E N RØNNE ING - Danske Landskabsarkitekter

DGR
E N
R Ø N N E
15 ECTS-point bachelorprojekt
Ziff Vilhelm Hansen LAB 08042
Vejleder: Professor Cecil Konijnendijk
Praktikvært: Roskilde Kommune, Plan & Udvikling
18. Maj 2011
Københavns Universitet, Det Biovidenskabelige Fakultet
Skov & Landskab
I N G
Identiteten af Den Grønne Ring omkring Roskilde.
The identity of The Green Belt around Roskilde

2
There is a pleasure in the pathless woods,
There is a rapture on the lonely shore,
There is society, where none intrudes,
By the deep sea, and music in its roar:
I love not man the less, but Nature more
Lord Byron

Forord
Dette bachelorprojekt er udarbejdet under et praktikophold som landskabsarkitekt hos Roskilde Kommune
afdelingen for Plan og udvikling, Teknisk forvaltning.
Interessen for emne og problematik udsprang som en kombination af to dele:
- Et konkurrenceoplæg fra studenterkonkurrencen i forbindelse med den Internationale kongres for
landskabsarkitektur 2011
- Forslaget til praktikprojekt fra Roskilde Kommune vedrørende deltagelse i arbejde med udvikling af Grøn og
Blå strategi.
Projektet henvender sig primært til Roskilde Kommune og kan ses som en analyse af Roskildes grønne ring;
dens bestanddele, styrker, svagheder, muligheder og trusler. Analysen kan inddrages ved lokalplanlægning i
byer og landsbyer i resten af Roskilde kommune samt som debatoplæg forud for arbejdet med Grøn og Blå
strategi.
Dele af projektets temaer kan inddrages ved arbejdet med Roskilde kommunes bidrag til revidering af fingerplanen
2007 (Fingerplan 2012).
Princippet bag forslaget til styrkelsen af den grønne ring (se vedlagte planche) henvender sig ligeledes til
Roskilde Kommune men også til andre instanser, som ønsker grøn infrastrukturel ”branding”.
Når “Den Grønne Ring” benævnes, menes der Den Grønne Ring i Roskilde kommune.
Illustrationer er, hvor andet ikke er anført, forfatterens egne.
Kort og orthofotos, hvor nordpil ikke er anført, er nordvendte
Identiteten af Den Grønne Ring omkring Roskilde.
15 ECTS-point bachelorprojekt.
Roskilde d. 18 Maj 2011
Ziff Vilhelm Hansen, LAB 08042
Tak til:
- Vejleder: Cecil Konijnendijk for imødekommenhed og for altid at være nærværende
hvad end vi har korresponderet fra Hongkong eller Frederiksberg.
- Samtlige medarbejdere i Plan og Udviklingsafdelingen på Roskilde Kommune for
en meget varm modtagelse, involvering i projekter og for at give mig et indblik i den
innovative tænkning der foregår i afdelingen.
- Hanne Hvass Hahnemühle for venskab og korrekturlæsning.
- Frederik, for at være min bedste halvdel.

Resumé
Nøgleord: Grøn planlægning, Greenbelt, Urban/Rural grænse,
Identitet, SWOT analyse, Roskilde Festival,
Roskilde Kommune
Roskilde kommune har i kommuneplaner siden 2001 beskrevet
naturområderne omkring Roskilde som ”Den Grønne Ring”.
I dette projekt ønskes identiteten af Den Grønne Ring belyst.
Hvad der menes med identitet illustreres først, hvorefter Den
Grønne Ring analyseres i forhold til historisk oprindelse i
planlægningsregi. Landskabelige karaktertræk udfra en
landskabsanalyse beskrives hvorefter en SWOT analyse
anvendes til at danne et overbliksbillede over styrker og
svagheder ved Den Grønne Ring samt dennes eksterne
trusler og muligheder. Analyserne giver et billede af den
Grønne Rings identitet som potentielt at være et puslespil af
forskellige komponenter med grønne islæt.
Som en samlende enhed for komponenterne, foreslås det, at
Roskilde Kommune prioriterer at etablere en Grøn Ringsti,
som planlagt ifølge Kommuneplan 2009.
Analyserne synliggør en problematik omkring Den Grønne
Rings manglende identitet hvor denne møder Fingerplanen ved
Københavnsvej/Østreringvej. Et løsningsforslag udarbejdes
med udgangspunkt i værdier fra Roskilde festivalen som
bruges til branding af Den Grønne Ring og Roskilde i
forslaget: Grøn Scene (jvf. vedlagt planche).
Den Grønne Ring vurderes at have stort potentiale som en
multifunktionel grøn ring. Projektet foreslår, at man skrider til
handling for Den Grønne Rings fremme og nedsætter et
tværfagligt udvalg med det formål at møde interessenters
forslag til en innovativ og snarlig realisering af Den Grønne
Ring.
Abstract
Keywords: Green Planning, Greenbelt, Urban/Rural boundary,
Identity, SWOT analysis, Roskilde Festival, Municipality of
Roskilde
“The Green Ring” as a term for rural areas surrounding
Roskilde has been used by the municipality since 2001.
The purpose of this project is to clarify the identity of the
Green Ring.
First the definition of the term ‘identity’ is demonstrated. Then
alternatives to Green-belts are discussed and the Green Ring
is analyzed in relation to its historical origin in the planning
framework.
Landscape characteristics of The Green Ring based on a
landscape analysis are illustrated and described.
A SWOT analysis is used to evaluate the strengths and weaknesses
of the Green Ring as well as external threats and
opportunities. The result provides an overview of the Green
Ring’s identity as potentially being a puzzle of different green
landscape components. As a unifying element, it is suggested
that the Municipality of Roskilde prioritizes to establish a
Green path within the Green Ring, according to the municipal
plan of 2009.
The analysis reveals a challenge in the Green Ring’s lack of
identity at the Københavnsvej/ Østreringvej junction.
A conceptual proposal, called The Green Canopy, based on
values from The Roskilde Festival is suggested to serve as
a branding factor of the Green Ring and Roskilde (attached
poster).
The Green Ring has great potential for becoming a
multifunctional ring with varies green characteristics.
The project proposes immediate action to establish The Green
Ring and suggests that an interdisciplinary committee is
elected with the aim of meeting the stakeholders’ proposals
and accelerate the process.
5

6
Indholdsfortegnelse
Program
Indledning
problemformulering
Identitet
Metodik
Konkurrenceoplæg
Afgrænsning
Teori & Analyse
Kommunal planlægning
Grøn planlægning
Roskilde
Den Grønne Ring
Den Grønne Ring- Historik
Den Grønne Ring- Landskabelig karakteristik
SWOT analyse
Forslaget; Grøn Scene
Diskussion & Konklusion
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
Bilag
Flash interview
A4 planche
Forslag til plantevalg
Paprør
A2 planche
s. 8
s. 9
s. 10
s. 11-12
s. 13
s. 14
s. 17
s. 19-21
s. 23
s. 24-25
s. 26-28
s. 30-37
s. 40-46
s. 48-55
s. 60-67
s. 68
s. 70-72
s. 74
s. 75
s. 76-77

Program

8
Indledning
I forvaltning af landskabet er den største udfordring
i dag den stigende urbanisering.
Over halvdelen af os bor i byerne på bekostning af
landskabet og mange urbane landskaber er i dag ofte
kendetegnet ved diffuse og overlappende grænser
mellem by og land.
Udviskningen af grænserne ses fx. i, at forstæderne
har udvidet sig ud på landet, at landbrugsområder er
blevet en del af byernes beboelses – og
fritidslandskaber, at pendling foregår over større
afstande, og at selv økonomisk aktivitet, som
traditionelt er byens kernefunktion, nu findes i
landområder langt fra bymidten (Engelstof, 2009).
Byerne opløses i landskabet og opsluger arealer.
I planlægningen forsøger man at hindre denne
flydende og ukontrollerede byvækst på forskellig
vis.
I Roskilde Kommune anvender man teorien om en
grøn ring, Green Belt, til at forhindre
uhensigtsmæssig byspredning.
Dette projekt omhandler Den Grønne Ring og vil
belyse dens kommunale oprindelse, formål og
bestanddele og i forhold til disse faktorer belyse
dens identitet, samt give bud på. hvordan denne
styrkes.
Projektet er inddelt i fire dele og bilag
- Programdelen omhandler baggrunden for
opgaven, problemformulering, definitioner,
afgrænsning og valgte metoder.
- Teori & Analyse indleder med et teoriafsnit
om grøn planlægning, hvorefter læseren
introduceres til Roskilde, Den Grønne Ring og dens
historik og landskabelige opbygning. En SWOT
analyse beskriver dernæst hhv. styrker og svagheder
ved Den Grønne Ring samt dennes muligheder og
trusler.
- Forslaget; Grøn Scene. Efter en introduktion
til et område i Den Grønne Ring, hvor Den Grønne
Ring har en svag identitet, gives et forslag til,
hvordan identiteten fremhæves. Denne del ledsages
af en planche som illustrerer forslaget (jvf. vedlagt
A2)
- Diskussion & Konklusion er de samlende
perspektiver på analyse og forslag efterfulgt af en
konklusion på problemformuleringen.
Bilag indeholder resultater fra Flash-interview,
planteforslag til ”Grøn Scene” samt et mindre
format af planche i A4 format.

Problemformulering
Der ønskes en analyse af Roskildes grønne ring
og dennes identitet blandt planlæggere, fagfolk og
borgere i Roskilde kommune.
Identiteten ønskes beskrevet udfra følgende
spørgsmål:
- Hvad er formålet med Den Grønne Ring
- Hvad er baggrunden for Den Grønne Ring?
- Af hvilke komponenter består Den Grønne Ring?
- Hvilke styrker har Den Grønne Ring?
- Hvilke svagheder har Den Grønne Ring?
- Hvilke eksterne muligheder har Den Grønne Ring?
- Hvad truer Den Grønne Ring?
Med udgangspunkt i analyseresultatet skitseres et
konceptuelt forslag til at styrke identiteten af Den
Grønne Ring, hvor identiteten fremstår svagt.
Andre identitetsstyrkende forslag vil dernæst blive
diskuteret
9

10
Identitet
Selve ordet identitet kommer af det latinske “idem”,
der betyder “det samme”
Identitet er et ord, der bruges vidt og bredt, både i
den almindelige debat især inden for
samfundsvidenskaberne og humaniora.
Trods dette er det imidlertid et ret så diffust begreb.
(Jensen, 2006)
Der er skrevet hundredvis af bøger om emnet og
begrebet opfattes meget forskelligt på tværs af
faggrupper (Cass, 2010).
Identitet kan være det, der gør en enhed definerbar
og genkendelig. Ordet anvendes i dagligsproget om
de træk ved en person eller en genstand, der tilsammen
kendetegner eller afgrænser denne som
forskellig fra andre. Begrebet svarer i dette aspekt
til ‘personlighed’ og ‘karakter’. (Den store danske,
2009)
I dette projekt behandles begrebet udfra de
analyser, der udføres. Dvs. identiteten af Den
Grønne Ring skildres udfra baggrund, formål,
karaktertræk, styrker og svagheder.
Identitet, en. [idænti’te ? d] (af sen.
lat. identitas) det at være identisk;
en(s)-hed; (dæknings)lighed.
hint Tænkens og Værens evige Identitet,
Gud. Grundtv. Udv. I.162. Det,
som man i Philosophien kalder Eenhed
eller Identitet. Heib. Pros. III.205. Ideen
er Sandheden, og Sandheden Identitet
af Væsen og Virkelighed. (Historisk
ordbog)

