 47, 2008. Hvis grundskolernes medvirkning skal sikres, 

er kontakten på kommunalt niveau afgørende. 

Dansk Naturvidenskabsformidling er forelagt disse tanker og har lovet netværket støtte 

med sine omfattende erfaringer fra bl.a. Danske Science-Kommuner. Undervisningsministeriets 

netop igangsatte initiativ om klimadebatten op til klimakonference i 

2009 vil naturligt finde kontakt flader. 

Også kontakten til andre netværk og uddannelsesinstitutioner er forberedt. Således er 

skolens tilknytning til Danske Science Gymnasier åbnet. En henvendelse fra den lokale 

sygeplejeskole om formidling af kontakten mellem denne skole og gymnasier er omsat 

i et fremtidigt samarbejde om temaet ’sundhedsfremme’ mellem gymnasiet, sygeplejeskole 

og et eller flere hospitalers centrallaboratorier. 

Tidshorisont 

Den eksisterende styregruppe for afdelingen af det fungerende naturvidenskabelige 

inspirationsnetværk fortsætter som ansvarlig for koordineringen af projekter Naturvidenskabelig 

Brobygning. 

Den foreløbige tidsplan tænkes i udviklingsfasen/driftsfasen at dække tre skoleår med 

start august 2008. Der udvikles og ibrugtages to-tre forskellige sæt kasser pr. skoleår, 

således at der ved periodens afslutning er seks-ni forskellige sæt materiale i brug. 

Bevillingen kan opdeles i etaper, men udvikling og implementering af strukturen vil 

ikke rationelt kunne iværksættes uden at der sikres midler over de to første trin i pro- 

Side 4

cessen, dvs. til udvikling og drift af fire-seks forskellige laboratoriekasser. Hver type 

kasse kan forholdsvist billigt fremstilles i serier på fx tre – fem. 


Region Midtjylland vil med støtte til omhandlende naturvidenskabelige brobygningsprojekt 

fremme 

- at kontakten mellem erhvervsliv og uddannelsessektor styrkes 

- at uddannelsessektoren i hele sit horisontale og vertikale område inddrages 

- at udbuddet af arbejdskrafts med naturvidenskabeligbaggrund på sigt styrkes 

lokalt og regionalt 

- at et veletableret netværk fortsætter og udvider sine aktivitet 

- at aktiviteten i netværket udvides til et bredt udsnit af regionens geografiske 

områder 


Mål 1 




Projektet initiering 2008 

- Inden udgangen af 2008 skal samarbejdet om dette projekt 

skal være tiltrådt af netværket og konkret etablering af mindst 

to forskellige materialekasser om virksomheders kerneopgaver 

være dokumenteret. 

- Mindst to kommuner eller seks grundskoler skal have tilkendegivet, 

at man aktivt vil gå ind i projektet på de beskrevne 

præmisser. 


Projektets stabilisering 2009 

- Inden udgangen af 2009 skal projektet være stabiliseret i udvikling 

og drift således, at mindst fire forskellige materialekasser 

er udviklet og i drift. 

- Der skal være lavet informationsmateriale til grundskolerne i 

mindst to lokalområder om brugen af konceptet. 

- Brugen af udstyret skal være dokumenteret ved brugerevaluering 

af mindst otte enkeltprojektgennemløb. Særskilte evalueringer 

fra deltagende virksomheder. 


Projektets driftsfase 2010 

- Inden udgangen af 2010 skal projektet være i drift efter konceptet 

med mindst seks forskellige materialekasser i drift. Der 

skal være mindst 8 gymnasier, der har haft kasser i brug. 

Mindst 16 forskellige grundskoler skal have haft/planlagt at ha- 

- Styregruppens 

rapportering 


rapportering, inkl. 

evalueringer. 



evalueringer. 

Side 5

ve hold til undervisning i konceptet. Der skal foreligge interne 

evalueringsrapporter fra mindst 10 brugerhold. 

Mål 2 




Effekt 2009 

- Senest ved udgangen af 2009 skal mindst fire deltagende 

virksomheder og tre kommunale skoleforvaltninger have leveret 

positive tilkendegivelser om projektets langtidseffekt ved 

fortsat drift. 


