Klimalommer - Danske Landskabsarkitekter

KLIMALOMMER med vejret som designredskab 

Ann Theill Jensen, oktober 2009 

speciale i landskabsarkitektur 1 

Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Klimalommer 

- med vejret som designredskab 

Climate poCKets 

- with the weather as designtool 

30-points speciale 

Ann Theill Jensen, laK07026 

9. oktober 2009 

Vejleder: peter lundsgård Hansen, ekstern lektor ved 

Center for Skov & Landskab 

Center for skov & landskab 

Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Naturressourcer 

og Veterinærmedicin 

Københavns Universitet

ABsTRAcT 

the climate and climate changes have seriously been brought into focus in 

Denmark, following years with several weather records. Year 2007 was recorded 

to be the warmest in average since Dmis record keeping began in 1872, 

and the year also became the third wettest recorded. 

Background 

the municipality of Copenhagen has started a climate adaptation strategy, 

which aim at adapting the city to the future weather conditions before year 

2015, while creating synergy between necessary measures and recreational 

possibilities. simultaneously with the climate adaptation strategy the municipality 

has initiated the strategy `lommeparker, træer og andet grønt” with 

the aim of providing Copenhageners with 14 new pocket parks within 2015. 

this thesis links these two strategies, so the `recreational possibilities´, mentioned 

in the climate adaptation strategy, is filled out by pocket parks. these 

`climate pockets´ can make the citizens conscious about, that the negative 

consequences, due to climate change, such as extreme rain, rising temperature 

and more powerful wind, can form a basis of something attractive. 

Aim 

the aim of this thesis is to examine how weather, in a low-tech way, can be 

used as design tool within landscape architecture. Furthermore, the thesis 

examines which unruly phenomena such as wind, heat and rain, are of particularly 

interest in relation to human experiences within the cityscape. 

the weather elements are reinforced during the design of the three climate 

pockets, so the possibility of experiencing weather phenomena, including 

the uncomfortable, are created. 

Methods 

three chosen urban spaces are redesigned focusing on the weather, especially 

on reinforcing weather phenomena. the urban spaces is examined and 

analyzed in relation to elements of the weather. With focus on sun and shade 

it is examined how to reinforce microclimate and weather phenomena, including 

the weather elements wind, precipitation and temperature. 

Results 

Cities have distinctive characteristics which makes them particular vulnerable 

in relation to climate changes. the large building mass has a high ability 

to store heat and the high amount of sealed surfaces causes increased runoff 

and diversion of precipitation to the overloaded sewer systems. the consequences 

are increased temperatures and decreased humidity compared to 

the rural land. in general the climate is more extreme within the city. 

in a climate perspective the urban spaces contains many elements of the 

weather. the climate is affected by the cities components, especially by increasing 

or reducing the microclimate. Buildings creates shadows, trees absorb 

and convert energy from the sun and create a variety of shadow, the 

precipitation cools down, surfaces reflects or absorb radiation from the sun 

and physical barriers controls wind movements. 

the thesis redesigns three small urban spaces in Copenhagen using the 

climate as a design tool. Weather phenomena such as: `forest glade´, `the 

ground mist´ and ´ravine with its intimacy and moist´, acts as inspiration to 

reinforce elements of the weather in the individual urban space. the climate 

pockets creates impressive experiences as well as the possibility to see weather 

phenomena within the cityscape. 

Furthermore, the climate pockets may act as reference studies in relation to 

the highly increased climate interest which is expected to arise from now 

on, in the wake of Cop15, UNs Climate Conference taking place at the end 

of 2009.

REsUME 

efter et par år med mange vejrrekorder er klima og klimaændringer for alvor 

kommet i fokus i Danmark. Året 2007 blev som helhed det varmeste, siden 

Dmi’s målinger startede i 1872, og året blev det tredje vådeste, der endnu 

er målt. 

Problemstillingen 

Københavns Kommune har igangsat en klimatilpasningsplan, hvis formål er 

at tilpasse byen, inden år 2015, til fremtidens vejr, og samtidig skabe synergi 

mellem de nødvendige tiltag og de rekreative muligheder. parallelt med 

klimatilpasningsplanen har kommunen igangsat strategien `lommeparker, 

træer og andet grønt´, hvis formål blandt andet er at give københavnerne 14 

nye lommeparker inden 2015. 

specialet sammenkører de to strategier, og dermed kommer lommeparkerne 

til at udgøre de `rekreative muligheder´ som klimatilpasningsplanen 

omtaler. med `klimalommerne´ kan borgerne gøres bevidste om, at følgerne 

af klimaændringeres negative sider, som ekstremregn, højere temperaturer 

og kraftigere vind, kan være basis for noget attraktivt. 

Formål 

specialets formål er at undersøge, hvordan vejret, på en lavteknologisk 

måde kan bruges som designværktøj i landskabsarkitektur. specialet undersøger 

ligeledes, hvilke uregerlige fænomener som vind, varme og regn, der 

er særligt interessante i forhold til menneskers oplevelser i byens rum. 

igennem udformning af tre klimalommer forstærkes vejrets elementer, så 

der skabes mulighed for at opleve vejrets fænomener, også de ubehagelige. 

Metode 

med udgangspunkt i tre udvalgte byrum i København, arbejdes der med 

vejret, med et særligt fokus på at forstærke vejrfænomenerne. Byrummene 

registreres og analyseres i forhold til vejrets elementer. med udgangspunkt 

i sol og skygge undersøges det, hvordan mikroklima og vejrfænomener kan 

forstærkes, herunder inddrages vejrets øvrige elementer, vind, nedbør og 

temperatur. 

Resultat 

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. 

Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre 

varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning 

og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen 

er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne 

land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen. 

i et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Byens 

bestanddele påvirker, forstærker eller formindsker klimaet og ikke mindst 

mikroklimaet. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens 

energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger 

reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens 

færden. 

tre mindre, københavnske byrum, er under specialet blevet re-designet med 

klimaet som omdrejningspunkt. eksempler på vejrets fænomener, `skovens 

lysning´, `mosekonen der brygger´ og `kløften med dens intimitet og fugtighed´, 

er inspirationskilder til at forstærke vejrets elementer i de enkelte 

byrum. Klimalommerne skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at 

opleve ægte vejrfænomener i byens landskab. 

Klimalommerne kan ydermere fungere som eksempelstudier i relation til 

den stærkt stigende klimainteresse, der forventes at opstå i de kommende 

år, i kølvandet på Cop15, FN’s Klimakonference ved udgangen af 2009.

Nøgleord: 

landskabsarkitektur 

klima 

vejr 

klimalommer 

lommeparker 

pocket parks 

FORORd 

Denne rapport er et 30-ects point speciale i landskabsarkitektur, og 

det afsluttende projekt i min uddannelse som landskabsarkitekt på 

Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. 

motivationen til denne opgave er Københavns Kommunes strategi 

for et grønnere København ”Lommeparker, træer og andet grønt”, hvor 

lommeparker specielt har fanget min interesse, og som er det jeg vil 

fokusere på. Det er et aktuelt og meget omdiskuteret emne, både 

fagligt, men også mere alment. Det bliver allerede brugt som salgsargument 

i boligannoncer, inden de er blevet anlagt. 

For at få sat en vinkel på det at arbejde med lommeparker, har jeg 

fundet det interessant at sammenkoble det med klimaet og vejret, 

hvilket også er yderst højaktuelt med den kommende Cop15, FN’s 

Klimakonference til december. 

Det er håbet at specialet kan illustrere, at klimatilpasning er uafhængig 

af arealstørrelse, samt at man kan bruge vejret positivt. Vi som 

landskabsarkitekter har en stor opgave fremover at inddrage vejrets 

negative sider og gøre det til noget attraktivt. 

tak til min vejleder peter lundsgård Hansen for inspirerende og konstruktiv 

vejledning. 

