Klimalommer - Danske Landskabsarkitekter

22
lysningen
på lang afstand ses den grønne væg, der vokser rundt om hjørnet
og tager fat i gaden. som et urinstinkt drages man mod den grønne
vitalitet.
rummets grønne vægge, samt den markante opdeling med sol og
skygge giver associationer til lysningen i skoven.
Fænomenet, hvor man gennem stammerne ser solstrålerne funkle
og oplyse lysningen, er inspirationen til ’lysningen’. Ved at forstærke
mørket, opleves sollyset stærkere i den anden ende af rummet, så
man drages mod det og kan nyde solens varme stråler.
indgangen til `lommen´ sker ved mødet med et levn fra den tidligere
parkeringsplads, bommen, som er åben og muliggør adgang til `lysningen´
i dagstimerne.
’lommen´er delt op i to ca. lige store områder, hver med sit mikroklima.
Det første man møder, når man bevæger sig af den chaussestensbelagte
sti, er mørket og intimiteten skabt af den skovagtige beplantning
med et tæt løvtag, med enkelte sprækker, hvor solens stråler
passerer igennem. Den frodige underbevoksning understøtter og
forstærker skovkarakteren med dens duft af muldbund. Undervejs
kan man slå et smut mellem træerne og tage et hvil på en af træstubbene.
Hvis man er heldig får man øje på lommens syngende solsort.
Den anden del er lysningen, hvor man overvældes af lys og varme.
Hvor stien ophører bevæger man sig ud på den varme, tørre græsflade.
Her kan man sætte sig i læ omgivet af grønne vægge og blive
varmet op af solens stråler. Her er fred og ro.