Effekt 2010 

- Senest ved udgangen af 2010 skal mindst seks deltagende 

virksomheder og fem kommunale skoleforvaltninger have leveret 

positive tilkendegivelser om projektets langtidseffekt ved 

fortsat drift. 




evalueringer 



evalueringer 

Styregruppen rapporterer som angivet i pkt. 2. Gruppen af kontaktpersoner (følgegruppen) 

i netværket drøfter årligt på baggrund af indhentede evalueringer og udtalelser 

projektets status og videre forløb. 

Styregruppen er over for Region Midt forpligtet til at stoppe en evt. bevilling, hvis projektets 

resultater ikke står i rimelig mål med forventede resultater. 

Side 6




land. 


Projektets organisering følger som udgangspunkt det eksisterende netværk - 

Naturvidenskabeligt Inspirationsnetværk. Regionen orienteres straks om evt. 

ændring i organiseringen. 


Styregruppen består som udgangspunkt af Marianne B. Johansen, HTX Horsens (U.C. 

VIA), Pernille Højgaard-Hansen, Herning Gymnasium og Ole Nørregaard Hansen, Tørring 

Gymnasium (sidstnævnte er kontaktperson for denne ansøgning). 

Projektgruppen (koordinationsgruppen) består som udgangspunkt for denne ansøgning 

af kontaktpersonerne for de deltagende institutioner i Inspirationsnetværket. 

Gruppen vil blive justeret efter aktuel deltagelse af grundskoler m.fl. 


Denne ansøgnings kontaktperson er økonomisk ansvarlig over for Region Midt for så 

vidt økonomisk tilskud (revision m.v.). Styregruppen forpligter sig til at sikre, at deltagende 

institutioners ledelse har accepteret projekts ansvarsforpligtelser. 


Projektet succes hviler på et grundliggende samspil mellem projektets interessenter. 

Styregruppen forpligter sig til at sikre, at alle interessenter indgår i projektet på økonomisk 

og faglig ansvarlig vis. 




Udgiftsbudget 



Undervisning 100 600 800 500 

Side 7

Konsulentydelser 200 200 200 50 

Andre udgifter 200 200 200 100 

Revisionsudgifter 10 20 20 20 

Eksternt betalte udgifter 60 200 200 100 

Total 610 1320 1570 870 




Stat 0 50 0 0 

Region 450 750 850 500 

Kommune 0 50 70 50 

Private 50 120 150 80 


Total 610 1320 1570 870 

Tørring, den 1. maj 2008 

Ole Nørregaard Hansen 


Side 8

”Naturvidenskab i et uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt perspektiv” 

- Projektnr.: 116361 

Deltagere og kontaktnavne: 

Herning Gymnasium 

H.P. Hansens Vej 8 

7400 Herning 

Kontaktperson: Studieleder Pernille Højgaard-Hansen (ph@herning-gym.dk) 

Horsens Tekniske Gymnasium 

Vitus Bering Danmark 

Strandpromenaden 4C 

8700 Horsens 

Kontaktperson: Uddannelsesleder Marianne B. Johansen (mbj@vitusbering.dk) 

Randers Tekniske Gymnasium 

Vester Allé 26 

8900 Randers 

Kontaktperson: Uddannelsesleder Ulla Bendix (uob@randersts.dk) 

Herning Tekniske Gymnasium 

Lillelundvej 21 

7400 Herning 

Kontaktperson: Uddannelsesleder Marie Kvist Lund (marie.k.lund@ceuherning.dk) 

Ikast Gymnasium 

Bøgildvej 2 

7430 Ikast 

Kontaktperson: Sciencekoordinator Susanne Dencker (sd@ikastgym.dk) 

Skanderborg Gymnasium 

Højvangens Torv 6 

8660 Skanderborg 

Kontaktperson: Rektor Jakob Thulesen Dahl (jd@skanderbog-gym.dk) 

Ringkøbing Gymnasium 

Vasevej 24 

6950 Ringkøbing 

Kontaktperson: Preben Albertsen (pa@rkbgym.dk) 

Holstebro Tekniske Gymnasium 

Døesvej 70 

7500 Holstebro 

Kontaktperson: Uddannelsesleder Karsten Søndertoft (ksp@holstebrots.dk)

Holstebro Gymnasium & HF 

Døesvej 64 

7500 Holstebro 

Kontaktperson: Anja Jørgensen (joe@hogym.dk) 

Tørring Gymnasium 

Kirkevej 20 

7160 Tørring 

Kontaktperson: Rektor Ole Nørregaard Hansen (noe@tag-gym.dk) 