København, oktober 2009 

ann theill Jensen

politiken d. 14.08.2009, Debat, s. 7

INdhOLd 

Baggrund 1 

Formål 2 

metode 2 

Teori 3 

Byen og de fremtidige meterologiske forhold 4 

Klimaforandringernes omfang - år 2100 4 

temperaturer som i midtfrankrig 5 

Klimaforandringernes konsekvenser 5 

Definition af termer 8 

Vejret i byen 9 

Vejret som designredskab 10 

anvendelse af termisk komfort i landskabsarkitektur 10 

Kontrollering af solstråling 12 

Kontrollering af refleksion, albedo-effekt 14 

Vind 16 

Nedbør 17 

lar - lokal afledning af regnvand 17 

Forslag til klimalommer i København 18 

Klimalommernes lokalisering 19 

Åbenrå - Lysningen 20 

stedsanalyse 20 

sol/skygge-analyse 21 

lysningen 22 

Forslag 24 

principiel klimaløsning 26 

oplevelsesdiagram 27 

Jagtvej 69 - Mosekonens lomme 30 



mosekonens lomme 32 

Forslag 34 



Købmagergade - Kløften 42 



Kløften 44 

Forslag 46 



Konklusion 53 

Perspektivering 55 

Litteraturliste 56 

Fotoliste 57

BAggRUNd 

efter et par år med mange vejrrekorder er klima og klimaændringer 

for alvor kommet i fokus i Danmark. Året 2007 blev som helhed det 

varmeste, siden Dmi’s målinger startede i 1872, og året blev det tredje 

vådeste, der endnu er målt. 

i de seneste år er sat en række rekorder for temperatur og nedbør, 

og selv om man ikke med sikkerhed kan hævde, at de enkelte vejrrekorder 

skyldes menneskeskabt drivhuseffekt, giver 2006 og 2007 

alligevel en forsmag på det normale danske klima der forventes fra 

midt i dette århundrede (Cop15 2009). 

Klimatilpasningsplan 

Københavns Kommune har taget problemstillingen op og igangsat 

en klimatilpasningsplan, med titlen ”Klima København en vision og en 

plan”. Dens formål er inden år 2015 at tilpasse byen til fremtidens 

vejr, og samtidig løfte kvaliteten af København som by ved at skabe 

synergi mellem de nødvendige tiltag og de rekreative muligheder. 

strategien ”lommeparker, træer og andet grønt” 

parallelt med klimatilpasningsplanen har Københavns Kommune 

igangsat strategien ”Lommeparker, træer og andet grønt”, hvis formål 

at give københavnerne 14 nye lommeparker inden år 2015, især i de 

bydele, hvor der i dag er mangel på grønne områder. 

lommeparken som byrum 

lommeparker er ikke noget nyt begreb, det har været anvendt internationalt 

i mange år under navnet pocket parks. Den første pocket 

park, paley park i New York City blev indviet i 1967. idéen fik landskabsarkitekten 

robert l. Zion. Han ville skabe debat, og fortælle 

New Yorks chefplanlægger, at man godt kunne skabe brugbare 

parker på under de 12.000 kvadratmeter, som var fastlagt som mini- 

mum. Zion foreslog ”at byen etablerede en række parker på helt ned til 

15-30 meters bredde, mellem bygninger, hvor arbejdere og handlende 

kunne sidde og hvile sig lidt” (Hauxner 2008). 

i Danmark er lommeparker et nyt og omdiskuteret begreb, som Københavns 

Kommune har taget med i deres grønne strategi. Der er 

heller ikke enighed, blandt danske andskabsarkitekter og planlæggere, 

om hvad begrebet dækker over, hvilket illustreres i de følgende 

uddrag: 

Københavns Kommune mener at ”lommeparker er mindre grønne 

områder i byen - grønne ”lommer” - til ophold og leg. Lommeparker er 

lokale mødesteder; som regel placeret i umiddelbar tilknytning til en vej 

eller gade som en del af byens liv” (Københavns Kommune 2009c). 

ifølge københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam må byens 

rum gerne både overraske og stimulere: 

”Vi har ikke et fast koncept for, hvordan en lommepark skal se ud. København 

er en metropol, og derfor skal vi arbejde med bynatur, Det kan 

både være en vildtvoksende minipark, en skaterrampe, en fodboldbane, 

der flyder i havnen, eller noget helt andet” (teknik og miljøforvaltningen 

2009). 

landskabsarkitekt, professor, malene Hauxner beskriver ”En lommepark 

er som en lomme; lukket på de tre sider og åben på den side, der 

vender mod gaden. Den ligger i en tæt befolket by som en lille pause, 

hvor man kan trække vejret, hvile sig, læse, tale, spise og drikke lidt” 

(Hauxner 2008).

lommeparker kan udgøre de ”rekreative muligheder”, som klimatilpasningsplanen omtaler, samt klimaændringerne 

kan bidrage til bedre rekreative områder i byen. Derfor vil det være oplagt at sammenkøre 

strategierne. 

endvidere kan man med lommeparker gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at 

man kan gøre vejrets mere negative sider til noget attraktivt. 

1

2 

FORMÅL METOdE 

Formålet med specialet er at undersøge, hvordan vejret, på en lavteknologisk 

måde kan bruges som designværktøj i landskabsarkitektur. 

specialet vil ligeledes undersøge, hvilke uregerlige fænomener 

som vind, varme og regn, der er særligt interessante i forhold til menneskers 

oplevelser i byens rum. 

Igennem udformning af tre klimalommer forstærkes vejrets elementer, 

så der skabes mulighed for at opleve vejrets fænomener, 

også de ubehagelige. 

Ved at forstærke det ubehagelige, der ofte tiltrækker folks opmærksomhed, 

bliver klimaet mere synligt 

Gennem litteraturstudie undersøges det, hvilke vejrforhold vi kan 

se frem til fremover, samt hvilke faktorer der påvirker den humane 

komfort. 

efterfølgende udvælges tre byrum i København, som er interessante 

i forhold til lokalisering og udformning af lommeparker. Byrummene 

registreres ved felt- og kortstudie, der bygges model af dem, og de 

analyseres i forhold til vejret. 

på baggrund af disse analyser undersøges igennem skitsering og 

modellering kombineret med tankeeksperimenter og referencestudier, 

hvordan mikroklima og vejrfænomener kan påvirkes og forstærkes 

ved udformningen af klimalommer. 

med udgangspunkt i sol og skygge undersøges det, hvordan mikroklima 

og vejrfænomener kan forstærkes, herunder inddrages vejrets 

øvrige elementer, vind, nedbør og temperatur. 

afslutningsvis diskuteres det, om klimaet og vejret er anvendeligt 

som et værktøj til at designe oplevelsesrige byrum.

TEORI 

3

4 

ByEN Og dE FREMTIdIgE METEOROLOgIsKE FORhOLd 

Byområder har nogle karakteristika, i forhold til det åbne land, der 

gør dem særligt sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store 

bygningsmasser har høj evne til at lagre varme, og byområderne består 

overvejende af forseglede overflader, såsom asfalt og fliser, der 

hverken har nedsivningskapacitet eller kølingseffekt. Det resulterer 

i højere temperaturer og lavere luftfugtighed i byen sammenlignet 

med det omkringliggende åbne land, hvilket også kaldes varme-øeffekten 

og er illustreret nedenfor (pauleit & Carstensen 2008). 

temperatur 

den urbane varme-ø-effekt betyder, at urbaniseringen påvirker den klimatiske 

energibalance og skaber urbane varme-øer. Figuren er baseret på Københavns 

Kommune (2009a). 

i de seneste knap 20 år, har der været temperaturstigninger på næsten 

1,5 grader. Det er resultatet af den globale Co 2 -udledning kombineret 

med urbaniseringen, hvor store arealer er gået fra at være 

opdyrket eller natur til at være by, hvor belægningen absorberer 

solens stråling og dermed medvirker til at øge temperaturen. Den 

årlige nedbør i Danmark er i samme periode steget fra cirka 650 til 

750 millimeter (rothenborg 2009). men i fremtiden vil det stå endnu 

værre til. 

