Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

Blysten
Hellere nr. 1 på Isotoplaboratoriet end nr. 2 i Direktionen
toplaboratorium fortalte bygherren mig, at det var bygget 110 % efter det, som var skrevet i
kapitlet om bygning af isotoplaboratorier. Alle idéer og løsninger var simpelthen taget op og
perfektioneret. Carlsberglaboratoriet havde det ligesom Risø i gamle dage: Når de byggede
noget, skulle det simpelthen være verdens bedste. Så det gjorde de. De ting som vi havde lært
under vejs, og som ikke var implementeret på mit eget laboratorium, var med i kapitlet og
dermed i byggeriet.
Henrik: Der er vel også ting, der går galt, når man følger den metode?
Heydorn: Når man satser på at være med fremme i fronten, er risikoen for, at noget går galt,
naturligvis større, men hvis det viste sig ikke at være godt nok, hvad vi lavede – ja så måtte vi
jo finde ud af at gøre det bedre. Vi husker – heldigvis – bedst succeserne!
Vi, der fik lejlighed til at være med i opbygningen af Risø havde en helt fantastisk chance
for at få prøvet vore ideer af, og skam få den, der ikke benyttede sig af denne enestående
mulighed. Det er uendelig meget vanskeligere at få gennemført selv åbenbare forbedringer af
noget eksisterende end at skabe noget nyt fra grunden af!
Alle mennesker er lidt konservative og vil helst gøre tingene på den måde, de er vant til.
MEN igen havde vi den fordel, at ingen var vant til at arbejde med radioaktivt materiale og var
derfor indstillet på at arbejde på en måde, som de ikke havde prøvet før.
Du har i oplægget lagt vægt på forholdet til industrien: En af de konkrete ting, der skabte
problemer under opbygningen af laboratoriet, havde at gøre med leverancen af de blysten, som
vi benyttede overalt i laboratoriet. Vi opbyggede meterhøje vægge rundt om arbejdscellerne til
beskyttelse mod stråling. De brugtes også ved reaktorerne, hvor du sikkert har set dem. De har
en karakteristisk vinklet form således, at de kan stables op og derved danne en stiv væg uden
bindemiddel
Henrik: Jeg kender dem godt. Vi har faktisk fået en 10-12 stykker af netop de blysten. De er
vel 4” i tykkelsen.
Heydorn: De er ret gode til at illustrere, hvordan man arbejdede på Isotoplaboratoriet. Vi
brugte dem både i 2” og 4” tykkelse. Det var den engelske atomforsøgsstation Harwell, som i
sin tid opfandt dem, men konstruktionstegningerne var frit tilgængelige. Blandt Risøs opgaver
var jo at ruste den danske industri til at udføre specielle opgaver, hvorfor vi henvendte os til
metalvarefabrikken Paul Bergsøe & Søn. Det var populært at arbejde sammen med Risø
dengang, og det var jo en større sag med disse sten; så de ville gerne være med. Jeg sendte
dem så specifikationerne og bestilte 60 tons blysten fordelt på alle de mange forskellige typer.
Alle skulle støbes meget nøjagtigt i den korrekte form og med den tolerance, som jeg havde
specificeret. Hvis den konkave vinkel var blot lidt større end den konvekse, ville muren ikke
være stabil, fordi stenene kunne stå og vippe. Det ville være sikkerhedsmæssigt ganske uforsvarligt.
Da den første leverance på adskillige tons ankom, kunne jeg desværre hurtigt konstatere, at
vinklen ikke passede til specifikationerne. Men at kontrollere alle sten ville være uoverkommeligt.
Vi indførte derfor en ny statistisk metode udviklet i USA under Anden Verdenskrig –
sekventiel prøvning - til at foretage kvalitetskontrol på partiet. En af fordelene ved denne
metode var, at hvis man ved tilfældig udtagning fra et parti på 1000 sten kunne finde en
sekvens på tre sten, som ikke levede op til vore specifikationer, så kunne man kassere hele
partiet. Det havde de godt nok lidt svært ved at forstå ude på støberiet, men firmaets udviklingsingeniør,
Niels F. Gram, der var min counterpart, lod sig overbevise, og det endte med, at
de tog hele partiet tilbage. Alle senere partier blev underkastet en 100 % kontrol af firmaet
selv – inden afsendelsen. Det var før ISO 9000 blev opfundet. Som senere underdirektør blev
Niels Gram hos Paul Bergsøe & Søn lige til lukningen i 1985 og var i øvrigt æresmedlem af
Dansk Metallurgisk Selskab. Han var i en periode Præsident for Akademiet for de Tekniske
Videnskaber, hvor du måske er stødt på hans navn.
38