en metodisk undersøgelse af lokal afledning af regnvand på

EN METODISK UNDERSØGELSE AF LOKAL AFLEDNING AF REGN
BAGGRUND DET TILPASSEDES PRINCIP
I byerne forekommer der i dag hyppigere
og kraftigere oversvømmelser.
Dette sker som konsekvens af
øgede nedbørshændelser forårsaget
af ændringer i klimaet.
Kloaksystemerne er nedslidte og
ikke dimensioneret til de ekstreme
regnskyl, hvilket forårsager oversvømmelserne.
Flere befæstede
arealer betyder samtidig større
overfladeafstrømning og dermed
større belastning på den eksisterende
kloak.
Problemer med overbelastninger
af kloaksystemerne er dyre og omfattende
at løse. Løsningsmulighederne
kan enten være at bygge
kloaksystemerne større eller koble
regnvandshåndteringen af kloakken.
Det er en nødvendighed, at
mange instanser indgår i et sam-
OPGAVEOMRÅDET
METODE
TILPASSET
STYRENDE
Folehaven
e Landevej
Masterplanforslag til Christiansberg
tegnet af Bolles
+ Wilson med Arkitekterne
JUUL OG FROST som
rådgivere.
Befæstelsesgrad: 65%
Bebyggelsesprocent 135
Lokal afledning af regnvand
som udgangspunkt
for den kommende byudvikling
på grunden.
Gammel K øge Landevej
Befæstelsesgrad: 20-40 %
Bebyggelsesprocent 135
Diagrammet skitserer arbejdsprocessen med de to forslag.
Ellebjerg
arbejde omkring udarbejdelsen af
løsninger på disse problemer.
Håndtering af regnvandet i landskabet
er en del af den landskabelige
planlægning. Det kan optage noget
af regnvandet lokalt, og således
minimere belastningen på kloaksystemerne.
De metoder man anvender til dette
formål går under betegnelserne
LAR (Lokal Afledning af Regnvand),
eller landskabsbaseret regnvandshåndtering.
Med udgangspunkt i den komplekse
problemstilling omkring
håndteringen af de ændrede nedbørsforhold,
er der i dette speciale,
lavet en metodisk undersøgelse af
hvorledes LAR kan indgå i byplanlægningsprocesser
på forskellige
stadier.
DAMHUSSØEN
HARRESTRUP Å
KALVEBODERNE
Den metodiske undersøgelse er baseret på begrebet design by research
og er inspireret af bogen Wasseratlas, som fremstiller en metode udviklet
på Leibniz universitet i Hannover af Prof. Dr-Ing. Hille von Seggern. Den
metodiske undersøgelse tager udgangspunkt i to forskellige scenarier for
Grønttorvsgrunden, som begge er undersøgende i forhold til LAR.
Det ene scenarie ”Det Tilpassedes Princip” tager sit afsæt i den eksisterende
masterplan og er en undersøgelse af hvorvidt LAR kan indarbejdes i
en plan, hvor der er udstukket nogle faste rammer og tanker omkring byens
udtryk. Målsætningen med dette scenarie er, at undersøge hvorvidt det
regnvand, der falder på området, kan håndteres lokalt, således der skabes
en 0-løsning for regnvandshåndtering på Grønttorvsgrunden. Endvidere
BY OVER LAND
LAND OVER BY
LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR
LAR står for Lokal Afledning af Regnvand og er en række af
metoder til at håndtere regnvand lokalt. Der er flere måder man
kan håndtere regnvandet på i byen.
Overordnet kan man tale om synligheden af vandet. Ved hurtig
afledning af vandet fra overfladen til faskiner og dræn, er synligheden
begrænset.
Modsat kan man arbejde med terrænet i form af eksempelvis
bassiner og trug, hvor man lader vandet nedsive gennem over-
INFILTRATION
Nedsivning gennem en overflade. Infiltrationsanlæg
omfatter bassiner, permeable belægninger,
trug og grøfter. Desuden kan vegetation have
stor indflydelse på vandets infiltration gennem
overfladen
PERKOLATION
Perkolation betegner nedsivning fra et magasin i
jorden, hvori vandet er opsamlet fra overfladen.
