Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

More documents

Recommendations

Info

Koboltkilder Hellere nr. 1 på Isotoplaboratoriet end nr. 2 i Direktionen vi 131 I mærket hippuran hver eneste uge. Her var det tilmed rimelig klart, hvad vi kunne tage for det, nemlig den pris, som hospitalerne var vant til at betale andre leverandører. Kunne vi lave det til den til enhver tid herskende pris på det internationale marked, så var det fint. Og det gjorde vi så; men det krævede en betydelig indsats til løbende rationalisering af arbejdsgangen. Lægemiddelfremstilling er normalt noget man foretager på Novo Nordisk og andre steder, hvor man har helt andre ressourcer til rådighed, end dem vi havde på vores lille laboratorium, som slet ikke – og det kan jeg sige med sikkerhed - var bygget med henblik på lægemiddel produktion. Så på dette tidspunkt blev der brug for al den fleksibilitet, som trods alt var forudset fra begyndelsen: med de faciliteter, der var til rådighed, lykkedes det at få opbygget nogle celler til aseptisk arbejde, som med forbedringer hen ad vejen holdt i virkelig mange år. Vi fremstillede således et udmærket 131 I-produkt, som vi leverede til mange hospitaler rundt om i landet, undertiden suppleret med det samme produkt mærket med en anden iod-isotop 125 I. Produktionen fortsatte indtil udgangen af 1995, da brugen af gamma-kameraer i Danmark havde fortrængt den klassiske metode til nyreundersøgelse. Henrik: Jeg kan se af AEK’s årsberetninger, at I også leverede 60 Co til Rigshospitalet. Heydorn: Ja, det er korrekt. Professor, dr.med Mogens Faber, som var leder af Finsen Laboratoriet, var altid parat med nye ideer til udnyttelse af Isotoplaboratoriets ekspertise og i høj grad medvirkende til skabelsen af det frugtbare samarbejde med medicinsk forskning, som har karakteriseret Isotoplaboratoriets arbejde gennem alle årene. Der fandtes i 1960’erne koboltkilder til strålebehandling af kræftpatienter på Finsen Instituttet, Rigshospitalet, Radiumstationen i Århus og måske endda også i Odense. Med en halveringstid på kun godt 5 år vokser behandlingstiden år for år, og det er nødvendigt at udskifte kilderne med nogle års mellemrum. Faber mente, at det var en god idé, at vi fremstillede 60 Co til udskiftning af disse ganske kostbare koboltkilder, og vi var glade for, at der for en gangs skyld var nogen, der sagde, hvad han syntes vi skulle gøre! Som udgangspunkt syntes vi også, at det lød fornuftigt; men vi var samtidig også lidt bekymrede, fordi der var tale om meget større aktiviteter end vi var vant til at omgås. Men vi besluttede os til alligevel til at gøre det, og den 24. marts 1961 afsendte vi den første koboltkilde til Radiumstationen i Århus i overværelse af såvel Niels Bohr som H.H. Koch – og begivenheden transmitteredes af Danmarks fjernsyn! Henrik: Isotoplaboratoriet var kun beregnet på såkaldt semi-hot arbejde? Heydorn: Ja, Isotoplaboratoriet var indrettet til at arbejde med aktiviteter, der kunne klares med en afskærmning på maksimalt 10 cm bly. Så arbejdet med koboltkilderne måtte udføres på toppen af reaktoren DR2. Det radioaktive 60 Co måtte tages direkte ud af reaktoren, hvorefter der skulle foretages nogle målinger af kildestyrken inden anbringelsen i transportbeholderen. Tilsyneladende enkle processer, men en vanskelig operation at gennemføre uden egnede faciliteter. Trods omhyggelig planlægning var der et par medarbejdere, der fik doser i overkanten af det tilladelige. Men det lykkedes da, og der blev også skrevet en del om det i aviserne, hvilket jo sådan set også var meningen. Herefter meldte sig så de øvrige radiumstationer som potentielle kunder, herunder naturligvis Finsen Instituttet, som husede Radiumstationen i København – men på en måde havde vi næsten fået for meget reklame. I nogle år måtte vi påtage os selv at fremstille 60 Co til teleterapikilder, selv om vi godt var klar over at det ikke var særlig fornuftigt; til den pris, det kunne købes for i udlandet, var det ikke risikoen værd. Efter de første leverancer var afsluttet, besluttede vi os derfor til at købe 60 Co i udlandet i stedet for selv at lave det i reaktoren. Vi gjorde det en smule diskret, og det kom da vist heller ikke frem i avisen… I samarbejde med magister Ari Brynjolfson på Acceleratorafdelingen opbyggede vi nu en facilitet med meget kraftige betonafskærmninger, hvor vi var i stand til at foretage de nødven- 44