Metodik
Omdrejningspunktet for projektet udspringer fra
konkurrenceoplæg til studenterkonkurrencen i
forbindelse med den årlige internationale kongres
for landskabsarkitekter arrangeret af IFLA (The International
Federation of Landscape Architects).
Oplæget vises på følgende sider.
Kongressen er nr. 48 af slagsen og afholdes i år i
Zurich. Årets tema lyder: “Naturens scala- Fra urbane
landskaber til alpine haver” (IFLA, 2001a)
Teori: Der tages afsæt i en litteraturstudie om håndtering
af planlægning for rurale/urbane grænser på
nationalt niveau med fingerplanen som eksempel.
Roskilde som by og Roskilde kommune introduceres
og kommunens vision og strategi for Den
Grønne Ring beskrives udfra målsætninger i kommuneplan
2009. Tidligere kommuneplaners formuleringer
om Den Grønne Ring belyses under ”historik”
for at give et billede af, om strategierne for
denne har ændret sig væsentligt siden fænomenet
blev indført.
Der er foretaget et Flash-interview (jvf. bilag) for
at imødekomme en opfattelse af, at der er meget få
borgere i Roskilde Kommune, som kender til Den
Grønne Ring.
Interviewet blev foretaget blandt 50 hhv. mænd og
kvinder med bopæl i kommunen.
Spørgsmålene lød: 1) ”Er du borger i Roskilde Kommune
?” Hvis ja 2) ”Kender du til Den Grønne Ring
omkring Roskilde?”
Løbende i projektet inddrages udtalelser fra
eksperter. For at få indsigt i de forskellige syn
på Den Grønne Ring afhængig af den kommunalt
ansattes planlægningsmæssige funktion i kommunen,
er der foretaget interviews af 4 personer med
hver deres baggrund og titel; Planchefen, Biologen,
Klimamedarbejderen og Landskabsarkitekten. Alle
citeringer er gengivet med fuld accept.
Den Grønne Rings landskabelige karakteristik
analyseres dernæst ved hjælp af
landskabskaraktermetoden.
Landskabskarakteren omhandler samspillet mellem
naturgrundlag, arealanvendelse, kulturgeografiske
mønstre samt visuelle og rumlige forhold i landskabet,
som er vigtig for vores oplevelse deraf.
En landskabsanalyse tillader varierende
detaljeringsgrad.
Denne analyse er foretaget ud fra en generel
inddeling af Den Grønne Ring i 3 delområder.
11

12
Metodik
Ved hjælp af en SWOT analyse gives et overblik
over styrker og svagheder samt eksterne muligheder
og trusler for Den Grønne Ring.
SWOT er en forkortelse af de engelske ord:
Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats –
oversat til dansk: Styrker, Svagheder, Muligheder og
Trusler (QuickMBA, 2010)
Analysen anvendes normalt som subjektivt værktøj i
virksomheder og organisationer, hvor organisationens
aktuelle interne ressourcer sættes i relation til
dens position i det omgivende miljø.
Om end Den Grønne Ring ikke er en organisation,
findes analysen anvendelig fordi grundlaget for
Den Grønne Ring er tilsvarende i forhold til en
organisation:
”Organisation” er fællesbetegnelsen for en lang
række kollektive sammenhænge, som mennesker
opretter og indgår i for at producere varer og tjenester,
varetage interesser, fremme krav, udøve magt og
realisere fælles mål.” (Leksikon for det 21. århundrede,
2011)
På baggrund af SWOT analysens udfald udarbejdes
konkurrenceforslag til IFLA studenterkonkurrencen
i forhold til fremsatte krav om en planche bestående
af 3 posters á 90cm x 45cm (i alt 90cm x 135cm), se
vedlagt A2.
Slutteligt perspektiveres projektet og der konkluderes
på introducerende problemformulering.

Konkurrenceoplæg IFLA
“Dealing with land as a resource in a sustainable way is a globally
recognized goal.
However, towns and villages continue to expand as long as there is
sufficient space.
The pressure on the landscape is growing. All too often it is still
regarded as potential development land. In conjunction with these
trends, the urban boundary is becoming critically important – it is the
link to the open landscape that allows humans to meet their fundamental
need to experience nature.
Entrants should choose one example of an urban/rural transition/
boundary in which the values for land are in conflict. They should
propose a landscape architectural response to it and show that urban
boundaries can be positive transitional elements between the urban
landscape and undeveloped land, if they are planned and designed
properly.
Entrants are invited to develop conceptual proposals and plans for the
use and design of urban boundaries using a specific example of their
choice.” (IFLA, 2011)
At beskæftige sig med planlægning for åbent land i en bæredygtig
forstand, er globalt set et anerkendt mål.
Men byer og landsbyer fortsætter med at vokse så længe der er plads
nok.
Presset på landskabet er stigende og alt for ofte betragtes det som potentielt
udviklingsområde. På grund af disse tendenser, er den urbane
grænse vigtig: Den er linket til det åbne land, som giver mulighed for
at opfylde menneskets grundlæggende behov for at opleve naturen.
Deltagere skal vælge et eksempel på en urban/rural overgang /
grænse, hvor der eksisterer en konflikt. Deltagere skal komme med en
landskabsarkitektonisk løsning og vise at urbane grænser kan udgøre
positive overgangselementer mellem det urbane landskab og ubebyggede
arealer, hvis de er planlagt og designet ordentligt.
Deltagere opfordres til at udvikle konceptuelle forslag og planer for
anvendelse og udformning af urbane grænser ud fra et konkret eksempel
IFLA (The International Federation of Landscape Architects) repræsenterer Landskabsarkitekter på verdensplan.
Formålet med foreningen er globalt at koordinere aktiviteterne i medlemslandene, og sikre, at erhvervet fortsat
påvirker udformningen og forvaltningen af vores omgivende miljø.
De vigtigste mål for IFLA er følgende:
- At udvikle og fremme faget landskabsarkitektur i samarbejde med tilknyttede videnskaber i hele verden.
- At udbrede forståelsen af at landskabsarkitektur er et fysisk og kulturelt fænomen, der beskæftiger sig med
miljømæssige arv og social bæredygtighed.
- At opretholde høje standarder for faglig praksis i udformningen af landskabet, dets forvaltning, bevarelse og
udvikling. (IFLA, 2011b)
13

14
Afgrænsning
Projektet afgrænses til at omhandle emnerne nævnt
under metodik.
Fysisk afgrænses Den Grønne Ring ud fra illustrationerne
i Roskilde kommuneplan 2009
SWOT analysens skelnen mellem hhv. ”styrker” og
”muligheder” kompliceres ved det faktum, at Den
Grønne Ring ikke er en veldefineret etableret enhed.
”Styrker" kan derfor udelukkende beskrives ud fra
Den Grønne Rings komponenter og
kommuneplanens visioner for Den Grønne Ring,
hvormed de let er at forveksle med ”muligheder”.
Forslaget til et identitetsforstærkende koncept til
Den Grønne Ring udarbejdes for ét konkret område i
Den Grønne Ring. Konceptet støttes af
referencefotos med forslag til plantevalg
(jvf. bilag).
Forslaget er fremlagt til Roskilde Kommune på
konceptniveau, hvor det blev positivt modtaget.
Forslaget kan, hvis projektet ønskes realiseret,
konkretiseres i forhold til prisoverslag og
entreprise.
Ekspertudtalelser inddrages som citater.
De fulde interviews er ikke gengivet fordi
samtalerne har taget form af dialoger af varieret
varighed og med forskelligt afsæt.
Af hensyn til krav til afleveringsformat for
bachelorprojekt i landskabsarkitektur , afleveres
planche til konkurrenceforslag som A2, altså i et
mindre format end originalen.
Planchen i originalstørrelse vil indgå i fremlæggelsen
til eksamen.

Teori & Analyse

Kommunal planlægning
Rammerne for den kommunale planlægning udgøres
af flere parametre
Lovgivningen:
Fx. Planlov, Miljølovgivning - eks. afstandskrav,
støjkrav, habitatdirektiv, naturbeskyttelseslov m.fl.
Statens planlægning:
Landsplandirektiver, f.eks Fingerplanen og dens
bestemmelser for grønne kiler, byudvikling,
transportkorridorer, natur og vandplaner
Regionens planlægning:
Regional udviklingsplan (RUP), Råstofplan
Kommunens planlægning:
Kommuneplaner, lokalplaner,
landzoneadministration
Roskilde Kommune har som agenda i
kommuneplanlægningen at:
- Have klima og energi på dagsordenen
- Være tro mod intentionerne i statens Fingerplan
- Følge byudviklingsstrategier
- Give trafikplanlægning en strategisk fremtrædende
rolle
- Sætte sundhed i fokus og sikre fysiske rammer
til bevægelse
- Ikke at slække på beskyttelsesinteresser i
det åbne land
(Nielsen, 2011)
Planloven:
Planlægning afspejler tiden vi lever i og foregår i et spændingsfelt mellem
politikere, aktører og borgere.
Reglerne for planlægning i Danmark, findes primært i Planloven.
Formålet med planloven er:
§ 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige
interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets
natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i
respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2. Loven tilsigter særlig,
1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker
en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og
kommuner,
2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber,
3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource,
4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og
5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet
(Planloven, 2009)
17

18
Ophavsret: Miljøministeriet

Grøn planlægning
At byer ekspanderer og der sker uhensigtsmæssig
byspredning på bekostning af naturen og det åbne
land, er en udfordring verden rundt.
Mange byer i vækst satser derfor på fortætning af
byens centrer: En mere kompakt byudvikling bygger
på konceptet om, at fremtidig byudvikling bør
ske indenfor de eksisterende bygrænser, således at
en yderligere byspredning begrænses og at det eksisterende
byområdes tæthed øges (Skovbro, 1998).
Derudover udøves der i dag i planlægningsregi
implementering af grønne områder med varieret
struktur med natur og rekreation i fokus.
Udlæg af disse grønne områder i planlægningen udformes
eksempelvis som grønne kiler (green wedges),
grønne korridorer, eller en grøn ring (greenbelt)
omkring byen. Alle har de det formål at forhindre
uhensigtsmæssig byspredning, sikre en tydelig
grænse mellem by og land samt afsætte områder til
rekreation for omkringboende.
Det mest anvendte planlægningsmæssige fænomen
mod utilsigtet urban spredning, er på europæisk
niveau at indcirkle byen i et Greenbelt; en grøn ring.
(Amati, 2007)
Historisk stammer ideen om en grøn ring som urban
grænse fra den engelske ”Abercrombie plan” fra
1944; også kendt som ”The Greater London Plan.”
Abercrombie planen af arkitekt og byplanlægger
Leslie Patrick Abercrombie gik ud på at indføre en
bred grøn ring fri for bebyggelse omkring hovedstadsområdet
med tilladelse til opførelse af nye
byer udenfor ringen. Formålet var dengang at sænke
befolkningstætheden i den indre by og omdirigere
trafikken fra kernen til yderområderne omkring den
grønne ring. (Encyclopædia Brittanica, 2011)
Grønne ringe er i dag implementeret omkring 14
byer i Storbritannien, hvor de har været et centralt
element i den nationale planlægningspolitik i
mere end 50 år (Amati, 2007) På verdensbasis har
konceptet spredt sig med inspiration fra engelsk
planlægning og der er således bestræbt etablering
af grønne ringe omkring bl.a. Milano, Paris,
Melbourne og Wien ligesom der herhjemme findes
eksempler på grønne ringe ikke kun i Roskilde men
også omkring Slagelse, Rønne, Struer og København.
19