Som oftest taler man om perkolation i forbindelse
med faskiner. En faskine er et hulrum i jorden
fyldt med sten eller andet groft materiale. I dette
hulrum opsamles vandet og perkolerer derfra ud
i den omkringliggende jord.
FORSEGLING
Ved arbejdet med forurenede grunde må man
tage forbehold for at nedsivning ikke er muligt.
I disse områder forsegles jorden med en tæt
membran
Det vil sige, at de LAR metoder man anvender
skal etableres således, at vandet kan løbe videre
til en recipient, hvorfra det er muligt at nedsive
vandet. Man kan dog stadig arbejde med vandet
på det forurenede område ved overfladebaserede
løsninger hvor man arbejder med forsinkelse
eller fordampning og derfra via overløb eller kanaler
videre i systemet.
MAGASINERING
Magasiner er underjordiske anlæg der kan anvendes
til opbevaring af vand. Der sker ingen
nedsivning fra anlægget og der er ingen direkte
tilknytning til anden recipient ud over et overløb,
der sikrer mod oversvømmelse.
Magasinering kan anvendes hvor jorden er forurenet
og vandet skal holdes adskilt fra jordlaget.
FREDERIKSBERG HAVE
VALBY PARKEN
BYER
Flere befæstede flader pga. udbygning
og fortætning
Hurtigere og større
afstrømning af regnvand
Øget belastning på
kloaknet
Kan LAR integreres så
der skabes en 0-løsning
for regnvandshåndteringen
i masterplanen?
Hvor stort et opland er
det muligt at tilkoble?
Kan LAR danne udgangspunkt
for planlægningen
af grønttorvsgrunden?
Er det muligt at tilkoble
et opland på 350 ha?
KLIMARELATEREDE ÆNDRINGER I VEJRFORHOLD
KONSEKVENSER
Gader og kældre oversvømmes hyppigere af kloakvand
UDFORDRINGER
Hyppigere og kraftigere regnhændelser
Overbelastning af recipienter såsom åer, søer og havneløb
Planlægningsmæssige udfordringer ved udbygning af eksisterende
byer og ved udvikling af nye byområder
DISKUSSION
EKSISTERENDE KLOAKSYSTEMER
Nedslidt, utæt og revnet ledningsnet
Underdimensioneret i fht. nuværende
regnhændelser
MULIGE LØSNINGER
Udbygning og renovering af eksisterende kloak
Landskabsbaserede løsninger
I København ses problemer med de ændrede nedbørsforhold
blandt andet i området omkring Harrestrup
Å. Ved ekstreme nedbørshændelser ledes både
spildevand og regnvand til åen, og skaber store problemer
både i åen og på de omkringliggende arealer.
For at forebygge problemerne omkring Harrestrup Å,
undersøger vi hvorledes integrering af LAR på et konkret
udvalgt område kan afhjælpe overbelastningerne
af åen ved at afkoble noget af oplandet og håndtere
regnvand lokalt.
Området vi undersøger er Grønttorvsgrunden i Valby,
som i 2012 skal ombygges til en ny bydel, efter udflytningen
af det nuværende grønttorv. På nuværende
tidspunkt ligger der en masterplan for området.
undersøges i hvilket omfang det er muligt at håndtere
vand fra et større opland på grunden.
Modpolen - ”Det Styrendes Princip”, tager udgangspunkt
i det maksimale topografiske opland til grunden.
Gennem flere undersøgelser og beregninger af mulig
kapacitet på grunden, er der defineret et opland på
350 ha. Det afstrømmende vandvolumen fra de 350
ha danner udgangspunktet for udviklingen af bydelen
i ”Det Styrendes Princip”.
I hvilket omfang er det muligt at
integrere LAR på Grønttorvsgrunden?
Hvad bidrager LAR med i fremtidig
landskabsplanlægning?
Hvilke muligheder ligger der i
anvendelsen af LAR?
Hvor meget vand er det muligt
at håndtere på et afgrænset
geografisk område i forhold til
lokal 0-løsning, og som aftager
fra et større opland?
fladen, uden at tilkoble dræn og faskiner. På den måde vil vandet
være synlig over en længere periode, og dermed også være et
dynamisk element i landskabet.
