Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

90
Manglen på kompetenceudvikling har sit udspring i uddannelsessystemet i begge
ender af den kreative alliance. Når det gælder erhvervslivet, findes der stort set
ingen fag og kurser, som orienterer sig mod forståelsen af de kunstneriske og kreative
kompetencer, som – hvis analysen i de foregående kapitler holder stik – kan
blive centrale for erhvervslivets udvikling i årene fremover. På de kunstneriske
uddannelser er den faglige tilnærmelse til erhvervslivets domæne tilsvarende begrænset.
Med få undtagelser er der mest tale om korte overbygningskurser, som
skal ruste de studerende til en erhvervskarriere som selvstændige.
6.3. De nye arenaer
Som det er fremgået af det foregående, mangler de to parter fælles sprog,
fælles erfaringer, viden og professionalisme i deres tilgang til at indgå aftaler.
Det virker ikke sandsynligt, at markedet af sig selv vil kunne komme over barriererne.
Når erhvervsfolk giver udtryk for, at de ikke ved, hvor de skal henvende
sig for at få kontakt til kunstnere eller kulturfolk. Når mange kunstnere og kulturfolk
overser, at de indgår på et marked, hvor det at sætte et prisskilt eller et navn
på sine aktiviteter er en nødvendighed, tyder meget på, at det er nødvendigt at
anvise nye veje.
Der er to meget forskellige veje at gå. Den ene handler om at skabe muligheder
for, at de to sektorer rent praktisk kan finde hinanden. At der på begge sider udvikles
kompencer om, hvordan sponsoraftaler og kreative partnerskaber aftales og
indgås. At der skabes et fælles sprog, hvor begge parter trygt taler med hinanden.
Kort sagt forhold, der almindeligvis kendetegner en markedsplads.
Den anden handler om at skabe eksperimentelt og forskningsbaseret viden
om samspillets fordele og eventuelle ulemper. Mere viden om fordele vil skabe
incitamenter til, at erhverv og kultur søger hinandens selskab.
De to gennemgås kort i det følgende:
Udvikling af en markedsplads
Det har vist sig at være en afgørende barriere, at kultur og erhverv mangler
et fælles sprog, og at de to parter kan have svært ved at finde hinanden.
Et mere udviklet marked for kontakter mellem kulturliv og virksomheder
kræver
• Mødesteder for kultur og virksomheder
• Større samarbejdskompetencer.
Der findes i dag kun sporadiske mødesteder for virksomheder og kultur.
I andre lande har virksomheder og kulturliv etableret klubber og netværk.
I Sverige formidler foreningen Kultur og Næringsliv kontakter mellem parterne,
og der ydes bistand til at indgå aftaler om sponsorater og andet.
I Storbritannien støtter regeringen organisationen A&B, der driver støtteprogrammer
i forbindelse med private virksomheders kultursponsering. Organisationen opfatter
sig i øvrigt som en privat organisation, som lever i kraft af betydelige bidrag
fra private virksomheders medlemskab. A&B blev startet i 1976 af en gruppe
erhvervsledere.
Som omtalt i starten af dette kapitel er det ikke sandsynligt, at markedet af sig
selv udvikler kontakter mellem virksomheder og kulturliv. Imidlertid er netværk,
mødesteder eller kontaktbørser en måde at tilføre markedspladsen mere liv. Det er
afgørende for sådanne initiativer, at de på længere sigt formår at klare sig selv.
Det er i det foregående hævdet, at manglende samarbejdskompetence er en
afgørende barriere for samspillet. Manglende samarbejdskompetence har sit udspring
i det meget lille marked, hvor det kan være svært at få ”on the job training”,
men uddannelserne i begge ender af den kreative alliance spiller naturligvis også
en rolle. Både på de kunstneriske uddannelser og på de merkantile uddannelser
er der i dag meget lidt fokus på potentialet i samspillet mellem virksomheder og
kultur. Studerende fra de kunstneriske uddannelser – med indblik i merkantile fag,
som handler om markedsføring/markedskommunikation, design og produktudvikling,
organisationspsykologi og arbejdslivstrivsel – og eksempelvis handelshøjskolestuderende
– med føling med fortælleteknikker, kreative udviklings- og designprocesser,
brug af filmmedier, teaterteknikker mv. – kunne på længere sigt tilføre den
kreative alliance de nødvendige samarbejdskompetencer.
Det væsentlige er her, at der blandt lærerkræfterne er en betydelig praktisk
og teoretisk kompetence.
Mere forskning – flere eksperimenter
Det er vist i del 2, at kultursektoren har potentiale til at virke som lokomotiv for
udviklingen af nye informationsteknologiske medier. Kapitel seks viste, at op mod
11 procent af virksomhederne anvendte kultur som kilde til organisationsforandring.
Der findes i dag sporadiske eksempler på studier og laboratorier, der undersøger
• Kulturens rolle som lokomotiv for ny teknologi og nye produkter
• Kulturens rolle som forandringsagent i organisationer m.v.
Mere viden om kulturens rolle som forandringsagent kan tilvejebringes gennem
eksperimenter og forskning. Hvilke dynamiske effekter indeholder kunst og kultur.
Advice Analyse identificerer fem dynamiske effekter som ”klarsyn, aflæring stemning
af sindet, improvisation og nye samtalefelter” 56) . Et andet studium, startet af
Galleri Christian Dam, går ud på at beskrive virksomhedens kulturelle kapital.
Projektet vil i samarbejde med virksomheder måle de positive effekter for virksomheden
af en aktiv brug af kunst57) . Fælles for sådanne studier og forskningsprojekter
er deres inddragelse af forskellige fag, fra sociologi til psykologi og kunsthistorie,
kombineret med eksperimenter og empiri.
91