20
Grøn planlægning
Nedenfor illustreres forskellige principper bag
anvendte koncepter ved planlægning af grønne
strukturer i urban/rural kontekst. Illustrationerne
viser hvordan værktøjerne adskiller by fra land og
skaber bynære grønne områder.
Selvom Greenbelts er et populært værktøj til urban/
rural adskillelse, findes en række alternativer for
planlæggere at vælge imellem; eksempelvis: grønne
kiler, greenways eller en greenwebs (Amati, 2007)
Green wedges
Grønne kiler mellem de
infrastrukturelle forbindelser
til og fra byen. Fra byens kerne
udgår grønne pileformede områder
i det åbne land.
Byudvikling tillades mellem
kilerne langs veje og
jernbaners urbane “fingre” og
skaber bynær adgang til natur
og transport.
Greenbelts.
En grøn ring omkring byen
med mindre bysamfund udenfor.
Byerne er alle enheder hver for
sig og en grøn ting forhindrer
at der sker sammensmeltning
byer og forstæder imellem
En blanding.
Grønne ringe og kiler .
Kilerne forbindes af de grønne
ringe og der opstår forstæder
blandt de grønne områder.
Greenways/ Parkways/
Greenwebs.
Sammenhængende grønne
forløb i forbindelse med
infrastruktur. Fokus er
rekreation og grønne
oplevelser for bløde
trafikanter samt
beplantningsmæssig
adskillelse af eksempelvis
vejbaner for bilister
Illustrationer: Frit efter Amati 2007

Grøn planlægning
Udenom København er grønne ringe planlagt til at
forbinde de grønne kiler udpeget på baggrund af
Fingerplanen.
I 1947 blev Fingerplanen udviklet, som et skitseret
bud på tidens prognosticerede fremskridt.
Man forudså, at Hovedstaden ville ekspandere
fortsat og manglede retningslinjer for hvordan.
Ideen med Fingerplanen var derfor at styre
byudviklingen til at foregå med København som
håndflade og forstæderne som perler på snore langs
infrastrukturelle fingre med plads til grønne
områder mellem fingrene. Man sikrede således
stationsnærhed, god transport og tilgang til grønne
områder for alle. (Dansk Arkitektur Center, 2001)
På trods af, at planen ikke var funderet i
lovgivningen, ligger den stadig som grundlag for
udviklingen af hovedstadsområdet den dag i dag.
Fingerplanens radialer (“fingre”) strækker sig i dag
fra storbyområdets centrale dele i København ud til
fem købssteder heriblandt Roskilde (Miljøministeriet,
2007)
Forud for for en revision af Fingerplan 2007 er et
debatoplæg sat i offentlig høring og et endeligt Ophavsret: Miljøministeriet
landsplansdirektiv for hovedstadsområdets
planlægning, Fingerplan 2012, forventes udstedt
inden sommer 2012. (Miljøministeriet, 2011)
21

22
Ophavsret: Hanne Jokumsen

Roskilde
Roskilde er situeret som en negl for enden af
Fingerplanens Roskildefinger i fugleflugtslinje ca.
30 km fra København. Roskilde er en af Danmarks
ældste byer og er populær for turister såvel som
bosættere.
Populariteten bunder i, at Roskilde har et bredt
spektrum af aktiviteter og oplevelser for alle
aldersgrupper samtidig med, at der findes gode
infrastrukturelle forbindelser hertil fra Hovedstaden
og resten af landet.
Roskilde er desuden omgivet af naturområder af
høj kvalitet, som af samme grund er underlagt flere
fredningstyper.
Selve byen er en smuk handelsby og har udover
domkirken og vikingeskibsmuseet meget kulturelt at
byde på i form af kunst, arkitektur og musik.
Udenfor centrum anlægges i øjeblikket bl.a. to nyere
bydele; Trekroner og Musicon. Begge
byudviklingsprojekter har fokus på bæredygtighed,
klima, fællesskab og kreativitet.
Hvert år danner Roskilde rammerne for flere årlige
begivenheder deriblandt Roskilde festivalen, som
er Nordeuropas største festival med titusindvis af
besøgende. Roskilde festivalen har med sin
internationale profil været med til at sætte Roskilde
by på verdenskortet.
Roskilde kommune er en af hovedstadsområdets 34
kommuner og den største kommune i Region
Sjælland. Det er en kommune med vækst i antal af
tilflyttere og havde pr. 1. september 2009 ca. 81.800
indbyggere (Roskilde Kommune (a), 2009)
Roskilde Kommune ser sig selv som regionalt
knudepunkt på Sjælland og som brobygger mellem
Region Sjælland og hovedstadsområdet.
Kommunegrænsen støder bl.a. op til Hedeland; et
15 km2 stort område som af marker og grusgrave er
omdannet til natur- og fritidsområder med søer, sletter,
bakker og skove.
I Hedeland findes i dag talrige attraktioner og
aktivitetsmuligheder som ski- og kælkebakker,
veteranbane, søer, natur- og ridestier, amfiteater,
vin- og frøproduktion, naturpleje af dyrehold, fiskemuligheder
osv.
Mod vest støder Roskilde op til Lejre. En egn af
kuperede og smukke landskaber og turistattraktion i
form af “Sagnlandet Lejre”
“Roskilde er vikingernes vugge og en stor buket af
verdensberømte attraktioner, kunst, musik, historie
& natur” (VisitRoskilde, 2011)
23

24
DEN GRØNNE RING
Grønne forbindelser
Den grønne ringsti
Grønne områder
Grøn kile, Fingerplan 2007
Boserup
Svogerslevstien
Boserupstien
Svogerslevkilen
Fjorden
ROSKILDE
Råstofbæltet
Kamstrup kirkesti
Fjordstien
Himmelevstien
Himmelev
De grønne forbindelser
Hedelandsstien
ST. VALBY/ ÅGERUP
De grønne
forbindelser
http://www.roskilde.dk/webtop/site.aspx?p=10594

Den Grønne Ring
Om Den Grønne Ring skrives der i Roskilde
kommuneplan 2009:
“Roskilde by er omgivet af et særdeles smukt og varieret landskab med fjord, skov, enge og
fritidslandskaber efter råstofindvinding. Kommunen prioriterer højt at bevare og styrke en grøn
ring af rekreative arealer og forbindelser omkring Roskilde by og inddrager derfor ikke længere nye
større arealer til byformål i byens yderkanter.
Den grønne ring har længe været formuleret som intention, og med denne kommuneplan omsættes
intentionen nu til konkrete arealer og forbindelser.
Den grønne ring udgør et sammenhængende rekreativt bælte hele vejen rundt om byen og skaber
tilknytning fra byen til de vigtigste omgivende landskaber og naturområder.
Ved at sikre en åbenhed i landskabet rundt om byen kan Roskilde fortsat opfattes som en afgrænset
helhed.”
25

26
Den Grønne Ring- Historik
Den Grønne Ring opstod i den politiske debat i
begyndelsen af halvfemserne, som et langsomt
voksende begreb brugt som dækkende fænomen, når
man omtalte områderne omkring Roskilde by.
Byplanlægger Peter Krarup siger: ” Det var nok en
landskabsarkitekt, som engang så det oplagte i at
kalde yderkanten af Roskilde for en grøn ring. Og så
har man brugt udtrykket siden” (Krarup, 2011).
I kommuneplan 2001 beskrives Den Grønne Ring
første gang i et mindre afsnit som en ring, som slår
et slag omkring Roskilde og binder Boserup Skov
og mose-områderne i vest sammen med vigen og
engområderne i Øst.
Det beskrives som væsentlig målsætning at give
mulighed for naturoplevelser i tilknytning til byen
og skabe bedre sammenhæng mellem Den Grønne
Ring og byen (Kommuneplan, 2001)
I Kommuneplan 2005 før kommunesammenlægningen
i 2007, blev Den Grønne Ring beskrevet som
grundlag for en grøn strategiplan; som et næsten
sammenhængende grønt og blåt bælte omkring
Roskilde.
Den Grønne Ring fremstår som et princip om, at
byen omkranses af et grønt landskabsbælte, som
ligger mellem Roskilde og de nærliggende landsbyer.
I kommuneplanen skrives: “Bæltet løber i dag i et
næsten ubrudt forløb omkring byen. Kun ved
Trekroner er der i dag ’hul’ i Den Grønne Ring.”
(Roskilde Kommuneplan 2005)
Nedenfor vises kortmateriale over Roskildes
byudvikling siden slutningen af 1800-tallet
1860-1900 1928-1948 1983-1997
Ophavsret: Kort & Matrikelstyrelsen

Den Grønne Ring- Historik
Formålet med Den Grønne Ring har ikke varieret
bredt i beskrivelserne siden den første gang opstod
på skrift på kommunalt planniveau.
Den Grønne Ring havde i dens beskrivelse første
gang i kommuneplan 2001 som hovedformål at
tilbyde naturoplevelser i tilknytning til byen.
I kommuneplan 2005 beskrives Den Grønne Ring
som en ”varieret ’buket’ af nuværende og fremtidige
friluftsmuligheder, som borgerne i Roskilde kan
’plukke’ af alt efter rekreative ønsker og behov.”
(Kommuneplan, 2001 s. 11)
Følgende illustration er kopieret fra
Roskilde kommuneplan 2005 “Byudvikling, Roskilde i Blåt og Grønt ”
By og
landsbyer
lå tidligere
som øer i
landskabet.
Den Grønne
Ring var
intakt.
I den i dag gældende kommuneplan beskrives
formålet hovedsageligt at være: At bevare og styrke
en grøn ring af rekreative arealer og forbindelser
omkring Roskilde by (kommuneplan, 2009).
Fra i 2001 mest at være brugt som et dialogværktøj
i debatten om landskabet i Roskilde kommune, blev
det i 2005 yderligere beskrevet hvad intentionerne
var med Den Grønne Ring.
I gældende kommuneplan skete en
områdeafgrænsning, så Den Grønne Ring nu omfatter
helt konkrete arealer.
Byområderne
udvidede sig
lag på lag.
En fortsat
udbygning på
denne måde vil
spolere Den
Grønne
Ring.
Udbygning
sker i dag kun
på udvalgte
lokaliteter.
Herved bevares
Den Grønne
Ring. Hvor
ringen ikke er
intakt, skal der
skabes en grøn
forbindelse.
27

28
Den Grønne Ring- Historik
Identiteten af Den Grønne Ring er altså skabt som
afsæt i den kommunale dialog til først at være et
dialogværktøj til dernæst at få en meget tydelig
grafisk identitet hvor den i dag er mere geografisk
identificeret.
Forud for næste kommuneplan 2013 skal udarbejdes
en planstrategi 2011 som skal omhandle væsentligste
temaer i den kommende fysiske planlægning.
Planstrategien skal også indeholde mål og
oplysninger om den hidtidige planlægning, og udgør
optakten til en revision af kommuneplanen.
Tiden vil vise, om det i kommuneplan 2013 er
oplagt, at man går skridtet videre mod en realisering
af Den Grønne Ring
2001
Skriftlig identitet
2005
Grafisk identitet
2009
Geografisk identitet
2013
Fysisk identitet
6
By og
landsbyer
lå tidligere
som øer i
landskabet.
Den Grønne
Ring var
intakt.
Roskilde er omgivet af et særdeles smukt og varieret
landskab med kort afstand fra boligområderne til det
åbne lands blanding af agerlandskaber, naturområder
og friluftsområder. Det giver herlighedsværdi og gode
rekreative muligheder for alle typer aktiviteter lige fra
stille gåture til hæsblæsende sportsaktiviteter.
Den tætte sammenhæng mellem
?
by og land skyldes, at
Roskilde har en skarp afgrænsning mellem byområder
og landområder. Der findes derfor i dag et næsten sammenhængende
grønt og blåt landskabsbælte omkring
Roskilde, som i den kommunale debat har fået navnet
Den Grønne Ring.

