Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

58
danske marked. På top 100 for 1999 befinder der sig således 35 danske kunstnere,
hvoraf størstedelen synger på dansk, og derfor primært henvender sig til det danske
marked. På den baggrund er der kun i begrænset omfang opbygget erfaringer
og viden omkring eksport af dansk musik. Og branchen har derfor vanskeligt
ved at etablere en egentlig eksport, der kunne supplere indtægterne fra det
indenlandske salg.
Der er flere årsager til, at de danske musikforlæggere ikke har formået at
trænge ind på eksportmarkederne. Analysen fra Teknologisk Institut peger dog
på, at en af de væsentligste årsager er manglende viden om de udenlandske markeders
præferencer og behov. Hovedparten af de store pladeselskaber i Danmark
er datterselskaber af større multinationale selskaber. Ved et dansk eksportfremstød
er det som oftest søsterselskaberne i udlandet, der varetager salg og marketing af
de danske musikudgivelser. De danske producenter afskæres dermed indirekte fra
at opbygge viden og erfaringer om de udenlandske markeder. Det bliver derfor
også vanskeligt for pladeselskaberne at udvikle og producere musik rettet mod de
udenlandske markeders smag og præferencer. Det er afgørende, at der opbygges
betydeligt flere kompetencer omkring eksport, end det er tilfældet i dag. Endvidere
er det en forudsætning for en fortsat eksportsucces, at de danske pladeselskaber
begynder at målrette deres musikudgivelser mod de udenlandske markeder og
ikke kun satser på det danske hjemmemarked.
Der er i musikerhvervet generel enighed om, at talentmassen blandt udøvende
musikere er meget god, og endvidere, at tilstrømningen af nye dygtige musikere
er konstant. Heriblandt musikere med internationalt potentiale. Generelt er der
ikke problemer med at tiltrække arbejdskraft til erhvervet.
Analysen fra Teknologisk Institut peger derimod på, at der i erhvervet er en
udbredt mangel på kompetencer og erfaring inden for produktion, salg, markedsføring
og eksport.
Sverige drages i den forbindelse ind som sammenligningsgrundlag. Det karakteristiske
ved den svenske model er, at man i en årrække har satset på at udvikle
producermiljøet frem for de enkelte musikere. Man har tidligt set mulighederne i
at begunstige producerstanden og lade den være drivkraften i erhvervet. I Danmark
er der p.t. ingen formaliserede uddannelser, hvor man kan lære det håndværk,
det er at drive en musikforretning, som bl.a. inkluderer branchekendskab,
konfliktløsning, mediation, budgettering, copyright, kontrakter, og royalty. Der
peges således på behovet for at skabe uddannelser, der kan være med til at professionalisere
hele værdikæden fra produktionsmiljø over pladeselskaber, forlagsmiljø
til koncert-/agenturvirksomhed etc. Dette behov for professionalisering
opfattes som en forudsætning for udvikling af et stærkt, dansk musikmiljø.
Men det største udfordring for musikerhvervet er formentlig udviklingen inden
for de digitale teknologier. Fremkomst af komprimeringsformatet MP3, den fysiske
kopiering på billige cd-brændere og hurtig distribution gennem Internettet vil uund-
gåeligt betyde store omvæltninger i musikerhvervet. Indtil nu har musikindustrien
især frygtet at miste indtægter på grund af de udbredte muligheder for piratkopiering,
som udviklingen rummer. MP3, som er det filformat, der anvendes til at
komprimere musik, er i dag et af de mest benyttede søgeord på Internettet. I 1999
blev det anslået, at der blev downloaded omkring 17 millioner MP3-filer om dagen
på verdensplan. Analyseinstituttet AC Nielsen AIM vurderer, at omkring 40 pct. af
alle danske unge mellem 13 og 29 år i 1999 hentede piratkopier af musikindspilninger
ned fra nettet. Alene i Danmark vurderes det at beløbe sig til omtrent 200
mio. kr. i tabte indtægter for musikindustrien 36) . I første halvdel af år 2000 er der i
USA fundet mere en 4.500 internetsider, hvor brugerne bliver tilbudt illegal kopiering
af musik og andre digitale produkter 37) .
Selvom musikindustrien via retssager og kampagner gør meget for at dæmme
op for udviklingen, er det langtfra sikkert, at det vil lykkes. Den teknologiske udvikling
kan med tiden betyde, at pladebutikkerne, som vi kender dem i dag, bliver
overflødige. Pladeselskaberne vil få langt lettere ved at distribuere musik direkte til
forbrugeren. Endelig kan man forvente, at et stigende antal af kunstnerne vil følge
verdensstjerner som David Bowie, The The og Public Enemy’s eksempel og stille
krav om at kunne sælge deres musik via Internettet.
Løses problemet med piratkopiering, vil Internettet som distributionskanal på
sigt blive i stand til at minimere omkostninger i relation til produktion af cd’er, distribution
samt i detailledet. Samtidig vil de få mulighed for at indgå i helt nye relationer
med deres kunder og yde en række serviceydelser, som de ikke tidligere har haft
mulighed for. Derfor arbejder en række af de multinationale pladeselskaber også
på at udvikle nye standarder for digitale musikfiler, der ikke kan kopieres. Det mest
realistiske mål for musikforlæggere må være at tilbyde et produkt, som er tilpas billigt,
tilpas svært at kopiere og samtidig udbyde en række serviceydelser forbundet
hermed, som er tilpas attraktive til, at forbrugere ikke finder det interessant at
bruge ressourcer på at lave og finde piratkopier.
En af de mulige konsekvenser af udviklingen er, at forbrugerne i fremtiden ikke
vil eje musikken, men i stedet betaler gennem faste abonnementsordninger, eller
hver gang musikken aflyttes. Selvom der med stor sandsynlighed i mange år endnu
vil være traditionelle pladeforretninger, der sælger cd’er, vil det kommende års
store vækstmarked være musik, som sælges via nettet.
For musikerne vil de nye salgs-, marketings- og distributionsformer sandsynligvis
også få en række konsekvenser. Man ser allerede nu, at det er nemmere at få
udgivet sin musik til et potentielt meget stort marked. Men samtidig er det vanskeligt
for musikerne at sikre deres rettigheder og dermed deres indtægt. Det er
dog ikke svært at forestille sig, at små lydstudier vil forsøge at omgå de eksisterende
musikforlag ved at sælge og profilere sig på Internettet inden for en række nicher.
Når betalingsproblematikkerne er kommet på plads, vil sådanne initiativer åbne
muligheder for musikere, som ikke fik plads hos de store musikforlag.
59