en metodisk undersøgelse af lokal afledning af regnvand på

landskabsarkitekter.dk

en metodisk undersøgelse af lokal afledning af regnvand på

EN METODISK UNDERSØGELSE AF LOKAL AFLEDNING AF REGN

BAGGRUND DET TILPASSEDES PRINCIP

I byerne forekommer der i dag hyppigere

og kraftigere oversvømmelser.

Dette sker som konsekvens af

øgede nedbørshændelser forårsaget

af ændringer i klimaet.

Kloaksystemerne er nedslidte og

ikke dimensioneret til de ekstreme

regnskyl, hvilket forårsager oversvømmelserne.

Flere befæstede

arealer betyder samtidig større

overfladeafstrømning og dermed

større belastning den eksisterende

kloak.

Problemer med overbelastninger

af kloaksystemerne er dyre og omfattende

at løse. Løsningsmulighederne

kan enten være at bygge

kloaksystemerne større eller koble

regnvandshåndteringen af kloakken.

Det er en nødvendighed, at

mange instanser indgår i et sam-

OPGAVEOMRÅDET

METODE

TILPASSET

STYRENDE

Folehaven

e Landevej

Masterplanforslag til Christiansberg

tegnet af Bolles

+ Wilson med Arkitekterne

JUUL OG FROST som

rådgivere.

Befæstelsesgrad: 65%

Bebyggelsesprocent 135

Lokal afledning af regnvand

som udgangspunkt

for den kommende byudvikling

grunden.

Gammel K øge Landevej

Befæstelsesgrad: 20-40 %

Bebyggelsesprocent 135

Diagrammet skitserer arbejdsprocessen med de to forslag.

Ellebjerg

arbejde omkring udarbejdelsen af

løsninger disse problemer.

Håndtering af regnvandet i landskabet

er en del af den landskabelige

planlægning. Det kan optage noget

af regnvandet lokalt, og således

minimere belastningen kloaksystemerne.

De metoder man anvender til dette

formål går under betegnelserne

LAR (Lokal Afledning af Regnvand),

eller landskabsbaseret regnvandshåndtering.

Med udgangspunkt i den komplekse

problemstilling omkring

håndteringen af de ændrede nedbørsforhold,

er der i dette speciale,

lavet en metodisk undersøgelse af

hvorledes LAR kan indgå i byplanlægningsprocesser

forskellige

stadier.

DAMHUSSØEN

HARRESTRUP Å

KALVEBODERNE

Den metodiske undersøgelse er baseret begrebet design by research

og er inspireret af bogen Wasseratlas, som fremstiller en metode udviklet

Leibniz universitet i Hannover af Prof. Dr-Ing. Hille von Seggern. Den

metodiske undersøgelse tager udgangspunkt i to forskellige scenarier for

Grønttorvsgrunden, som begge er undersøgende i forhold til LAR.

Det ene scenarie ”Det Tilpassedes Princip” tager sit afsæt i den eksisterende

masterplan og er en undersøgelse af hvorvidt LAR kan indarbejdes i

en plan, hvor der er udstukket nogle faste rammer og tanker omkring byens

udtryk. Målsætningen med dette scenarie er, at undersøge hvorvidt det

regnvand, der falder området, kan håndteres lokalt, således der skabes

en 0-løsning for regnvandshåndtering Grønttorvsgrunden. Endvidere

BY OVER LAND

LAND OVER BY

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND - LAR

LAR står for Lokal Afledning af Regnvand og er en række af

metoder til at håndtere regnvand lokalt. Der er flere måder man

kan håndtere regnvandet i byen.

Overordnet kan man tale om synligheden af vandet. Ved hurtig

afledning af vandet fra overfladen til faskiner og dræn, er synligheden

begrænset.

Modsat kan man arbejde med terrænet i form af eksempelvis

bassiner og trug, hvor man lader vandet nedsive gennem over-

INFILTRATION

Nedsivning gennem en overflade. Infiltrationsanlæg

omfatter bassiner, permeable belægninger,

trug og grøfter. Desuden kan vegetation have

stor indflydelse vandets infiltration gennem

overfladen

PERKOLATION

Perkolation betegner nedsivning fra et magasin i

jorden, hvori vandet er opsamlet fra overfladen.