Handels- og Ingeniørhøjskolen, Herning 

Birk Centerpark 15 

7400 Herning 

Kontaktperson: Direktør Erik Ernø-Kjølhede (erik@hih.au.dk) 

University College Vitus Bering Danmark 

Chr. M. Østergaardsvej 4 

8700 Horsens 

Kontaktperson: Studierektor Konstantin Lassithiotakis (kls@vitusbering.dk) 

Vitus Bering Danmark 

Teknologi- og Managementdivisionen 

Chr. M. Østergaardsvej 4 

8700 Horsens 

Kontaktperson: Prorektor Per Guldbæk Larsen (pgl@vitusbering.dk) 

Bang & Olufsen a/s 

Peter Bangs Vej 15 

7600 Struer 

Kontaktperson: Dorte Bjerregaard Christensen (dbc@bang-olufsen.dk) 

UNIMERCO A/S 

Drejervej 2 

7451 Sunds 

Kontaktperson: Charlotte Fox Maule Arup, Human Resource (car@unimerco.com) 

KK-Electronic 

Cypresvej 6 

7400 Herning 

Kontaktperson: Lars Bo Bondesen (lbb@kk-electronic.dk) 

Brædstrup Fjernvarme a.m.b.a 

Brædstrup Totalenergianlæg A/S 

Fjernvarmevej 2 

8740 Brædstrup 

Kontaktperson: Direktør Per Kristensen (pk@braedstrup-fjernvarme.dk)

Ansøgning 

Vedrørende 

Lærersamarbejde og udviklingsarbejde indenfor de naturvidenskabelige 

fag på tværs af uddannelser 

- Gymnasium-Folkeskole-Seminarium. 

Tørring Gymnasium 

Kirkevej 20 

7160 Tørring 

1.august 2008 – 31.juli 2011 

Ansøger 

Kontaktpersoner: Peter Kibsgaard, Lone Brun Jakobsen 

CVR: 2955 0751 

Resumè 

Overordnet at styrke interessen for naturvidenskab allerede i folkeskolen, med efterfølgende effekt i 

både gymnasium og seminarium 

Gensidig forståelse for undervisningen i de naturvidenskabelige fag imellem folkeskole, gymnasium 

og seminarium, gennem fælles udvikling af undervisningsmateriale og forløb. 

Opbygning af et netværk, hvori der udvikles materiale til konkrete eksperimentelle undervisningsfor- 

løb. 

Lærer-til-lærer undervisning i anvendelse af materialet (kursusaktivitet). 

Et vigtigt middel styrkelse af interesse for naturvidenskab er at sikre egnet tilgængeligt materiale på 

mange niveauer til brug i en sammenhængende undervisning i naturvidenskab fra folkeskolen til 

gymnasiet og seminariet 




Ansøgning del 1 .......................................................................................3 



Punkt 1 nr. 2 Mål.................................................................................3 




Ansøgning del 2 .......................................................................................5 






Punkt 6. Budget ....................................................................................6 







Overordnet at styrke interessen for naturvidenskab allerede i folkeskolen, med efterfølgende effekt i 

både gymnasium og seminarium 


• Udbrede større interesse for naturvidenskab via bedre muligheder for undervisning i de natur- 

videnskabelige fag. 

• Udvikling af konkret materiale til undervisningsforløb. (bedre mulighed for ”Hands-On” undervisning) 

• Etablering af netværk mellem seminarium, gymnasium og folkeskoler. 


• Vi forventer at lærerstuderende, folkeskolelærere og gymnasielærere gennem et netværk kan 

udnytte hinandens forskellige ressourcer. 

• Vi ønsker at der opstår en større sammenhæng i undervisningskredsløbet folkeskolelærer – 

folkeskoleelev – gymnasieelev – lærerstuderende - folkeskolelærer – folkeskoleelev – gymnasieelev 

- … 

• Vi ønsker at udvikle undervisningsmateriale der udvikles i samarbejdet, og derefter kan lånes i 

netværket. 

• Vi forventer at gymnasieelever i en idéfase kan inddrages, og opnå større indsigt i formålet med 

undervisning i de naturvidenskabelige fag. 

• Der tilbydes naturvidenskabelige dage for folkeskoleklasser og deres lærere på gymnasiet eller 

på folkeskolerne.

. 


Netværk 


Mål 1 

Etablering af samarbejdsnetværket, herunder forventningsafklaring 


Vi ønsker at etablere et netværk 

bestående at et antal folkeskolelærere, 

lærerstuderende samt 

gymnasielærere og et antal seminarielærere 

i opstartsfasen. 


