Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

More documents

Recommendations

Info

Neutroner i samfundets tjeneste Isotopcentralen Der kom for alvor gang i den danske isotopsag i midten af 1950’erne. På baggrund af en henvendelse fra Niels Bohr, som gjorde opmærksom på, at radioaktive isotoper rundt omkring i verden havde fået en stigende betydning i teknik og naturvidenskab, nedsatte ATV i 1954 et isotopudvalg, der skulle indsamle oplysninger om anvendelsen af isotoper. 22 Blandt udvalgets første tiltag var, at man i samarbejde med Ingeniørforeningen, Dansk Lægeforening og Radiumstationen oprettede et kursus i industriel isotopteknik. 23 Efter nogen tid blev arbejdet konsolideret gennem ansættelse af en sekretær og her faldt valget på civilingeniør Erik Somer, der som elev havde deltaget i det første isotopkursus. Somer havde til dagligt en stilling på Teknologisk Instituts kemiske afdeling. I de følgende år markerede den energiske Somer sig gennem en omfattende foredrags- og publikationsvirksomhed som en af Danmarks førende eksperter vedrørende industriel anvendelse af isotoper. I god overensstemmelse med Teknologisk Instituts traditioner rejste han i disse år land og rige rundt for gennem foredrag i de lokale industriforeninger at udbrede kendskabet til isotopteknik hos små og mellemstore industrivirksomheder. Teknologisk Institut stillede lokaler til rådighed for oprettelsen af et laboratorium til håndtering af radioaktive stoffer. Laboratoriet blev taget i brug i 1956, og da AEK endnu ikke rådede over egnede laboratorier, fik et par af AEK’s første kemikere lov at arbejde i laboratoriet. I efteråret 1956 blev isotopudvalgets arbejde konsolideret, da ATV besluttede at omdanne laboratoriet på Teknologisk Institut til et selvstændigt forskningsinstitut, Isotopcentralen (IC), hvis opgave skulle være at inspirere den danske industri til at benytte isotopteknik og yde bistand hertil. Forholdet mellem de forskellige institutionelle aktører er interessant. I løbet af foråret 1956 begyndte AEK’s planer for et kommende forsøgsanlæg på Risø at tage form. Der forelå allerede i sommeren 1956 kontrakter på to af Risøs kommende reaktorer. I forbindelse med den største af disse reaktorer, DR2, var der planlagt et isotoplaboratorium. 24 Man kan gætte på, at planerne for et stort, statsligt atomforsøgsanlæg har haft en vis indflydelse på ATV’s dispositioner. ATV oprettede i 1956 Danatom, som gennem reaktortekniske studieprojekter skulle opbygge en statsuafhængig reaktorteknologisk ekspertise i elværkernes og storindustriens eget regi. På reaktorområdet udviklede der sig i de kommende år et temmelig fjendtligt konkurrenceforhold mellem Danatom og Risøs reaktortekniske forskningsgruppe. 25 Det kom til at gå langt mere fredeligt for sig på isotopområdet, bl.a. fordi der blev indgået en mundtlig aftale med AEK om, at Risø ikke ville gå ind i en konkurrence med IC, der skulle have patent på at servicere industrien og dække dens behov for isotoper og ekspertbistand. 26 IC blev hurtigt en hovedaftager af bestrålinger fra Risøs reaktorer. Før Risø fra 1959 blev leveringsdygtig i bestrålinger, fik IC alle sine bestrålinger foretaget i Norge (Kjeller) og England (Harwell). 27 IC’s hovedindsats kom dog hovedsageligt til at ligge på områder, som ikke direkte havde med industriel udnyttelse af isotoper at gøre. Til at illustrere denne pointe vil jeg kort opridse tre af ICs vigtigste arbejdsområder. Den første var strømnings- og recipientundersøgelser. Ved at tilsætte en kendt mængde radioaktive isotoper (A) til en strømmende væske som f.eks. et vandløb eller en kyststrøm kan man let og effektivt opnå en indgående viden om strømningsforhold ved at måle aktiviteten nedstrøms. Metoden udnytter det forhold, at strømningshastighed (Q) og antallet af impulser (N) et givet sted vil være omvendt proportionale. QN = AF eller Q = AF/N hvor F er en kalibreringsfaktor 22 Kilderne til det følgende er ATV (1987), Sevel (1976), Sevel (1978) og korrespondance med Erik Somer 28/3 2007. 