Som oftest taler man om perkolation i forbindelse

med faskiner. En faskine er et hulrum i jorden

fyldt med sten eller andet groft materiale. I dette

hulrum opsamles vandet og perkolerer derfra ud

i den omkringliggende jord.

FORSEGLING

Ved arbejdet med forurenede grunde må man

tage forbehold for at nedsivning ikke er muligt.

I disse områder forsegles jorden med en tæt

membran

Det vil sige, at de LAR metoder man anvender

skal etableres således, at vandet kan løbe videre

til en recipient, hvorfra det er muligt at nedsive

vandet. Man kan dog stadig arbejde med vandet

det forurenede område ved overfladebaserede

løsninger hvor man arbejder med forsinkelse

eller fordampning og derfra via overløb eller kanaler

videre i systemet.

MAGASINERING

Magasiner er underjordiske anlæg der kan anvendes

til opbevaring af vand. Der sker ingen

nedsivning fra anlægget og der er ingen direkte

tilknytning til anden recipient ud over et overløb,

der sikrer mod oversvømmelse.

Magasinering kan anvendes hvor jorden er forurenet

og vandet skal holdes adskilt fra jordlaget.

FREDERIKSBERG HAVE

VALBY PARKEN

BYER

Flere befæstede flader pga. udbygning

og fortætning

Hurtigere og større

afstrømning af regnvand

Øget belastning

kloaknet

Kan LAR integreres så

der skabes en 0-løsning

for regnvandshåndteringen

i masterplanen?

Hvor stort et opland er

det muligt at tilkoble?

Kan LAR danne udgangspunkt

for planlægningen

af grønttorvsgrunden?

Er det muligt at tilkoble

et opland 350 ha?

KLIMARELATEREDE ÆNDRINGER I VEJRFORHOLD

KONSEKVENSER

Gader og kældre oversvømmes hyppigere af kloakvand

UDFORDRINGER

Hyppigere og kraftigere regnhændelser

Overbelastning af recipienter såsom åer, søer og havneløb

Planlægningsmæssige udfordringer ved udbygning af eksisterende

byer og ved udvikling af nye byområder

DISKUSSION

EKSISTERENDE KLOAKSYSTEMER

Nedslidt, utæt og revnet ledningsnet

Underdimensioneret i fht. nuværende

regnhændelser

MULIGE LØSNINGER

Udbygning og renovering af eksisterende kloak

Landskabsbaserede løsninger

I København ses problemer med de ændrede nedbørsforhold

blandt andet i området omkring Harrestrup

Å. Ved ekstreme nedbørshændelser ledes både

spildevand og regnvand til åen, og skaber store problemer

både i åen og de omkringliggende arealer.

For at forebygge problemerne omkring Harrestrup Å,

undersøger vi hvorledes integrering af LAR et konkret

udvalgt område kan afhjælpe overbelastningerne

af åen ved at afkoble noget af oplandet og håndtere

regnvand lokalt.

Området vi undersøger er Grønttorvsgrunden i Valby,

som i 2012 skal ombygges til en ny bydel, efter udflytningen

af det nuværende grønttorv. På nuværende

tidspunkt ligger der en masterplan for området.

undersøges i hvilket omfang det er muligt at håndtere

vand fra et større opland grunden.

Modpolen - ”Det Styrendes Princip”, tager udgangspunkt

i det maksimale topografiske opland til grunden.

Gennem flere undersøgelser og beregninger af mulig

kapacitet grunden, er der defineret et opland

350 ha. Det afstrømmende vandvolumen fra de 350

ha danner udgangspunktet for udviklingen af bydelen

i ”Det Styrendes Princip”.

I hvilket omfang er det muligt at

integrere LAR Grønttorvsgrunden?

Hvad bidrager LAR med i fremtidig

landskabsplanlægning?

Hvilke muligheder ligger der i

anvendelsen af LAR?

Hvor meget vand er det muligt

at håndtere et afgrænset

geografisk område i forhold til

lokal 0-løsning, og som aftager

fra et større opland?

fladen, uden at tilkoble dræn og faskiner. På den måde vil vandet

være synlig over en længere periode, og dermed også være et

dynamisk element i landskabet.

