Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

42
De kulturelle erhverv – udfordringer
En gennemgang af de ni erhvervsområder inden for de kulturelle erhverv viser,
at der er tale om en meget broget skare af virksomheder og erhverv 22) . Hvert
erhvervsområde har sin særlige struktur og sammensætning. Og de forskellige
kulturelle erhverv står alle over for helt specifikke udfordringer.
Alligevel er der en række fælles træk og udfordringer, der går på tværs af de
kulturelle erhverv.
For det første oplever stort set alle de kulturelle erhverv en voksende efterspørgsel.
Både på det danske marked og på det internationale marked. Uanset
om man laver film, er designer eller laver popmusik, vokser efterspørgslen dag
for dag. Især vokser muligheden for at sælge produkterne på de internationale
markeder.
For det andet oplever de fleste kulturelle erhverv også en skærpet global konkurrence.
Det giver en dobbelt udfordring for de kulturelle erhverv. De har på den
ene side store markedsmuligheder uden for Danmark. Og på den anden side skal
de også kæmpe hårdt for at sikre deres indtjening på det danske marked. Sideløbende
kan man i de fleste kulturelle erhverv konstatere en markant koncentrationstendens
på de globale markeder. Inden for både musik, film og medier dominerer
en håndfuld store multinationale virksomheder verdensmarkedet. Virksomheder, som
ofte har stærke rødder i den amerikanske underholdningsindustri. Udfordringen
for de danske virksomheder går dermed i retning af at dyrke nicher i det internationale
marked og gøre nichen til et profitabelt marked i sig selv.
For det tredje mærker de fleste kulturelle erhverv en voldsom forandringskraft
i form af Internettets voldsomme ekspansion. Med Internettets nærmest eksplosive
vækst følger et stærkt stigende behov for indhold – det vil sige tekst, video, lyd,
billeder, design og illustration – dels som krydderi, dels som illustration til nettets
millioner af hjemmesider. Samtidig åbner Internettet for ufattelig mange medieog
kommunikationskanaler i samfundet. Udviklingen afspejles i den voldsomt stigende
kommercielle interesse for indholdsproduktion – og rettighederne til samme.
Her behøver man bare tænke på verdens største virksomhedsfusion mellem
America On-Line (AOL) og Time Warner, som for nylig markerede den foreløbige
kulmination på udviklingen. En udvikling, som utvivlsomt vil fortsætte med uformindsket
kraft i årene fremover. Den informationsteknologiske udvikling åbner
en masse nye muligheder for udvikling af nye produkter og forretningsmodeller.
En ny dagsorden i medieverdnen AOL’s overtagelse af TIME Warner
Målet med America Onlines overtagelse af Time Warner er at skabe en synergi
mellem de to mediegiganters kernekompetencer: På den ene side AOL’s kundebase
med 20 millioner aktive forbrugere, en indgangsportal, som anvendes af
70 pct. af alle amerikanske web-brugere og interaktive underholdningsbrands.
Og på den anden side Time Warners indholdsproduktion af underholdning og
ny-hedsformidling, tv-selskaber og kabel-tv-anlæg. AOL kommer med kunderne,
Time Warner med indholdet. Denne logik vil være retningsgivende for alle
større medievirksomheder i Europa og i Danmark
Og endelig udfordres de fleste kulturelle erhverv af de nye digitale teknologier.
Man taler i disse år om den såkaldte mediekonvergens, som betyder, at de forskellige
elektroniske apparater og medier i stigende grad er ved at smelte sammen. Et
eksempel er wap-telefonerne, der ud over mobiltelefonien også benytter internetmediet,
som hidtil har været forbeholdt de traditionelle computere. Et andet er
den stigende sammensmeltning mellem radio, tv og computere, baseret på internetteknologi.
Mediekonvergensen betyder, at mange virksomheder inden for de
kulturelle erhverv bevidst arbejder med at lancere deres produkter i flere forskellige
medier på samme tid. Aviserne findes i dag i såvel en papir- som en Internetudgave.
Film lanceres via såvel dagspressen og tv som Internettet. Tv-udsendelser følges
op af debatter i radio og via Internettet. Har man rettighederne til et produkt,
gælder det om at få det lanceret og solgt via så mange medier som muligt. Mens
det er mere end usikkert, hvordan den teknologiske sammensmeltning af medierne
kommer til at forløbe i de kommende år, så er det helt klart, at den kan føre til
såvel nye muligheder som problemer for de eksisterende medievirksomheder.
Redegørelse om mediekonvergens
Regeringen vil i foråret 2001 offentliggøre en redegørelse om mediekonvergens
i netværkssamfundet. Redegørelsen udarbejdes af et udvalg bestående af medlemmer
fra Forskningsministriet og Kulturministeriet. Udvalget har fået til opgave
at vurdere, hvilke konsekvenser sammensmeltningen af medier og IT har for
bl.a. kulturpolitik, medieudviklingen og IT-politikken.
Udvalget skal:
• Kortlægge de væsentligste aspekter af den voksende sammensmeltning
af medie-, informations- og kommunikations-teknologier
• Opstille forskellige scenarier for, hvor denne udvikling vil føre hen
• Komme med konkrete anbefalinger til fremtidens IT-tele-medie- og kulturpolitik
43