Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

More documents

Recommendations

Info

Holdning til kommerciel virksomhed Samfundets tarv Kortlivede isotoper Hellere nr. 1 på Isotoplaboratoriet end nr. 2 i Direktionen Heydorn: Det fik jeg at vide af min chef Cecil Jacobsen. Isotoplaboratoriet var jo i de første mange år en selvstændig sektion hørende under Kemiafdelingen. Det var ikke meningen at vi skulle konkurrere med eksisterende leverandører, men koncentrere os om at levere det, som man ikke kunne få andre steder fra. Det måtte jeg indrette mig efter – og det gjorde jeg gerne! Henrik: Hvad var egentlig grunden hertil? Var det pga. officielle handelsaftaler… Heydorn: Nej, snarere på grund af uofficielle aftaler Henrik: … eller venskaber? Heydorn: Det tror jeg ikke. Hvad der lå bag, var nok snarere – hvis du erindrer mine sidebemærkninger i silicium-filmen – at det lå Atomenergikommissionen fjernt at bedrive kommerciel virksomhed. Hverken AEK’s formand, Niels Bohr eller formanden for det magtfulde Forretningsudvalg, H.H. Koch, kunne tænke sig at sætte ressourcer af til at gå ind på et marked, hvor der i forvejen var andre. Det fandt man slet ikke nogen grund til, og jeg var for så vidt ganske enig heri. Jeg måtte derfor satse på at lave nogle ting, som man ikke kunne få andre steder fra, og her var den logiske konklusion, at vi måtte koncentrere os om at fremstille kortlivede isotoper! Isotoper med halveringstid på et par timer eller derunder kan i praksis ikke leveres fra udlandet. I de første mange år bestræbte vi os derfor på at dække et behov for en række kortlivede isotoper, hvilket jo i sig selv var noget nyt og gav adgang til radioaktive isotoper, som man slet ikke havde kunnet få før. Dette var tillige et glimrende argument over for Forretningsudvalget, hvor Cecil Jacobsen skulle have godkendt alle dispositioner over 500 kr. MEN, eftersom Danmark nu havde investeret umådelige og hidtil uhørte beløb i et atomenergiforsøgsanlæg, så mente man i sin visdom, at isotoperne skulle være gratis! Her var så en ny begrænsning: Isotoperne og alt muligt andet fra reaktorerne skulle være gratis og måtte ikke faktureres. Heri var jeg ikke enig med Cecil Jacobsen og Forretningsudvalget! Henrik: Når man tog afstand fra kommerciel virksomhed, var det så fordi, man så sig selv som forskere? Heydorn: Ja, helt sikkert. Det hed jo ”Forsøgsanlæg”, men det kunne i og for sig lige så godt have været kaldt forskningsanlæg. I den oprindelige formålsparagraf stod imidlertid ”til samfundets tarv”, og dette har jeg fremhævet adskillige gange til irritation for såkaldte ”grundforskere” i og uden for direktionen. Desværre står den der ikke mere, men blev fjernet ved lovens revision. Henrik: Er det din skyld? Heydorn: Nej, det vil jeg ikke sige. Men af – misforstået – hensyn ”til samfundets tarv” skulle under alle omstændigheder isotoper og bestrålinger være gratis! Resultatet af denne beslutning kunne jeg godt have forudsagt og det viste sig også i løbet af kort tid: Ting, som er gratis, regnes ikke for noget! Kortlivede isotoper skal leveres ofte, og Isotoplaboratoriets vogn til transport af radioaktivt materiale kørte til København hver dag og bragte leverancerne direkte til de enkelte laboratorier. Der var således flere kunder, der fik leveret 24 Na eller 42 K regelmæssigt en gang om ugen; vor chauffør bemærkede imidlertid, at en stor del af de isotoper, som blev leveret f.eks. om onsdagen, stod urørt i samme hjørne af laboratoriet den følgende onsdag. Kunderne fandt det nemt og bekvemt at have en stående ordre på faste ugentlige leverancer, og det kostede jo ikke noget. 40