Ud over nedsivning gennem trug og bassin, kan man arbejde

med vandets synlighed ved hjælp af forsinkelse i bassiner og

via recirkulation. På den måde kan man forlænge synligheden af

vandet i byrummet og dermed skabe dynamik med vandet i tørre

perioder, hvor nedbørsmængderne er begrænsede.

RECIRKULERING

I forbindelse med magasinering af regnvandet i

magasiner under jorden, vil det være muligt at

genanvende vandet i byrummet samt til genbrug

i husholdninger.

Ved at pumpe vand fra magasinet og op til overfladen

er det muligt at arbejde med forskellige

udtryk og variation f.eks. torve og i bassiner.

FORSINKELSE

Man kan tale om detention (opstuvning) og retention

(forsinkelse mod anden recipient).

Detensionsbassiner anvendes oftest i forbindelse

med ekstrem nedbør, hvor bassinet opfyldes

og opmagasinerer vand, og dermed forhindrer

oversvømmelse andre steder.

Retentionsanlæg er åbne eller lukkede systemer,

hvor vandet ledes igennem vej mod recipienten.

På denne måde forhindres maxbelastninger

hovedrecipienten samtidig med at vandet

skaber en rekreativ dynamik undervejs.

FORDAMPNING

Fordampning kan anvendes som et alternativ

eller supplement til de terrænregulerende løsninger.

Der vil altid være fordampning fra vandoverflader

og gennem planter. Man kan arbejde

med beplantninger, der specifikt er tænkt som

systemer, hvorfra vand skal fordampe og dermed

håndteres lokalt. Fordampning kan også indgå i

byrum som forstøvning eller større vandoverflader

hvorigennem fordampningen vil værre større

end ved små overflader.

RENSNING

Afstrømmende vand fra veje, pladser og tage er

mere eller mindre forurenet, og kræver i mange

tilfælde rensning før det nedsiver til grundvandet.

Der arbejdes med absorbtion, rensning gennem

filtre af muld og kalk, sedimentering og bundfældning.

Det Tilpassedes Princip baserer sig Lokal Afledning af Regnvand i en

projekteret bebyggelse. Undersøgelsen afprøver de muligheder der er, for

at tilpasse regnvandshåndteringen til de allerede udstukne rammer for byens

udtryk og opbygning. Ved undersøgelsen afprøves desuden hvorvidt

det er muligt, at håndtere regnvand fra et større topografisk opland ved

ekstreme regnhændelser.

Masterplanen er tegnet af det tyske arkitektfirma Bolles og Wilson, som

i den videre proces samarbejder med det danske arkitektfirma Juul og

Frost.

FORUDSÆTNINGER

Rummene og forløbene i masterplanen skal så vidt muligt bibeholde

deres udtryk og funktion.

Bygninger skal bevares som de er projekteret, udformnings- og beliggenhedsmæssigt.

LAR-anlæggene skal tilpasses planen skalamæssigt, og ikke forringe

tilgængeligheden i de offentlige rum

Vandet skal være et synligt, dynamisk og rekreativt element i byen.

DET STYRENDES PRINCIP

Det Styrendes Princip baserer sig håndtering af regnvand fra et topografisk

opland 350 ha. Der tages udgangspunkt i landskabet og de

forudsætninger der er området i forhold til forurening og topografi.

Derudover er regnvandshåndteringen et styrende element for, hvorledes

byplanen udvikles og kommer således til at være omdrejningspunkt for

denne bydel.

350 ha.

Angivelse af topografisk opland

350 ha, der tilknyttes

grønttorvsgrunden.

Nedbørshændelse Beregnet værdi for 1 ha. Total forventet volumen for

350 ha opland

1 års 51 m 3 pr. ha 17850 m 3

2 års 64 m 3 pr. ha 22500 m 3

10 års 108 m 3 pr. ha 37800 m 3

100 års 122 m 3 pr. ha 43000 m 3

Vandet fra oplandet ledes til Grønttorvsgrunden via faste indløb, placeret i

forhold til de integrerede LAR løsninger.

