Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering
Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering
Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Neutroner i samfundets tjeneste<br />
Figur 16. Mennesket og tyren. I en<br />
blyafskærmet Si-flaske flyttes en<br />
færdigbestrålet Si-krystal fra det<br />
forsøgsrør, hvori den er blevet<br />
bestrålet til lagerområdet, hvor den<br />
skal stå til ”afkøling” i en uges tid.<br />
Herefter er strålingsniveauet så<br />
lavt, at krystallerne kan håndteres<br />
med de bare næver. I reaktoroperatørernes<br />
jargon gik Si-flasken<br />
under navnet ”den røde tyr”, fordi<br />
den var så vanskelig at styre! Personen<br />
på billedet er reaktormester<br />
K. Bue Olsen. Foto fra sidst i<br />
1970’erne. Risøs Billedarkiv.<br />
I løbet af de næste 25 år lykkedes det for Isotoplaboratoriet at opbygge en række bestrålingsfaciliteter<br />
og skaffe andre kunder end Topsil. Et af de forhold, der motiverede Isotoplaboratoriet<br />
til at skaffe nye kunder, var blandt andet, at Topsil i flere omgange gik fallit. De<br />
deraf følgende finansielle problemer for Risø er levende beskrevet i det medfølgede interview.<br />
I 1980 indgik man kontrakt med den tyske kemikoncern Wacker Chemie om bestråling<br />
af al deres silicium. Wacker var på dette tidspunkt en af de største spillere på siliciummarkedet.<br />
Året efter var Isotoplaboratoriet med ved kongehusets officielle besøg i Japan og fik herigennem<br />
en række vigtige kontakter i den japanske siliciumindustri. I de kommende år bestrålede<br />
Risø silicium for tre japanske kunder. I 1987 var man nået så vidt, at Isotoplaboratoriet<br />
lagde beslag på alle de lodrette forsøgshuller i DR3. Man bestrålede dette år i alt 16 tons<br />
Si, hvilket svarede til 95 % af kapaciteten på toppen. Man måtte altså se sig om efter endnu en<br />
facilitet. I 1990 rømmede fysikerne det første vandrette forsøgsrør, som dermed gav plads til<br />
den ekspanderende Si-bestrålingsforretning. I 1997-98 overtog man endnu et af de vandrette<br />
forsøgsrør. I de vandrette rør blev der opstillet avancerede anordninger, der automatisk fragtede<br />
Si-krystallerne ind og ud af reaktoren. Da produktionen i 1991 nåede sit højdepunkt og<br />
alle faciliteterne kørte på højtryk, bestrålede man i DR3 årligt lige omkring 30 tons silicium.<br />
Man skovlede simpelthen Si gennem reaktoren, som Heydorn fortæller. Man havde da faciliteter<br />
til at håndtere Si i størrelserne fra 2’’ til 5’’.<br />
Indtægterne fra produktionen af NTD-Si overskyggede<br />
i de seneste år helt Isotoplaboratoriets<br />
øvrige indtægter fra salg af isotoper og isotopprodukter. Nogle tal kan belyse udviklingen<br />
i indtægter fra produktionen af NTD-Silicium: I 1981 nåede indtægterne for første gang<br />
op omkring 1 mio. kr og i 1984 rundede man 4 mio. kr. Den gennemsnitlige årlige indtægt fra<br />
30