en metodisk undersøgelse af lokal afledning af regnvand på
en metodisk undersøgelse af lokal afledning af regnvand på
en metodisk undersøgelse af lokal afledning af regnvand på
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
NVAND PÅ GRØNTTORVSGRUNDEN I VALBY<br />
o ov cykelsti dobbelt ettet kø ebane cyke sti poppelt æe otov<br />
otov cyke sti pa ke ing dobbelt ettet kø ebane k ippet<br />
pa ke ng<br />
otov bi k pa ke ing s vegade cykelsti pa ke ing kl ppet indet æ otov<br />
Samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong>de grønt forløb<br />
mellem de mulige nedsivningsarealer<br />
Et c<strong>en</strong>tralt urbant omdrejningspunkt<br />
De grønne områder og det c<strong>en</strong>trale<br />
omdrejningspunkt definerer<br />
udgangspunktet for bydel<strong>en</strong> og<br />
skaber samm<strong>en</strong>hæng med bebyggels<strong>en</strong>.<br />
BEBYGGELSE<br />
C-C<br />
Bebyggels<strong>en</strong> er <strong>af</strong>grænsede <strong>en</strong>heder i by<strong>en</strong>.<br />
Ved at isolere bebyggelserne og undersøge<br />
deres pot<strong>en</strong>tiale for at være 0- løs<strong>en</strong>de i<br />
forhold til vand fra tage og gårdareal, belyses<br />
forskellige måder at håndtere vand lo-<br />
sivegade otov kalt lndet æe i bebyggels<strong>en</strong>. Samtidig reduceres d<strong>en</strong><br />
mængde vand, der skal håndteres i d<strong>en</strong> re-<br />
D-D<br />
SN MM 2<br />
ster<strong>en</strong>de bydel.<br />
Afledning <strong>af</strong> <strong>af</strong>strømm<strong>en</strong>de<br />
tagvand til recirkulering i<br />
byrum.<br />
Vandet ledes til magasin<br />
under jord<strong>en</strong>, og kan derefter<br />
ved behov pumpes op til<br />
overflad<strong>en</strong>.<br />
E-E NI<br />
Tagvand og <strong>af</strong>strømm<strong>en</strong>de<br />
<strong>regnvand</strong> fra gårdrum ledes<br />
til bassin i gårdanlægget.<br />
Herfra fordampes van- 97<br />
det eller der sker overløb til<br />
magasin, hvorfra vandes<br />
kan recirkulere til overflad<strong>en</strong><br />
i tørre perioder.<br />
Forbassin<br />
grovsedim<strong>en</strong>tering<br />
Forbassin<br />
grovsedim<strong>en</strong>tering<br />
Indløb fra r<strong>en</strong>sningsbassiner<br />
Min. hældning for drænledning<br />
5 O / OO<br />
Indløb til hovedbassin<br />
Kontraklap<br />
VEJE<br />
Med udgangspunkt i de projekterede vejbeplantninger<br />
er der skabt løsninger for håndtering<br />
<strong>af</strong> <strong>af</strong>strømm<strong>en</strong>de vejvand.<br />
Der fokuseres <strong>på</strong> hvorledes der kan skabes<br />
forsinkelse <strong>på</strong> vej mod recipi<strong>en</strong>t<strong>en</strong>, samt hvordan<br />
det forur<strong>en</strong>ede vejvand kan r<strong>en</strong>ses <strong>på</strong> <strong>en</strong><br />
tilfredsstill<strong>en</strong>de måde <strong>lokal</strong>t <strong>på</strong> grund<strong>en</strong>.<br />
Hovedbassin, d= 500 mm<br />
DEN GRØNNE STRUKTUR<br />
By<strong>en</strong>s grønne struktur er planlagt med udgangspunkt i de arealer hvor nedsivning er muligt,<br />
og er derfor alle græsklædte for at sikre høj permeabilitet.<br />
De grønne områder varierer i udtryk over året, som følge <strong>af</strong> varier<strong>en</strong>de nedbørshændelser.<br />
