Klimalommer - Danske Landskabsarkitekter

BAggRUNd
efter et par år med mange vejrrekorder er klima og klimaændringer
for alvor kommet i fokus i Danmark. Året 2007 blev som helhed det
varmeste, siden Dmi’s målinger startede i 1872, og året blev det tredje
vådeste, der endnu er målt.
i de seneste år er sat en række rekorder for temperatur og nedbør,
og selv om man ikke med sikkerhed kan hævde, at de enkelte vejrrekorder
skyldes menneskeskabt drivhuseffekt, giver 2006 og 2007
alligevel en forsmag på det normale danske klima der forventes fra
midt i dette århundrede (Cop15 2009).
Klimatilpasningsplan
Københavns Kommune har taget problemstillingen op og igangsat
en klimatilpasningsplan, med titlen ”Klima København en vision og en
plan”. Dens formål er inden år 2015 at tilpasse byen til fremtidens
vejr, og samtidig løfte kvaliteten af København som by ved at skabe
synergi mellem de nødvendige tiltag og de rekreative muligheder.
strategien ”lommeparker, træer og andet grønt”
parallelt med klimatilpasningsplanen har Københavns Kommune
igangsat strategien ”Lommeparker, træer og andet grønt”, hvis formål
at give københavnerne 14 nye lommeparker inden år 2015, især i de
bydele, hvor der i dag er mangel på grønne områder.
lommeparken som byrum
lommeparker er ikke noget nyt begreb, det har været anvendt internationalt
i mange år under navnet pocket parks. Den første pocket
park, paley park i New York City blev indviet i 1967. idéen fik landskabsarkitekten
robert l. Zion. Han ville skabe debat, og fortælle
New Yorks chefplanlægger, at man godt kunne skabe brugbare
parker på under de 12.000 kvadratmeter, som var fastlagt som mini-
mum. Zion foreslog ”at byen etablerede en række parker på helt ned til
15-30 meters bredde, mellem bygninger, hvor arbejdere og handlende
kunne sidde og hvile sig lidt” (Hauxner 2008).
i Danmark er lommeparker et nyt og omdiskuteret begreb, som Københavns
Kommune har taget med i deres grønne strategi. Der er
heller ikke enighed, blandt danske andskabsarkitekter og planlæggere,
om hvad begrebet dækker over, hvilket illustreres i de følgende
uddrag:
Københavns Kommune mener at ”lommeparker er mindre grønne
områder i byen - grønne ”lommer” - til ophold og leg. Lommeparker er
lokale mødesteder; som regel placeret i umiddelbar tilknytning til en vej
eller gade som en del af byens liv” (Københavns Kommune 2009c).
ifølge københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam må byens
rum gerne både overraske og stimulere:
”Vi har ikke et fast koncept for, hvordan en lommepark skal se ud. København
er en metropol, og derfor skal vi arbejde med bynatur, Det kan
både være en vildtvoksende minipark, en skaterrampe, en fodboldbane,
der flyder i havnen, eller noget helt andet” (teknik og miljøforvaltningen
2009).
landskabsarkitekt, professor, malene Hauxner beskriver ”En lommepark
er som en lomme; lukket på de tre sider og åben på den side, der
vender mod gaden. Den ligger i en tæt befolket by som en lille pause,
hvor man kan trække vejret, hvile sig, læse, tale, spise og drikke lidt”
(Hauxner 2008).