Procedure for Isotop- forsendelser Industrielt samarbejde Isotopcentralen Spildevands- undersøgelser <strong>Maskinerne</strong> i <strong>haven</strong> dige målinger og ombytninger af gamle kilder med nye. Denne overflytning blev efterhånden noget af en rutinesag. Samtidig skulle vi naturligvis tage os af de brugte koboltkilder, men det var heldigvis ikke mit problem – men Knud Brodersens på Behandlingsstationen. I dag er disse teleterapikilder ikke længere i brug, og Isotoplaboratoriet har ikke siden vor sidste leverance i 1983 påtaget sig arbejde med så kraftige radioaktive kilder. Henrik: Angående det sikkerhedsmæssige fortalte du i pausen, at alle isotopforsendelser skulle godkendes i Sundhedsstyrelsen. Heydorn: Ja, det er korrekt. I modsætning til hvad man somme tider kan høre, må jeg fremhæve det udmærkede samarbejde, vi havde med Sundhedsstyrelsen også på dette område. Sundhedsstyrelsen skulle skriftligt godkende alle leverancer af radioaktivt materiale fra Isotoplaboratoriet, så vel som fra andre leverandører. For at kunne levere de kortlivede isotoper på en aftalt dato, måtte vi selvsagt have godkendelsen senest med morgenposten den pågældende dag. Det var på Isotoplaboratoriet et ufravigeligt krav, at ingen leverance kunne forlade laboratoriet uden dette dokument. Men for at holde sig orienteret om, hvad der foregik på Risø, gennemgik Direktionen i de første mange år hver morgen al indgående post på deres morgenmøde. Morgenmødet kunne imidlertid let vare nogle timer, således at vi ofte fik godkendte rekvisitioner så sent, at den daglige transport af isotoper til hospitalerne i København allerede var afgået og dermed umuliggjorde levering til kunder med pludseligt opståede behov. Efter forskellige forgæves forsøg på at opnå en forhandlingsløsning sørgede jeg for, at alle rekvisitioner blev adresseret til mig personligt. Jeg kunne derefter gå til Direktionen med postloven i hånden, hvoraf det fremgik, at det er strafbart at åbne andres post. Som resultat fik Isotoplaboratoriet i mange år specialudbragt al sin post hver morgen kl. 8, hvorimod alle andre afdelinger på Risø måtte vente til efter frokost. Henrik: Havde I samarbejde med industrivirksomheder? Heydorn: Det er vist det, man kalder et godt spørgsmål. Blandt de mange ting, som vi i starten fik at vide, at vi ikke måtte, var nemlig også, at vi ikke måtte samarbejde med industrien. Det havde Isotopcentralen nemlig eneret på, og min chef Cecil Jacobsen sad i dens bestyrelse! Isotopcentralen var blevet oprettet i 1957 af Akademiet for de Tekniske Videnskaber for at stimulere og hjælpe industrien med at udnytte radioaktive isotoper. Isotopcentralen var altså oprettet før Risø påbegyndte sin virksomhed og dermed også før vi selv for alvor kom ind i billedet. De havde således en slags førstefødselsret til at vejlede industrien, og hver gang vi fik en henvendelse fra industrien – og dem fik jeg nogle stykker af – så måtte vi henvise dem til Isotopcentralen. Det var den senere kontorchef i Miljøstyrelsen, Erik Somer, der startede Isotopcentralen og var dens chef i mange år; i hele denne periode havde vi et ganske glimrende samarbejde, og Erik Somer er stadig en af mine gode venner. Henrik: De var, så vidt jeg kan se, meget aktive… Heydorn: Absolut, og Isotopcentralen var selvfølgelig en vigtig kunde for os. De var parate til at købe næsten hvad som helst, vi kunne klare, og det gik som regel udmærket. Jeg husker tydeligt, at Erik Somer hvert år ved nytårstid ringede og ønskede godt nytår, hvorefter vi gennemgik hvad der var sket i det forgangne år, talte om de problemer der havde været, og om der var noget vi skulle lave om på osv. Efter denne samtale var vi rustet til at gå det nye år i møde på allerbedste vis. Eventuelle akutte problemer var naturligvis blevet afklaret under vejs, og derfor var det typisk en af den slags samtaler, hvor man sagde: ”jeg har nu gået og tænkt på, om vi ikke kunne gøre sådan og sådan, hvad siger I til det?” En sådan samtale var jo udtryk for et godt og konstruktivt samarbejde. Isotopcentralen excellerede i mange år i løsning af spildevandsproblemer i forbindelse med kommunal kloakering og gjorde en stor indsats på dette område. De anskaffede i 1964 en båd, 45
