Cement og Beton - Aalborg Portland

58
Beton
Proportionering
Proportionering af en beton består grundlæggende af to delopgaver:
• Sammensætning af kitmassen (cement, puzzolaner, vand og luft)
• Sammensætning af tilslaget
Som regel beregnes først kitmassens sammensætning og volumen, og efterfølgende
tilslagsmængderne, så tilslaget udgør det resterende volumen op til
1 m3 . Tilslaget fordeles herunder på de valgte fraktioner af sand og sten, så der
opnås en ”erfaringsmæssigt passende kornkurve”.
Fremgangsmåden er beskrevet i det følgende og belyst ved et eksempel.
Sammensætning af kitmassen
Kitmassens sammensætning afhænger af v/c-forholdet og vandindholdet, som
sammen bestemmer cementindholdet.
Herudover vil der altid være et vist luftindhold i betonen, og endelig kan en vis
andel af cementen substitueres med flyveaske eller mikrosilica inden for de
tilladte grænser i DS/EN 206-1 og DS 2426.
Første trin i sammensætningen af kitmassen er derfor at fastlægge v/c-forholdet,
som dels kan være givet ved et direkte krav (miljøklasse M, A og E), dels
ved et indirekte krav fra den foreskrevne styrkeklasse (betonens karakteristiske
styrke). Det laveste af de to v/c-forhold skal vælges.
I miljøklasserne M, A og E er der direkte krav til v/c-forholdet. Der skal dog
vælges et v/c-forhold lidt lavere, for at sikre, at v/c-forholdet under produktionen
ikke overskrider kravet som følge af de variationer, der altid vil optræde
i en betonproduktion.
Sædvanligvis vælges et v/c-forhold 0,02 - 0,03 lavere end kravet. F.eks. vælges
ofte et v/c-forhold på 0,42 i aggressiv miljøklasse, hvor kravet er max. 0,45.
Styrkekravet medfører tilsvarende et indirekte krav til v/c-forholdet, som f.eks.
fastlægges ved hjælp af Bolomey’s formel, som vist i det følgende.
Ved valg af den tilstræbte styrke skal der imidlertid også indbygges en passende
sikkerhed i forhold til styrkeklassen, som beskrevet tidligere. Der skal
således produceres med en tilstræbt styrke, som er højere, end den styrke,
som tallet i styrkeklassen angiver.