Ud over nedsivning gennem trug og bassin, kan man arbejde
med vandets synlighed ved hjælp af forsinkelse i bassiner og
via recirkulation. På den måde kan man forlænge synligheden af
vandet i byrummet og dermed skabe dynamik med vandet i tørre
perioder, hvor nedbørsmængderne er begrænsede.
RECIRKULERING
I forbindelse med magasinering af regnvandet i
magasiner under jorden, vil det være muligt at
genanvende vandet i byrummet samt til genbrug
i husholdninger.
Ved at pumpe vand fra magasinet og op til overfladen
er det muligt at arbejde med forskellige
udtryk og variation på f.eks. torve og i bassiner.
FORSINKELSE
Man kan tale om detention (opstuvning) og retention
(forsinkelse mod anden recipient).
Detensionsbassiner anvendes oftest i forbindelse
med ekstrem nedbør, hvor bassinet opfyldes
og opmagasinerer vand, og dermed forhindrer
oversvømmelse andre steder.
Retentionsanlæg er åbne eller lukkede systemer,
hvor vandet ledes igennem på vej mod recipienten.
På denne måde forhindres maxbelastninger
på hovedrecipienten samtidig med at vandet
skaber en rekreativ dynamik undervejs.
FORDAMPNING
Fordampning kan anvendes som et alternativ
eller supplement til de terrænregulerende løsninger.
Der vil altid være fordampning fra vandoverflader
og gennem planter. Man kan arbejde
med beplantninger, der specifikt er tænkt som
systemer, hvorfra vand skal fordampe og dermed
håndteres lokalt. Fordampning kan også indgå i
byrum som forstøvning eller større vandoverflader
hvorigennem fordampningen vil værre større
end ved små overflader.
RENSNING
Afstrømmende vand fra veje, pladser og tage er
mere eller mindre forurenet, og kræver i mange
tilfælde rensning før det nedsiver til grundvandet.
Der arbejdes med absorbtion, rensning gennem
filtre af muld og kalk, sedimentering og bundfældning.
Det Tilpassedes Princip baserer sig på Lokal Afledning af Regnvand i en
projekteret bebyggelse. Undersøgelsen afprøver de muligheder der er, for
at tilpasse regnvandshåndteringen til de allerede udstukne rammer for byens
udtryk og opbygning. Ved undersøgelsen afprøves desuden hvorvidt
det er muligt, at håndtere regnvand fra et større topografisk opland ved
ekstreme regnhændelser.
Masterplanen er tegnet af det tyske arkitektfirma Bolles og Wilson, som
i den videre proces samarbejder med det danske arkitektfirma Juul og
Frost.
FORUDSÆTNINGER
Rummene og forløbene i masterplanen skal så vidt muligt bibeholde
deres udtryk og funktion.
Bygninger skal bevares som de er projekteret, udformnings- og beliggenhedsmæssigt.
LAR-anlæggene skal tilpasses planen skalamæssigt, og ikke forringe
tilgængeligheden i de offentlige rum
Vandet skal være et synligt, dynamisk og rekreativt element i byen.
DET STYRENDES PRINCIP
Det Styrendes Princip baserer sig på håndtering af regnvand fra et topografisk
opland på 350 ha. Der tages udgangspunkt i landskabet og de
forudsætninger der er på området i forhold til forurening og topografi.
Derudover er regnvandshåndteringen et styrende element for, hvorledes
byplanen udvikles og kommer således til at være omdrejningspunkt for
denne bydel.
350 ha.
Angivelse af topografisk opland
på 350 ha, der tilknyttes
grønttorvsgrunden.
Nedbørshændelse Beregnet værdi for 1 ha. Total forventet volumen for
350 ha opland
1 års 51 m 3 pr. ha 17850 m 3
2 års 64 m 3 pr. ha 22500 m 3
10 års 108 m 3 pr. ha 37800 m 3
100 års 122 m 3 pr. ha 43000 m 3
Vandet fra oplandet ledes til Grønttorvsgrunden via faste indløb, placeret i
forhold til de integrerede LAR løsninger.
