Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

More documents

Recommendations

Info

Neutroner i samfundets tjeneste Isotopforskning i 1930’ernes København København kom til at spille en væsentlig rolle i den tidlige tracerforsknings historie. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 måtte Hevesy flygte til Danmark. Her forsøgte han – i starten uden det store held – at overtale biologer og biokemikere til at udnytte hans tracermetode. Med hjælp fra Niels Bohr og fysiologen August Krogh lykkedes det at stable et storstilet forskningsprogram på benene, som fik generøs støtte fra den amerikanske Rockerfellerfond og en række nationale fonde (herunder bl.a. Thomas B. Thriges Fond, Carlsbergfondet og Nordisk Insulin Fond). Forskningsprogrammet gik lidt uspecifikt ud på at anvende den nyeste indsigt og metoder fra fysikken på biologiske problemer. På Niels Bohrs institut blev der bygget en cyclotron, som blev brugt af fysikerne til deres forskning og af Hevesy til produktion af radioaktive isotoper. Cyclotronen stod færdig i 1938 og leverede fra det følgende år radioaktive isotoper til Hevesys eksperimentelle biologiske tracerforskning. Hevesys vision var at kortlægge næringsstoffernes skæbne i organismen ved hjælp af tracere. Figur 1. Den ungarske pioner inden for isotopkemi George von Hevesy arbejdede i mellemkrigstiden ved Københavns Universitets institut for Teoretisk Fysik. Hevesy havde en vision om at kortlægge næringsstoffernes optagelse i organismen ved hjælp af radioaktive tracerisotoper. Efter Anden Verdenskrig udviklede tracerteknikken sig hurtigt til et af de allermest potente og revolutionerende forskningsredskaber for biokemi, fysiologi mv, da man ved hjælp af atomreaktorer kunne producere en lang række radioaktive isotoper forholdsvist billigt. Kilde: Steno Instituttets Billedsamling. Indtil cyclotronen blev operationel måtte isotoperne fremstilles på andre måder. Hevesy producerede i 1935 ved neutronbestråling af svovl en radioaktiv isotop af fosfor ( 32 P). Neutronkilden var en blanding af alfa-aktivt radium og beryllium, og neutronerne blev absorberet i en beholder med 10 liter svovlkulstof (CS2). 5 I samarbejde med medicineren Ole Chievitz benyttede Hevesy herefter 32 P til verdens første dyrefysiologiske studier med tracerteknikken, som blev publiceret allerede samme år i tidsskiftet Nature. Hevesy og Chievitz undersøgte, hvordan fosfor fra føden optages, oplagres i knoglerne og senere igen udskilles gennem urin og ekskrementer hos rotter. Undersøgelsen viste, at knogledannelsen er en aktiv og dynamisk proces, hvor knoglernes fosforatomer kontinuerligt optages og udskiftes. I en anden samtidig undersøgelse, som Hevesy foretog i samarbejde med forskere på Carlsberg Laboratoriet, lod man planter vokse i et substrat, som indeholdt radioaktivt fosfor. Undersøgelsen viste, at fosforatomerne ikke er stationære, når de er optaget af planten og fordelt i bladene, men derimod 5 Hevesy 1944, s. 21. 6
<strong>Maskinerne</strong> i <strong>haven</strong> er mobile og skifter position fra blad til blad. Forskere på Tandlægehøjskolen benyttede fra 1937 mærkede fosforatomer til at undersøge fosforomsætningen i rotte- og mennesketænder. Strålefaren blev der taget lempeligt på dazumal. Forsøgene foregik blandt andet ved at give et intetanende barn, som skulle have sunde tænder trukket ud, de radioaktive isotoper gemt i et stykke fristende chokolade! 6 Hvad de isotoper, som blev produceret på Bohr Instituttets cyclotron, egentlig blev benyttet til, foreligger der desværre kun sparsomme oplysninger om. Men ifølge Hilde Levi, som var Hevesys assistent, leverede Bohrs institut radioaktive isotoper til den biologiske forskning i Danmark helt indtil 1952-53, hvor de amerikanske myndigheder ikke længere betragtede spredning af radioaktive isotoper som en sikkerhedsrisiko, hvorfor de som led i det amerikanske ”Atoms for Peace” program så småt begyndte at frigive isotoper i større mængder. 