Bebyggelsesprocenten skal stemme overens med masterplanen

Der ønskes en overensstemmelse med masterplanen i forhold til den

procentvise andel af veje, som udgør 7,2 ha. af hele arealet. (incl.

mindre pladser)

Løsningerne for afvanding af veje, gårdrum og bebyggelse i ”Det

Tilpasseddes Princip” overføres direkte til dette forslag.

Der arbejdes med synlighed, dynamik og rekreativitet

VANDETS SYNLIGHED

Grønt område

med mulighed for

fordampning og opstuvning.

Overløb til

nedsivning i Parken

Mindre grønt

område med

mulighed for

delvis nedsivning

samt

opstuvning.

Overløb til

nedsivning i

Parken

Sti

Recipient

og

nedsivningsområde

for

vejvand

Torvet

Skoven

Bassin/

byplads

Parken

Nedsivning af

vejvand

Nedsivning af

vejvand

1:4000

Områdets LAR-løsninger er tilpasset den projekterede masterplan for området. Løsningen har derfor været

bestemt af de rammer og tanker der var skabt for bydelen. Parken og Torvet har været centrale områder i

forhold til regnvandshåndteringen. De har hver deres specielle betydning i bydelen. Torvet som den samlende

urbane plads, og Parken som det store, grønne, offentlige rum.

Det tilførte vand fra oplandet har indløb til området i 6 definerede indløb. Indløbene er bestemt af, hvor det er

muligt at skabe opstuvning af vandet, samt at forsinke det vej mod bassinerne. I Parken er der 4 indløb. Et

stort og tre mindre. Derudover ledes der ekstra vand til vejanlæggene ad to indløb placeret i hhv. den vestlige

og den østlige side af grunden for at opnå den mest jævne fordeling af vandet.

Kanalpladsen

Skaterpladsen

Den blå plads

FORUDSÆTNINGER 1:4000

LAR områdernes udtryk varierer afhængig af mængden af

vand der falder. Da vandet er bydels identitet er der arbejdet

med varige vandelementer, små opstuvninger, der hurtigt

forsvinder, bassiner til fordampning, hvor vandet forbliver

fladen i længere tid end ved nedsivning samt forskellige bassinudformninger.

DET TILPASSEDES PRINCIP

Kanal

Regnhaven

Kanal

Nedsivningsområde

recipient for kanal

Engen

Kanal Sti

Fodboldbaner, kan oversvømmes

ved ekstreme

hændelser

Byen er skabt med vandet som omdrejningspunkt, og er planlagt således vandet og naturen er let tilgængelig i

hele bydelen. Med udgangspunktet for håndtering af regnvand fra et opland 350 ha, består bydelen således

af store grønne områder. Mod jernbanen er det største grønne område, Engen, som ligeledes er den største recipient

for vand fra oplandet. I tilknytning til Engen ligger boldarealet mod syd, som er buffer for regnvadshåndtering

i ekstreme regnhændelser. Bydelens centrum er koncentreret omkring nogle mindre pladser, Kanalpladsen,

Skaterpladsen, Den blå plads og Regnhaven. Disse skaber tilsammen en propellignende form, forbundet

til byens kanal, der strækker sig ud i byen, og således forbinder størstedelen af bebyggelsen. To af kanalens

arme er indløb for regnvandet fra oplandet, mens den sidste arm er forbundet til et mindre nedsivningsareal i

bydelens sydligste hjørne.

Den konstante vandstand 1 års regnhændelse 2 års regnhændelse 10 års regnhændelse 100 års regnhændelse

DET STYRENDES PRINCIP

Den konstante vandstand 1 års regnhændelse 2 års regnhændelse 10 års regnhændelse 100 års regnhændelse


NVAND PÅ GRØNTTORVSGRUNDEN I VALBY

o ov cykelsti dobbelt ettet kø ebane cyke sti poppelt æe otov

otov cyke sti pa ke ing dobbelt ettet kø ebane k ippet

pa ke ng

otov bi k pa ke ing s vegade cykelsti pa ke ing kl ppet indet æ otov

Sammenhængende grønt forløb

mellem de mulige nedsivningsarealer

Et centralt urbant omdrejningspunkt

De grønne områder og det centrale

omdrejningspunkt definerer

udgangspunktet for bydelen og

skaber sammenhæng med bebyggelsen.