Klimaforandringernes omfang - år 2100 

Temperaturændringer 

• Gennemsnitlig temperaturstigning på 3,4 oC (IPCC’s A2-scenarie) 

• temperaturændringerne vil være mest markante 

i efteråret, især august og september vil 

blive varmere 

• Fremtidens hedebølger vil vare 14 dage mod 

5 dage hidtil 

• sommernætterne vil blive varmere 

Nedbørsændringer 

• Der vil falde 30-50 % mere nedbør om vinteren 

• Der vil falde 10-25 % mindre nedbør om sommeren 

• Flere episoder med meget kraftig nedbør 

Ændrede vindforhold 

• Der kommer ikke flere storme, men de kraftigste 

bliver kraftigere 

(Jørgensen 2008, Københavns Kommune 2009a)

temperaturer som i midtfrankring 

i slutningen af det 21. århundrede vil det danske klima være væsentligt 

anderledes i forhold til i dag. ifølge rothenborg (2009), bliver det 

fremtidige danske klima det, der i dag findes i den midtfranske by 

Nantes. Det vil betyde, at en række planter vil bukke under, men også 

at en række nye vil komme til (rothenborg 2009). 

jan apr juli okt 

Danmark 2 o C 10 o C 20 o C 12 o C 

Nantes 8 o C 15 o C 24 o C 17 o C 

om vinteren og foråret vil Danmark ikke opleve så høje temperaturer 

som Nantes, men kommer til at opnå Nantes sommer- 

og efterårstemperaturer på henholdsvis 24 og 17 o C 

(rothenborg 2009). 

Klimaforandringernes konsekvenser 

Byernes særlige sårbarhed kombineret med de meteorologiske ændringer 

kan få store konsekvenser for velfærden i byen: 

Temperaturændringer 

• Gør byen ekstra sårbar pga. varme-ø-effekten 

• Dårligere livskvalitet 

• længere vækstsæson 

• Øget behov for kølende foranstaltninger 

• Øget fordampning --> øget risiko for vandmangel 

Nedbørsændringer 

• Øget vandafstrømning 

• overbelastede kloakker 

• oversvømmelser 

• sommertørke 

Ændrede vindforhold 

• Øget behov for læ 

(pauleit & Carstensen 2008). 

5

6 

OVERsKRIFT 

Underoverskrift 

allerede i dag ses flere konsekvenser af temperaturændringerne. Udover 

planter der blomstrer to gange om året, opleves påvirkninger på trækfuglenes 

instinkter som derved ikke som vanligt, trækker sydover når vinteren 

nærmer sig. 

”... i Utterslev Mose og mange andre steder gider grågæssene 

ikke trække sydpå. I stedet ser man dem promenere 

med deres gæslinger allerede i begyndelsen af april.” 

(rothenborg 2009 s. 19).

OVERsKRIFT 

Der vil ”...faktisk være gode chancer for at opleve papegøjer i naturen. 

De vil dog ikke komme naturligt herop, men være efterkommere 


af kæledyr, der er sat ud i naturen.” (rothenborg 2009, s. 79). 

i slutningen af det 21. århundrede vil det danske klima være væsentligt anderledes 

i forhold til i dag. ifølge rothenborg (2009), bliver det fremtidige danske 

klima det, der i dag findes i den midtfranske by Nantes. 

7

8 

dEFINITIONER AF TERMER 

Klima 

”den gennemsnitlige værdi af temperatur, nedbør, vinde, skydække 

osv., betragtet gennem længere perioder” (Gyldendal 2009). 

”med ordet klima mener man altså vejrets gennemsnitsværdi over en 

tidshorisont” (theilgaard 2006, s. 10). 

VeJr 

”betegner situationen på et givet tidspunkt”(Gyldendal 2009). 

”vejret ... er de daglige udsving i forhold til klimaet” 

(theilgaard 2006, s. 10). 

”tilstanden et bestemt sted i den nedre del af atmosfæren på et bestemt 

tidspunkt. Vejret - som hele tiden ændrer sig - er sammensat af 

blandt andet temperatur, tryk, fugtighed, nedbør, skyer, sigtbarhed og 

vind” (Dmi 2009). 

FÆNomeN 

”det, der kommer til syne for sansningen, den fysiske ting” 

(Gyldendal 2009).

VEJRET I ByEN 

ViND ViND ViND ViND ViND ViND ViND ViND ViND 

sKYGGe, træer 

sol 

KØliGt 

trÆ, energiomsætter 

REFLEKsION 

VarmelaGriNG 

sKYGGe, inventar 

i et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret, og byens bestanddele påvir- 

ker, forstærker eller formindsker, alle, hver på sin måde, klimaet og ikke mindst mikroklimaet. 

KØliGt 

sKYGGe, bygninger 

9

10 

VEJRET sOM dEsIgNREdsKAB 

anvendelse af termisk komfort i landskabsarkitektur 

stofskifte 

varmelagring/refleksion 

temperatur nedbør 

direkte 

solstråling 

indirekte 

solstråling 

varmeafledning 

evaporation (sved)/ 

luftfugtighed 

varmestrømning/ 

relativ lufthastighed 

Klimafaktorer er medvirkende til at bestemme en persons velbefindende udendørs. 

Figuren er baseret på National park service (1972, s. 42) 

en persons termiske komfort er den situation, hvor den varmemængde, 

legemet selv frembringer (via stofskifte – solstråling er kun 

midlertidig) er i balance med den varmemængde, det afgiver til omgivelserne. 

De enkelte klimafaktorer virker i en termisk sammenhæng på følgende 

måde: 

legemet afgiver varme til den omgivende luft, afhængig af luftens 

temperatur. i blæst øges varmeafgivelsen (med en faktor, der 

afhænger af lufthastigheden). legemet modtager varme i form af 

den direkte stråling fra solen og indirekte fra omgivelserne, der er 

opvarmet af solen (via varmelagring). skydække og årstid, samt evt. 

nedbør er derfor vigtige parametre for den termiske komfort (statens 

Byggeforskningsinstitut 1981).

luftens temperatur påvirker i høj grad varmekomforten, men lader 

sig kun vanskeligt påvirke gennem landskabsarkitektoniske tiltag. 

man kan dog påvirke oplevelsen af den, eksempel via læ og skygge 

eller blæst (Brown & Gillespie 1995). 

Kontrol af 

vinden 

KøLIgE PERIOdER 

i de kølige perioder, forår og efterår, har kontrol af og beskyttelse 

mod vinden og kontrol at varmestrømning størst betydning i formgivning 

af termisk komfort. Kontrol af solstråling er af sekundær betydning 

(Brown & Gillespie 1995). 

Kontrol af solstråling 

Kontrol af varmelagring 

og reflektion 

VARME PERIOdER 

i årets varme perioder, sommeren, er vind ikke af stor betydning, når 

der formgives med henblik på termisk komfort. i stedet skal man 

formgive med det fokus at kontrollere solstråling, refleksion og varmelagring 

(Brown & Gillespie 1995). 

11

12 

Kontrollering af solstråling 

National park service (1972, s. 44) 

et blad: 

• transmitterer ca. 20 % 

• absorberer ca. 50 % 

• reflekterer ca. 30 % 

(Brown & Gillespie 1995) 

Et blads fragmentering af solindstråling 

en måde at begrænse solindstrålingen på, 

i byen, er ved at plante træer. 

Gennemsnitlige værdier (varierer fra art til art). 

Figuren er baseret på National park service (1972, s. 44). 

30 % 

50 % 

20 % 

træernes karakteristika, der påvirker solstråling (Brown & Gillespie 1995): 

• træernes transmissionsprocent, det vil sige den andel af solstrållingen, 

der trænger gennem træets løv, varierer fra art til art. Viden om træernes 

transmissionsprocenter gør at man er i stand til at vælge træer med 

henholdsvis en massiv eller let skygge. 

• tidspunkt for de enkelte arters løvspring og løvfald. Jo større interval 

der er mellem de to tidspunkter, desto længere periode beskytter de 

mod solindstråling. 

transmissions % 

latinsk navn dansk navn sommer vinter løvspring løvfald 

Acer platanoides spidsløn 10 68 tidlig midt 

Acer rubrum rødløn 15 73 midt tidlig 

Acer saccharinum sølvløn 19 74 midt midt 

Aesculus hippocastanum hestekastanie 18 73 midt sent 

Betula pendula hængebirk 19 68 midt midt-sent 

Fagus sylvatica bøg 11 83 sent sent 

Fraxinus pennsylvanica rød-ask 20 70 midt-sent midt 

Platanus acerifolia platan 14 55 sent midt-sent 

Tilia cordata småbladet lind 15 58 sent tidlig 

Udvalgte arters karakteristika, der påvirker solstrålingen. 