Afklaring 

Vi forestiller os et indledende 

fællesmøde, hvor vores forventninger 

til samarbejdet og 

forventninger til hinandens daglige 

gerning bringes sammen til 

en fælles forståelse af projektet. 

Opdateret database over netværkets 

medlemmer og deres 

individuelle interesseområder. 

Databasen forventes oprettet 

senest 15. september 2008. 

Der laves en overordnet projektplan, 

hvor alle har en defineret 

rolle. Derefter formuleres en 

tidsplan, der tilknyttes databasen. 

Tilføjelsen til databasen forventes 

oprettet senest 1. oktober 

2008. 

Mål 2 

Udvikling af konkret undervisningsmaterialer og undervisningsforløb 

(tilføjelser/rettelser i separat fil) 


Klarhed over konkrete be- Idébank tilknyttes databasen. 

hov. 

(Konkrete undervisningsforløb 

Afklaring af konkrete behov og og løse skitser, ønsker, idéer 

konkrete idéer. Gensidig ”un- osv.) 

dervisning”folkeskolelære- Tilføjelsen til databasen forvenre/gymnasielærere 

hvor mere tes oprettet senest 20. oktober. 

konkret forståelse af de faglige 

behov og muligheder afklares. 

Indledende formulering af undervisningsforløb. 


Materiale 

Efterhånden som de første for- 

Kontakt til diverse firmaer – løb formuleres og udvikles, af- 

NRGi Brædstrup, A/S Søren prøves konkrete opstillinger i 

Frederiksen Ølgod og eventuelt samarbejde med gymnasieele- 

andre afhængig af opståede bever, og derefter i folkeskolepihov 

og idéer. 

lotklasser. 

Side 4

Afklaring af tekniske mulighe- Resultater tilføjes løbende dader.tabasen. 

Indkøb til eksperimentelt arbej- Databasen opdateres medio dede 

i forhold til de første undervisningsforløb. 

Fremstilling af et antal prototyper 

til konkrete forløb (apparatur 

og vejledninger) 

cember. 


Evaluering. 

Test. 

Analyse heraf tilføjes databa- 

Ud fra prototyper og testresulsen, med formulering af æntater 

skal nu fremstilles et antal dringsforslag og ønsker til nye 

”kufferter” med færdigudviklede eksperimenter. 

forsøg – med apparatur, elevvej- ”Kufferterne” fremstilles i et 

ledning og lærervejledning. passende antal, og skal herefter 

Det er tanken at der skal være være tilgængelige for udlån, 

vejledninger til forskellige klas- primært til de folkeskoler vi 

setrin til det samme apparatur. modtager elever fra. 

Et større antal folkeskoleklasser Databasen opdateres ultimo 

på flere klassetrin udvælges i maj 2009, og senest på dette 

samarbejde med folkeskolelæ- tidspunkt foreligger en plan for 

rere og lærerstuderende (i forbindelse 

med praktikophold). 

det kommende år. 


Den til stadighed opdaterede database gøres tilgængelig. (nærmere procedure aftales) 




Kompetencerne er sikret gennem faguddannede deltagere i projektet. 

Styregruppe: Lone Brun Jakobsen og Peter Kibsgaard, Tørring Gymnasium. 


Styregruppens funktion er at koordinere samarbejdet mellem de involverede partnere, at sikre en 

stram tidsstyring, sørge for indrapportering, økonomisk styring, ansvarlig for indkøb, udarbejdelse af 

kursustilbud, afholdelse af kurser, sammensætning og vedligeholdelse af materialesamling, udarbejdelse 

af undervisningsmateriale. 

Side 5

Projektleder er styregruppen 

Udgiftsbudget 







Undervisning 15 40 10 10 

Konsulentydelser 20 20 10 0 

Andre udgifter 200 500 400 200 

Revisionsudgifter 3 5 5 3 

Eksternt betalte udgifter 0 0 0 0 

Total 253 585 445 233 




Stat 3 6 6 3 

Region 159 362 310 129 

Kommune 6 12 12 6 

Private 5 10 10 5 


Total 253 585 445 233 


Side 6

Sted, dato 


30.april 2008 

Peter Kibsgaard 

Lone Brun Jakobsen 

Side 7

Bilag 12 - Region Midtjylland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?