23 Korrespondance med Erik Somer 28/3 2007. 24 Niels Bundgaard (1997) Risøs første år – begivenheder og datoer. Notat fra Risøs arkiv. 25 Nielsen et al 1998, s. 113ff. 26 Interview med Kaj Heydorn 15/1 2007, s. 44 (se næste kapitel). Korrespondance med Erik Somer, 28/3 2007. 27 Somer 1959, s. 1. 10
Maskinerne i haven Ved at tilsætte en kendt mængde isotoper og måle radioaktiviteten forskellige steder i den strømmende væske fås et billede af strømningshastigheden de forskellige steder. Typisk har det været 82 Br, som er blevet benyttet som tracerisotop i disse målinger. Metoden kan benyttes til at undersøge strømningsforhold i snart sagt alle former for strømmende væsker i rørledninger, kedler, vandløb og langs en kyststrækning. IC excellerede i at lave strømningsundersøgelse ved anlæggelsen af kloakudløb. Før 1970’erne rensede man ikke spildevandet fra husholdninger og industri. Det blev ledt ud i vandet gennem kloakrørledninger, som blev ført nøjagtig så langt ud, at spildevandet ikke var til gene for beboerne langs kysten. Pointen var, at man med strømningsundersøgelser kunne kortlægge strømforholdene så nøjagtigt, at man kunne angive, hvor langt det som minimum var nødvendigt at føre kloakledningen ud i vandet. Det skulle jo helst ikke være for dyrt. Også dengang var miljøfilosofien, at man skulle have mest muligt miljø for pengene. IC havde til dette formål en båd, R/V Isotop, som man benyttede til at kortlægge strømforhold for kommuner, når der skulle projekteres store kloakudløb. I 60’erne og begyndelsen af 70’erne blev recipientundersøgelser et meget vigtigt arbejdsområde for IC med en betydelig aktivitet i de andre nordiske lande. Blandt andet blev der for WHO udført opgaver i Senegal, Brasilien og på Philippinerne. Dette indsatsområde ebbede ud, da miljøorganisationer i 70’erne under slagordet ”Dilution is no Solution for Pollution” gik imod IC’s indsats. I stedet skulle der etableres rensningsanlæg. 28 Figur 2: Fartøjet R/V Isotop som Isotopcentralen benyttede til isotopbaserede recipientundersøgelser, når der skulle anlægges større kommunale kloakudløb. Billedet er spejlvendt. Billede fra Sevel (1978) En lignende metode benyttede IC til at kortlægge sandvandringer langs kysten ved hjælp af isotop-mærkede sandkorn. Den første kortlægning af den type lavede IC i Thyborøn Kanal i 1960. Undersøgelser af denne type blev benyttet til at forudse effekten af havne- og molebyggeri. Der blev på IC opbygget transportabelt udstyr, som blev brugt til at kortlægge strømningsforhold alle tænkelige steder lige fra dampstrømmen gennem Masnedsøværkets kedler (1963) til strømningsforholdene i den fejlkonstruerede forsinkelsestank på Risøs reaktor DR2 (1959). Et tredje endnu mere ”jordnært” anvendelsesfelt for isotopteknik, som IC tog op, var lækagesporing. Hvis man før i tiden havde et nedgravet vandrør som var læk, var man i visse tilfælde nødt til at foretage store udgravningsarbejder for at finde lækagens placering. Med isotopteknik blev lækagesporing pludselig meget nemmere. Fremgangsmåden er den, at man fylder røret med vand tilsat en gamma-aktiv isotop, hvorefter der skylles efter med rent vand, indtil aktiviteten igen er væk. På det sted, hvor lækagen befinder sig, vil der efter gennemskylning stadig være aktivitet tilbage, som på jordoverfladen giver udslag på en strålingsmonitor. Gammastråler er nemlig i stand til at trænge igennem et jordlag på indtil to meter. 28 Korrespondance med Erik Somer, 28/3 2007. 11