BEBYGGELSE

C-C

Bebyggelsen er afgrænsede enheder i byen.

Ved at isolere bebyggelserne og undersøge

deres potentiale for at være 0- løsende i

forhold til vand fra tage og gårdareal, belyses

forskellige måder at håndtere vand lo-

sivegade otov kalt lndet æe i bebyggelsen. Samtidig reduceres den

mængde vand, der skal håndteres i den re-

D-D

SN MM 2

sterende bydel.

Afledning af afstrømmende

tagvand til recirkulering i

byrum.

Vandet ledes til magasin

under jorden, og kan derefter

ved behov pumpes op til

overfladen.

E-E NI

Tagvand og afstrømmende

regnvand fra gårdrum ledes

til bassin i gårdanlægget.

Herfra fordampes van- 97

det eller der sker overløb til

magasin, hvorfra vandes

kan recirkulere til overfladen

i tørre perioder.

Forbassin

grovsedimentering

Forbassin

grovsedimentering

Indløb fra rensningsbassiner

Min. hældning for drænledning

5 O / OO

Indløb til hovedbassin

Kontraklap

VEJE

Med udgangspunkt i de projekterede vejbeplantninger

er der skabt løsninger for håndtering

af afstrømmende vejvand.

Der fokuseres hvorledes der kan skabes

forsinkelse vej mod recipienten, samt hvordan

det forurenede vejvand kan renses en

tilfredsstillende måde lokalt grunden.

Hovedbassin, d= 500 mm

DEN GRØNNE STRUKTUR

Byens grønne struktur er planlagt med udgangspunkt i de arealer hvor nedsivning er muligt,

og er derfor alle græsklædte for at sikre høj permeabilitet.

De grønne områder varierer i udtryk over året, som følge af varierende nedbørshændelser.

I områderne vil vandet enten nedsive eller fordampe via beplantningen eller fra overfladen.

De voluminer, der er anlagt i det grønne område, fungerer som detentionsbassiner, der

forhindrer oversvømmelse i øvrige områder. Vandet opmagasineres i Engen, det lille nedsivningsområde

og i boldarealet og nedsiver herfra til grundvandet.

Lille grønt område,

ingen nedsivning

Engen

Diget

Lille nedsivningsområde

Boldareal - Fungerer

som overløbsareal ved

ekstreme regnhændelser.

LAR løsning. Konkav vejprofil med

bassinvolumen til opsamlig i midterrabat.

Traditionel løsning med forhøjning

midt vejbanen og afledning til

kloak

Indløb til hovedbassin Indløb til hovedbassin

Forbassin

Min. hældning 10 o/oo

Hovedbassin, d= 500 mm

Dræn ø200

Principsnit af kanten ved diget. Kanten er opbygget

af trin , der forbinder den urbane flade

ved bebyggelsen med den naturlige flade i engen

Principsnit af bassinets øvrige kanter.

Den terasserede profil med et relativt fladt område

i starten sikrer at vandet ikke bliver for hurtigt

dybt - dette fremmer sikkerheden.

Små ujævnheder i Engens bund, skaber mere

dynamik ved lave vandstande.

50 mm stenlag

600 mm jorddækning

Geotekstil

900 mm filterlag (kalk)

Indløb til hovedbassin

Forbassin

50 mm stenlag

600 mm jorddækning

Geotekstil

900 mm filterlag (kalk)

RESULTATER KONKLUSION

DET TILPASSEDES PRINCIP

Bebyggelse 32,4 ha etageareal

Veje 7,2 ha incl mindre pladser

Befæstelsesgrad 65 %

Opnået kapacitet

Område Maximal volumen (ialt

opland og lokalt)

Parken 5.640 m3 Torvet 1.980 m3 Små grønne 0-løsning i forbindelse

arealer med veje

Veje 5.340 m3 Bebyggelse 0 - løsning

Total ca. 12.960 m3 Lokalt akkumuleret vand = 1.980 m3

Vand fra opland = 10.980 m3

Tagvand og afstrømmende

regnvand fra gårdanlægget

ledes til magasin under jorden

og recirkuleres herfra

til genanvendelse i husholdningerne.