Landskabet
29

30
NV
S
NØ
Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen G 15-99

Den Grønne Ring - Landskabelig karakteristik
Den Grønne Ring og oplandet til Roskilde er rigt på
et stærkt varieret landskab med vand som et stærkt
repræsenteret indslag.
Roskilde fjord opfattes som en del af Den Grønne
Ring og er et vigtigt element i Roskildes
landskabelige identitet. Herfra er der et smukt kig
indover byen med domkirken som tronende
pejlemærke.
Fra havnen tilbydes ligeledes en udsigt over
vandfladen til fjordens mange natur- og
fritidsområder som flittigt benyttes af kommunens
borgere og tilrejsende.
Foruden fjorden kan den grønne ring inddeles i 3
delområder med hver deres overordnede karakteristika.
Fælles for delene i den grønne ring er, at der
igennem de forskellige landskabstyper med
mellemrum tilbydes værdifulde og bevaringsværdige
indsyn til Roskilde by og domkirken.
Nordøst (NØ)
Her løber Den Grønne Ring gennem et åbent
agerlandskab og nyetableret skov. Mod vest er der
udsigt over et varieret kystlandskab. Mod øst anes
det nyligt udbyggede Trekroner bag dyrkede marker.
Mod Syd præges ringen af industri og
infrastrukturelle forbindelser.
Syd (S)
Syd for byen præges Den Grønne Ring af store
råstofudvindingsområder i ét stort bælte
hovedsageligt af grusgrave. Imens indvindingen står
på, er denne del af ringen et landskab i konstant
forvandling.
Nordvest (NV)
Vest for Roskilde by er landskabet kendetegnet
ved et smukt, kuperet terræn med stor naturmæssig
værdi omkring Boserup Skov og Kornerup Ådal.
Området er begyndelsen på et agerlandskab, som
fortsætter ned i den grønne kile mellem Roskilde og
Svogerslev. Denne del af den grønne ring er omfattet
af forskellige typer fredninger og beskyttelse
og er med undtagelse af en golfbane fri for moderne
kulturpåvirkning.
31

NØ - Landskabelig karakteristik
Den Nordøstlige del af Den Grønne Ring er sammensat
af forskellige områder som varierer bredt,
men har det fællestræk at alle områder er relativt
bynære.
Området nord for Veddelev er et naturskønt
kystnært område med levende hegn, spredt skov,
stier og udsigt over fjorden. Mod nordøst er dyrkede
marker hvorfra Risø og vindmøller anes som
pejlemærker. Veddelev landsby er en mindre landsby
med små og velholdte bindingsværkshuse fysisk og
visuelt adskilt fra parcelhusområdet mod vest af
folde med hestehold.
Sydøst for Veddelev er hovedsageligt kuperede
jorder i omdrift.
Roskilde Camping har omgivelser bestående af et
større strandområde, mindre skov, græsarealer og
udsigt over fjorden og indsyn til Roskilde.
Østre Ringvej udgør den indre grænse af
Den Grønne Ring med bynær og ny
skovbevoksning som afskærmning langs vejen.
Samme alder har Himmelev skov som ligeledes er
bynær skov mellem Himmelev og Trekroner.
Øst for Himmelev ligger et større rekreativt område
i et stærkt kuperet terræn skabt af tidligere
grusgravning.
Områderne omkring Trekroner består primært af
agerbrug med spredt bebyggelse og grønne
skovbælter mellem de nye boligområder og Roskilde
Universitet
Vigen, Veddelev, Himmelev skov, 1000-årssskoven,
Kildemosen, Østreringvej, udsigten til Trekroner og
Himmelev er særligt identitetsskabende.
Identiteten af det østlige erhvervskvarter omkring
Københavnsvej er udelukkende præget af industri og
trafik.
33

S- Landskabelig karakteristik
Mod syd præges landskabet af grusgrave og således
landskaber i forvandling.
Imellem en vekslen af indvindingsområder, som
er henholdsvis aktive eller forladte, ligger spredte
gårde med landbrug samt mindre landsbyer. Denne
vekslen mellem de dramatiske landskaber, som
grusgravene danner og de små landsbyer udgør en
meget stor og kontrastfuld del af Den Grønne Ring.
Den Grønne Ring afgrænses indadtil af
industriområdet omkring Københavnsvej samt af
Holbæk-motorvejen.
Opad den Grønne ring ligger Hedeland som et stort
rekreativt område skabt i et område hvor
grusgravning er ophørt.
Syd for motorvejen ligger Råstof festival
området, hvor Roskilde festivalen, dyrskue og
kræmmermarked årligt har til huse i
sommerperioden. Omkring festival pladsen graves
der efter grus i kæmpemæssige grusgrave som
strækker sig helt til Syd for Svogerslev.
Området syd for Svogerslev er domineret af et
markant grusgravningsområde, motorvej, vindmøller
og højspændingsmaster.
Særligt karaktergivende:
Råstofgrave, landbrugsarealer, landsbyerne
Vindinge og Vor Frue.
35

NV- Landskabelig karakteristik
Den nordvestlige del af Den Grønne Ring er præget
af meget værdifuld natur af forskellige typer.
Vest for Roskilde danner tunneldalstrøget omkring
Kattinge søerne og Svogerslev sø et større sammenhængende
naturområde, som strækker sig fra syd til
Roskilde Fjord i nord, hvor det møder kommunens
største skovområde Boserup Skov.
Her er området domineret af større, åbne markflader
og Boserup Skov, som danner en skarp og
veldefineret overgang til de omgivende marker og
en overordnet rumlig afgrænsning.
Den åbne landbrugsflade omkring Boserup Skov
fremstår som et åbent, sammenhængende og
uforstyrret landskabsstrøg.
Syd for Boserup Skov og adskilt af dyrkede marker
ligger en golfbane på den sydlige dalside af det
dalforløb, der bevæger sig mellem Store Kattinge Sø
og omkring Boserup Skov.
Golfbanen er ikke meget synlig i landskab som
kulturpåvirket areal og forstyrrer således ikke
helhedsindtrykket af et naturskønt område.
Den gamle del af Svogerslev med gadekær, husene
fra 1800tallet samt de oprindelige smalle gadeforløb
kunne inddrages i Den Grønne Ring med et islæt af
Roskilde omegns kulturarv på lige fod med de andre
landsbyer, som inddrages i Den Grønne Ring i dag.
Denne Nordvestlige del er opbygget af et varieret og
kuperet landskab hvor naturen primært er i fokus.
Særligt identitetsskabende er Boserup Skov, Kattinge
vig, Kattinge og Svogerslev søerne,
Svogerslev, Kællingehaven, Sankt Hans hospital og
Roskilde Golfbane.
37

SWOT analyse
39

40
Eksterne Interne
Eksterne Interne
Strengths Weaknesses
Opportunities Threats

Styrker
Grafisk simpel: Udformningen, som den er udtrykt fra
kommunens side, gør konceptet ligetil og let at forstå.
Bevarer indsyn til Roskilde: De vigtige indsyn til byen og
domkirken sættes i højsædet og bevares med Den Grønne
Ring.
Urban/rural grænsesættende: Den Grønne Ring kan vise
hvor byen slutter og det åbne land begynder.
Bred målsætning: De forskellige faggrupper i kommunen gør
at målsætningen for Den Grønne Ring spænder vidt.
Fortætning: Den Grønne Ring bidrager til, at det prioriteres at
fortætte i allerede bebyggede områder frem for at udvide byen.
Fælles strategi: Kommunen har en fælles strategi at arbejde
hen imod på tværs af afdelinger, aktører og politik.
Fjorden: Fjorden udgør et stort naturområde i sig selv, og på
den måde et stort areal af Den Grønne Ring, som allerede
eksisterer og som ikke umiddelbart er i fare for byudvidelse.
Pause: Den Grønne Ring udgør en arkitektonisk pause mellem
by og åbent land.
Natur syntetiserende: Formålet med Den Grønne Ring er, at
den skal være opbygget af natur; derfor kan den skabe flere
naturområder også i områder som før ikke havde særligt
natur-fokus.
Bynær natur: Den Grønne Rings natur er tæt på byen og giver
dermed Roskildenserne kortere afstand dertil og mulighed for
daglige naturoplevelser.
Mangfoldighed: Det er en styrke at anvendelsesmulighederne
er mange og at Den Grønne Ring kan bestå af mangfoldig
anvendelse, natur og oplevelser i sit forløb.
Spredningskorridor: De sammenhængende grønne områder
kan fungere som spredningskorridor for dyr og planter.
Stillingtagen: Der bliver taget stilling til arealer, som ikke har
spillet en særlig rolle i planlægningen før.
Rekreationsmulighed: Der er fokus på nærrekreation som
borgerne har kort adgang til og derfor vil bruge oftere med
bedre generel sundhed som muligt resultat.
Kvaliteten: De mange naturskønne områder, Roskilde
Kommune allerede består af, er af stor kvalitet for Den Grønne
Ring.
41

42
Svagheder
Infrastrukturen: Trafikken i form af jernbaner og veje på
langs og på tværs skal traversere Den Grønne Ring, hvilket
skaber store huller især tydelige i opkoblingen til København
mod Øst.
Manglende identitet: Foruden beskrivelsen i kommuneplanen,
har Den Grønne Ring ikke en entydig identitet.
Manglende kendskab: Det brede kendskab til Den Grønne
Ring er sparsomt (jvf. Flash interview, Bilag), hvorfor
realisering bliver sværere end hvis konceptet var bredt kendt
og folkeligt opbakket.
Inkonsekvens: Den Grønne Ring er meget generelt beskrevet
og er dermed ikke på dette niveau juridisk en bindende
specifik vedtagelse. I lokalplaner gældende for arealer
indbefattet af Den Grønne Ring, er denne desuden ikke nævnt.
Afgrænsning ikke fastlagt: Grænsen for Den Grønne Ring er
ikke helt entydigt defineret, ej heller er der enighed om dens
eksakte forløb omkring Trekroner.
Forskellig målsætning: På tværs af fagligheder er der i
kommunen forskellige intentioner med Den Grønne Ring, som
kan blive problematiske eksempelvis mht. beskyttelse vs.
benyttelse af natur, økonomi, arealanvendelse osv.
Manglende handling: Den Grønne ring er ikke realiseret og
der eksisterer ikke en specifik handlingsplan for en realisering.
Økonomi: Det kræver ressourcer at realisere Den Grønne
Ring, og der er generelt ikke stort økonomisk ræssonement i
rekreation og grønne områder for eventuelle investorer.
Definition: Det er ikke konkret defineret hvad Den Grønne
Ring skal og må bestå af. Hvad menes med ”Grøn” ? Gælder
det også intensivt dyrkede arealer og golfbaner og må
boligområder inddrages?
Forbindelse: Der er ikke en opkobling fra bymidten til Den
Grønne Ring, hverken fysisk eller visuelt.
Trekroner: Trekroner er et stationsnært område med et fokus,
som strider Den Grønne Ring imod med satsning på
byfortætning, bolig og erhverv.
Blokering: For Trekroner og Svogerslev ønskes en tydelig
opkobling til Roskilde, som Den Grønne Ring muligvis kan
forhindre.
Grønne forbindelser: Kommuneplanen har siden 2005 udtrykt
ønske om grønne forbindelser til passage over f.eks.
Københavnsvej, Kalundborgbanen og Holbækmotorvejen.
Forbindelserne er etableret, men de er ingenlunde grønne.
Spændetrøje: Når byen alligevel med tiden kommer til at
udvide sig, vil ringen fungere som spændetrøje, som kan
forhindre hensigtsmæssig byplanlægning