Page 2 and 3: 2. reviderede udgave. Enkelte rette
Page 4 and 5: Maskinerne i haven Forord Denne rap
Page 6 and 7: Neutroner i samfundets tjeneste Neu
Page 8 and 9: Neutroner i samfundets tjeneste Iso
Page 10 and 11: Neutroner i samfundets tjeneste kri
Page 14 and 15: Neutroner i samfundets tjeneste Ind
Page 16 and 17: Neutroner i samfundets tjeneste Fig
Page 20 and 21: Neutroner i samfundets tjeneste var
Page 22 and 23: 450 400 350 300 250 200 150 100 50
Page 30 and 31: Neutroner i samfundets tjeneste Iso
Page 34 and 35: Neutroner i samfundets tjeneste Hvo
Page 36 and 37: Litteratur Neutroner i samfundets t
Page 38 and 39: Risø Isotoplabo- ratoriet Hellere
Page 40 and 41: Blysten Hellere nr. 1 på Isotoplab
Page 42 and 43: Holdning til kommerciel virksomhed
Page 44 and 45: Gæstearbejdere Projekter Hellere n
Page 46 and 47: Koboltkilder Hellere nr. 1 på Isot
Page 48 and 49: Aftaler Hellere nr. 1 på Isotoplab
Page 50 and 51: Hellere nr. 1 på Isotoplaboratorie
Page 52 and 53: Sporelementer Hellere nr. 1 på Iso
Page 54 and 55: Blackfoot Disease Hellere nr. 1 på
Page 60 and 61: Leverancer Hellere nr. 1 på Isotop
Page 62 and 63:
Cecil Jacobsen Bohr og isotoperne H
Page 64 and 65:
Hellere nr. 1 på Isotoplaboratorie
Page 66 and 67:
Wacker Hellere nr. 1 på Isotoplabo
Page 68 and 69:
Risø og profit Japanske kunder Hel
Page 70 and 71:
kvalitetssikring ISO 9000 Hellere n
Page 72 and 73:
Strømlining Sikkerheds- kultur Gra
Page 74 and 75:
Hellere nr. 1 på Isotoplaboratorie
Page 76 and 77:
DR3 og Risø som arbejdsplads DR3 o
Page 78 and 79:
DR3 og Risø som arbejdsplads Værk
Page 80 and 81:
DR3 og Risø som arbejdsplads der e
Page 82 and 83:
DR3 og Risø som arbejdsplads Heinz
Page 84 and 85:
DR3 og Risø som arbejdsplads • s
Page 86 and 87:
DR3 og Risø som arbejdsplads I spi
Page 88 and 89:
DR3 og Risø som arbejdsplads 2.6.
Page 90 and 91:
DR3 og Risø som arbejdsplads og de
Page 92 and 93:
DR3 og Risø som arbejdsplads Risø
Page 94 and 95:
DR3 og Risø som arbejdsplads Risø
Page 96 and 97:
DR3 og Risø som arbejdsplads 3. Er
Page 98 and 99:
DR3 og Risø som arbejdsplads med,
Page 100 and 101:
HK: Men hvor hårdt… DR3 og Risø
Page 102 and 103:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: N
Page 104 and 105:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: D
Page 106 and 107:
DR3 og Risø som arbejdsplads kan g
Page 108 and 109:
DR3 og Risø som arbejdsplads nøja
Page 110 and 111:
HK: Nu taler vi bare om DR3? DR3 og
Page 112 and 113:
DR3 og Risø som arbejdsplads hvord
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
DR3 og Risø som arbejdsplads stige
Page 118 and 119:
DR3 og Risø som arbejdsplads troed
Page 120 and 121:
DR3 og Risø som arbejdsplads hinan
Page 122 and 123:
DR3 og Risø som arbejdsplads var s
Page 124 and 125:
DR3 og Risø som arbejdsplads CN: J
Page 126 and 127:
DR3 og Risø som arbejdsplads CN: D
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: H
Page 132 and 133:
DR3 og Risø som arbejdsplads opmæ
Page 134 and 135:
DR3 og Risø som arbejdsplads være
Page 136 and 137:
DR3 og Risø som arbejdsplads SR: V
Page 138 and 139:
DR3 og Risø som arbejdsplads SR: J
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
DR3 og Risø som arbejdsplads BL: N
Page 146 and 147:
DR3 og Risø som arbejdsplads det v
Page 148 and 149:
DR3 og Risø som arbejdsplads skull
Page 150 and 151:
DR3 og Risø som arbejdsplads BL: V
Page 152 and 153:
DR3 og Risø som arbejdsplads for d
Page 154 and 155:
Nedlæggelse og dekommissionering N
Page 156 and 157:
Nedlæggelse og dekommissionering n
Page 158 and 159:
Nedlæggelse og dekommissionering v
Page 160:
Nedlæggelse og dekommissionering J
show all

Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?