Grundet begrænset litteratur optræder eksempelvis 

rød-ask, der ikke vokser i det danske klima. andre 

arter, der også kunne være interessante er eksempelvis 

robinie. tabellen er baseret på Brown & Gillespie (1995, 

s. 116). 

løvspring: 

løvfald: 

tidlig = før 30. april 

midt = 1-15. maj 

sent = efter 15. maj 

tidlig = før 1. oktober 

midt = midt 1-30. oktober 

sent = efter 30. oktober

Ask (Fraxinus sp.) - høj transmissionsprocent 

lav transmissionsprocent lavere gennemstråling mindre solstråling til personer og materiale under trækronen 

spidsløn (Acer platanoides) - Lav transmissionsprocent 

Nogle arter har sent løvspring og/ eller tidligt løvfald, hvilket forkorter 

sæsonen for begrænsning af solstråling. Dette kan dog være en 

fordel, som vist på billedet ovenfor fra Gråbrødre torv i København, 

hvor folk sidder og nyder efterårssolen. 

13

14 

Kontrollering af reflektion, albedo-effekt 

Materiale valgets betydning for reflektionen 

Der er flere måder at nedsætte opvarmningen af byens rum på, 

blandt andet gennem reduktion af materialets absorption af solenergi, 

også kaldet varmelagring. i byrum kan dette opnås gennem 

øget refleksion af sollys. 

en hver overflade/ materiale har egenskaben til at reflektere sollys, 

kaldet albedo, denne er dog meget varierende i forhold til materialets 

beskaffenhed. Desto mindre refleksion, desto højere varmelagring 

i materialet (Brown & Gillespie 1995). 

eksempler på påvirkning af varmelagring er etablering af vegetation 

på vægge og tage, vælge alternativer, med en højere refleksion, til 

fortovsmaterialer og gadebelægning. Beton og asfalt har en lav refleksionsevne 

og absorberer således store mængder varme. man kan 

også reducere byens generelle temperaturniveau, ved reducering af 

andelen af befæstede overflader (pauleit & Carstensen 2008). 

vegetationsbeklædt væg bar væg 

National park service 

(1972, s. 63) 

indstråling = reflekteret + absorberet + transmiteret 

reflekteret 

(albedo-effekt) 

transmiteret 

absorberet 

En overflades fragmentering af solstrålingen. 

Når solstråling rammer en given overflade, vil noget af det blive reflekteret, noget vil 

blive absorberet, og noget vil blive transmiteret gennem objektet. Figuren er baseret 

på Brown & Gillespie (1995, s. 95).

laV 

alBeDo-eFFeKt 

Jordens 

gennemsnitlige 30 % 

Vand 

(høj solvinkel) 5 % asfalt 5-15 % Grus 18 % Græs 20-30 % Beton 10-50 % Hvid malet 50-90 % spejle op til 100 % 

sort malet 2-15 % Grønne blade 5-25 % mørk granit 20 % 

sand 25-30 % 

Udvalgte materialers albedo-effekt. Figuren er baseret på data fra Brown & Gillespie (1995, s. 49). 

Græs og grønne blade har en forholdsvis lav albedoeffekt, men det er ikke ensbetydende med at den har en 

høj varmelagring. Græs og blade bruger solenergien til fotosyntese, og dermed til vækst og fordampning. 

mursten 20-50 % 

Vand 

(lav solvinkel) 95 % 

HØJ 

15

16 

Vind 

Vind er luft, der sættes i bevægelse ved opvarmning og afkøling. Vinden 

varierer hele tiden i retning og styrke. Dette skyldes, at vinden 

består af lufthvirvler (turbulens) af forskellig størrelse, som føles som 

vindstød. 

”Kontinuitetsloven siger, at den mængde luft, der strømmer ind i et bestemt 

område i et givet tidsrum, skal strømme ud igen i samme tidsrum. 

Det betyder, at en indsnævring af et gennemstrømningsareal vil bevirke 

en hastighedsforøgelse, og omvendt vil en udvidelse bevirke en hastighedsformindskelse” 

(statens Byggeforskningsinstitut 1981, s. 15). 

Typer af vindbarriere, der giver forskellige måder at kontrollere vindens bevægelse på 

Figurerne er baseret på National park service (1972, s. 46). 

Påvirkning af vindens bevægelse kan skabe termisk komfort. 

Figuren er baseret på National park service (1972, s. 65). 

massiV HUllet ÅBeN 

Den massive barriere skaber læ for vinden, hvilket giver 

en varmere temperaturopfattelse. 

indsnævringerne i den hullede barriere bevirker en hastighedsforøgelse, 

hvilket giver en køligere temperaturopfattelse. 

løvtag alene løvtag og læskærm 

varmere køligere delvist uændret 

Gennemstrømningsarealet er næsten uændret, hvilket 

giver en uændret temperaturoplevelse.

Nedbør 

For at tilpasse klimaforandringernes nedbørsmønstre, kræver det at 

man udvider byens potentialer for tilbageholdelse og nedsivning af 

nedbør. Den grønne struktur har, udover at forbedre byens mikroklima, 

potentiale for at afhjælpe konsekvenserne af de ændrede 

nedbørsmønstre, så som øget afstrømning og oversvømmelser som 

følge af flere voldsomme regnskyld (pauleit & Carstensen 2008). 

lar – lokal afledning af regnvand 

Når der med tiden kommer flere tilfælde med ekstremregn, vil der 

komme flere overbelastede kloaksystemer, end der allerede er i dag. 

i stedet for at løse problemet ved at udvide kloaknettets kapacitet, 

som både er omkostningsfuldt og fjerner mulighed for at udnytte 

vandet rekreativt, kan det afhjælpes ved lokal afledning af regnvand 

(lar). lar er en løsning, hvor byens grønne struktur inddrages til at 

tilbageholde regnvandet, fra befæstede arealer og tage, så tæt på 

kilden som muligt, og derefter begrænse og forsinke regnvandsafstrømningen 

fra området. Herved bliver vandet en ressource frem 

for et problem (pauleit & Carstensen 2008, Jensen et al. 2008). 

Mere integrerede løsninger: 

Når vandet tilbageholdes lokalt er ekstremregnens konsekvenser 

mindre problematiske, da man undgår eller i det mindste forsinker 

de flaskehalse, der ellers ville opstå i kloaksystemet (Jensen et al. 

2008). 

Bedre vækstbetingelser: 

Når man afleder vandet lokalt til for eksempel vegetation, giver det 

beplantningen væsentlig bedre vækstbetingelser (anthonisen et al. 

1992). Dette er tiltrængt, da mange af byens træer har et meget begrænset 

rodareal, hvilket øger hyppigheden af udtørring. endvidere 

er man i stand til at reducere træers stressniveau, da man ved en øget 

vandtilstrømning reducerer saltkoncentrationen i jorden. 

Merværdi: 

Det synlige vand giver lar løsninger en merværdi, idet nye vandelementer 

i byen har et rekreativt og lærende potentiale, som kan blive 

til stor glæde og attraktion for byens borgere og være en værdiforøgelse 

for byen. samtidig skabes et bedre miljø for dyr og planter. 

Dette vil ikke kunne opnås, når regnvandet udledes til en kloak (Jensen 

et al. 2008). 

hvorfor ikke udnytte 

regnvandet i byen? 

det synlige vand i byerne giver LAR løsninger en merværdi. 