7 På Zoofysiologisk Laboratorium involverede lederen af laboratoriet August Krogh sig i 1935 i udforskningen af isotopernes biologiske virkninger, men efter helt andre retningslinjer end Hevesy. Krogh havde kontakt til den amerikanske fysiker Harold Urey, der i 1931 havde opdaget den tunge brintisotop, deuterium, og fik tungt vand (D2O) fra ham. Krogh var desuden hovedsageligt interesseret i at benytte isotoper til at studere biologiske membraners permeabilitet. Han overtalte en ung zoolog Hans Ussing til at undersøge det tunge vands fysiologiske virkninger, herunder dets indvirkning på frøæg. Dette blev starten på et langt og succesfuldt forskningsprogram om diffusion gennem biologiske membraner, som Ussing de næste mange år kom til at stå for. Krogh selv arbejdede sammen med sine medarbejdere under krigen bl.a. med at undersøge ligevægten mellem natriumioner i blodplasma og kropsceller ved hjælp af radioaktive isotoper. 8 Efter krigen lykkedes det Ussing at påvise, at amfibier (frøer) opretholder deres saltbalance ved aktivt transport af natriumioner (cellerne bruger energi på transporten), mens kloridionerne optages ved passiv diffusion. Krogh var en af de første, der for alvor indså, hvor potent et analyseværktøj for biologisk og biokemisk forskning tracerteknikken egentlig var. Ved at bruge molekyler, der var mærkede med radioaktive isotoper, kunne man studere cellernes indre kemi, stoftransport i organismen og de enkelte trin i metabolismen. 9 Det var Hevesy, der var den egentlige primus motor og arbejdshest i den ”danske” isotopforskning. Det var på forbløffende kort tid lykkedes ham at gøre København til det sted, hvor unge forskere tog hen, hvis de ville udvikle deres kompetencer på dette område. Tracermetoden havde i de sidste par år før krigen vundet international accept, hvilket i første linje kan tilskrives Hevesys indsats. 10 Når alt afhænger af én mands indsats lurer faren imidlertid. Midt under krigen måtte Hevesy flygte til Sverige og han vendte ikke tilbage igen. Og da man på Bohrs institut efter krigen i langt højere grad fokuserede på kernefysik, flyttede tyngdepunktet for den danske isotopforskning efter krigen til Københavns Universitets Zoofysiologiske Laboratorium, hvor Kroghs efterfølger som leder af laboratoriet Poul Brandt Rehberg - stadig med Bohrs støtte - samlede en lille forskergruppe bestående af Hilde Levi (der tidligere havde fungeret som Hevesys assistent) og Hans Ussing, som arbejdede med at udnytte isotopteknikken på forskellige biologiske problemer. Her forsøgte man at holde fanen højt. Den position Danmark i 30’erne havde haft i isotopforskningen var imidlertid tabt efter krigen. På grund af den teknologiske udvikling under krigen var isotopteknikkens udvikling gledet over i hænderne på de lande, der rådede over atomreaktorer, hvilket i den første tid vil sige USA og Canada, men med tiden også England, Rusland, Norge mv. Udviklingen afspejler sig klart i de bibliometriske data. Under og efter krigen faldt antallet af danske bidrag til den radiokemiske litteratur til et uhyre beskedent niveau. Det var først i begyndelsen af 1960’erne, at det årlige antal radiokemiske publikationer nåede op på niveauet fra før 6 Schmidt Nielsen 1995, s. 244. 7 Aaserud 1990, s. 220-251, jf. især s. 250. 8 Hevesy 1944, s. 26-28. 9 Schmidt Nielsen 1995, s. 238-240 og 244-246. 10 Aaserud 1990, s, 224-228. 7
Page 2 and 3: 2. reviderede udgave. Enkelte rette