Page 2 and 3: 2. reviderede udgave. Enkelte rette
Page 4 and 5: Maskinerne i haven Forord Denne rap
Page 6 and 7: Neutroner i samfundets tjeneste Neu
Page 8 and 9: Neutroner i samfundets tjeneste Iso
Page 10 and 11: Neutroner i samfundets tjeneste kri
Page 14 and 15: Neutroner i samfundets tjeneste Ind
Page 16 and 17: Neutroner i samfundets tjeneste Fig
Page 20 and 21: Neutroner i samfundets tjeneste var
Page 22 and 23: 450 400 350 300 250 200 150 100 50
Page 34 and 35: Neutroner i samfundets tjeneste Hvo
Page 36 and 37: Litteratur Neutroner i samfundets t
Page 38 and 39: Risø Isotoplabo- ratoriet Hellere
Page 40 and 41: Blysten Hellere nr. 1 på Isotoplab
Page 42 and 43: Holdning til kommerciel virksomhed
Page 44 and 45: Gæstearbejdere Projekter Hellere n
Page 48 and 49: Aftaler Hellere nr. 1 på Isotoplab
Page 50 and 51: Hellere nr. 1 på Isotoplaboratorie
Page 52 and 53: Sporelementer Hellere nr. 1 på Iso
Page 54 and 55: Blackfoot Disease Hellere nr. 1 på
Page 60 and 61: Leverancer Hellere nr. 1 på Isotop
Page 62 and 63: Cecil Jacobsen Bohr og isotoperne H
Page 66 and 67: Wacker Hellere nr. 1 på Isotoplabo
Page 68 and 69: Risø og profit Japanske kunder Hel
Page 70 and 71: kvalitetssikring ISO 9000 Hellere n
Page 72 and 73: Strømlining Sikkerheds- kultur Gra
Page 76 and 77: DR3 og Risø som arbejdsplads DR3 o
Page 78 and 79: DR3 og Risø som arbejdsplads Værk
Page 80 and 81: DR3 og Risø som arbejdsplads der e
Page 82 and 83: DR3 og Risø som arbejdsplads Heinz
Page 84 and 85: DR3 og Risø som arbejdsplads • s
Page 86 and 87: DR3 og Risø som arbejdsplads I spi
Page 88 and 89: DR3 og Risø som arbejdsplads 2.6.
Page 90 and 91: DR3 og Risø som arbejdsplads og de
Page 92 and 93: DR3 og Risø som arbejdsplads Risø
Page 94 and 95: DR3 og Risø som arbejdsplads Risø
Page 96 and 97:
DR3 og Risø som arbejdsplads 3. Er
Page 98 and 99:
DR3 og Risø som arbejdsplads med,
Page 100 and 101:
HK: Men hvor hårdt… DR3 og Risø
Page 102 and 103:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: N
Page 104 and 105:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: D
Page 106 and 107:
DR3 og Risø som arbejdsplads kan g
Page 108 and 109:
DR3 og Risø som arbejdsplads nøja
Page 110 and 111:
HK: Nu taler vi bare om DR3? DR3 og
Page 112 and 113:
DR3 og Risø som arbejdsplads hvord
Page 114 and 115:
DR3 og Risø som arbejdsplads 3.3.
Page 116 and 117:
DR3 og Risø som arbejdsplads stige
Page 118 and 119:
DR3 og Risø som arbejdsplads troed
Page 120 and 121:
DR3 og Risø som arbejdsplads hinan
Page 122 and 123:
DR3 og Risø som arbejdsplads var s
Page 124 and 125:
DR3 og Risø som arbejdsplads CN: J
Page 126 and 127:
DR3 og Risø som arbejdsplads CN: D
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
DR3 og Risø som arbejdsplads HK: H
Page 132 and 133:
DR3 og Risø som arbejdsplads opmæ
Page 134 and 135:
DR3 og Risø som arbejdsplads være
Page 136 and 137:
DR3 og Risø som arbejdsplads SR: V
Page 138 and 139:
DR3 og Risø som arbejdsplads SR: J
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
DR3 og Risø som arbejdsplads 3.6.
Page 144 and 145:
DR3 og Risø som arbejdsplads BL: N
Page 146 and 147:
DR3 og Risø som arbejdsplads det v
Page 148 and 149:
DR3 og Risø som arbejdsplads skull
Page 150 and 151:
DR3 og Risø som arbejdsplads BL: V
Page 152 and 153:
DR3 og Risø som arbejdsplads for d
Page 154 and 155:
Nedlæggelse og dekommissionering N
Page 156 and 157:
Nedlæggelse og dekommissionering n
Page 158 and 159:
Nedlæggelse og dekommissionering v
Page 160:
Nedlæggelse og dekommissionering J
show all

Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?