Klimalommer - Danske Landskabsarkitekter

32
mosekonens lomme
Jagtvej 69, var med Ungdomshuset et centralt punkt for forskelligheden
og hjemsted for det anderledes og afvigende.
i `mosekonens lomme´ oplever man forskelligheden i forstærkningen
af kulde og fugtighed, samt varme og tørhed. Her får man oplevelsen
af temperaturens forskellighed.
Den primære adgang sker gennem den indsnævrede korridor, som
styrer ens fokus mod det grønne, mørke og fugtige.
Ud mod Jagtvejen dominerer det kølige, vinden. Her er grønt frodigt
og fugtigt. igennem væggen mod Jagvejen vil man mærke den
accelererende vind, der presses gennem vindhegnet. man bevæger
sig ned i mørket under trækronerne, ned til vandbræmmen. Ude på
trædestenene kan man mærke og føle vandstøvet fra vandfaldet på
den grønne, vegetative væg.
Duften af den kølige fugt kommer til en, som hvis man åbner vinduet
på en klar efterårsmorgen. på de klare forårs og efterårsmorgener, vil
det være her, man kan opleve `mosekonen der brygger´, hvor vand-
bræmmen vil være dækket af en hvid skinnende tåge, der med tiden
langsomt flyder ud og stille og roligt opløser sig.
i det andet område åbnes der op til himlen og solens stråler varmer
granitbelægningen op. efter et ophold i den kølige del, vil det være
som at træde ud af en kølig bygning, og ud i den overvældende varme,
der fylder ens krop , hvor solen blænder en.
oppe i lyset, hvor vinden stilner af, kan man nyde solen, så længe
man kan holde til det. Granitplintene skaber siddemulighed, hvis de
da ikke er for varme til det. efter en solrig dag, vil varmelagringen
være så stor så man kan brænde sig på dem. De bliver tilgængelige
hen mod aftenen, når solen har forladt rummet, men hvor dens
energi stadig hersker i rummet via varmeafgivelsen fra granitbelægningen.
Går en sky for solen i løbet af dagen og måske ledsages af et kort
regnskyld, vil man opleve den oplagrede varme, som viser sig som
en fugtig dampende flade.