Muligheder
Branding: Med den rette branding kan Den Grønne Ring
profileres og brande Roskilde og dens naturområder udadtil.
Nytænkning: Den Grønne Ring danner mulighed for at
indtænke natur, hvor natur og beplantning normalt ikke er i
fokus.
Råstofgravning: Udvikler søer og skaber dramatiske
landskaber. Disse kan tjene som oplevelsesfora med væld af
forskellige aktiviteter.
Fingerplanen: De områder i Den Grønne Ring, som også er
udlagt til Grønne kiler i Fingerplanen, muliggør et bedre
resultat, når flere instanser arbejder hen mod det samme mål.
Fingerplanen 2012: Giver mulighed for at få indarbejdet
strategien om Den Grønne Ring, så kendskab til strategien
øges og følges også i Hovedstadsområdet.
Initiativer: Udefrakommende rekreative forslag og initiativer
kan modtages og er sandsynligvis realiserbare for de områder i
Den Grønne Ring, hvor der ikke er restriktioner.
Borgerinddragelse: Med en kampagne for at udbrede
kendskabet til konceptet, kan der opnås borgerinddragelse til
eventuelle projekter.
Stiforbindelser: Med gode opkoblinger til eksisterende
stiforbindelser, kan der opnås øget besøg fra nærliggende
kommuner.
Sundhed: Hvis der etableres gode aktiviteter og
stiforbindelser, med hjælp fra sundhedsfremmende foreninger,
vil brugen af de grønne områder øges i takt med sundheden.
Turisme: Interessante aktiviteter kan øge interessen for
Roskilde og Den Grønne Ring for turister og dermed øge
indtægterne i byen
Rekreationsring: Hvis målet er rekreation byder terrænet på
utallige muligheder for variationer, som kunne ende med at
blive en rekreationsring med et væld af aktivitetsmuligheder
skabt af diverse aktører.
Naturgenopretning: Man kan prioritere at skabe natur,
hvor der før har været dyrkede marker; det vil øge fokus på
naturgenopretning i områder, der ikke før har været i fokus;
F.eks. kunstig fremstilling af overdrev eller høslæteng
Trekroner: Fordi Trekroner er planlagt som boligområde
med klima, lokal regnvandsafledning, natur og skov indtænkt,
kunne store dele af Trekroner inddrages i Den Grønne Ring
stadig med grønt islæt.
43

44
Trusler
Råstofgravning: Aktiv råstofindvinding byder ikke på grønne
områder og umuliggør tilgang til - og anvendelse af store
områder. Desuden har det lange tidsperspektiver, før
indviningen er afsluttet
Fingerplanen: Byudvidelsen langs fingeren fra København
udvider bebyggelsen i Den Grønne Ring med hjemmel i
Fingerplanen 2007.
Manglende velvillighed: Grundejere der sætter sig imod mulige
projekter, kan give økonomisk vanskelighed, store tidsperspektiver
og manglende opbakning.
Investorer: Forslag om store investeringer i delområder kan
sætte Den Grønne Ring under pres, hvis investeringen bidrager
med øget økonomisk vækst til kommunen.
Ejerforhold: Områderne i Den Grønne Ring ligger under
diverse ejerforhold. Og de som ikke ejes af kommunen, kan
komme ud for at skulle eksproprieres hvis en gennemgribende
plan skal realiseres.
Infrastruktur: Udvidelse af infrastruktur inddrager områder i
Den Grønne Ring.
Økonomi: Lavkonjunktur kan gennemtvinge at man går bort
fra ideen om Den Grønne Ring hvis der er flere penge i anden
anvendelse.
Byvækst: I takt med, at Roskilde kommune får flere tilflyttere,
vil boligpresset øges og der vil blive udbygget. Hvis Den
Grønne Ring ikke har en stærk markering lovgivningsmæssigt
og i borgernes bevidsthed, vil arealer kunne blive inddraget til
byudvidelser.
Tendenser: Når det i planlægningsregi ikke længere er comme
il faut at anvende en grøn ring som rural/urban grænse, vil Den
Grønne Ring kunne fjernes som koncept i kommuneplanen,
hvis der er enighed derom.

Urban/rural grænsesættende: Den Grønne Ring kan vise hvor byen
slutter og det åbne land begynder.
Bred målsætning: De forskellige faggrupper i kommunen gør at
målsætningen for Den Grønne Ring spænder vidt.
Pause: Den Grønne Ring udgør en arkitektonisk pause mellem by og
åbent land.
Mangfoldighed: Det er en styrke at anvendelsesmulighederne er
mange og at Den Grønne Ring kan bestå af mangfoldig anvendelse,
natur og oplevelser i sit forløb.
Strengths Weaknesses
bredt kendt og folkeligt opbakket.
Natur syntetiserende: Formålet med Den Grønne Ring er, at den skal
være opbygget af natur; derfor kan den skabe flere naturområder også
i områder som før ikke havde særligt naturfokus.
Branding: Med den rette branding kan Den Grønne Ring profileres
og brande Roskilde og dens naturområder udadtil.
Nytænkning: Den Grønne Ring danner mulighed for at indtænke
natur, hvor natur og beplantning hvor det normalt ikke er i fokus.
Fingerplanen: De områder i Den Grønne Ring, som også er udlagt
til Grønne kiler i Fingerplanen, muliggør et bedre resultat, når flere
instanser arbejder hen mod det samme mål.
Opportunities Threats
Fingerplanen 2012: Giver mulighed for at få indarbejdet strategien
om Den Grønne Ring, så kendskab til strategien øges og følges også i
Hovedstadsområdet.
Initiativer: Udefrakommende rekreative indslag og initiativer kan
modtages og er sandsynligvis realiserbare for de områder i Den
Grønne Ring, hvor der ikke er restriktioner.
Borgerinddragelse: Med en kampagne for at udbrede kendskabet til
konceptet, kan der opnås borgerinddragelse til eventuelle projekter.
Infrastrukturen: Trafikken i form af jernbaner og veje på langs og
på tværs skal traversere Den Grønne Ring, hvilket skaber store huller
især tydelige i opkoblingen til København mod Øst.
Manglende identitet: Foruden beskrivelsen i kommuneplanen, har
Den Grønne Ring ikke en entydig identitet.
Manglende kendskab: Det brede kendskab til Den Grønne Ring er
sparsomt, hvorfor realisering bliver sværere end hvis konceptet var
Forbindelse: Der er ikke en opkobling fra bymidten til Den Grønne
Ring, hverken fysisk eller visuel.
Grønne forbindelser: Kommuneplanen har siden 2005 udtrykt
ønske om grønne forbindelser til passage over f.eks. Københavnsvej,
Kalundborgbanen og Holbækmotorvejen. Forbindelserne er etableret,
men er ikke grønne.
Fingerplanen: Byudvidelsen langs fingeren fra København udvider
bebyggelsen i Den Grønne Ring med hjemmel i Fingerplanen 2007.
Manglende velvillighed: Grundejere der sætter sig imod mulige
projekter, kan give økonomisk vanskelighed, store tidsperspektiver og
manglende opbakning.
Ejerforhold: Områderne i Den Grønne Ring ligger under diverse
ejerforhold. Og de som ikke ejes af kommunen, kan komme ud for at
skulle eksproprieres hvis en gennemgribende plan skal realiseres.
Infrastruktur: Udvidelse af infrastruktur inddrager områder i Den
Grønne Ring.
Byvækst: I takt med, at Roskilde kommune får flere tilflyttere, vil
boligpresset øges og der vil blive udbygget. Hvis Den Grønne Ring
ikke har en stærk markering lovgivningsmæssigt og i borgernes bevidsthed,
vil arealer kunne blive inddraget til byudvidelser.
45

46
SWOT analyse - Opsamling
Den Grønne Ring er en grænseovergang fra by til
land. Den Grønne Ring danner en arkitektonisk
pause, hvor landskabet hører op og byen begynder.
Den Grønne Ring består af en mangfoldig varians af
grønne komponenter og oplevelser. Det er en kreativ
styrke, at dens bestanddele ikke er specificerede
fordi det giver mulighed for at syntetisere et grønt
islæt, hvor et sådan normalt ikke i forvejen er
indtænkt.
Men den Grønne Ring bør brandes og med den rette
branding kan den også styrke Roskildes ry som en
by med fokus på grønne værdier. Den Grønne Ring
muliggør nye initiativer og borgerinddragelse, hvis
kendskabet til den udbredes og den får en styrket
identitet.
De dele af Den Grønne Ring, som også indgår i
Fingerplanens grønne kiler indgår i to områders
planer om det samme mål og bliver på den måde
stærkere. Revisionen af Fingerplanen (2012) bør indeholde
Roskildes Grønne Ring, så den markerer sig
stærkere.
Men Trafikken i form af jernbaner og veje på langs
og på tværs skal traversere Den Grønne Ring,
hvilket skaber store huller især tydelige i
opkoblingen til København mod Øst.
Problematikken blev allerede beskrevet i
kommuneplan 2005 og forsøgt løst vha. grønne
forbindelseslinjer, som desværre ikke har megen
grøn karakter.
Fordi kendskabet til Den Grønne Ring er sparsomt
og på grund af manglende identitet og opkobling til
byen, bliver Den Grønne Ring nedprioriteret i områder
med andre interesser. Især i
erhvervsområdet hvor Fingerplanens Roskildefinger
møder Den Grønne Ring, opstår der en konflikt.
To strategier mødes; en grøn ring med rekreation og
natur som agenda og urbane indfaldsveje med byudvidelse
og erhverv i fokus. Hvor fingerplanens
urbane fingre møder Den Grønne Ring,
modargumenterer to strategier hverandre og ingen af
strategierne efterlader plads til den anden.

Forslaget; Grøn Scene

Grøn Scene Der henvises til vedlagte planche.”A green ring on the finger”
Med ”Grøn Scene” gives et løsningsforslag til nogle
af de i SWOT analysen benævnte problematikker.
Kollisionen mellem 2 planstrategier, Fingerplanen
og Den Grønne Ring forsøges udbedret i dette
forslag, hvor den ene strategi ikke udelukker den
anden, men skaber plads til en forenet grøn og urban
karakter.
Grøn Scene er en nyfortolkning af de i
kommuneplanen savnede grønne forbindelser i et
område, hvor det er vanskeligt at verificere
Den Grønne Ring eller etablere en grøn karakter.
Med Grøn Scene ønskes kendskabet til Den Grønne
Ring udbredt, så Grøn Scene udgør et stærkt brand
til et område hvor tusindvis af trafikanter dagligt
møder Roskilde by.
Forslaget muliggøres af det i forvejen
landskabeligt mangfoldige udtryk, Den Grønne Ring
har i dag og bidrager således med endnu et
komponent til alsidigheden.
Grøn Scene bidrager til en grønnere identitet og
skaber fokus omkring både Den Grønne Ring,
Festivalen og Roskilde som en grøn, kreativ og
musisk by.
Med en gigantisk grøn byport inviterer Grøn Scene
de besøgende indenfor og markerer således den
inderste grænse for Den Grønne Ring.
Grøn Scene sætter hermed Den Grønne Ring på
Fingerplanens urbane finger
49