Bebyggelsesprocenten skal stemme overens med masterplanen
Der ønskes en overensstemmelse med masterplanen i forhold til den
procentvise andel af veje, som udgør 7,2 ha. af hele arealet. (incl.
mindre pladser)
Løsningerne for afvanding af veje, gårdrum og bebyggelse i ”Det
Tilpasseddes Princip” overføres direkte til dette forslag.
Der arbejdes med synlighed, dynamik og rekreativitet
VANDETS SYNLIGHED
Grønt område
med mulighed for
fordampning og opstuvning.
Overløb til
nedsivning i Parken
Mindre grønt
område med
mulighed for
delvis nedsivning
samt
opstuvning.
Overløb til
nedsivning i
Parken
Sti
Recipient
og
nedsivningsområde
for
vejvand
Torvet
Skoven
Bassin/
byplads
Parken
Nedsivning af
vejvand
Nedsivning af
vejvand
1:4000
Områdets LAR-løsninger er tilpasset den projekterede masterplan for området. Løsningen har derfor været
bestemt af de rammer og tanker der var skabt for bydelen. Parken og Torvet har været centrale områder i
forhold til regnvandshåndteringen. De har hver deres specielle betydning i bydelen. Torvet som den samlende
urbane plads, og Parken som det store, grønne, offentlige rum.
Det tilførte vand fra oplandet har indløb til området i 6 definerede indløb. Indløbene er bestemt af, hvor det er
muligt at skabe opstuvning af vandet, samt at forsinke det på vej mod bassinerne. I Parken er der 4 indløb. Et
stort og tre mindre. Derudover ledes der ekstra vand til vejanlæggene ad to indløb placeret i hhv. den vestlige
og den østlige side af grunden for at opnå den mest jævne fordeling af vandet.
Kanalpladsen
Skaterpladsen
Den blå plads
FORUDSÆTNINGER 1:4000
LAR områdernes udtryk varierer afhængig af mængden af
vand der falder. Da vandet er bydels identitet er der arbejdet
med varige vandelementer, små opstuvninger, der hurtigt
forsvinder, bassiner til fordampning, hvor vandet forbliver på
fladen i længere tid end ved nedsivning samt forskellige bassinudformninger.
DET TILPASSEDES PRINCIP
Kanal
Regnhaven
Kanal
Nedsivningsområde
recipient for kanal
Engen
Kanal Sti
Fodboldbaner, kan oversvømmes
ved ekstreme
hændelser
Byen er skabt med vandet som omdrejningspunkt, og er planlagt således vandet og naturen er let tilgængelig i
hele bydelen. Med udgangspunktet for håndtering af regnvand fra et opland på 350 ha, består bydelen således
af store grønne områder. Mod jernbanen er det største grønne område, Engen, som ligeledes er den største recipient
for vand fra oplandet. I tilknytning til Engen ligger boldarealet mod syd, som er buffer for regnvadshåndtering
i ekstreme regnhændelser. Bydelens centrum er koncentreret omkring nogle mindre pladser, Kanalpladsen,
Skaterpladsen, Den blå plads og Regnhaven. Disse skaber tilsammen en propellignende form, forbundet
til byens kanal, der strækker sig ud i byen, og således forbinder størstedelen af bebyggelsen. To af kanalens
arme er indløb for regnvandet fra oplandet, mens den sidste arm er forbundet til et mindre nedsivningsareal i
bydelens sydligste hjørne.
Den konstante vandstand 1 års regnhændelse 2 års regnhændelse 10 års regnhændelse 100 års regnhændelse
DET STYRENDES PRINCIP
Den konstante vandstand 1 års regnhændelse 2 års regnhændelse 10 års regnhændelse 100 års regnhændelse

NVAND PÅ GRØNTTORVSGRUNDEN I VALBY
o ov cykelsti dobbelt ettet kø ebane cyke sti poppelt æe otov
otov cyke sti pa ke ing dobbelt ettet kø ebane k ippet
pa ke ng
otov bi k pa ke ing s vegade cykelsti pa ke ing kl ppet indet æ otov
Sammenhængende grønt forløb
mellem de mulige nedsivningsarealer
Et centralt urbant omdrejningspunkt
De grønne områder og det centrale
omdrejningspunkt definerer
udgangspunktet for bydelen og
skaber sammenhæng med bebyggelsen.