I områderne vil vandet <strong>en</strong>t<strong>en</strong> nedsive eller fordampe via beplantning<strong>en</strong> eller fra overflad<strong>en</strong>.<br />
De voluminer, der er anlagt i det grønne område, fungerer som det<strong>en</strong>tionsbassiner, der<br />
forhindrer oversvømmelse i øvrige områder. Vandet opmagasineres i Eng<strong>en</strong>, det lille nedsivningsområde<br />
og i boldarealet og nedsiver herfra til grundvandet.<br />
Lille grønt område,<br />
ing<strong>en</strong> nedsivning<br />
Eng<strong>en</strong><br />
Diget<br />
Lille nedsivningsområde<br />
Boldareal - Fungerer<br />
som overløbsareal ved<br />
ekstreme regnhændelser.<br />
LAR løsning. Konkav vejprofil med<br />
bassinvolum<strong>en</strong> til opsamlig i midterrabat.<br />
Traditionel løsning med forhøjning<br />
midt <strong>på</strong> vejban<strong>en</strong> og <strong>af</strong>ledning til<br />
kloak<br />
Indløb til hovedbassin Indløb til hovedbassin<br />
Forbassin<br />
Min. hældning 10 o/oo<br />
Hovedbassin, d= 500 mm<br />
Dræn ø200<br />
Principsnit <strong>af</strong> kant<strong>en</strong> ved diget. Kant<strong>en</strong> er opbygget<br />
<strong>af</strong> trin , der forbinder d<strong>en</strong> urbane flade<br />
ved bebyggels<strong>en</strong> med d<strong>en</strong> naturlige flade i <strong>en</strong>g<strong>en</strong><br />
Principsnit <strong>af</strong> bassinets øvrige kanter.<br />
D<strong>en</strong> terasserede profil med et relativt fladt område<br />
i start<strong>en</strong> sikrer at vandet ikke bliver for hurtigt<br />
dybt - dette fremmer sikkerhed<strong>en</strong>.<br />
Små ujævnheder i Eng<strong>en</strong>s bund, skaber mere<br />
dynamik ved lave vandstande.<br />
50 mm st<strong>en</strong>lag<br />
600 mm jorddækning<br />
Geotekstil<br />
900 mm filterlag (kalk)<br />
Indløb til hovedbassin<br />
Forbassin<br />
50 mm st<strong>en</strong>lag<br />
600 mm jorddækning<br />
Geotekstil<br />
900 mm filterlag (kalk)<br />
RESULTATER KONKLUSION<br />
DET TILPASSEDES PRINCIP<br />
Bebyggelse 32,4 ha etageareal<br />
Veje 7,2 ha incl mindre pladser<br />
Befæstelsesgrad 65 %<br />
Opnået kapacitet<br />
Område Maximal volum<strong>en</strong> (ialt<br />
opland og <strong>lokal</strong>t)<br />
Park<strong>en</strong> 5.640 m3 Torvet 1.980 m3 Små grønne 0-løsning i forbindelse<br />
arealer med veje<br />
Veje 5.340 m3 Bebyggelse 0 - løsning<br />
Total ca. 12.960 m3 Lokalt akkumuleret vand = 1.980 m3<br />
Vand fra opland = 10.980 m3<br />
Tagvand og <strong>af</strong>strømm<strong>en</strong>de<br />
<strong>regnvand</strong> fra gårdanlægget<br />
ledes til magasin under jord<strong>en</strong><br />
og recirkuleres herfra<br />
til g<strong>en</strong>anv<strong>en</strong>delse i husholdningerne.<br />
Faskine<br />
Perkolation<br />
KANALEN OG PLADSERNE<br />
Park<strong>en</strong> gøres skåleformet. Hvilket gør<br />
det muligt at holde større mængder<br />
vand ind<strong>en</strong> for området og undgå at det<br />
ledes ud i bydel<strong>en</strong>.<br />
PARKEN<br />
I park<strong>en</strong> er der to stiforløb. En sænket sti<br />
der fungerer som kombineret r<strong>en</strong>de og<br />
gangsti. Samt <strong>en</strong> hævet sti, der sikrer tilgængelighed<strong>en</strong><br />
i park<strong>en</strong> i våde perioder.<br />
Pot<strong>en</strong>tialerne for LAR-løsninger i park<strong>en</strong> er<br />
