Maskinerne i haven - Dansk Dekommissionering

DR3 og Risø som arbejdsplads
3. Erindringsinterviews.
Under udarbejdelsen af denne undersøgelse er der foretaget fem interviews med tidligere
medarbejdere ved DR3. De fem personer repræsenterer et ret bredt udsnit af de forskellige
medarbejderkategorier, som var impliceret i den daglige drift af DR3. Interviewpersonerne er
udpeget i samråd med Dansk Dekommissionering. Sidst men ikke mindst er der vedlagt et
enkelt interview med en af reaktorens flittigste brugere, materialefysikeren Bente Lebech.
3.1. Reaktorchefen: Et interview med civilingeniør Heinz Floto.
Civilingeniør Heinz Floto (HF) var fra 1973 til 1999 reaktorchef på DR3. Interviewet fandt
sted den 13/3 2007 i Flotos hjem. Da Floto straks begyndte at tale, begynder udskriften midt i
en sætning.
HF: …værkstedspersonalet og vagtholdene bliver hver især specialister: Vedligeholdelse og
reaktordrift er to forskellige funktioner. Det er meget vigtigt, at holde sig for øje, at de på den
måde har hver deres verden. Det er noget af det, jeg forgæves har forsøgt at fortælle direktionen,
at det kan man altså ikke blande sammen. Man kan ikke forlange, at vagtholdene skal gå
og lave vedligeholdelse. Det har de hverken forstand på eller flair for. De er indstillede på
noget andet.
HK: Har det været sådan, at man ind imellem fra direktionens side har forsøgt at få…
HF: Ja, man har ønsket at spare. Det er ingen hemmelighed, at det er dyrt at køre sådan en
reaktor. Det koster rundt regnet 40 mio. kroner om året i brændsel og drift, og vi var ca. 70
mennesker. Når man ikke sætter sig ind i det og bare ser det lidt udefra, kan man ikke forstå
hvorfor i al verden, der skal så mange mennesker til? Hvorfor kan tre hold ikke dække 24
timers vagt, otte timer til hver? Så er det altså man må sige: Jamen, stop lige engang, der er
også weekend. Der er flere arbejdstimer fra fredag, når vi andre går hjem, til mandag morgen,
end der er på en hel arbejdsuge. Den skal også dækkes, og så skal de have afspadsering for
skæve arbejdstider, og så skal de have overarbejdskompensation for afløsning.
Der skal – eller skulle - altid være et vagthold til stede. Det betyder, at når nogle er syge,
så prøver vi først, om der er en af dem, der har fri, der kan, og hvis der ikke er nogen af dem,
der kan, så er der en af de andre, der må tage den, om ikke andet så som dobbeltvagt på 16
timer. Nogle gange kunne de dele med 12 timer til hver, som de nu kunne blive enige om. Det
har jeg altid sagt, at det må de selv om. Det er nogle ulemper, vi godt er klar over. Men det
må de så selv få lov til at være med til at finde ud af, hvordan de helst vil have. Hvis de helst
vil dele i to gange 12 timer, så er det også i orden. Hvis de hellere vil tage 16 timer og få det
overstået, så kan det også lade sig gøre. Men selvfølgelig er det en uheldig situation, når man
løber ind i udbredt sygdom f.eks. en influenzaepidemi, hvor de lægger sig på stribe. Det er
meget ubehageligt.
HK: Det er klart.
HF: Derfor endte vi altså med, at der skal syv hold til at dække. Det var svært at få nogen, der
ikke gad sætte sig ind i det, til at forstå. Når man så begynder at forklare [direktionen] sådan
og sådan. ”Ja tak, det gider vi ikke høre på.” (Morskab.)
HK: Leif Rødskov fortalte, at der var et fast hold, som kun stod for brændselsskifte?
HF: Nej, det er ikke et vagthold. Nej, nej, nej. Det hører til vedligeholdelse. Vagtholdene var
de syv hold, de var ens i princippet: en mester, to operatører og en assistent, og så en parallelorganisation
uden for reaktoren. Der var så en helseassistent, der sørgede for at gå og måle,
94