Faskine

Perkolation

KANALEN OG PLADSERNE

Parken gøres skåleformet. Hvilket gør

det muligt at holde større mængder

vand inden for området og undgå at det

ledes ud i bydelen.

PARKEN

I parken er der to stiforløb. En sænket sti

der fungerer som kombineret rende og

gangsti. Samt en hævet sti, der sikrer tilgængeligheden

i parken i våde perioder.

Potentialerne for LAR-løsninger i parken er

gode, da kombinationen af et stort grønt areal,

samt mulighed for nedsivning skaber mulighed

for at håndtere store vandvoluminer. Det

lokalt akkumulerede vandvolumen er grund

af den begrænsede afstrømning lille, og der vil

være god mulighed for at håndtere vand fra et

større opland i dette område.

Kanalen er et sammenbindende element gennem hele bydelen. Dens propellignede form

begrundes i, at kanalen derved kommer ud til så stort et område i byen som muligt. Kanalen

og de mindre pladser, samt plantehullerne i kanalen er forseglede, da de er placeret

forurenet grund. De fungerer derfor som retentionsbassiner, der forsinker vandet sin

vej mod recipienten. Også kanalens knækkede forløb er med til at forsinke vandets forløb

gennem bydelen.

X 7.00

X (6.00)

X 7.00

X (6.00) X (5.50)

Plantehul, dybde 50 cm X 6.75

X (6.00)

X 6.75

X (5.75)

X 6.50

X (5.50)

+6.50

+6.25

X (6.50)

X 7.00

X (6.00)

X 6.75

X (5.75)

+6.00

+5.75

X 6.50

X (5.25)

X 7.00

X 6.25X

(4.50)

X (5.25)

Plantehul, dybde 75 cm

Profil af kanal hvor der er mulighed

for at sidde ved kanten, skrå bund

nedsætter fordampningen og øger

dermed vandets synlighed.

Pladserne har forskellige funktioner og skaber således

varieret oplevelsesværdi. På Kanalpladsen er der plads

til ophold og mindre selvopfundne aktiviteter, som for eksempel

petanque. Skatepladsen kan anvendes som det

aktive byrum, mens Den Blå Plads kan anvendes både

som aktivt rum og som opholdsareal. I midten er Regnhaven,

som er en frodig plads gennem hele året. Her er der

etableret forstøvningsdysser i træerne, som skaber gode

vækstforhold for særligt fugtkrævende planter.

X 6.00

X (5.00)

X 5.75

X (4.75)

X 6.25

X 6.50

X 6.25

X (5.25)

Vandets vej mod recipienten

X 6.50

X 6.25

X (6.00)

4 m.

X 6.00

X 6.50

X (5.50)

+6.50

+6.25

Dybde 1 m.

X 6.50

X (5.50)

Forseglet bund

Flade med fald mod

bassin.

Min. fald 10 0 / 00

DE ØVRIGE LAG

DET STYRENDES PRINCIP DET TILPASSEDES PRINCIP DET STYRENDES PRINCIP SAMLET KONKLUSION

Bebyggelse ca. 31,4 ha etageareal

Veje 2,6 ha + veje ved bebyggelsen,

fortorve, mindre pladser

Befæstelsesgrad ca 20 % - forudsat

alle tage er grønne

Opnået kapacitet

Område Maximal volumen

Engen 28.500 m3 Kanalen 2.800 m3 Lille nedsivningsareal 2.300 m3 Den blå plads 250 m3 Regnhaven Fordampning (ikke

fastlagt)

Skaterpladsen 100 m3 Plantehuller + magasiner

750 m3 Fodboldarealerne 8.400 m3 Overførte principper

Veje (ekstra volumen) 3.884 m3 Bebyggelse 0 - løsning

Total ca. 47.000 m3 12.960 m3 47.000 m3

90 ha opland 350 ha + 32 ha opland

Begrænsende forudsætninger

Definerede skalaforhold

Udfordringer i forhold til formgivning pga

begrænsninger

Der kan skabes betydelig kapacitet selv

små områder

Ikke optimal udnyttelse af de konkrete

forhold

Sammenspillet mellem bebyggelse og

LAR-anlæg er ikke optimalt

Svært at lave sammenhængende systemer

Små fordybninger

skaber variation

overfladen afhængig

af regnmængderne.