Page 4 and 5: Maskinerne i haven Forord Denne rap
Page 6 and 7: Neutroner i samfundets tjeneste Neu
Page 10 and 11: Neutroner i samfundets tjeneste kri
Page 12 and 13: Neutroner i samfundets tjeneste Iso
Page 14 and 15: Neutroner i samfundets tjeneste Ind
Page 16 and 17: Neutroner i samfundets tjeneste Fig
Page 20 and 21: Neutroner i samfundets tjeneste var
Page 22 and 23: 450 400 350 300 250 200 150 100 50
Page 30 and 31: Neutroner i samfundets tjeneste Iso
Page 34 and 35: Neutroner i samfundets tjeneste Hvo
Page 36 and 37: Litteratur Neutroner i samfundets t
Page 38 and 39: Risø Isotoplabo- ratoriet Hellere
Page 40 and 41: Blysten Hellere nr. 1 på Isotoplab
Page 42 and 43: Holdning til kommerciel virksomhed
Page 44 and 45: Gæstearbejdere Projekter Hellere n
Page 46 and 47: Koboltkilder Hellere nr. 1 på Isot
Page 48 and 49: Aftaler Hellere nr. 1 på Isotoplab
Page 50 and 51: Hellere nr. 1 på Isotoplaboratorie
Page 52 and 53: Sporelementer Hellere nr. 1 på Iso
Page 54 and 55: Blackfoot Disease Hellere nr. 1 på
Page 56 and 57: Hellere nr. 1 på Isotoplaboratorie
Page 58 and 59:
Hellere nr. 1 på Isotoplaboratorie
Page 60 and 61:
Leverancer Hellere nr. 1 på Isotop
Page 62 and 63:
Cecil Jacobsen Bohr og isotoperne H
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Wacker Hellere nr. 1 på Isotoplabo
Page 68 and 69:
Risø og profit Japanske kunder Hel
Page 70 and 71:
kvalitetssikring ISO 9000 Hellere n
Page 72 and 73:
Strømlining Sikkerheds- kultur Gra
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
DR3 og Risø som arbejdsplads DR3 o
Page 78 and 79:
DR3 og Risø som arbejdsplads Værk
Page 80 and 81:
DR3 og Risø som arbejdsplads der e
Page 82 and 83:
DR3 og Risø som arbejdsplads Heinz
Page 84 and 85:
DR3 og Risø som arbejdsplads • s
Page 86 and 87:
DR3 og Risø som arbejdsplads I spi
Page 88 and 89:
DR3 og Risø som arbejdsplads 2.6.
Page 90 and 91:
DR3 og Risø som arbejdsplads og de
Page 92 and 93:
DR3 og Risø som arbejdsplads Risø
Page 94 and 95:
DR3 og Risø som arbejdsplads Risø
Page 96 and 97:
DR3 og Risø som arbejdsplads 3. Er
Page 98 and 99:
DR3 og Risø som arbejdsplads med,
Page 100 and 101:
HK: Men hvor hårdt… DR3 og Risø
Page 102 and 103:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: N
Page 104 and 105:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: D
Page 106 and 107:
DR3 og Risø som arbejdsplads kan g
Page 108 and 109:
DR3 og Risø som arbejdsplads nøja
Page 110 and 111:
HK: Nu taler vi bare om DR3? DR3 og
Page 112 and 113:
DR3 og Risø som arbejdsplads hvord
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
DR3 og Risø som arbejdsplads stige
Page 118 and 119:
DR3 og Risø som arbejdsplads troed
Page 120 and 121:
DR3 og Risø som arbejdsplads hinan
Page 122 and 123:
DR3 og Risø som arbejdsplads var s
Page 124 and 125:
DR3 og Risø som arbejdsplads CN: J
Page 126 and 127:
DR3 og Risø som arbejdsplads CN: D
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: H
Page 132 and 133:
DR3 og Risø som arbejdsplads opmæ
Page 134 and 135:
DR3 og Risø som arbejdsplads være
Page 136 and 137:
DR3 og Risø som arbejdsplads SR: V
Page 138 and 139:
DR3 og Risø som arbejdsplads SR: J
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
DR3 og Risø som arbejdsplads BL: N
Page 146 and 147:
DR3 og Risø som arbejdsplads det v
Page 148 and 149:
DR3 og Risø som arbejdsplads skull
Page 150 and 151:
DR3 og Risø som arbejdsplads BL: V
Page 152 and 153:
DR3 og Risø som arbejdsplads for d
Page 154 and 155:
Nedlæggelse og dekommissionering N
Page 156 and 157:
Nedlæggelse og dekommissionering n
Page 158 and 159:
Nedlæggelse og dekommissionering v
Page 160:
Nedlæggelse og dekommissionering J
show all

Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?