Prispolitik Reklame <strong>Maskinerne</strong> i <strong>haven</strong> Henrik: Man kunne altså sagtens bestille meget mere end det, man havde behov for? Heydorn: Ja, hvorfor skulle man ikke gøre det, når man kunne få leveret hver uge ganske gratis – og det kunne jo da altid tænkes, at man engang fik brug for det? Vi havde jo alligevel chauffører ansat til at køre ud med dem! Men det syntes jeg altså ikke var til samfundets tarv… Fra Risø til København og ikke mindst Århus kunne man levere på ret kort tid. I princippet leverede vi således kortlivede isotoper. Henrik: Men det var måske alligevel godt i starten for at komme i gang og for at skabe interesse for isotoper? Heydorn: Vist så! Og jeg rettede mig jo også efter det i den første tid. Men det var ikke særlig opmuntrende for den korpsånd, som jeg prøvede at skabe på laboratoriet. Jeg måtte derfor mobilisere mit forhandlingstalent. Jeg prøvede at forklare Cecil Jacobsen situationen, og at vi følte vi blev misbrugt og spildte vores tid. Men det holdt hårdt. Det lykkedes at få omfortolket bestemmelsen således, at kun det radioaktive materiale, der var dannet ved bestråling med neutroner i reaktoren, skulle være gratis, men at man kunne opkræve en pris på det arbejde, som vi lavede. Prisfastsættelse har jo altid været en besynderlig sag, og jeg fastsatte prisen på isotoper således, at den var stor nok til, at kunderne ikke bare var ligeglade, men alligevel lav nok til ikke at skræmme nogen væk. En almindelig isotopleverance kom til at koste 75 kr., og det føltes naturligvis som et noget større beløb dengang end nu. Det kom til at fungere nogenlunde efter hensigten, og det var sådan set blot det, vi var ude efter fra starten. Men et andet resultat heraf blev imidlertid et uforudset administrativt problem, som skyldtes, at administrationen på Risø ikke så sig i stand til at udsende en faktura! Det havde man nemlig aldrig før haft behov for! Derfor måtte Isotoplaboratoriet selv begive sig ind i dette ukendte område, hvilket resulterede i, at Isotoplaboratoriet i en lang periode udsendte sine egne fakturaer. Henrik: Det var vel også på dette tidspunkt sjældent, at akademiske institutioner lavede rekvireret arbejde og fakturerede for det. Heydorn: Mig bekendt forekom det praktisk taget ikke på dette tidspunkt. Men det ændrede sig jo senere. For at springe mange år frem, blev Isotoplaboratoriets produktion og leverancer af radioaktive lægemidler til danske hospitaler, nedlagt kort før jeg i 1998 måtte trække mig tilbage. Direktionen havde besluttet, at Risøs service skulle fungere på kommercielle vilkår, og nedlæggelsen fandt sted med den begrundelse, at der ikke var økonomi i fremstilling af kortlivede isotoper. Efter vi havde startet med at skulle producere dem gratis, blev produktionen således nedlagt, fordi indtægterne - trods jævnlige prisforhøjelser - ikke kunne dække udgifterne. På den måde kan historiens gang nok forekomme lidt ironisk. Henrik: Gjorde i noget i starten for at skabe opmærksomhed om jeres isotopvirksomhed? Heydorn: Det var ikke velset at gøre reklame for vor virksomhed, og jeg kan heller ikke sige, at vi selv gjorde ret meget for det. Vi var dog altid glade for den omtale vi fik, og de første mange år blev Risø og Isotoplaboratoriet omtalt meget i medierne, som regel for det gode; Risø var ganske populær dengang. Når vi ikke skulle konkurrere med hverken Norge eller andre, var der jo ikke behov for nogen særlig akkvisitionsvirksomhed. For de kortlivede isotoper ligger det jo i sagens natur, at der på dette område ikke var nogen alternativ leverandør. Folk hørte om os gennem mund til mund metoden, at den eller den havde fået lavet et eller andet, og kom så på denne måde til os. Vores kunder til de kortlivede isotoper, var næsten udelukkende hospitalerne. 41
