BAggRUNd efter et par år med mange vejrrekorder er klima og klimaændringer for alvor kommet i fokus i Danmark. Året 2007 blev som helhed det varmeste, siden Dmi’s målinger startede i 1872, og året blev det tredje vådeste, der endnu er målt. i de seneste år er sat en række rekorder for temperatur og nedbør, og selv om man ikke med sikkerhed kan hævde, at de enkelte vejrrekorder skyldes menneskeskabt drivhuseffekt, giver 2006 og 2007 alligevel en forsmag på det normale danske klima der forventes fra midt i dette århundrede (Cop15 2009). Klimatilpasningsplan Københavns Kommune har taget problemstillingen op og igangsat en klimatilpasningsplan, med titlen ”Klima København en vision og en plan”. Dens formål er inden år 2015 at tilpasse byen til fremtidens vejr, og samtidig løfte kvaliteten af København som by ved at skabe synergi mellem de nødvendige tiltag og de rekreative muligheder. strategien ”lommeparker, træer og andet grønt” parallelt med klimatilpasningsplanen har Københavns Kommune igangsat strategien ”Lommeparker, træer og andet grønt”, hvis formål at give københavnerne 14 nye lommeparker inden år 2015, især i de bydele, hvor der i dag er mangel på grønne områder. lommeparken som byrum lommeparker er ikke noget nyt begreb, det har været anvendt internationalt i mange år under navnet pocket parks. Den første pocket park, paley park i New York City blev indviet i 1967. idéen fik landskabsarkitekten robert l. Zion. Han ville skabe debat, og fortælle New Yorks chefplanlægger, at man godt kunne skabe brugbare parker på under de 12.000 kvadratmeter, som var fastlagt som mini- mum. Zion foreslog ”at byen etablerede en række parker på helt ned til 15-30 meters bredde, mellem bygninger, hvor arbejdere og handlende kunne sidde og hvile sig lidt” (Hauxner 2008). i Danmark er lommeparker et nyt og omdiskuteret begreb, som Københavns Kommune har taget med i deres grønne strategi. Der er heller ikke enighed, blandt danske andskabsarkitekter og planlæggere, om hvad begrebet dækker over, hvilket illustreres i de følgende uddrag: Københavns Kommune mener at ”lommeparker er mindre grønne områder i byen - grønne ”lommer” - til ophold og leg. Lommeparker er lokale mødesteder; som regel placeret i umiddelbar tilknytning til en vej eller gade som en del af byens liv” (Københavns Kommune 2009c). ifølge københavns teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam må byens rum gerne både overraske og stimulere: ”Vi har ikke et fast koncept for, hvordan en lommepark skal se ud. København er en metropol, og derfor skal vi arbejde med bynatur, Det kan både være en vildtvoksende minipark, en skaterrampe, en fodboldbane, der flyder i havnen, eller noget helt andet” (teknik og miljøforvaltningen 2009). landskabsarkitekt, professor, malene Hauxner beskriver ”En lommepark er som en lomme; lukket på de tre sider og åben på den side, der vender mod gaden. Den ligger i en tæt befolket by som en lille pause, hvor man kan trække vejret, hvile sig, læse, tale, spise og drikke lidt” (Hauxner 2008).
lommeparker kan udgøre de ”rekreative muligheder”, som klimatilpasningsplanen omtaler, samt klimaændringerne kan bidrage til bedre rekreative områder i byen. Derfor vil det være oplagt at sammenkøre strategierne. endvidere kan man med lommeparker gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets mere negative sider til noget attraktivt. 1