BEBYGGELSE
C-C
Bebyggelsen er afgrænsede enheder i byen.
Ved at isolere bebyggelserne og undersøge
deres potentiale for at være 0- løsende i
forhold til vand fra tage og gårdareal, belyses
forskellige måder at håndtere vand lo-
sivegade otov kalt lndet æe i bebyggelsen. Samtidig reduceres den
mængde vand, der skal håndteres i den re-
D-D
SN MM 2
sterende bydel.
Afledning af afstrømmende
tagvand til recirkulering i
byrum.
Vandet ledes til magasin
under jorden, og kan derefter
ved behov pumpes op til
overfladen.
E-E NI
Tagvand og afstrømmende
regnvand fra gårdrum ledes
til bassin i gårdanlægget.
Herfra fordampes van- 97
det eller der sker overløb til
magasin, hvorfra vandes
kan recirkulere til overfladen
i tørre perioder.
Forbassin
grovsedimentering
Forbassin
grovsedimentering
Indløb fra rensningsbassiner
Min. hældning for drænledning
5 O / OO
Indløb til hovedbassin
Kontraklap
VEJE
Med udgangspunkt i de projekterede vejbeplantninger
er der skabt løsninger for håndtering
af afstrømmende vejvand.
Der fokuseres på hvorledes der kan skabes
forsinkelse på vej mod recipienten, samt hvordan
det forurenede vejvand kan renses på en
tilfredsstillende måde lokalt på grunden.
Hovedbassin, d= 500 mm
DEN GRØNNE STRUKTUR
Byens grønne struktur er planlagt med udgangspunkt i de arealer hvor nedsivning er muligt,
og er derfor alle græsklædte for at sikre høj permeabilitet.
De grønne områder varierer i udtryk over året, som følge af varierende nedbørshændelser.
I områderne vil vandet enten nedsive eller fordampe via beplantningen eller fra overfladen.
De voluminer, der er anlagt i det grønne område, fungerer som detentionsbassiner, der
forhindrer oversvømmelse i øvrige områder. Vandet opmagasineres i Engen, det lille nedsivningsområde
og i boldarealet og nedsiver herfra til grundvandet.
Lille grønt område,
ingen nedsivning
Engen
Diget
Lille nedsivningsområde
Boldareal - Fungerer
som overløbsareal ved
ekstreme regnhændelser.
LAR løsning. Konkav vejprofil med
bassinvolumen til opsamlig i midterrabat.
Traditionel løsning med forhøjning
midt på vejbanen og afledning til
kloak
Indløb til hovedbassin Indløb til hovedbassin
Forbassin
Min. hældning 10 o/oo
Hovedbassin, d= 500 mm
Dræn ø200
Principsnit af kanten ved diget. Kanten er opbygget
af trin , der forbinder den urbane flade
ved bebyggelsen med den naturlige flade i engen
Principsnit af bassinets øvrige kanter.
Den terasserede profil med et relativt fladt område
i starten sikrer at vandet ikke bliver for hurtigt
dybt - dette fremmer sikkerheden.
Små ujævnheder i Engens bund, skaber mere
dynamik ved lave vandstande.
50 mm stenlag
600 mm jorddækning
Geotekstil
900 mm filterlag (kalk)
Indløb til hovedbassin
Forbassin
50 mm stenlag
600 mm jorddækning
Geotekstil
900 mm filterlag (kalk)
RESULTATER KONKLUSION
DET TILPASSEDES PRINCIP
Bebyggelse 32,4 ha etageareal
Veje 7,2 ha incl mindre pladser
Befæstelsesgrad 65 %
Opnået kapacitet
Område Maximal volumen (ialt
opland og lokalt)
Parken 5.640 m3 Torvet 1.980 m3 Små grønne 0-løsning i forbindelse
arealer med veje
Veje 5.340 m3 Bebyggelse 0 - løsning
Total ca. 12.960 m3 Lokalt akkumuleret vand = 1.980 m3
Vand fra opland = 10.980 m3
Tagvand og afstrømmende
regnvand fra gårdanlægget
ledes til magasin under jorden
og recirkuleres herfra
til genanvendelse i husholdningerne.
