Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

18
Redegørelsen fokuserer på tre områder, hvor der er behov for at tænke kultur og
erhverv tættere sammen de kommende år:
Kultur som fremtidens
væksterhverv
Figur 1.2: Redegørelsens tre vinkler
Kultur og erhverv
i en ny kreativ alliance
Kultur som
regional dynamo
• Kultur som et kommercielt væksterhverv – kultur er i sig selv et interessant
væksterhverv, der skaber arbejdspladser, eksport og innovation. Det skyldes ikke
mindst en enorm global efterspørgsel efter underholdning og produkter, der
kan bidrage til den enkeltes livsstil og identitet. I Danmark er der imidlertid ikke
tradition for at betragte kultursektoren som et kommercielt erhverv på lige fod
med eksempelvis medicinalindustrien. Men denne holdning kan vise sig at være
en alvorlig hindring for at udvikle fremtidens velstand i Danmark. Derfor er der
behov for at betragte kultursektoren med erhvervsøkonomiske briller.
• Kultur som dynamo i den regionale udvikling – den globale konkurrence har skabt
et intenst kapløb mellem regioner og storbyer om at tiltrække virksomheder,
dygtige medarbejdere og turister. I de senere år har kultur udviklet sig til et af
de erhvervsvilkår, som regioner for alvor satser på i konkurrencen. Også i Danmark
er der behov for at tænke strategisk omkring kulturens rolle i den regionale
konkurrence.
• Kultur som kilde til innovation og kreativitet i erhvervslivet – virksomheder konkurrerer
i stigende grad på bløde værdier som kreativitet, livsstil og design.
Et tættere samspil mellem virksomheder og kulturliv kan være med til at tilføre
danske virksomheder ny dynamik.
1.4 Grænser for samspil
Formålet med at lave en kultur- og erhvervspolitisk redegørelse er bl.a. at skabe
en ny kultur- og erhvervspolitisk strategi, der kan være med til at udløse Danmarks
kreative potentialer. Målet er som nævnt ovenfor at understøtte erhvervslivets
langsigtede udviklingsevne. Og at give kulturlivet nye udviklingsmuligheder.
En sådan nytænkning af de to områder risikerer let at blive overfortolket eller
misforstået. Betyder tænkningen bag redegørelsen, at kunstens værdi nu skal gøres
op i vækst og penge? Skal kunsten nu være til fals for kommercielle interesser?
Faktisk er historien fyldt med eksempler på, hvordan det giver problemer, når
åndslivet og pengemagten blandes sammen. Lige fra historien om den østrigske
kejser, som mente, at Mozarts musik "havde for mange toner". Til den moderne
tids globale medieverden, hvor kommercielle interesser i stigende grad sætter sit
præg på både sports- og kulturbegivenheder.
Netop i en tid, hvor kulturelle og kommercielle interesser blandes sammen
– uanset om vi vil det eller ej – er det væsentligt at være ekstra opmærksom på de
to verdeners forskellige roller og bidrag til samfundsudviklingen. En af kunstens
største værdier er, at den netop ikke er kommerciel. At den bevæger sig helt uden
for markedets logik. Det er vigtigt at fastholde værdien af en kunst, der kritiserer
og provokerer det eksisterende samfund.
Det skal understreges, at redegørelsen på ingen måde har til formål at indskrænke
den kunstneriske frihed eller at kommercialisere kunstens frie rum.
Det er ikke et formål at ændre på kulturpolitikkens bevillingssystem ved at fjerne
støtteordninger eller at erstatte offentlig støtte med privat sponsering.
Ej heller er redegørelsen et signal om, at erhvervspolitikken nu kun handler
om kreativitet og bløde værdier.
Formålet er alene at understøtte det samspil mellem kultur og erhvervsliv, som
giver begge parter fordele. At bygge bro mellem det kulturelle og det kommercielle
uden at ødelægge nogle af verdnerne. At sætte skub i den erhvervs- og kulturudvikling,
som allerede er i fuld gang.
19