Københavnsvej - Roskildefingeren
Grøn kile
Dette område udgør geografisk den inderste grænse
af Den Grønne Ring ind mod byen.
Her møder Fingerplanens Roskildefinger Den
Grønne Ring (se snit nedenfor) - men identiteten af
Den Grønne Ring er svær at lokalisere.
Krydset fungerer som et knudepunkt for trafikken
til/fra hovedstaden samt for Ringvejen mod nord.
Området er et industri- og erhvervsområde hvor udformningen
er kontrolleret udelukkende efter
funktion med meget lidt æstetisk fokus. Det bærer
præg af store firmaer og deres parkeringspladser og
op til vejkrydset ligger et biludlejningsfirma, MC
Donald's, en brændt bygning og Roskilde
Produktionsskole.
Krydset er støjende og lider overlast i flere
henseender: Udbredt trafikskiltning med et virvar
af information, farver, lys, tunge køretøjer og deres
støj kræver øget koncentration og gør krydset svært
at overskue.
Bevægelsen styres af de magtfulde trafiklys’ skiften
mellem rød, gul, grøn,
og giver dermed en rytmiske, men gentaget
bevægelse af ’stands’, ’brems’, ’kør’ i alle krydsets
retninger.
D e n G r ø n n e R i n g
Snit gennem Den Grønne Ring og Roskildefingeren
Roskildefingeren Grøn kile
100m
51

52
Københavnsvej Københavnsvej
Østre Ringvej Østre Ringvej
50m
Ophavsret: Roskilde Kommune

Københavnsvej - Roskildefingeren
Området her er mange menneskers daglige ankomst
til Roskilde, men mødet med selve Roskilde by
foregår ca. 1,5km længere mod vest, ved Røde Port.
Her er kun få muligheder for at krydse for
cyklister og fodgængere, som ledes under de større
veje i mørke tunneller, hvorfra der er sparsom
opkobling mellem rekreative stier.
Hvis Den Grønne Ring skal danne en kontinuerlig
rekreativ cirkel, er området her pga. jernbanespor og
indfaldsveje den største udfordring.
Stedet her mangler den i kommuneplanen lovede
grønne forbindelse i Den Grønne Ring, en samlende
omstændighed, som forener Trekroner området med
Syd.
Det er her hvor Den Grønne Ring kan profileres som
et kontrasterende modspil til det urbane miljø og
formidle Den Grønne Rings kobling til resten. Her
skal krydset udstyres med en pause, som kan afbøde
den voldsomme trafik og fortælle de ankommende,
at her sker noget andet.
Det er her Den Grønne Ring mangler identitet.
53

54
Ophavsret: Roskilde Festival

Roskildefestival, identitet og Orange Scene
Hver sommer huser Roskilde, Nordeuropas største
musik og kultur festival, Roskildefestival som en
traditionsrig event siden 1971. Festivalens største
scene, Orange Scene har i årevis været
arrangementets logo, symbol og varetegn.
Orange Scene som symbol er almindeligt kendt i
Nordeuropa og bidrager med en stærk identitet til
festivalen fordi det repræsenterer en lang række
værdier. Heriblandt:
”Mangfoldighed”,
”Fred”, ”Diversitet”, ”Demokrati”,
”Leg”, ”Flower-power”,
”Intensitet”, ”Musik”, ”Samvær”,
”Telte”, ”Mødested”, ”Kultur”,
”Kreativitet”, ”Farver”, ”Støj”,
”Bæredygtighed”, ”Genkendelse”,
”Fest”, ”Åbenhed” mv.
På modstående side vises hvordan Orange Scene
benyttes og fortolkes på de årlige festival-plakater.
Plakaterne er udpluk fra årene 1971-2011.
Det stærke varemærke Orange Scene er for
festivalen og Roskilde by, samt de værdier den står
for, benyttes i dette forslag til at skabe en bro
mellem to strategier og give identitet til Den Grønne
Ring og Roskilde.
Velkommen til Grøn Scene...
55

56
Ophavsret: Stadt Zürich
Ophavsret: Stadt Zürich
Ophavsret: Wikipedia

Grøn Scene
Grøn kile
I form af Roskilde festivalens største scene
opbygges en pergola af stål og wires som danner en
teltstruktur over de krydsende veje.
Hvor teltet fæstnes, plantes en variation af
klatreplanter, med forskellige egenskaber
og langsomt vil en gigantisk Grøn Scene træde frem
i mylderet af industri og erhverv.
Under pergolaen tillades trafikken at strømme i en
tunnel af grønne planter.
Fra Grøn Scene og ad Østreringvej udgår beplantede
bølgetoppe som visuelt grønne forbindelser til Grøn
Scene og Den Grønne Ring.
I modsætning til Orange Scene, som kun er synlig et
par uger i løbet af sommeren, tilbyder Grøn Scene
en konstant symbolik i de nyfortolkede værdier,
strukturen står for i form af et stærkt varetegn:
”Mangfoldighed”, ”Fred”, ”Diversitet”, ”Demokrati”,
”Leg”, ”Flower-power”, ”Intensistet”, ”Telt”,
”Mødested”, ”Kreativitet”, ”Farver”, ”Støj”,
”Bæredygtighed”, ”Genkendelse”, “Dynamik”,
Begrebsmæssigt kan man opfatte scenens struktur
som en knude, der visuelt forbinder de grønne kiler,
således at den grønne ring opnår en cirkulær og
kontinuer struktur.
De som ankommer til Roskilde bliver introduceret
til en af byens varemærker beliggende som en
byport i kanten af byen. Her markeres overgangen
fra et sammensat industrielt område til Roskilde
centrum.
Variationen af planternes forskellige farver, blomstringstid
og morfologi byder på et dynamisk mosaik
med årstidens skiften (jvf. forslag til beplantning,
Bilag)
D e n G r ø n n e R i n g
Roskildefingeren Grøn kile
100m
57

Diskussion & Konklusion

60
Diskussion
Baggrunden for Den Grønne Ring stammer fra
halvfemserne, hvor den er opstået som symbolik for
den daglige omtale af Roskildes nærmeste
naturområder. Baggrunden sammenfalder desuden
med, at anvendelsen af Greenbelts som værktøj blev
udbredt i halvfemserne (Amati, 2007) og siden har
været meget populært især i det 20 århundrede.
Ligesom indenfor modeverdenen, design og
filmvidenskab osv. er der også trends indenfor
planlægning.
Uafhængigt af de alternativer, der findes, har man
universelt brugt Greenbelt teorien i byer verden
over på trods af at byer vokser forskelligt, er
placeret forskelligt og udfordres forskelligt socialt,
økonomisk, og klimamæssigt.
Greenbeltteorien var muligvis ikke det mest
repræsentative værktøj for Roskilde. Men
fordi man har benævnt ”Den Grønne Ring” i en lang
årrække, er den blevet stærkt kommunalt forankret.
Den Grønne Rings eksistens og identitet er blevet en
selvopfyldende profeti, hvis fornuftsgrundlag man
ikke længere diskuterer.
Går man enstemmigt væk fra Den Grønne Ring som
teori i planlægning, vil det udadtil udstråle
inkonsekvens i planlægningen og manglende fokus
på naturen som værdifuldt gode.
Derfor bør man underbygge de i SWOT analysen
viste styrker og muligheder og snart omsætte
visionerne til handling.
Erfaringer fra Englands brug af Greenbelts; grønne
ringe, har ikke altid vist sig at være positive (Amati,
2007), hvorfor det faktisk udgør en mulighed at Den
Grønne Ring i Roskilde ikke er konkretiseret endnu:
Nu er der mulighed for en nyfortolkning af
konceptet som åbner op for at skabe en unik
identitet helt særlig for Roskildes grønne ring.
Formålet med Den Grønne Ring er implicit at
forhindre uhensigtsmæssig byspredning og at samle
og fortætte byen som en helhed. Planchef i Roskilde
kommune, Jan Bille, udtaler: ”Formålet med
Den Grønne Ring er at skabe en klar grænse mellem
by og land og markere hvor byen stopper og landet
begynder” (Bille, 2011)
Landskabsarkitekt Mette Willaign Zeuthen beskriver
at ”resultatet af Den Grønne Ring bliver at markere,
at Roskilde som by er en samlet enhed med klar
overgang til åbent land” (Zeuthen, 2011)
På den måde forstærkes bymidten og Den Grønne
Ring bliver et argument for fortætning. Hun tilføjer
at ”Den Grønne Ring ER i kraft af by og omvendt”
I dag hindres bebyggelsesspredning mod nord af de
til Fjorden mange nærliggende naturområder og de
fredninger, de afføder.

Diskussion
Selvom Ringvejen i NØ trækker en tung streg i
landskabet, fungerer den sandsynligvis som naturlig
grænse for byudvidelse med mere magt end Den
Grønne Ring.
Udover at danne en rural/urban grænse, har Den
Grønne Ring i beskrivelsen i kommuneplan 2001 det
hovedformål at tilbyde naturoplevelser i tilknytning
til byen.
De færreste naturområder i Roskilde ligger mere
end 3km fra centrum, hvorfor de må siges at være
bynære.
En bosat i Roskilde kommune, Jørgen Primdahl udtaler:
I NØ og NV har de til byen tilknyttede
naturområder omkring Himmelev og Boserup samt
de til Fjorden nærliggende arealer, ændret folks alm.
hverdag til at gå ud i naturen lidt oftere (Primdahl,
2011)
Så i henhold til formålene i kommuneplaner siden
2001, er den Nordlige del af Den Grønne Ring
tilsyneladende lykkes.
Landskabskarakteristik
Den generelle landskabelige identitet for Den
Grønne Ring i dag, er kendetegnet ved de mange
forskellige komponenter, den er sammensat af.
Mere detaljeret kan man udover Fjorden inddele de
landskabelige karakterer i 4 delområder med hver
deres gennemgående identitet.
NØ: Varieret landskab hvor naturen har
nærrekreativt fokus. Vigen, Veddelev, Himmelev
skov, 1000-årssskoven, Kildemosen, Østreringvej,
udsigten til Trekroner og Himmelev er særligt
identitetsskabende.
Identiteten af det østlige erhvervskvarter omkring
Københavnsvej er udelukkende præget af industri og
trafik.
NV: Varieret og kuperet landskab hvor naturen
primært er i fokus. Desuden flere fjernrekreative
muligheder. Særligt identitetsskabende er Boserup
Skov, Kattinge vig, Kattinge og Svogerslev søerne,
Svogerslev, Kællingehaven, Sankt Hans hospital og
Roskilde Golfbane.
S: Råstofgrave, landbrugsarealer, Vindinge og Vor
Frue.
Overordnet har Den Grønne Ring en identitet, som
bærer tydeligst præg af multifunktionalitet og
mangfoldighed især mod Nord.
61

62
Diskussion
Mod Syd, i Råstofområderne, er mangfoldigheden
ikke endnu eksisterende, men har med innovativ
tænkning stort potentiale
Den Grønne Ring er sammensat af en meget blandet
fordeling af naturområder med varieret funktion,
brug og værdi og det er den struktur, der bør holdes
fast i. Dermed er Den Grønne Rings potentielle
landskabelige identitet en variation af
landskabskomponenter med alsidig grønne
prioriteter.
Grøn Scene
Potentialet for landskabelige diversitet og identitet
i Den Grønne Ring, opbakkes af forslaget: ”Grøn
Scene”.
Grøn Scene forbinder visuelt Nordøst med Syd og
træder i karakter som Den Grønne Ring samtidig
med, at den efterlader plads til den urbane
Roskildefingers trafik og urbanitet.
Grøn Scene som delkomponent kan anvendes flere
steder, hvor Den Grønne Rings identitet er underbelyst.
Evt. som byport i andre verdenshjørner.
I et meget bredt perspektiv, kan den anvendes som
grønt aftryk og kommunikationsredskab internation-
alt, hvor en urban karakter er for fremherskende.
Internationalt kan Grøn Scene anvendes som
brobygeende element til at give en stærkere grøn
identitete til urbane områder: Eksempelvis som
Grøn Eiffel, Grøn Keops, Grøn Taj Mahal osv.
Men sin placering på indfaldsvejen til Roskilde,
profilerer “Grøn Scene” Den Grønne Ring, festivalens
værdier og Roskilde som en grøn by med
grønne byporte.
”Røde port”, som før udgjorde entréen til bymidten,
har fået en anden betydning og mere negativ klang
i en debat om et stort stationsnært højhusbyggeri
kaldt ”Røde Port”, som blev mødt af borgere med
blandede, hovedsageligt negative følelser.
(Gundlach, 2011)
Grøn Scene giver en grøn port til Roskilde som
brand for Den Grønne Ring og byens værdier, som
et supplement til ”Røde Port”