Faskine
Perkolation
KANALEN OG PLADSERNE
Parken gøres skåleformet. Hvilket gør
det muligt at holde større mængder
vand inden for området og undgå at det
ledes ud i bydelen.
PARKEN
I parken er der to stiforløb. En sænket sti
der fungerer som kombineret rende og
gangsti. Samt en hævet sti, der sikrer tilgængeligheden
i parken i våde perioder.
Potentialerne for LAR-løsninger i parken er
gode, da kombinationen af et stort grønt areal,
samt mulighed for nedsivning skaber mulighed
for at håndtere store vandvoluminer. Det
lokalt akkumulerede vandvolumen er på grund
af den begrænsede afstrømning lille, og der vil
være god mulighed for at håndtere vand fra et
større opland i dette område.
Kanalen er et sammenbindende element gennem hele bydelen. Dens propellignede form
begrundes i, at kanalen derved kommer ud til så stort et område i byen som muligt. Kanalen
og de mindre pladser, samt plantehullerne i kanalen er forseglede, da de er placeret
på forurenet grund. De fungerer derfor som retentionsbassiner, der forsinker vandet på sin
vej mod recipienten. Også kanalens knækkede forløb er med til at forsinke vandets forløb
gennem bydelen.
X 7.00
X (6.00)
X 7.00
X (6.00) X (5.50)
Plantehul, dybde 50 cm X 6.75
X (6.00)
X 6.75
X (5.75)
X 6.50
X (5.50)
+6.50
+6.25
X (6.50)
X 7.00
X (6.00)
X 6.75
X (5.75)
+6.00
+5.75
X 6.50
X (5.25)
X 7.00
X 6.25X
(4.50)
X (5.25)
Plantehul, dybde 75 cm
Profil af kanal hvor der er mulighed
for at sidde ved kanten, skrå bund
nedsætter fordampningen og øger
dermed vandets synlighed.
Pladserne har forskellige funktioner og skaber således
varieret oplevelsesværdi. På Kanalpladsen er der plads
til ophold og mindre selvopfundne aktiviteter, som for eksempel
petanque. Skatepladsen kan anvendes som det
aktive byrum, mens Den Blå Plads kan anvendes både
som aktivt rum og som opholdsareal. I midten er Regnhaven,
som er en frodig plads gennem hele året. Her er der
etableret forstøvningsdysser i træerne, som skaber gode
vækstforhold for særligt fugtkrævende planter.
X 6.00
X (5.00)
X 5.75
X (4.75)
X 6.25
X 6.50
X 6.25
X (5.25)
Vandets vej mod recipienten
X 6.50
X 6.25
X (6.00)
4 m.
X 6.00
X 6.50
X (5.50)
+6.50
+6.25
Dybde 1 m.
X 6.50
X (5.50)
Forseglet bund
Flade med fald mod
bassin.
Min. fald 10 0 / 00
DE ØVRIGE LAG
DET STYRENDES PRINCIP DET TILPASSEDES PRINCIP DET STYRENDES PRINCIP SAMLET KONKLUSION
Bebyggelse ca. 31,4 ha etageareal
Veje 2,6 ha + veje ved bebyggelsen,
fortorve, mindre pladser
Befæstelsesgrad ca 20 % - forudsat
alle tage er grønne
Opnået kapacitet
Område Maximal volumen
Engen 28.500 m3 Kanalen 2.800 m3 Lille nedsivningsareal 2.300 m3 Den blå plads 250 m3 Regnhaven Fordampning (ikke
fastlagt)
Skaterpladsen 100 m3 Plantehuller + magasiner
750 m3 Fodboldarealerne 8.400 m3 Overførte principper
Veje (ekstra volumen) 3.884 m3 Bebyggelse 0 - løsning
Total ca. 47.000 m3 12.960 m3 47.000 m3
90 ha opland 350 ha + 32 ha opland
Begrænsende forudsætninger
Definerede skalaforhold
Udfordringer i forhold til formgivning pga
begrænsninger
Der kan skabes betydelig kapacitet selv
på små områder
Ikke optimal udnyttelse af de konkrete
forhold
Sammenspillet mellem bebyggelse og
LAR-anlæg er ikke optimalt
Svært at lave sammenhængende systemer
Små fordybninger
skaber variation
på overfladen afhængig
af regnmængderne.
