Cement og Beton - Aalborg Portland

– Man bør som hovedregel vælge så stor stenstørrelse som muligt. Valget
vil bl.a. afhænge af konstruktionen. Af hensyn til udstøbningen bør der ikke
an vendes sten større end 1 ⁄4 - 1 ⁄3 af konstruktionens mindste tykkelse.
Til svarende bør største stenstørrelse tilpasses armeringens dæklag og
afstanden mellem armeringsjernene, så disse kan omstøbes korrekt.
Det er i praksis sjældent muligt at benytte sten større end 32 mm, og til mange
formål vælges største stenstørrelse 16 mm eller i visse tilfælde 8 mm.
Til selvkompakterende beton foretrækkes 16 mm, da det giver mindre risiko
for separation.
Endelig benyttes også cementmørtler med største kornstørrelse 2 - 4 mm til
slidlag o.l. – men kun til lagtykkelser op til ca. 30 mm.
– Styrkekravene i miljøklasserne M, A og E vil ofte være tilstrækkelige, men til
nogle formål kan det være nødvendigt at skærpe styrkekravet. Det gælder
f.eks. spændbeton, pæle til ramning m.m.
I passiv miljøklasse gælder styrkekravet på 12 MPa for armeret beton, og
skal blot sikre en mindste kvalitet, som kan beskytte armeringen mod
korrosion.
For bærende konstruktioner vil den projekterende ingeniør have forudsat
en styrkeklasse ved dimensionering af konstruktionen. Denne styrkeklasse
skal som minimum opnås, da det er en forudsætning for konstruktionens
bæreevne og sikkerhed.
For uarmeret beton i passiv miljøklasse kan der godt vælges styrke klasse
8 MPa, men til mange formål vil der være behov for at vælge en højere
styrkeklasse. Det gælder f.eks. for gulve, som udsættes for slid, hvor man
typisk vil vælge fra 20 - 35 MPa, alt efter forventet slidpåvirkning.
Betonens styrkeklasse refererer til 28 døgn styrken, men i visse tilfælde kan
der også være ønsker eller krav til den tidlige styrkeudvikling. Det gælder
f.eks. ved ele mentproduktion, hvor man afformer efter 16 - 18 timer, og hvor
styrke kravet på det tidspunkt kan variere fra 10 - 30 MPa, størst for spændbeton.
Se endvidere skema side 142 for valg af styrkeklasse.
55
Beton