gode, da kombination<strong>en</strong> <strong>af</strong> et stort grønt areal,<br />
samt mulighed for nedsivning skaber mulighed<br />
for at håndtere store vandvoluminer. Det<br />
<strong>lokal</strong>t akkumulerede vandvolum<strong>en</strong> er <strong>på</strong> grund<br />
<strong>af</strong> d<strong>en</strong> begrænsede <strong>af</strong>strømning lille, og der vil<br />
være god mulighed for at håndtere vand fra et<br />
større opland i dette område.<br />
Kanal<strong>en</strong> er et samm<strong>en</strong>bind<strong>en</strong>de elem<strong>en</strong>t g<strong>en</strong>nem hele bydel<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>s propellignede form<br />
begrundes i, at kanal<strong>en</strong> derved kommer ud til så stort et område i by<strong>en</strong> som muligt. Kanal<strong>en</strong><br />
og de mindre pladser, samt plantehullerne i kanal<strong>en</strong> er forseglede, da de er placeret<br />
<strong>på</strong> forur<strong>en</strong>et grund. De fungerer derfor som ret<strong>en</strong>tionsbassiner, der forsinker vandet <strong>på</strong> sin<br />
vej mod recipi<strong>en</strong>t<strong>en</strong>. Også kanal<strong>en</strong>s knækkede forløb er med til at forsinke vandets forløb<br />
g<strong>en</strong>nem bydel<strong>en</strong>.<br />
X 7.00<br />
X (6.00)<br />
X 7.00<br />
X (6.00) X (5.50)<br />
Plantehul, dybde 50 cm X 6.75<br />
X (6.00)<br />
X 6.75<br />
X (5.75)<br />
X 6.50<br />
X (5.50)<br />
+6.50<br />
+6.25<br />
X (6.50)<br />
X 7.00<br />
X (6.00)<br />
X 6.75<br />
X (5.75)<br />
+6.00<br />
+5.75<br />
X 6.50<br />
X (5.25)<br />
X 7.00<br />
X 6.25X<br />
(4.50)<br />
X (5.25)<br />
Plantehul, dybde 75 cm<br />
Profil <strong>af</strong> kanal hvor der er mulighed<br />
for at sidde ved kant<strong>en</strong>, skrå bund<br />
nedsætter fordampning<strong>en</strong> og øger<br />
dermed vandets synlighed.<br />
Pladserne har forskellige funktioner og skaber således<br />
varieret oplevelsesværdi. På Kanalplads<strong>en</strong> er der plads<br />
til ophold og mindre selvopfundne aktiviteter, som for eksempel<br />
petanque. Skateplads<strong>en</strong> kan anv<strong>en</strong>des som det<br />
aktive byrum, m<strong>en</strong>s D<strong>en</strong> Blå Plads kan anv<strong>en</strong>des både<br />
som aktivt rum og som opholdsareal. I midt<strong>en</strong> er Regnhav<strong>en</strong>,<br />
som er <strong>en</strong> frodig plads g<strong>en</strong>nem hele året. Her er der<br />
etableret forstøvningsdysser i træerne, som skaber gode<br />
vækstforhold for særligt fugtkræv<strong>en</strong>de planter.<br />
X 6.00<br />
X (5.00)<br />
X 5.75<br />
X (4.75)<br />
X 6.25<br />
X 6.50<br />
X 6.25<br />
X (5.25)<br />
Vandets vej mod recipi<strong>en</strong>t<strong>en</strong><br />
X 6.50<br />
X 6.25<br />
X (6.00)<br />
4 m.<br />
X 6.00<br />
X 6.50<br />
X (5.50)<br />
+6.50<br />
+6.25<br />
Dybde 1 m.<br />
X 6.50<br />
X (5.50)<br />
Forseglet bund<br />
Flade med fald mod<br />
bassin.<br />
Min. fald 10 0 / 00<br />
DE ØVRIGE LAG<br />
DET STYRENDES PRINCIP DET TILPASSEDES PRINCIP DET STYRENDES PRINCIP SAMLET KONKLUSION<br />
Bebyggelse ca. 31,4 ha etageareal<br />
Veje 2,6 ha + veje ved bebyggels<strong>en</strong>,<br />
fortorve, mindre pladser<br />