Page 2 and 3: 2. reviderede udgave. Enkelte rette
Page 4 and 5: Maskinerne i haven Forord Denne rap
Page 6 and 7: Neutroner i samfundets tjeneste Neu
Page 8 and 9: Neutroner i samfundets tjeneste Iso
Page 10 and 11: Neutroner i samfundets tjeneste kri
Page 14 and 15: Neutroner i samfundets tjeneste Ind
Page 16 and 17: Neutroner i samfundets tjeneste Fig
Page 20 and 21: Neutroner i samfundets tjeneste var
Page 22 and 23: 450 400 350 300 250 200 150 100 50
Page 34 and 35: Neutroner i samfundets tjeneste Hvo
Page 36 and 37: Litteratur Neutroner i samfundets t
Page 38 and 39: Risø Isotoplabo- ratoriet Hellere
Page 40 and 41: Blysten Hellere nr. 1 på Isotoplab
Page 44 and 45: Gæstearbejdere Projekter Hellere n
Page 46 and 47: Koboltkilder Hellere nr. 1 på Isot
Page 48 and 49: Aftaler Hellere nr. 1 på Isotoplab
Page 50 and 51: Hellere nr. 1 på Isotoplaboratorie
Page 52 and 53: Sporelementer Hellere nr. 1 på Iso
Page 54 and 55: Blackfoot Disease Hellere nr. 1 på
Page 60 and 61: Leverancer Hellere nr. 1 på Isotop
Page 62 and 63: Cecil Jacobsen Bohr og isotoperne H
Page 66 and 67: Wacker Hellere nr. 1 på Isotoplabo
Page 68 and 69: Risø og profit Japanske kunder Hel
Page 70 and 71: kvalitetssikring ISO 9000 Hellere n
Page 72 and 73: Strømlining Sikkerheds- kultur Gra
Page 76 and 77: DR3 og Risø som arbejdsplads DR3 o
Page 78 and 79: DR3 og Risø som arbejdsplads Værk
Page 80 and 81: DR3 og Risø som arbejdsplads der e
Page 82 and 83: DR3 og Risø som arbejdsplads Heinz
Page 84 and 85: DR3 og Risø som arbejdsplads • s
Page 86 and 87: DR3 og Risø som arbejdsplads I spi
Page 88 and 89: DR3 og Risø som arbejdsplads 2.6.
Page 90 and 91: DR3 og Risø som arbejdsplads og de
Page 92 and 93:
DR3 og Risø som arbejdsplads Risø
Page 94 and 95:
DR3 og Risø som arbejdsplads Risø
Page 96 and 97:
DR3 og Risø som arbejdsplads 3. Er
Page 98 and 99:
DR3 og Risø som arbejdsplads med,
Page 100 and 101:
HK: Men hvor hårdt… DR3 og Risø
Page 102 and 103:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: N
Page 104 and 105:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: D
Page 106 and 107:
DR3 og Risø som arbejdsplads kan g
Page 108 and 109:
DR3 og Risø som arbejdsplads nøja
Page 110 and 111:
HK: Nu taler vi bare om DR3? DR3 og
Page 112 and 113:
DR3 og Risø som arbejdsplads hvord
Page 114 and 115:
DR3 og Risø som arbejdsplads 3.3.
Page 116 and 117:
DR3 og Risø som arbejdsplads stige
Page 118 and 119:
DR3 og Risø som arbejdsplads troed
Page 120 and 121:
DR3 og Risø som arbejdsplads hinan
Page 122 and 123:
DR3 og Risø som arbejdsplads var s
Page 124 and 125:
DR3 og Risø som arbejdsplads CN: J
Page 126 and 127:
DR3 og Risø som arbejdsplads CN: D
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: H
Page 132 and 133:
DR3 og Risø som arbejdsplads opmæ
Page 134 and 135:
DR3 og Risø som arbejdsplads være
Page 136 and 137:
DR3 og Risø som arbejdsplads SR: V
Page 138 and 139:
DR3 og Risø som arbejdsplads SR: J
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
DR3 og Risø som arbejdsplads 3.6.
Page 144 and 145:
DR3 og Risø som arbejdsplads BL: N
Page 146 and 147:
DR3 og Risø som arbejdsplads det v
Page 148 and 149:
DR3 og Risø som arbejdsplads skull
Page 150 and 151:
DR3 og Risø som arbejdsplads BL: V
Page 152 and 153:
DR3 og Risø som arbejdsplads for d
Page 154 and 155:
Nedlæggelse og dekommissionering N
Page 156 and 157:
Nedlæggelse og dekommissionering n
Page 158 and 159:
Nedlæggelse og dekommissionering v
Page 160:
Nedlæggelse og dekommissionering J
show all

Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?