Optimal udnyttelse af områdets konkrete

forhold

Bedre sammenspil mellem bebyggelse

og LAR-anlæg

Byens rum er styrende for byens udvikling

Udfordring ved at skabe tilgængelige og

rekreative byrum

LAR-anlæg udfordrer helhedsløsningen

10 + 100 års nedbørshændelse.

Overløb til

magasin ved maksimalt

volumen

Trapper/ophold

7-8 etager

5-6 etager

3-4 etager

2 etager

2 års nedbørshændelse

TORVET

Torvet er bydelens store centrale plads, og det

sted folk samles omkring aktiviteter og fællesarrangementer.

Derfor skal pladsen samme tid

fungere som vandreservoir og opholdssted. Gerne

i kombination. Udformningen tager udgangspunkt

i de projekterede pladser fra masterplanen.

På grund af jordforurening er det nødvendigt med

forsegling af jorden.

1 års nedbørshændelse

Plantehul med græs

Nedsivning til dræn.

Vandet føres til magasin.

Trappe

Plantehul med græs,

og træer

Snit gennem bassin 1_ 1:400

BEBYGGELSESFELTER

I planen er bebyggelsesfelter defineret og højderne

angivet, således der er en sammenhæng mellem

bebyggelsen Grønttorvet og bebyggelsen

omkring. Bebyggelsesfelterne bebygges ca.

70 % af arealet hvilket antages at være realistisk

i forhold til at kunne skabe plads til mindre lokale

veje og pladser.

INFRASTRUKTUR

Vejstrukturen med vejbassiner de større veje.

Afvandingen af vejene samt vejprofil er samme

princip som vist i løsningen for Det Tilpassedes

Princip.

Hver indkørsel fra omgivende veje forsyner et mindre

bebyggelsesområde. Bebyggelsesområderne

er kun internt forbundet for bløde trafikanter, som

angivet med de sorte pile.

AFSTANDE

Bebyggelsesfelterne er placeret i kort afstand til

de grønne områder. Den maximale afstand fra et

grønt område, kanalen eller pladserne til bebyggelse

er 100 - 125 meter hvilket svarer til ca. 2

minutters gang.

Vandet som forudsætning LAR i planlægningen Fordele og udfordringer ved arbejdet med LAR

Kan LAR integreres

så der skabes en

0-løsning for regnvandshåndteringen

i

masterplanen?

Hvor stort et opland er

det muligt at tilkoble?

Kan LAR danne udgangspunkt

for planlægningen

af grønttorvsgrunden?

Er det muligt at tilkoble

et opland 350 ha?

DISKUSSION

I hvilket omfang er det muligt at

integrere LAR Grønttorvsgrunden?

Hvad bidrager LAR med i fremtidig

landskabsplanlægning?

Hvilke muligheder ligger der i

anvendelsen af LAR?

Hvor meget vand er det muligt

at håndtere et afgrænset

geografisk område i forhold til

lokal 0-løsning, og som aftager

fra et større opland?

Udgangspunktet afgør om der kan arbejdes

med lineære eller punktuelle løsninger

Samarbejde mellem flere instanser kan

skabe nye innovative løsninger.

Idag foretrækkes traditionelle løsninger

frem for LAR, da der mangler fokus

mulighederne ved landskabsbaserede

løsninger.

LAR bidrager til biodiversitet og bedre byrum

Aflastning af kloaksystemer - forhindrer oversvømmelse

Forøge grundvandsressourcen

Det er muligt at arbejde med LAR både

forurenede og ikke-forurenede grunde

Synliggørelse af vandet medfører udfordringer

i fht affald, alger og bakterier

Dimensionering af LAR-løsninger er virket

af den uforudsigelighed der er omkring klimaændringer

Plancherne er et uddrag af en længere specialerapport, lavet af: Sara Birkmose Andersen (sarabirkmose@hotmail.com) og Karin Kragsig Peschardt (k_peschardt@yahoo.dk). Specialet er forsvaret den 26. august ved Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Vejleder: Lektor Torben Dam, Bivejleder: ph.d. stud. Ole Fryd

More magazines by this user
Similar magazines