Foto fra Københavns Kommune (2009b, s. 25) 

17

18 

FORsLAg TIL KLIMALOMMER 

I KøBENhAVN

KLIMALOMMERNEs LOKALIsERINg 

Jagtvej 69 

Assistens Kirkegård 

i det følgende vil jeg bruge de forgående designredskaber til 

at udforme tre klimalommer. til det er der udvalgt tre projektområder, 

som er valgt efter disse parametre: 

• størrelse 

• antallet af omkransende vægge 

• intimitet 

• menneskeflow 

Botanisk have 

Købmagergade 

Kongens have 

Åbenrå 

19

20 

ÅBENRÅ - LysNINgEN 

stedsanalyse 

26 m 

312 m 2 

12 m 

Kongens have 

gothersgade 

Byrummet, i gaden Åbenrå, bliver i dag brugt til privat parkeringsplads. 

Det ligger centralt mellem større færdselsårer, som Gothersgade og Købmagergade. 

i gaden ligger der adskillige firmaer, boliger og en uddannelsesinstitution, 

hvorfor der vil være et stille, men konstant flow af mennesker, 

og således vil rummet stadig kunne fremtræde stille. 

Både rummets størrelse, den lille strøm af mennesker, samt de massivt 

vegetativt tildækkede vægge gør at rummet føles intimt. 

En massiv grøn væg vokser ud i gaden, 

dens farve og volumen gør, at man får øje 

på den på lang afstand. 

Rummet er omkranset af tre massive 

vægge, hvoraf halvdelen af den østlige, 

består af et to meter højt hegn, hvilket 

giver et fint kig ind til de charmerende 

nabobygninger.

sol/skygge - analyse syntese 

middagssol 

morgensol 

middagssol 

morgensol 

eftermiddagssol 


analysen er et gennemsnit af solbelysningen om foråret, 

sommeren og efteråret, morgen, middag og eftermiddag. 

om aftenen er rummet stort set helt skyggedækket. 

hyppigst skygge 

hyppigst sol 

næsthyppigst skygge 

Ved hyppigst skygge er der skygge næsten hele 

dagen. 

Ved næsthyppigst skygge er der skygge 3/4 af dagen. 

21

22 

lysningen 

på lang afstand ses den grønne væg, der vokser rundt om hjørnet 

og tager fat i gaden. som et urinstinkt drages man mod den grønne 

vitalitet. 

rummets grønne vægge, samt den markante opdeling med sol og 

skygge giver associationer til lysningen i skoven. 

Fænomenet, hvor man gennem stammerne ser solstrålerne funkle 

og oplyse lysningen, er inspirationen til ’lysningen’. Ved at forstærke 

mørket, opleves sollyset stærkere i den anden ende af rummet, så 

man drages mod det og kan nyde solens varme stråler. 

indgangen til `lommen´ sker ved mødet med et levn fra den tidligere 

parkeringsplads, bommen, som er åben og muliggør adgang til `lysningen´ 

i dagstimerne. 

’lommenér delt op i to ca. lige store områder, hver med sit mikroklima. 

Det første man møder, når man bevæger sig af den chaussestensbelagte 

sti, er mørket og intimiteten skabt af den skovagtige beplantning 

med et tæt løvtag, med enkelte sprækker, hvor solens stråler 

passerer igennem. Den frodige underbevoksning understøtter og 

forstærker skovkarakteren med dens duft af muldbund. Undervejs 

kan man slå et smut mellem træerne og tage et hvil på en af træstubbene. 

Hvis man er heldig får man øje på lommens syngende solsort. 

Den anden del er lysningen, hvor man overvældes af lys og varme. 

Hvor stien ophører bevæger man sig ud på den varme, tørre græsflade. 

Her kan man sætte sig i læ omgivet af grønne vægge og blive 

varmet op af solens stråler. Her er fred og ro.

Forstærke sOLLysET Og MøRKET 

Varmediagram 

23

24 

Forslag 

plan 1:200 

Åbenrå 

taks (Taxus sp.) 

vedbendbeklædte 

vægge 

taks (Taxus sp.) 

græs 

træstubbe 

bregner 

(Polystichum sp.) 

spidsløn 

(Acer platanoides) 

sti af 

chaussesten 

vedbendbeklædt 

hegn 

snit

snit/opstalt 1:200 


hegn 

taks bregner 

spidsløn 

fugtig skovbund 


væg 

græs 


væg 

25

26 

principiel klimaløsning 

Forstærkning af sollys og mørke 

massiV 

i lysningen er varmen styrket 

ved at skabe læ for vinden 

fra gaden, ved hjælp er 

taksbuske, der danner en 

delvist massiv barriere. 

De eksisterende vedbendbeklædte 

hegn, danner 

ligeledes en delvist massiv 

barriere, som sænker vinden 

i den lille lund. 

vind 

ly 

Køligt 

lÆ 

mØrKt 

mØrKt 

mØrKt 

lÆ 

sol 

lYsNiNG 

Køligt 

sol 

Varme 

Den mørke og kølige skovkarakter 

på det mest skyggefulde område 

er skabt ved: 

en tæt gruppe træer. som trævalg 

ville bøg (Fagus sylvatica) være det 

mest oplagte, da det har en lav 

transmissionsprocent og samtidig 

er et almindeligt brugt skovtræ. 

Bøgen er dog ikke egnet som bytræ, 

da det både kræver god luft- 

og jordfugtighed. Den får samtidig 

også nemt ’stress’ af bymiljøets 

salte og forurening (Høyer 2008). 

i stedet for består trægruppen af 

spidsløn (Acer platanoides), som 

også har en lav transmissionsprocent, 

hvorfor der ikke trænger meget 

sollys igennem. spidsløn har 

tidligt løvspring og midt løvfald, 

hvilket betyder at dens løvtag 

dækker af for solstrålingen i en 

lang periode.

oplevelsesdiagram 

Ude i lysningen kan man finde 

sig en plads i græsset i læ af takshækkene, 

og mærke solens stråler 

ramme huden, og ellers bare nyde 

roen og stilheden. 

inde i `skoven´ er der mørkt, og 

man kan dufte frodigheden fra 

skovbundsvegetationen. 

mellem træerne kan 

man skimte solstrålerne. 

* 

* 

* 

på træstubbende under løvtaget, 

kan man sætte sig og 

iagttage dyrelivet. 

* 

* 

på lang afstand får man øje på 

de grønne vægge. 

27

28 

Gennem den mørke og kølige 

skov anes lysningen, som lyses 

og varmes op af solens stråler.

30 

JAgTVEJ 69 - MOsEKONENs LOMME 

stedsanalyse 

21 m 

1.300 m 2 

57m 

Jagtvej 

Nørrebrogade 

Assistens 

Kirkegård 

Jagtvej 69 ligger i dag som en byggetomt, den bliver brugt som ’losseplads’, 

til parkering og som gennemgangsrum. Der er i dag et stort 

menneskeflow ad både Jagtvej og Nørrebrogade, og når den nye metrostation 

åbner på Nørrebros runddel, kommer der endnu flere til. 

tomten er i dag ret stor og åben, men kan blive mere intim, hvis der 

bliver skærmet mere af i enderne. 

Byggetomten har to lukkede sider og 

to åbne, men kan blive mere lukket, 

hvis man skærmer af i de to åbne sider, 

dog så der stadig er gennemgang. 

her trænges til en forskønnelse, stedet 

er stadig i forfald, det bruges til 

‘losseplads’ og parkering.

sol/skygge-analyse 

morgensol 

morgensol 

middagssol 

middagssol 

aftensol 



aftensol 

analysen er et gennemsnit af solbelysningen om foråret, sommeren 

og efteråret, morgen, middag, eftermiddag og aften. 

syntese 

hyppigst sol 

næsthyppigst 

skygge 

hyppigst 

skygge 

Ved hyppigst skygge er der skygge næsten hele dagen. 

Ved næsthyppigst skygge er der skygge 3/4 af dagen. 

31

32 

mosekonens lomme 

Jagtvej 69, var med Ungdomshuset et centralt punkt for forskelligheden 

og hjemsted for det anderledes og afvigende. 

i `mosekonens lomme´ oplever man forskelligheden i forstærkningen 

af kulde og fugtighed, samt varme og tørhed. Her får man oplevelsen 

af temperaturens forskellighed. 

Den primære adgang sker gennem den indsnævrede korridor, som 

styrer ens fokus mod det grønne, mørke og fugtige. 