Diskussion
Et nyt komponent:
At Den Grønne Ring skaber en grænse mellem by
og land er en agenda, som har til opgave at forhindre
at byen opløses udi et ingenmandslands ”terrain
vague”. Men hvis Den Grønne Ring skal styrke sin
Nordens Parkvej mangfoldige - Google Maps karakter, kan man overveje, om det er
hele ringen som nødvendigvis behøver denne skarpe
urban/rurale grænse.
Trekroner kan i det lys ses som en mulighed for en
bydels inddragelse i Den Adresse Grønne Nordens Ring. Parkvej
Det grønne udtryk, som er Trekroners Adressen er i omtrentlig dag kan
bidrage med et nyt og varieret grønt komponent til
de i forvejen mange komponenter, Den Grønne Ring
består af. Trekroner kan inddrages i Den Grønne
Ring fordi det er en bydel med en meget grøn profil;
I Trekroner er der fokus på bæredygtighed, lokal
afledning af regnvand, kunst, økologi og natur.
Trekroner indeholder mange grønne elementer og
sågar fænomenet ”parkway” udtrykt i en smuk
trafikal løsning som Nordens Parkvej.
Trekroner er en positiv version af en opløst by, som
ikke er enten eller men både rural og urban. Bydelen
er etableret som en parkby, hvor bygninger og natur
indgår som ligeværdige elementer (Trekroner)
Spørger man beboere i trekroner om de bor i byen
eller Page på landet, 1 of 1kan
svarene variere:
”Jeg ved ikke helt… Trekroner gælder vel som
byen” (Murray, 2011)
”Vi bor på landet! … Eller næsten i hvert fald”
(Friis, 2011)
Et andet argument for at inddrage Trekroner som
en del af Den Grønne Ring er, at man i kommunen
ønsker at arbejde væk fra, at Trekroner bliver en
selvstændig og isoleret enhed.
For at bevare det grønne som vigtigt parameter i den
fortsatte planlægning af Trekroner samt for at
indbefatte et nyt komponent i Den Grønne Ring,
nemlig et mere opløst ruralt/urbant forhold, kunne
Den Grønne Ring og Trekroner støtte hverandre.
”Vi bor på landet! …
eller næsten i hvert fald”
Anna Katsina Friis
Bosat på Munksøgaard, Trekroner
”Jeg ved ikke helt…
Trekroner gælder vel som
byen” Hal Parfitt Murray,
Bosat på Munksøgaard, Trekroner
63

64
Diskussion
Den Multifunktionelle Ring:
Den multifunktionelle variation i Den Grønne Ring
er en styrke idet der dermed kan tages flere hensyn
på tværs af interesser ligesom Den Grønne Ring kan
fungere som formidler af landskabs- og
kulturhistorie.
Som multifunktionel ring, bliver Den Grønne Ring
ikke et fænomen, som nødvendigvis trækkes ned
over hovedet på borgerne med negativt ladede
associationer som ekspropriering og restriktive
lokalplaner.
Tværtimod kan Den Grønne Ring blive en tværfunktionel
fordel, skabt af borgerne selv i dialog med
aktører, interessenter og investorer.
Råstofgravene
I Den Grønne Rings sydlige bælte, graves der grus
i store delområder. Desuden skaber motorvejen en
skarp grænse til byen og grusgravenes dybe kløfter
og indvindingens trafik af tunge køretøjer tillader
sparsom adgang for andre end de arbejdende
firmaer.
Selvom fremtidsvisionerne for grusgravene har
natur og rekreation i mente, er tidsperspektiverne
lange før indvindingen ophører og områderne vil se
andet end golde ud. Man kan se på
råstofindvindingen som både en trussel for Den
Grønne Ring såvel som en mulighed.
Det lange tidsperspektiv og råstofgravenes udtryk,
gør det uretmæssigt at benævne dem som en del af
en grøn helhed i dag. Men grusgravene har på sigt
store rekreative potentialer og skaber en mulighed
for dramatiske landskaber med mange aktiviteter om
end det indebærer mange udfordringer.
Det er kommunens plan bevidst at efterbehandle og
forene råstofindvinding med henblik på aktiv
rekreativ anvendelse før, under og efter udgravning
(Kommuneplan 2009)
Men mange aktivitetstilbud findes allerede i det til
Roskilde nærliggende Hedeland som på grund af de
begrænsede forbindelser fra Roskilde, er meget lidt
udnyttet af borgere i kommunen (Attwell, 2011).
Adgangsforhold dertil bør derfor prioriteres, ligesom
man bør overveje, om ikke den slags rekreation
er rigeligt i den kaliber, Hedeland tilbyder.

Diskussion
De områder, som efterlades i Syd-delen af Den
Grønne Ring i takt med at indvindingen ophører, er
nødt til at tilbyde noget helt nyt i forhold til Hedeland.
Ligesom der ligger en masse kreative tanker bag
planlægningen af råstoffestivalområdet, er der også
her en mulighed for at se disse råstofudgravninger i
nye lys.
Drømmeskåle
Arkitekt Kristine Holten-Andersen betragter i sin
afgangsopgave disse råstofgrave som drømmeskåle
og foreslår at vi med rette landskabsmodning og
tålmodighed udvikler grusgravene til sluttede
landskabelige skålbyer i drømmelandskaber skabt af
skrænter og søer.
Forslaget vil kræve en justering af planloven, som
indeholder restriktioner for bebyggelse nær søer og
skrænter, men økonomisk kunne sådanne
skræntbebyggelser tiltrække beboersegmenter med
stærk natur- og arkitektonisk interesse og dermed
højne kommunens skatteindtægter.
Ophavsret: Kristine Holten Andersen
Natur
Den Grønne Ring skaber også potentiale for at
skabe natur i områder, hvor natur ikke ellers var i
fokus. Det kan ses som en stor fordel fordi visse
arealer, bl.a. råstofgravene ses på i et nyt lys i
forhold til Den Grønne Ring. Hvor råstofgrave
under indvindingen udelukkende har et økonomisk
formål, har de i dag efter endt indvinding et naturmæssigt
fokus, især hvis de er placerede i
Den Grønne Ring. Om dette siger biolog Morten
Vincents:” Hvis man ser på råstofgravene som et
potentielt naturområde, så er det jo et rent istidslandskab,
vi har. Det er helt jomfrueligt -og hvis
man lod det være eller havde en form for ekstensiv
drift på det uden altid at være så fokuseret på, at
plastre det til med aktiviteter, skov eller golfbane
– men havde som ambition, at man gerne ville lave
noget rigtig natur med biodiversitet så har gravene
stort potentiale.” (Vincents, 2011)
Råstofudgravningsområderne Syd for Roskilde
udgør i dag 3000ha. I disse store arealer, er det
muligt at have forskellige fokus efter endt
indvinding: Festival, lokal grønsagsdyrkning, dale
med attraktive boligområder, genskabelse af truede
naturtyper, aktivitetsbrønde, BMXbaner, naturpleje,
vinterrasser, svævebaner... mulighederne er utallige.
Med nytænkende anvendelse af råstofområderne
med fokus på arkitektur og natur i samspil kan disse
opnå identitet som dele af hele Den Grønne Ring.
65

66
Diskussion
Profilering.
Et gammelt ordsprog siger: ”Vis mig dine venner
og jeg skal sige dig hvem du er” og set i det lys,
med det sparsomme kendskab der er til den, har Den
Grønne Ring sparsom identitet.
For at lykkes, må Den Grønne Rings kendskab
udbredes, hvilket på original vis kan gøres vha.
kampagner.
Når kendskabet til Den Grønne Ring udbredes, kan
man styrke dens opbakning ved at brande dens multifunktionalitet
og indvie borgere i
projektudviklingen. Grøn Scene bidrager til profilering
af Den Grønne Ring, men der er brug for en
profilering i forhold til bymidten.
Ringsti
Hvis Den Grønne Ring skal markere sig og have
rekreativ effekt på borgerne i kommunen, bør man
prioritere en opkobling til centrum men også til de
allerede eksisterende grønne områder, så ringen
får en forenende og forbundet effekt af de mange
grønne områder, Roskilde består af.
En ringsti vil kunne fungere som den røde tråd og
føre brugerne gennem de forskellige landskabsdele
og på den måde give Den Grønne Ring en helhedsorienteret
identitet.

Diskussion
På ruten ville formidling af Roskildes kulturhistorie
og naturformidling kunne indkoorporeres i sammen
med sundhedsfremmende aktiviteter.
Bevidstheden om Den Grønne Ring som en ring af
grønne islæt vil øges med folks bevægelse på en sti
og for at forene denne sti, kunne man skabe en
forbindende bådrute over Fjorden (Krarup, 2011)
I kommuneplan 2001 udtrykker man et ønske om at
lave en stiforbindelse til Hedeland.
”De stianlæg der prioriteres højest i planperioden i
et rekreativt perspektiv, er færdiggørelsen af Fjordstien…og
stiforbindelsen til Hedeland…”
(Kommuneplan 2001 s.33).
Disse ønsker er fortsat i debatten i dag og bør
prioriteres højt. Især en rekreativ forbindelse til
Hedeland, som nu i 10 år har ladet vente på sig, bør
inddrages som fokusområde i arbejdet hen mod
bedre sundhed i kommunen.
Den Grønne Ring har altså store muligheder som en
multifunktionel ring, med en samlende Grøn Ringsti
imellem komponenterne, som opkobler centrum og
grønne områder.
Men der mangler handling bag visionerne.
Fremtid
Den Grønne Ring skal derfor profileres og man må
arbejde med at sidestille den med andre gældende
regionsudviklingsplaner og plandirektiver.
Når strategien for Den Grønne Ring er bredt kendt,
øges muligheden for forståelse, aktivitet, tilskud
og medvirken i kommunens arbejde blandt borgere,
foreninger og andre interessenter.
Udvalg for Den Grønne Rings fremme.
Som mål til mere handlingsorienteret proces foreslår
jeg, at man nedsætter et udvalg til Den Grønne
Rings fremme. Udvalget bør være tværfagligt og
fungere som et råd, der sikrer samarbejde og gensidig
orientering mellem Roskilde Kommune og de
foreninger og organisationer, som kunne have
interesse i projekter i og for Den Grønne Ring.
!
67

68
Konklusion
Den Grønne Ring er kendt på planlægningsniveau i
Roskilde kommune, men blandt borgerne er
kendskabet sparsomt. Formålet med Den Grønne
Ring er at bevare og beskytte Roskildes bynære
natur samt at udgøre en klar grænse mellem by og
land.
Landskabeligt er Den Grønne Ring sammensat af en
divers blanding af områder med forskellig
karakteristik og med mere eller mindre grønt islæt.
Den Grønne Rings potentielle identitet er en
variation af landskabskomponenter med forskellige
grønne prioriteter.
Den Grønne Ring styrkes af den grafiske
simplifikation og af, at den er planlægningsmæssigt
forankret i den daglige dialog. Fjorden og det
mangfoldige indhold af natur, er en styrke.
Den Grønne Ring positioneres som svag i forhold til
identitet ved indfaldsvejene samt at dens
planlægningsstrategi modargumenters af
Fingerplanen ved Roskildefingeren.
Dens manglende fysiske eksistens og manglende
handling bag visionerne svækker også Den Grønne
Ring. Til forstærkning af Den Grønne Rings identitet
i samspil med Roskildes profil er Grøn Scene
konceptet anvendeligt og bidrager som ekstra komponent
med grønt islæt samtidig med at den samler
og profilerer Den Grønne Ring til en visuel helhed.
Set i et fremtidigt aspekt indeholder Den Grønne
Ring i dag elementer der muliggør en divers
identitet med mange funktioner: Bl.a. at forbedre
de rekreative muligheder og sundhed i kommunen,
skabe mere natur og derved beskytte klimaet, skabe
nytænkt boligbyggeri og vækst, skabe samarbejde
på tværs af borgere, aktører og politikere samt at
brande Roskilde, som den innovative og grønne by,
den er, og som er værd at besøge.
For at styrke mulighederne og for at få udarbejdet
en handlingsplan, kan et udvalg nedsættes til fordel
for Den Grønne Rings fremme.
Mulighederne trues af byudvidelse mellem de
grønne kiler og af generel infrastrukturel udvidelse.
En særlig trussel udgør en manglende realisering af
kommunens beskrevne intentioner som eksempelvis
Den Grønne Ringsti.
Etableres den planlagte ringsti, får Den Grønne
Ring en samlende helhedsidentitet de forskellige
landskabelige komponenter imellem.
En ringsti vil øge brugernes bevidsthed om Den
Grønne Ring og motivere til brugen deraf.
Stien vil samtidig kunne udgøre en formidling af
ringens landskaber og bør opkobles til centrum og
Roskildes andre grønne områder.