Optimal udnyttelse af områdets konkrete
forhold
Bedre sammenspil mellem bebyggelse
og LAR-anlæg
Byens rum er styrende for byens udvikling
Udfordring ved at skabe tilgængelige og
rekreative byrum
LAR-anlæg udfordrer helhedsløsningen
10 + 100 års nedbørshændelse.
Overløb til
magasin ved maksimalt
volumen
Trapper/ophold
7-8 etager
5-6 etager
3-4 etager
2 etager
2 års nedbørshændelse
TORVET
Torvet er bydelens store centrale plads, og det
sted folk samles omkring aktiviteter og fællesarrangementer.
Derfor skal pladsen på samme tid
fungere som vandreservoir og opholdssted. Gerne
i kombination. Udformningen tager udgangspunkt
i de projekterede pladser fra masterplanen.
På grund af jordforurening er det nødvendigt med
forsegling af jorden.
1 års nedbørshændelse
Plantehul med græs
Nedsivning til dræn.
Vandet føres til magasin.
Trappe
Plantehul med græs,
og træer
Snit gennem bassin 1_ 1:400
BEBYGGELSESFELTER
I planen er bebyggelsesfelter defineret og højderne
angivet, således der er en sammenhæng mellem
bebyggelsen på Grønttorvet og bebyggelsen
omkring. Bebyggelsesfelterne bebygges på ca.
70 % af arealet hvilket antages at være realistisk
i forhold til at kunne skabe plads til mindre lokale
veje og pladser.
INFRASTRUKTUR
Vejstrukturen med vejbassiner på de større veje.
Afvandingen af vejene samt vejprofil er samme
princip som vist i løsningen for Det Tilpassedes
Princip.
Hver indkørsel fra omgivende veje forsyner et mindre
bebyggelsesområde. Bebyggelsesområderne
er kun internt forbundet for bløde trafikanter, som
angivet med de sorte pile.
AFSTANDE
Bebyggelsesfelterne er placeret i kort afstand til
de grønne områder. Den maximale afstand fra et
grønt område, kanalen eller pladserne til bebyggelse
er 100 - 125 meter hvilket svarer til ca. 2
minutters gang.
Vandet som forudsætning LAR i planlægningen Fordele og udfordringer ved arbejdet med LAR
Kan LAR integreres
så der skabes en
0-løsning for regnvandshåndteringen
i
masterplanen?
Hvor stort et opland er
det muligt at tilkoble?
Kan LAR danne udgangspunkt
for planlægningen
af grønttorvsgrunden?
Er det muligt at tilkoble
et opland på 350 ha?
DISKUSSION
I hvilket omfang er det muligt at
integrere LAR på Grønttorvsgrunden?
Hvad bidrager LAR med i fremtidig
landskabsplanlægning?
Hvilke muligheder ligger der i
anvendelsen af LAR?
Hvor meget vand er det muligt
at håndtere på et afgrænset
geografisk område i forhold til
lokal 0-løsning, og som aftager
fra et større opland?
Udgangspunktet afgør om der kan arbejdes
med lineære eller punktuelle løsninger
Samarbejde mellem flere instanser kan
skabe nye innovative løsninger.
Idag foretrækkes traditionelle løsninger
frem for LAR, da der mangler fokus på
mulighederne ved landskabsbaserede
løsninger.
LAR bidrager til biodiversitet og bedre byrum
Aflastning af kloaksystemer - forhindrer oversvømmelse
Forøge grundvandsressourcen
Det er muligt at arbejde med LAR på både
forurenede og ikke-forurenede grunde
Synliggørelse af vandet medfører udfordringer
i fht affald, alger og bakterier
Dimensionering af LAR-løsninger er påvirket
af den uforudsigelighed der er omkring klimaændringer
Plancherne er et uddrag af en længere specialerapport, lavet af: Sara Birkmose Andersen (sarabirkmose@hotmail.com) og Karin Kragsig Peschardt (k_peschardt@yahoo.dk). Specialet er forsvaret den 26. august ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Vejleder: Lektor Torben Dam, Bivejleder: ph.d. stud. Ole Fryd