Ud mod Jagtvejen dominerer det kølige, vinden. Her er grønt frodigt 

og fugtigt. igennem væggen mod Jagvejen vil man mærke den 

accelererende vind, der presses gennem vindhegnet. man bevæger 

sig ned i mørket under trækronerne, ned til vandbræmmen. Ude på 

trædestenene kan man mærke og føle vandstøvet fra vandfaldet på 

den grønne, vegetative væg. 

Duften af den kølige fugt kommer til en, som hvis man åbner vinduet 

på en klar efterårsmorgen. på de klare forårs og efterårsmorgener, vil 

det være her, man kan opleve `mosekonen der brygger´, hvor vand- 

bræmmen vil være dækket af en hvid skinnende tåge, der med tiden 

langsomt flyder ud og stille og roligt opløser sig. 

i det andet område åbnes der op til himlen og solens stråler varmer 

granitbelægningen op. efter et ophold i den kølige del, vil det være 

som at træde ud af en kølig bygning, og ud i den overvældende varme, 

der fylder ens krop , hvor solen blænder en. 

oppe i lyset, hvor vinden stilner af, kan man nyde solen, så længe 

man kan holde til det. Granitplintene skaber siddemulighed, hvis de 

da ikke er for varme til det. efter en solrig dag, vil varmelagringen 

være så stor så man kan brænde sig på dem. De bliver tilgængelige 

hen mod aftenen, når solen har forladt rummet, men hvor dens 

energi stadig hersker i rummet via varmeafgivelsen fra granitbelægningen. 

Går en sky for solen i løbet af dagen og måske ledsages af et kort 

regnskyld, vil man opleve den oplagrede varme, som viser sig som 

en fugtig dampende flade.

Forstærke kulde og Fugtighed 

34 

Forslag


væg 

græsser 

Plan 1:200 

vandtank Jagtvej 

vandfald 

vindhegn 

med huller 

rødel 

(Alnus glutinosa) 

græsser 

læhegn af 

frostet glas 


væg 

vandbassin 

med trædesten 

trappetrin af 

lyst beton 

snit A 

grus 

star (Carex sp.) 

rød græs (Glyceria sp.) 

siv (Juncus sp.) 

græsser 

plinte af 

sort granit 

sort granit 

læhegn af 

frostet glas 

Forslag 

robinie 

(Robinia pseudoaceacie) 

snit B


væg 

vandtank 

rødel 

vindhegn 

med huller 

græsser vandfald 

snit/opstalt B 1:400 

vandbassin med 

trædesten 

læhegn af 

frostet glas 

snit/opstalt a 1:200 

trappetrin af 

lyst beton 

græsser 

vedbendbeklædt væg 

græsser 

rødel 

vindhegn med huller 

vandbassin med 

trædesten 

vandfald 

træerne står 

i grus 

læhegn af 

frostet glas 

sort granit plint af 

sort granit 

vandtank 

35

36 


Forstærkning af varme i den nordlige, solbeskinnede ende 

læ 

sol 

Varme 

ly 

læ 

sol 

sol 

sol 

sol 

Varme 

massiV 

alBeDo-eFFeKt 

laV 

sort granit 

en massiv barriere i form 

af et læhegn, skærmer det 

varme felt af, for vinden, 

mod nord. 

i det mest solbeskinnede område 

forstærkes varmen ved at skrue 

ned for albedo-effekten. 

Feltet belægges med en belægning 

med lav albedo-effekt, som 

sort granit, alternativt sort asfalt. 

Den mørke farve medfører en høj 

varmelagring, dvs. at den holder på 

varmen om dagen, og frigiver den 

efter solnedgang.

Forstærkning af kulde og fugtighed i den sydlige, skyggefulde ende 

Det mest skyggefulde og kølige område 

styrkes ved: 

et bånd af rødel, der forstærker skyggen 

og mørket gennem hele dagen. rødel (Alnus 

glutinosa) er først og fremmest valgt, 

da det er vandtålende og ikke mindst 

vindfør. rødel har tidligt løvspring og 

sent løvfald og danner dermed skygge i 

mest muligt af sæsonen. Bladene sidder 

meget spredt, og har derfor en høj transmissionsprocent. 

De lader dermed lys 

komme igennem, hvilket giver et smukt 

skyggespil på vandfladen. 

en nedgravning, der holder på kulden og 

fugtigheden. 

at skrue op for albedo-effekten. Vandfaldet 

og vandet i bassinet har en høj albedo-effekt 

i skyggen, hvilket betontrappen 

også har. 

De grønne blade på de vedbendbeklædte 

vægge og græsserne forstærker nedkølingen, 

da planterne bruger solstrålingen 

til fotosyntese i stedet for varmelagring. 

Vand i bassin Vand i bassin Vandfald 

Grønne blade 

Nede 

FUGtiGt 

vind 

alBeDo-eFFeKt 

HØJ 

Beton 

mØrKe 

mØrKe 

Køligt 

vind 

Vand 

(lav solvinkel) 

mØrKe 

lÆ 

mØrKe 

Korridor 

massiV 

en massiv barriere i form af 

et læhegn, skærmer den 

østlige del af klimalommen 

af, for vinden fra vejen, og 

fører vinden mode den kølige 

side. 

HUllet 

Vindhegnet med huller intensiverer 

vinden og køler 

det mørke og forsænkede 

område ned. 

37

38 

regnvandet fra højere liggende 

tage opsamles i vandtanken 

princip for nedbørens vej 

Vandtank 

Ved normal regn fyldes bassinet, typisk til 

første trin 

Ved ekstrem regn kan bassinet tilbageholde 

store mængder vand, typisk til andet 

trin, om nødvendigt til tredje trin 

principsnit for lokal afledning af regnvand 

Vandtank 

Når der er vand i vandtanken 

løber det ned som vandfald 

Vandet opsamles i græsbedene, 

hvor noget bruges til 

vækst, noget infiltreres og 

noget fordamper 

Ved overløb i bedene, 

løber vandet videre ned 

ad trappen. 

Vandet opsamles i 

bassinet, hvor noget 

fordamper 

Ved overløb føres vandet 

ned i faskinen 

Faskine 

Herfra perkolerer det 

ud i jorden 

Ved ekstrem regn ledes 

noget af vandet fra 

grusbelægningen 

Det meste bliver infiltreret i jorden 

Ved overløb 

føres vandet Kloak 

til kloaken


* 

* 

oppe i lyset, på den mørke belægning stilner 

vinden af, der er læ, varmt, tørt og man kan sidde 

og nyde solen. 

i de klarer forårs og efterårs morgener, kan man være 

heldig et par gange om året, at opleve mosekonen 

brygge fra vandbræmmen. 

Under den lille trægruppe kan man trække 

sig tilbage og betragte vejret. 

efter et regnskyld på en varm sommerdag, 

ses det pludselig at det damper op fra den 

opvarmede mørke granitbelægning. 

* 

* 

Ude på trædestenene i vandet kan man 

mærke vandfaldet kaste et let vandstøv 

fra sig. 

* 

* 

Under træerne og mellem de 

svajende siv og græsser, er der 

køligt, fugtigt og vådt. 

* 

Vinden suser ind af vindskærmen og 

køler det skyggefulde område, ved betontrappen, 

af. 

39

OVERsKRIFT 


40på de regnfulde dage, bliver der opsamlet ekstra meget vand, hvilket giver fornyet kraft til vandfaldet, og 

forhøjet vandstand i bassinet. ekstremvejret opleves og kan give anledning til leg og underholdning.


på de stille og skyfrie forårs og efterårs morgener og aftener kan man være heldig at opleve mosekonen 

brygge fra den nedsænkede vandflade. 

Dette fænomen opstår, når vandet afkøles langsommere end luften. Vandoverfladen står derved og 

damper ind i den kolde luft (theilgaard 2006). 

41

42 

KøBMAgERgAdE - KLøFTEN 

stedsanalyse 

Kronprinsensgade 

8m 

Købmagergade 

168 m 2 

21 m 

Ved at placere klimalommen bag den lille 

trærække, kan man trække det grønne med ind 

i lommen, og dermed gøre opmærksom på lommen 

udefra gaden. 

