Danmarks kreative potentiale - Kulturministeriet

26
200
150
100
50
0
er aviserne fyldt med annoncer for teaterstykker,
koncerter og kulturbegivenheder.
Hundredevis af tv-stationer konkurrerer
om vores opmærksomhed.
Og alt tyder på, at danskerne griber
mulighederne. Undersøgelser udført af
Socialforskningsinstituttet viser, at deltagelsen
i stort set alle kulturaktiviteter
uden for hjemmet er steget kraftigt de
seneste 30 år, jf. figur 2.2. En halv million
flere mennesker går til klassisk koncert
end i midten af 60’erne. Tre gange
så mange mennesker bruger bibliotekerne
og går til opera. Næsten dobbelt
så mange går på kunstudstilling. Og på
trods af en overflod af debatprogrammer
på tv, er interessen for at gå til foredrag
heller ikke dalet. Ifølge under-
2.5. Kultur er blevet en global vækstindustri
Samspillet mellem kultur- og erhvervsliv er blevet særligt kontant på ét område:
det kulturelle marked. Kultur er blevet en vare, et erhverv og et marked. Og oven i
købet en af de mest lukrative af slagsen. Det enorme behov for underholdning og
oplevelser viser sig i rekordhøje vækstrater for erhverv som film, musik, video,
bøger, magasiner, spil, tv, radio og meget andet underholdning jf. figur 2.4.
Kilde: The Economist, 1999
Figur 2.2:
Deltagelsen i kultur- og fritidsaktivitet
Andele af den voksne befolkning, som har deltaget
i aktivitet inden for det seneste år/6 mdr.
1975 1998
Ballet - sidste 6. mdr. 2 3
Operette/musical 2 9
Opera 2 6
Skuespil 13 16
Revy 13
Børneteater 1 7
Amatørteater - 8
Lokalspil/egnsspil 1 5
Kunstudstilling/museum 21 29
Anden slags museum - sidste år 24 32
Zoo/dyrepark - 28
Forlystelsespark - 38
Klassisk koncert - sidste år 6 13
Folkemusik/viser - sidste år 8 12
Jazz-beat-rock - sidste år 10 22
Underholdning/popmusik- sidste år 13 20
I biografen 32 34
søgelserne har der aldrig før været så mange aktive kulturforbrugere. Aldrig været
så mange, der gerne vil underholdes, involveres, diskutere, opleve og deltage.
Figur 2.3: Underholdningsmarkedet, Salg af underholdning i mia. $
Mia. $
250
Asien Europa USA
257
67
110
97
131
164
1995 2000 1995 2000 1995 2000
Kultur i dollarens tegn
• USA’s indtægter fra copyrights voksede mere end to gange hurtigere end
den amerikanske økonomi i perioden 1977-97.
• Den amerikanske filmproduktion skabte i 1998 en omsætning på
30 milliarder dollars og havde 600.000 ansatte.
• I 1999 blev der i USA solgt 742 millioner videobånd. Og den gennemsnitlige
familie i USA havde fjernsynet tændt 7 timer og 24 minutter om dagen.
• Sverige er verdens tredjestørste eksportør af musik
• Filmen Titanic blev set af hver fjerde europæer og skabte en indtægt
på 1,8 mia. dollars, hvilket svarer til den samlede danske eksport til Frankrig.
• Amerikanerne bruger tre gange så mange penge på kultur og underholdning
som på biler.
• I følge Bureau of Labour Statistics står kultursektoren over for et jobboom.
Prognoser viser, at beskæftigelsen inden for design, musik, tv og film
vil vokse med 35 procent frem til år 2005.
Kilder: MPA Worldwide Market Research "US Economic Review 1999", UNDP "World
Development Report" 1999, UNESCO "Culture, Trade and Globalisation", 2000,
Burea of Labor Statistics "Occupational Outlook", 2000
”Entertainment
– not autos, not
financial services
– is fast becoming
the driving wheel of
the new economy”
Og er der ét sted, hvor globaliseringen virkelig har taget
fat, er det på det globale underholdningsmarked. Den
internationale handel med kultur og underholdning voksede
fra 95 mia. dollars i 1980 til ikke mindre end 387
mia. dollars i 1998 9) . Kultur er blevet en global vækstsektor.
Så stor, at den i dag udgør USA’s største eksportvare.
Kultur er blevet en vigtigere økonomisk indtægtskilde
end både fly-, bil- og fødevareindustrien.
De høje væksttal udspringer bl.a. af de drivkræfter,
der er beskrevet tidligere – globalisering, stigende velstand,
frisættelse af individdet og den voksende efterspørgsel
efter oplevelsesprodukter.
Men væksttallene udspringer også af den teknologiske udvikling. Udvikling af IT,
telekommunikation og digitale teknologier har markant forandret medielandskabet.
Der er kommet langt flere kanaler til formidling af kultur og underholdning. Væksten
i antallet af tv-kanaler er et eksempel. Internettets voldsomme ekspansion er anden.
Nettet åbner op for en helt ny generation af medie- og kommunikationskanaler. Web-tv,
virtuelle radiostationer, online aviser, digitale bøger, online videoudlejning og virtuelle
museer er blot nogle af de teknologier, der driver udviklingen frem. Og skal man
tro analytikere, vil dét at producere indhold – det vil sige tekst, lyd, billeder, design
og illustration – være det område, som bliver mest lukrativt i de kommende år 10) Michael A. Wolf,
partner i konsulentfirmaet
Booz-Allen & Hamilton
.
27