Klimalommer - Danske Landskabsarkitekter
Klimalommer - Danske Landskabsarkitekter
Klimalommer - Danske Landskabsarkitekter
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KONKLUsION<br />
Formålet med specialet var at undersøge, hvordan vejret, på en lavteknologisk<br />
måde kan bruges som designværktøj i landskabsarkitektur<br />
samt igennem udformning af tre klimalommer at forstærke<br />
vejrets elementer, så der skabes mulighed for at opleve vejrets fænomener,<br />
også de ubehagelige.<br />
Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor<br />
klimaforandringerne. særligt deres store bygningsmasse har en<br />
høj evne til at lagre varme samt den høje andel af forseglede overflader<br />
giver en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede<br />
kloaksystem. Dette resulterer blandt andet i højere temperaturer<br />
og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er<br />
sat mere på `spidsen´ i byen.<br />
til at anvende vejret som designværktøj skal man kunne arbejde<br />
på vejrets præmisser. Der optræder en række af vejrets elementer i<br />
byrummet: Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens<br />
energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger<br />
reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer<br />
kontrollerer vindens færden.<br />
De fleste af vejrets elementer er påvirkelige og endda på en lavteknologiske<br />
måde, men der er også visse begrænsninger, eksempelvis<br />
kan luftens temperatur ikke ændres nævneværdigt, dog kan man<br />
manipulere med oplevelsen af den.<br />
<strong>Klimalommer</strong>ne er så små, så de skal kunne noget andet end de øvrige<br />
parker i byen. alle steder tilstræbes det at skabe human komfort,<br />
så alle får et rart sted at være: ikke for koldt, ikke for varmt, ikke for<br />
meget sol og ikke for blæsende.<br />
specialet ønsker at forstærke det ubehagelige, dét der ofte tiltrækker<br />
folks opmærksomhed. Vi higer ofte efter de mere ekstreme vejrfænomener,<br />
at stå i stiv kuling ved Vesterhavet, at gå i silende regn, at<br />
ligge som `en kogt krebs´ på stranden eller blot at blive draget af<br />
lysningen i skoven for at blive overvældet af solens enormt varme<br />
stråler.<br />
i en tid, hvor alle taler om, og tilstræber klimatilpasning, vil forslagene<br />
til klimalommerne gøre noget `utilpasset´, det ubehagelige; inspireret<br />
af vejrets ekstremer og fænomener, så varmt gøres varmere,<br />
koldt koldere og forstærke vinden frem for at skabe læ.<br />
Forslagene til klimalommer består af tre mindre byrum i København,<br />
med hver sin funktion, som under specialet er blevet re-designet<br />
med klimaet som omdrejningspunkt. eksempler på vejrets fænomener,<br />
såsom `skovens lysning´, `mosekonen der brygger´ og `kløften<br />
med dens intimitet og fugtighed´, har været inspirationskilden til at<br />
forstærke vejret i de enkelte byrum.<br />
Hovedgrebene i klimalommerne er at forstærke sollyset og varmen,<br />
at forstærke kulde og fugtighed samt forstærkning af intimiteten<br />
og fugtigheden. Dette er opnået med følgende designredskaber:<br />
forskellige typer af vindbarriere, albedo-effekt, træers transmissionsprocent<br />
og tidspunkt for løvspring og løvfald samt lokal håndtering<br />
af regnvand.<br />
sammenkoblingen af Københavns Kommunes klimatilpasningsplan<br />
og grønne strategi `lommeparker, træer og andet grønt´ er lykkes<br />
med klimalommerne ved at disse udfylder de ønskede rekreative<br />
muligheder samtidig med at de tilpasses til fremtidens vejr.<br />
53