Købmagergade er i dag et langt 

gadestræk uden mulighed for at 

trække sig tilbage og holde en 

pause. Her er samtidig et stort 

flow af shoppere og businessfolk. 

Derfor er det oplagt at anlægge 

en lommepark her. Der er bare 

ikke tomme ’lommer’ til det. 

i forslaget gøres der plads til en 

klimalomme, ved at nedrive en 

bygning i forlængelse af en baggård. 

Dette giver en samlet ny 

lomme på 168 m 2 . 

Klimalommens udformning, 

efter bygningen er 

revet ned.

sol/skygge-analyse syntese 


analysen er et gennemsnit af solbelysningen om foråret, sommeren 

og efteråret, om eftermiddagen. rummet er skyggefuldt resten af 

dagen. 

hyppigst 

skygge 

hyppigst sol 

Ved hyppigst skygge er der skygge næsten hele dagen. 

43

44 

Kløften 

midt på den fortravlede Købmagergade, er en sprække i bygningerne, 

en smal kløft, delvist sløret af tre lindetræer. 

i gadens hastige flow forsvinder intimiteten og roen. en aflang og 

aflukket kløft muliggør intimiteten og roen, den smalle sprække slipper 

ikke meget lys ned og frembringer fugtigheden. De to fænomener 

intimiteten og fugtigheden forstærkes i rummet. 

indgangen til den skjulte lomme er markeret ved et trin op, der samtidig 

markerer overgangen til noget andet. Fra den hævede platform 

passerer man to fremskudte mure, som er en forsnævring ind mod 

rummet. sanserne bremser den videre passage ind. man fornemmer 

fugtigheden, lugten af en kølig kælder, ens syn skal omstille sig fra 

den meget belyste Købmagergade til mørket. man begynder at erkende 

det brogede gulv med slyngede vandflader og genskin. 

efter at have taget de fire trin ned i kløften, erkender man lyset længere 

fremme, en let vibrerende regnbue. Har det ikke regnet meget 

de seneste dage, kan man ubesværet bevæge sig videre, mellem 

vandrenderne, hen mod trappen op i rummet. på vej op ad trappen 

drages fokus mod det smalle himmelkig stærkt indrammet af kløftens 

vægge, bygningerne. Vandets bevægelse giver en dyb ekkolignende 

genklang i hele kløften. 

hovedgreb 

Forstærke mørket og lyset

Forstærke INTIMITET Og FUgTIghEd 

45

46 

Forslag 

Købmagergade 

plan 1:200 

væg beklædt 

med sten 

gulv af grus 

parklind 

(Tilia europea) 

parklind (Tilia europea) 

halv mur 

beton 

trappe 

vand i rende 

beton 

væg beklædt 

med sten 

vand i rende 

vandvæg 

af glas 

vandtank 

snit

snit/opstalt 1:200 

halv 

mur 

væg beklædt 

med sten 

gulv af grus 

parklind 

vand i rende 

beton 

vand i rende 

vandvæg 

af glas 

vandtank 

47

48 


Forstærkning af fugtighed og mørke 

For at give en sammenhæng med træerne 

foran klimalommen anvendes der ligeledes 

parklind i klimalommen. 

parklind (Tilia europea) er et lysgennemtrængeligt 

træ. Det enkle blad er ”gennemsigtigt”, 

hvilket giver en særlig lyseffekt under 

træet. Det har derfor, at det har en højere 

transmissionsprocent end småbladet lind. 

parklind har sent løvspring og tidligt løvfald, 

og giver dermed ly og mørke til kløften i de 

varmeste måneder af året. 

lY 

Køligt 

mØrKt 

mØrKt 

Køligt 

Vand i rende 

Køligt 

Vand i rende 

Vandfald 

lYsNiNG 

Vandfaldet og vandet i 

renden har en høj albedoeffekt, 

og er dermed med 

til at gøre rummet fugtigt 

og køligt. 

Nedgravningen er med til 

at kunne opsamle mere 

vand, som øger fugtigheden. 

alBeDo-eFFeKt 

HØJ 

Vand 

(lav solvinkel)

eferencefoto: renden i grusfladen er belagt- 

med sten, så vandet kan ledes som en rende og 

dermed bliver mere synligt. 

principsnit for lokal 

afledning af regnvand 

principplan for lokal afledning 

af regnvand 

Herfra perkolerer 

det ud i jorden 

Forsinkningen er mere eller mindre 

fremkommelig alt efter, hvor 

meget det har regnet 

Noget af vandet fordamper fra renden, 

og noget infiltreres i gruset 

Ved overløb føres vandet 

i faskinen 

Ved overløb 

føres vandet 

til kloaken 

Faskine 

Kloak 

Vandtank 

Når der er vand i tanken, 

løber det ned ad 

glasvæggen 

Fra vandrenden, og videre 

ned i forsænkningen 

Vandet opsamles, og løber videre i 

bassinet, hvorfra noget fordamper 

regnvandet fra tagene opsamles 

i vandtanken 

Vandtank 

49

50 


indenfor den indsnævrede indgang og 

nede af de få trappetrin er der mørkt, 

køligt, og fugtigt. 

oppe i lysstrålen pisker vandet ned oppe 

fra taget. Hvis man er heldig oplever man 

en regnbue i solens stråler. 

* 

* 

Ved den grønne, frodige sprække, 

dukker pludselig en klimalomme op. 

* 

* 

Væggene har en grov struktur af sten. på 

grusgulvet løber der vand ned i en rende, 

det udløber fra et vandfald længere fremme.

OVERsKRIFT 


51

KONKLUsION 

Formålet med specialet var at undersøge, hvordan vejret, på en lavteknologisk 

måde kan bruges som designværktøj i landskabsarkitektur 

samt igennem udformning af tre klimalommer at forstærke 

vejrets elementer, så der skabes mulighed for at opleve vejrets fænomener, 

også de ubehagelige. 

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor 

klimaforandringerne. særligt deres store bygningsmasse har en 

høj evne til at lagre varme samt den høje andel af forseglede overflader 

giver en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede 

kloaksystem. Dette resulterer blandt andet i højere temperaturer 

og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er 

sat mere på `spidsen´ i byen. 

til at anvende vejret som designværktøj skal man kunne arbejde 

på vejrets præmisser. Der optræder en række af vejrets elementer i 

byrummet: Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens 

energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger 

reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer 

kontrollerer vindens færden. 

De fleste af vejrets elementer er påvirkelige og endda på en lavteknologiske 

måde, men der er også visse begrænsninger, eksempelvis 

kan luftens temperatur ikke ændres nævneværdigt, dog kan man 

manipulere med oplevelsen af den. 

Klimalommerne er så små, så de skal kunne noget andet end de øvrige 

parker i byen. alle steder tilstræbes det at skabe human komfort, 

så alle får et rart sted at være: ikke for koldt, ikke for varmt, ikke for 

meget sol og ikke for blæsende. 

specialet ønsker at forstærke det ubehagelige, dét der ofte tiltrækker 

folks opmærksomhed. Vi higer ofte efter de mere ekstreme vejrfænomener, 

at stå i stiv kuling ved Vesterhavet, at gå i silende regn, at 

ligge som èn kogt krebs´ på stranden eller blot at blive draget af 

lysningen i skoven for at blive overvældet af solens enormt varme 

stråler. 

i en tid, hvor alle taler om, og tilstræber klimatilpasning, vil forslagene 

til klimalommerne gøre noget ùtilpasset´, det ubehagelige; inspireret 

af vejrets ekstremer og fænomener, så varmt gøres varmere, 

koldt koldere og forstærke vinden frem for at skabe læ. 

Forslagene til klimalommer består af tre mindre byrum i København, 

med hver sin funktion, som under specialet er blevet re-designet 

med klimaet som omdrejningspunkt. eksempler på vejrets fænomener, 

såsom `skovens lysning´, `mosekonen der brygger´ og `kløften 

med dens intimitet og fugtighed´, har været inspirationskilden til at 

forstærke vejret i de enkelte byrum. 