Befæstelsesgrad ca 20 % - forudsat<br />
alle tage er grønne<br />
Opnået kapacitet<br />
Område Maximal volum<strong>en</strong><br />
Eng<strong>en</strong> 28.500 m3 Kanal<strong>en</strong> 2.800 m3 Lille nedsivningsareal 2.300 m3 D<strong>en</strong> blå plads 250 m3 Regnhav<strong>en</strong> Fordampning (ikke<br />
fastlagt)<br />
Skaterplads<strong>en</strong> 100 m3 Plantehuller + magasiner<br />
750 m3 Fodboldarealerne 8.400 m3 Overførte principper<br />
Veje (ekstra volum<strong>en</strong>) 3.884 m3 Bebyggelse 0 - løsning<br />
Total ca. 47.000 m3 12.960 m3 47.000 m3<br />
90 ha opland 350 ha + 32 ha opland<br />
Begræns<strong>en</strong>de forudsætninger<br />
Definerede skal<strong>af</strong>orhold<br />
Udfordringer i forhold til formgivning pga<br />
begrænsninger<br />
Der kan skabes betydelig kapacitet selv<br />
<strong>på</strong> små områder<br />
Ikke optimal udnyttelse <strong>af</strong> de konkrete<br />
forhold<br />
Samm<strong>en</strong>spillet mellem bebyggelse og<br />
LAR-anlæg er ikke optimalt<br />
Svært at lave samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong>de systemer<br />
Små fordybninger<br />
skaber variation<br />
<strong>på</strong> overflad<strong>en</strong> <strong>af</strong>hængig<br />
<strong>af</strong> regnmængderne.<br />
Optimal udnyttelse <strong>af</strong> områdets konkrete<br />
forhold<br />
Bedre samm<strong>en</strong>spil mellem bebyggelse<br />
og LAR-anlæg<br />
By<strong>en</strong>s rum er styr<strong>en</strong>de for by<strong>en</strong>s udvikling<br />
Udfordring ved at skabe tilgængelige og<br />
rekreative byrum<br />
LAR-anlæg udfordrer helhedsløsning<strong>en</strong><br />
10 + 100 års nedbørshændelse.<br />
Overløb til<br />
magasin ved maksimalt<br />
volum<strong>en</strong><br />
Trapper/ophold<br />
7-8 etager<br />
5-6 etager<br />
3-4 etager<br />
2 etager<br />
2 års nedbørshændelse<br />
TORVET<br />
Torvet er bydel<strong>en</strong>s store c<strong>en</strong>trale plads, og det<br />
sted folk samles omkring aktiviteter og fællesarrangem<strong>en</strong>ter.<br />
Derfor skal plads<strong>en</strong> <strong>på</strong> samme tid<br />
fungere som vandreservoir og opholdssted. Gerne<br />
i kombination. Udformning<strong>en</strong> tager udgangspunkt<br />
i de projekterede pladser fra masterplan<strong>en</strong>.<br />
På grund <strong>af</strong> jordforur<strong>en</strong>ing er det nødv<strong>en</strong>digt med<br />
forsegling <strong>af</strong> jord<strong>en</strong>.<br />
1 års nedbørshændelse<br />
Plantehul med græs<br />
Nedsivning til dræn.<br />
Vandet føres til magasin.<br />
Trappe<br />
Plantehul med græs,<br />
og træer<br />
Snit g<strong>en</strong>nem bassin 1_ 1:400<br />
BEBYGGELSESFELTER<br />
I plan<strong>en</strong> er bebyggelsesfelter defineret og højderne<br />
angivet, således der er <strong>en</strong> samm<strong>en</strong>hæng mellem<br />
bebyggels<strong>en</strong> <strong>på</strong> Grønttorvet og bebyggels<strong>en</strong><br />
omkring. Bebyggelsesfelterne bebygges <strong>på</strong> ca.<br />
70 % <strong>af</strong> arealet hvilket antages at være realistisk<br />
i forhold til at kunne skabe plads til mindre <strong>lokal</strong>e<br />
veje og pladser.<br />
INFRASTRUKTUR<br />
Vejstruktur<strong>en</strong> med vejbassiner <strong>på</strong> de større veje.<br />