Litteraturliste

70
Litteraturliste
Amati, Marco (2007); ”Urban Green belts in the Twenty-First Century”. 1.udgave, 1.oplag. Ashgate Publishing Ltd.
Attwell, Karen (2011); Personlig kommunikation, 11.05.2011
Cass, Jacob (2010); “Branding, Identity & Logo Design Explained”, tilgængelig på: http://justcreativedesign.com/2010/04/06/branding-identitylogo-design-explained/
Dansk Arkitektur Center (2001); “Fingerplanen (1947)”, tilgængelig på: http://www.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2609, 10.02.2011
Den store danske-Gyldendals åbne encyklopædi (2009); “Identitet”, tilgængelig på: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/
Filosofi/Menneskets_grundvilk%C3%A5r/identitet, 16.04.2011
Encyclopædia Brittanica (2011); ”Urban planning- postwar approaches”, tilgængelig på: http://www.britannica.com/EBchecked/topic/245137/
greenbelt, 07.05.2011
Engelstof, Sten m.fl.(2009); ”Byen i landskabet, landskabet i byen”, 1.udgave, 1.oplag. Geo-grafforlaget pp.160
Friis, Anna Katsina (2011); bosat på Munksøgaard, Trekroner. Personlig kommunikation, 07.05.2011
Gundlach, Anette (28.01.2011); “Buh-råb af Røde Port”, Roskilde Avis, tilgængelig på: http://roskilde.lokalavisen.dk/buh-raab-af-roedeport-/20110128/artikler/701299876,
14.05.2011
Historisk ordbog (1700-1950); Ordbog over det danske Sprog (ODS), “Identitet”, tilgængelig på: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=Identitet,
16.04.2011
IFLA (2011), “Student design competition. Assignment”, tilgængelig på: http://www.ifla2011.com/student-competition.html, 26.03.2011
IFLA (2011a); “Schedule”, tilgængelig på: http://www.ifla2011.com/schedule.html. 13.05.2011
IFLA (2011b), “Mission & Vision”, tilgængelig på :http://www.iflaonline.org/index.php?option=com_content&view=article&id=47&Itemid=50,
13.05.2011

Litteraturliste
Jensen, Søren Holm (2006), “IT og identitet”, tilgængelig på: http://www.staff.hum.ku.dk/sholmj/TEK2_identitet.htm, 16.05.2011
Krarup, Peter (2011); Personlig kommunikation, 28.04.2011
Leksikon for det 21. århundrede (2011); “Organisation”, tilgængelig på: http://www.leksikon.org/art.php?n=1960, 06.05.2011
Miljøministeriet (2007); “Fingerplan 2007 – Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning “. 1. udgave, 1.oplag. Skov- og Naturstyrelsen,
Landsplanområdet 2007
Miljøministeriet (2011); “Debatoplæg- Forslag til Fingerplan 2012 -landsplansdirektiv for hovedstadsområdets planlægning.” 1. udgave, 1. oplag,
Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Murray, Hal Parfitt (2011); bosat på Munksøgaard, Trekroner. Personlig kommunikation, 07.05.2011
Nielsen, Lars Hedegaard (2011); Personlig kommunikation, 04.03.2011
Planloven 2009 (24-09-2009); Bekendtgørelse af lov om planlægning, “Formål”, tilgængelig på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.
aspx?id=127131, 29.04.2011
Primdahl, Jørgen (2011); Personlig kommunikation, 28.04.2011
QuickMBA (2010); “SWOT analysis”, tilgængelig på: http://www.quickmba.com/strategy/swot/, 16.05.2011
Roskilde Kommune; “Trekroner- Roskildes nye bydel”, Præsentationsdokument udleveret af Karen Attwell, 11.05.2011
Roskilde Kommune(a) (10-09-2009); “Indbyggertal”, tilgængelig på: http://www.roskilde.dk/webtop/site.aspx?p=5067, 04.05.2011
Roskilde kommuneplan (24-10-2001); “Hovedstruktur Roskilde 2013”, Roskilde kommune, Rådhuset, 4000 Roskilde.
Roskilde kommuneplan (2005); “Byudvikling, Roskilde i Blåt og Grønt ”, tilgængelig på: http://www.roskilde.dk/everest/tmp/050411154539/
71

72
Litteraturliste
blaat%20og%20groent%20web.pdf, 02.05.2011
Roskilde kommuneplan (2009); “Den Grønne Ring”, tilgængelig på: http://www.roskilde.dk/webtop/site.aspx?p=10594, 27.04.2011
Rottbøll Jørgensen, Ane; Hvidt, Andreas; Højgaard Jensen, Ellen; Horskær Partoft, Marie (2010); “Byplanlægning-Et produkt af tiden”. 1.udgave,
1.oplag. Geografforlaget 2010
Skovbro, Anne (1998); ”Bymiljømæssige konsekvenser af byfortætning”, Forskningscentret for Skov & Landskab og Aalborg Universitet, tilgængelig på:
http://www.trafikdage.dk/td/papers/papers98/byplan/a_skovbro/a_skovbro.pdf, 20.02.2011
VisitRoskilde (2011); “Roskilde-Lejre”, tilgængelig på: www.visitroskilde.com, 16.05.2011
Wikiversity (2008); “Identity”, tilgængelig på: http://en.wikiversity.org/wiki/55_Corporate_Identity, 16.05.2011
Ekspert interviews:
Bille, Jan; Planchef, Ansat i Plan & Udvikling, Roskilde Kommune, 02.05.2011
Krarup, Peter; Byplanlægger, Ansat i Plan & Udvikling, Roskilde Kommune, 27.04.2011
Vincents, Morten; Biolog, Ansat i Veje & Grønne områder, Roskilde Kommune, 27.04.2011
Zeuthen, Mette Willaign; Landskabsarkitekt, Ansat i Plan & Udvikling, Roskilde Kommune, 29.04.2011

Bilag

74
Flash-Interview - Kendskab til Den Grønne Ring
En rundspørgen i Roskilde centrum blev
foretaget i tidsrummet 17-18 på
Algade d. 05.05.2011
25 hhv. mænd og kvinder i alderen ca.
10-80 spurgt om deres kendskab til Den
Grønne Ring.
Spørgsmålene lød som følger:
1) Er du borger i Roskilde kommune?
(Hvis ja)
2) Kender du til Den Grønne Ring omkring
Roskilde
Af de 50 adspugte havde kun 1 person
kendskab til Den Grønne Ring, en mand
på ca. 50 år.
Køn ca. Alder Kendskab J/N
C 30 N
C 15 N
C 45 N
C 20 N
C 20 N
C 55 N
C 15 N
C 25 N
C 25 N
C 40 N
C 70 N
C 30 N
C 25 N
C 55 N
C 15 N
C 25 N
C 30 N
C 50 N
C 65 N
C 50 N
C 35 N
C 60 N
C 25 N
C 40 N
C 60 N
Køn ca. Alder Kendskab J/N
E 70 N
E 45 N
E 35 N
E 35 N
E 35 N
E 60 J
E 15 N
E 25 N
E 40 N
E 50 N
E 65 N
E 65 N
E 60 N
E 40 N
E 40 N
E 70 N
E 30 N
E 65 N
E 30 N
E 55 N
E 15 N
E 30 N
E 40 N
E 20 N
E 15 N

76
Forslag til plantevalg
Dansk navn Slægt, art, Kultivar Om planten Nr
Stikkelsbærkiwi Actinidia arguta H: 5-12 m. Vokser optil 100 cm/årligt, stærk gul før
løvfald, tvebo, relativt hurtigvoksende
Kinesisk/Alm. blåregn Wisteria sinensis H: 6-15 m, 2-10m bred. Vokser optil 400 cm årligt,
blomstrer Februar-marts, blomstrer optimalt i sol,
også hængende, hurtigvoksende, vindtolerant
Tobakspibeplante Aristolochia macrophylla H: 8-10 m. 1-8 m bred, vokser trægt indtil 3-5 år,
dernæst optil 200cm årligt, vindtolerant
Træmorder Celastrus orbiculatus H: 8-12 m. 2-6 m bred, vokser optil 300 cm årligt,
stærk gul før løvfald, hurtigvoksende, vindtolerant
Guldklematis Clematis tangutica H: 4-6 m. 4-6 m bred, vokser optil 100 cm årligt,
blomstrer i både juni og august, relativt hurtigvoksende,
vindtolerant
Italiensk skovranke Clematis viticella ‘Huldine’ H: 2-6 m. 2-3 m bred, vokser optil 120 cm årligt,
Blomstrer juni-september, relativt hurtigvoksende
Vinterjasmin Jasminum nudiflorum H: 2-3 m, Vokser optil 80 cm årligt, blomstrer optimalt
i sol, også hængende
Alm. vedbend Hedera helix H: 10-30 m. 2-15 m bred, hæfteskiver. Hurtigvoksende,
vokser optil 200cm årligt, stedsegrøn
Klatrehortensia Hydrangea petiolaris H: 10-15 m. 2-16m bred, trægt voksende første
3-5år, dernæst optil 80 cm årligt
Kaprifolie/ Stedsegrøn gedeblad Lonicera henryi H: 5-7 m. 1-2 m bred, vokser optil 300 cm årligt,
stedsegrøn
Rådhusvin Parthenocissus tricuspidata
‘Veitchii’
H: 15-18 m, hæfteskiver. Hurtigvoksende; vokser optil
250 cm årligt stærk rød om efteråret, sorte bær
Arkitektens trøst Polygonum aubertii H: 8-20 m, 5-10 m bred, Meget hurtigvoksende;
Vokser optil 500 cm årligt
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12

Forslag til plantevalg
1. Stikkelsbærkiwi
2. Alm. blåregn
3. Tobakspibeplante
4. Træmorder
5. Guldklematis
6. Italiensk skovranke
7. Vinterjasmin
8. Alm. vedbend
10. Kaprifolie
11. Rådhusvin
9. Klatrehortensia 12. Arkitektens trøst
77