Hovedgrebene i klimalommerne er at forstærke sollyset og varmen, 

at forstærke kulde og fugtighed samt forstærkning af intimiteten 

og fugtigheden. Dette er opnået med følgende designredskaber: 

forskellige typer af vindbarriere, albedo-effekt, træers transmissionsprocent 

og tidspunkt for løvspring og løvfald samt lokal håndtering 

af regnvand. 

sammenkoblingen af Københavns Kommunes klimatilpasningsplan 

og grønne strategi `lommeparker, træer og andet grønt´ er lykkes 

med klimalommerne ved at disse udfylder de ønskede rekreative 

muligheder samtidig med at de tilpasses til fremtidens vejr. 

53

54 

Det er de utilpassede vejrfænomener, der er det centrale i det rekreative 

element koblet med det at sætte vejrets elementer i spil. 

Klimalommerne går med klimaet og ikke imod, netop ved at indarbejde 

og udnytte klimaændringernes negative sider til noget attraktivt; 

eksempelvis ved at indarbejde vinden til afkøling, den øgede 

mængde nedbør ligeledes til nedkøling og som rekreativ værdi samt 

forbedrede vækstvilkår for vegetationen samt de højere temperaturer 

i materialer til at skabe øget brug af byrummet. 

Klimalommerne skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at 

opleve vejrfænomener i byens landskab. alt i alt viser det vigtigheden 

af at tænke klimaændringerne ind i landskabsplanlægningen, 

med de positive synergieffekter, der opstår.

PERsPEKTIVERINg 

Det at gøre noget ubehageligt til en oplevelse har været udfordrende. 

igennem studiet til landskabsarkitekt er vi blevet skolet til at gøre 

det `rette´, at gøre byens rum til et behageligt sted at være. Hvorfor 

der ikke er flere, der søger at udfordre ekstremerne grunder formentlig 

i den tankegang. alt skal være politisk korrekt og byen skal være 

for alle. 

landskabsarkitekturen burde arbejde mere med det uregerlige, 

slippe vejret løs og lade være med at udforme ensrettede, `mainstreamede´ 

byrum. mennesket fascineres af de uregerlige fænomener, 

dem vi ikke kan påvirke: orkaner, lyn og monsterregn. alligevel 

er fænomenet `det uregerlige´ fuldstændig fraværende i byens rum. 

mange byrum skal i dag kunne en hel masse, men der er ikke rigtig 

nogle, der er dedikeret til vejrets luner og klimaets hersken. Jeg kan 

kun komme i tanke om den kommende stjernebakke i Fælledparken 

og den teglstensbelagte klit i Hvide sande. 

Klimalommerne er et lille tiltag i byen, men principperne kan sagtens 

anvendes i de langt større byrum – for ikke at nævne i resten 

af landet. Klimalommernes effekt kan synes uanselige, men `mange 

bække små, gør en stor å´. Desto flere små tiltag, desto større samlet 

effekt. 

De sidste par år er der kommet et stadig stigende mediefokus på klimaforandringernes 

negative konsekvenser i samfundet. Der er kun 

ganske få, der ser positivt på det, at forandringerne også kan bruges 

til noget spændende. logisk nok giver det mest mening af kæmpe 

med og ikke imod – dermed ikke sagt, at der ikke bør dæmmes op 

for årsagerne til klimaforandringerne! Det nytter bare ikke at skyde 

papegøjerne, når de kommer sydfra. man kan lige så godt gøre nytte 

af dem. Det samme gælder for kommende ekstremregn; det har man 

erkendt i Greve, hvor kommunen har eksproprieret en håndfuld husstande, 

der er ekstremt udsatte for oversvømmelse ved ekstremregn. 

De tre bearbejdede `lommer´ er oplagte showrooms for de delegerede 

ved Cop15, FNs Klimakonference, som eksempler på løsninger, 

der går med klimaet og ikke mod, og på muligheder, der fremhæver 

positive aspekter ved klimaet frem for negative. Klimalommerne kan 

ydermere fungere som eksempelstudier for den stærkt stigende klimainteresse 

der [forhåbentlig] opstår i de kommende år, i kølvandet 

på den [forhåbentlige] succesfulde klimakonference ved udgangen 

af 2009. 

i skrivende stund ser det ikke særligt positivt ud for udfaldet af 

Cop15, men der har aldrig før været en så stor tilslutning til at `noget 

skal gøres´. men der mangler helhedstænkning; det at Kina foreslår 

at plante skov på et areal svarende til Norges landareal, hjælper ikke 

Bangladesh, når den grønlandske indlandsis smelter. 

55

56 

LITTERATURLIsTE 

anthonisen, U. et al (1992): Lokal afledning af regnvand. spildevandsforskning 

fra miljøstyrrelsen nr. 36, miljøministeriet. 

Brown, r. D. & t. J. Gillespie (1995): Microclimatic Landscape design. 

John Wiley & sons, inc 

Cop15 (2009): Klima ved danmarks Meteorologiske Institut. internet: 

http://da.cop15.dk/danmarks+indsats/klima+ved+danmarks+ 

meteorologiske+institut (Hentet 6. oktober 2009) 

Dmi (2009): Meteorologisk leksikon. internet: http://www.dmi.dk/ 

dmi/index/viden/meteorologisk_leksikon/meteorologisk_leksikonv.htm 

(Hentet 29. september 2009) 

Gyldendel (2009): den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi 

Hauxner, m. (2008): Lommeparker. Videnbladnr. 3.0-21, Videnblad - 

park og landskab. skov & landskab, Det Biovidenskabelige Fakultet, 

Københavns Universitet. 

Høyer, s. (2008): Træ, kompendie. Kunstakademiets arkitektskoles 

Forlag, institut 3 

Jensen, m. B. et al. (2008): Landskabsbaseret afvanding af byen – 

hvorfor og hvordan? 2BG, Københavns Universitet 

Jørgensen, a. m. K (2008): Fremtidens Klima. dMI. internet: http:// 

www.dmi.dk/dmi/fremtidens_klima-2.pdf (Hentet 8. maj 2009) 

Københavns Kommune (2009a): klima København en vision og en 

plan. miljø metropolen 

Københavns Kommune (2009b): LAR-Projekthåndbog, Render og 

grøfter. Høringsudgave 25. juni 

Københavns Kommune (2009c): Lommeparker, træer og andet 

grønt –strategi for et grønnere København. Københavns Kommune, 

teknik- og miljøforvaltningen 

National park service (1972): Plant people and enviromental quality. 

U.s. Department of the interior, National park service. Washington, 

D.C. 

pauleit, s. & t. a. Carstensen (2008): Klimaforandringer i byerne – 

nyt tema i kommuneplanlægningen. plan09, miljøministeriet, realdania 

rothenborg, m. (2009): Tordenregn – danmarks fremtid i en varmere 

verden. lindhardt og ringhof 

statens Byggeforskningsinstitut (1981): Vindmiljø omkring bygninger. 

sBi-anvisning 128 

teknik og miljøforvaltningen (2009): Byrum der overrasker. Københavns 

Kommune. internet: http://www3.kk.dk/Nyheder/2009/Januar/ByrumDeroverrasker.aspx 

(Hentet 16. februar 2009) 

theilgaard, J (2006): det danske vejr. Gyldendal

FOTOLIsTE 

side 3: theilgaard, J (2006, s. 192) 

side 9: http://www.flickr.com/photos/21826172@N00/252412587/sizes/l/ 

side 13: http://lh4.ggpht.com/_wzktW9Niw5U/sBsK-txWvZi/aaaaaaaaaqk/ael_Zd1pkZ4/_NpC2834-1.JpG 

side 18: theilgaard, J (2006, s. 186) 

side 20: (luftfoto) life.maps.com 

side 23: http://www.flickr.com/photos/13945796@N07/1737746254/sizes/o/ 


side 33: http://i2-images.tv2.dk/s/30/11961830-8e01126b90eef7f406193c50cc53abfb.jpeg 


side 54: http://www.flickr.com 

57

Klimalommer - Danske Landskabsarkitekter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?