Afvanding<strong>en</strong> <strong>af</strong> vej<strong>en</strong>e samt vejprofil er samme<br />
princip som vist i løsning<strong>en</strong> for Det Tilpassedes<br />
Princip.<br />
Hver indkørsel fra omgiv<strong>en</strong>de veje forsyner et mindre<br />
bebyggelsesområde. Bebyggelsesområderne<br />
er kun internt forbundet for bløde tr<strong>af</strong>ikanter, som<br />
angivet med de sorte pile.<br />
AFSTANDE<br />
Bebyggelsesfelterne er placeret i kort <strong>af</strong>stand til<br />
de grønne områder. D<strong>en</strong> maximale <strong>af</strong>stand fra et<br />
grønt område, kanal<strong>en</strong> eller pladserne til bebyggelse<br />
er 100 - 125 meter hvilket svarer til ca. 2<br />
minutters gang.<br />
Vandet som forudsætning LAR i planlægning<strong>en</strong> Fordele og udfordringer ved arbejdet med LAR<br />
Kan LAR integreres<br />
så der skabes <strong>en</strong><br />
0-løsning for <strong>regnvand</strong>shåndtering<strong>en</strong><br />
i<br />
masterplan<strong>en</strong>?<br />
Hvor stort et opland er<br />
det muligt at tilkoble?<br />
Kan LAR danne udgangspunkt<br />
for planlægning<strong>en</strong><br />
<strong>af</strong> grønttorvsgrund<strong>en</strong>?<br />
Er det muligt at tilkoble<br />
et opland <strong>på</strong> 350 ha?<br />
DISKUSSION<br />
I hvilket omfang er det muligt at<br />
integrere LAR <strong>på</strong> Grønttorvsgrund<strong>en</strong>?<br />
Hvad bidrager LAR med i fremtidig<br />
landskabsplanlægning?<br />
Hvilke muligheder ligger der i<br />
anv<strong>en</strong>dels<strong>en</strong> <strong>af</strong> LAR?<br />
Hvor meget vand er det muligt<br />
at håndtere <strong>på</strong> et <strong>af</strong>grænset<br />
geogr<strong>af</strong>isk område i forhold til<br />
<strong>lokal</strong> 0-løsning, og som <strong>af</strong>tager<br />
fra et større opland?<br />
Udgangspunktet <strong>af</strong>gør om der kan arbejdes<br />
med lineære eller punktuelle løsninger<br />
Samarbejde mellem flere instanser kan<br />
skabe nye innovative løsninger.<br />
Idag foretrækkes traditionelle løsninger<br />
frem for LAR, da der mangler fokus <strong>på</strong><br />
mulighederne ved landskabsbaserede<br />
løsninger.<br />
LAR bidrager til biodiversitet og bedre byrum<br />
Aflastning <strong>af</strong> kloaksystemer - forhindrer oversvømmelse<br />
Forøge grundvandsressourc<strong>en</strong><br />
Det er muligt at arbejde med LAR <strong>på</strong> både<br />
forur<strong>en</strong>ede og ikke-forur<strong>en</strong>ede grunde<br />
Synliggørelse <strong>af</strong> vandet medfører udfordringer<br />
i fht <strong>af</strong>fald, alger og bakterier<br />
Dim<strong>en</strong>sionering <strong>af</strong> LAR-løsninger er <strong>på</strong>virket<br />
<strong>af</strong> d<strong>en</strong> uforudsigelighed der er omkring klimaændringer<br />
Plancherne er et uddrag <strong>af</strong> <strong>en</strong> længere specialerapport, lavet <strong>af</strong>: Sara Birkmose Anders<strong>en</strong> (sarabirkmose@hotmail.com) og Karin Kragsig Peschardt (k_peschardt@yahoo.dk). Specialet er forsvaret d<strong>en</strong> 26. august ved Det Biovid<strong>en</strong>skabelige Fakultet, Køb<strong>en</strong>havns Universitet. Vejleder: Lektor Torb<strong>en</strong> Dam, Bivejleder: ph.d. stud. Ole Fryd
Change language