Cement og Beton - Aalborg Portland

74
Beton
Princippet består i at beregne (i 4. kolonne) hver enkelt materiales bidrag til
den samlede varmekapacitet af betonen (mængde × varmefylde), samt
(i 6. kolonne) dets bidrag til den samlede energimængde i betonen
(mængde × varmefylde × temperatur).
Betonens varmefylde kan herefter beregnes som varmekapacitet / rumvægt og
betonens temperatur som energimængde / varmekapacitet.
Vand er i kraft af en høj varmefylde en effektiv varmebærer, men da mængderne
er små, er det begrænset, hvor meget temperaturen kan hæves med varmt
vand alene.
Der kan suppleres med opvarmning af tilslagsmaterialer i siloer eller tilsætning
af damp i blanderen. Damp er den mest effektive måde at tilføre varme på,
og benyttes især på betonelementfabrikker, hvor man ønsker at accelerere
hærdningen, så afformningen kan ske allerede efter 16 - 18 timer. Her er
udstøbnings temperaturer på 30 - 35 °C eller højere ikke usædvanlige.
Damps fortætningsvarme er ca. 2260 kJ/kg, som afsættes i betonen.
Ved at erstatte 10 kg varmt vand i eksemplet med 10 kg damp (godt 100 °C),
vil temperaturen hæves ca. 10 °C.
Høje udstøbningstemperaturer er imidlertid ikke uden omkostninger. Fordampningen
øges væsentligt, så hurtig udtørringsbeskyttelse er vigtig. Herudover
bliver cementpastaens porestruktur grovere ved høje hærdetemperaturer, og
udstøbningstemperaturer over 30 - 35 °C bør ikke benyttes i aggressiv og
ekstra aggressiv miljøklasse.
Ved støbning af massive konstruktioner kan der i sommerperioden være ønske
om at sænke betontemperaturen. Det kan f.eks. ske med is, hvor smeltevarmen
på ca. 330 kJ/kg vil sænke temperaturen med ca. 1½ °C ved erstatning af 10 kg
vand med 10 kg is. Det er vigtigt, at isen ikke tilsættes i for store stykker, da den
skal nå at smelte under blandingen.
Indføring af flydende kvælstof i roterbilen er en anden og meget effektiv metode
til køling af beton, men det kræver forsigtighed, både med hensyn til personsikkerhed
og med hensyn til betonen.