Friskolens undervisnings - Skoleporten Glamsbjerg Fri-og Efterskole

2012/2013 

Friskolens undervisnings- og 

kursusplan 

Gitte Jørgensen 

Glamsbjerg Fri- og Efterskole 

2012/2013

Glamsbjerg Friskole Undervisnings- og kursusplan 2012/2013 

Indholdsfortegnelse 

Indledning 3 

Formål 3 

Friskolens målsætning 3 

De fysiske rammer 4 

Elevgruppen 4 

Organisering 5 

Dagrytme 5 

Undervisningen 6 

Den lektiefri børneskole 8 

Læringsstile 8 

Specialundervisning 9 

De boglige fag 10 

Dansk 10 

Engelsk 15 

Tysk 19 

Historie 23 

Kristendom 32 

Samfundsfag 36 

Matematik 39 

Natur/Teknik 45 

Biologi 54 

Geografi 60 

Fysik/kemi 66 

De praktisk/musiske fag 72 

Idræt 72 

Musik 78 

Billedværksted 82 

Drama 92 

Sløjd 93 

Håndarbejde/Tekstil 96 

Hjemkundskab 99 

Flexuger 103 

UEA-undervisning 108 

Evaluering 111 

Forældresamarbejde 112 

Kursusplan 117 

2


Indledning: 

Grundlæggende for skolesynet på Glamsbjerg Fri- og Efterskole er interessen 

for det enkelte menneske og det folkelige fællesskab. 

Vi har som udgangspunkt, at vi er forskellige og har forskellige ideer 

med vores tilværelse. 

Vi ser livet i og omkring skolen ikke blot som en forberedelse til et liv i 

en fremtid, vi ikke kender. For os har barndommen og ungdomsårene 

selvstændig værdi. Det er her og nu det sker, og det er nu livet skal 

leves. Derfor samles skolelivet om børnenes liv med familie, venner og 

den omgivende verden. Vi lægger vægt på næstekærlighed og gensidig 

respekt som grundlæggende forudsætninger for retten til forskellighed. 

Skolelivet skal udfolde sig ikke på trods af, men tværtimod i kraft af 

vores forskellighed. Der skal være plads til os alle. Det skal gælde for skolen, og det bør gælde for et samfundsliv 

i et folkeligt fællesskab. 

Vi ønsker, vores skole skal være et godt sted for børn og unge, et rum, hvor de lærer at tage ansvar og beslutninger, 

og hvor de får mulighed for at udvikle og bruge egne forudsætninger, et sted, hvor de lærer at 

leve sammen og bruge hinanden, et godt og trygt værested i en ofte konfliktfyldt og rodløs samtid. 

Formål: 

Institutionens formål er at drive en grundtvig/koldsk fri- og efterskole. 

Undervisningen sker i henhold til de til enhver tid gældende love for fri- og efterskoler og de af Undervisningsministeriet 

fastsatte bestemmelser. 

Tilsynet med, at friskolens undervisning står mål med undervisningen i folkeskolen varetages af en tilsynsførende, 

valgt af forældrekredsen. 

Friskolens målsætning: 

Glamsbjerg Friskole bygger på Grundtvigs og Kolds menneske- og skolesyn. 

Det, som vægtes, er respekten for det enkelte individ i et forpligtende 

fællesskab. 

Friskolen er en levende del af det omgivende samfund og det folkelige 

fællesskab. 

Grundlaget for hverdagen er børnenes liv, fantasi og oplevelser, hvor 

skolen vægter næstekærlighed og gensidig respekt som grundlæggende 

forudsætninger for retten til forskellighed. 

Friskolen skal være et godt og trygt sted, hvor børnene lærer at tage 

ansvar for sig selv og hinanden. Her får de mulighed for at udvikle og bruge egne forudsætninger samt lære 

at have et skoleliv sammen, bruge hinanden og lære af hinanden. 

Friskolen skal være et sted, hvor børnene får faglig kompetence og frem for alt får mulighed for at tilegne 

sig menneskelige værdier, som er holdbare i flere generationer. 

Eleverne har medbestemmelse, denne foregår hovedsageligt i det samspil, der er mellem lærer og elev. 

Friskolen er lektiefri fra 1. til og med 6. klasse. 

Ved det forpligtende fællesskab (mellem elever, forældre, lærere og bestyrelse) forstås: 

at vi tager en gensidig tillid for givet. 

at det er et fælles ansvar, at undervisningen lykkes. 

at forældre også skal være med til at skabe et fællesskab i og uden for skolen. 

3


at vi bl.a. p.g.a. den lektiefrie børneskole forventer, at man i hjemmet engagerer sig i sit barns skolegang 

og sammen med barnet beskæftiger sig med skolen både fagligt og socialt. 

at man føler et ansvar ikke bare over for sit eget, men også de andres skoleliv. 

at lærerens undervisning er velforberedt og differentieret. 

at eleven møder parat til at modtage undervisning og til at indgå i et socialt samvær. 

De fysiske rammer: 

Den fysiske ramme om friskolelivet er overskuelig og børnevenlig. 

Skolen er fuldt årgangsdelt fra børnehaveklassen til og med 9. klasse, 

og hver klasse har sit eget klasseværelse. Klasserne undervises i 

fritliggende huse med fra 2 til 4 klasseværelser i hvert hus, og børnene 

har adgang til gode legepladser - også i hegn og på mark. 

I Solhuset holder eleverne fra børnehaveklassen til og med 3. klasse 

til. Hver klasse har sit helt nye klasseværelse med tilhørende hems, 

og derudover deler indskolingen lokaler og faciliteter med skolefritidsordningen, 

som også har til huse her. Ud over de indendørs lokaliteter 

råder Solhuset over bålsted/bålhytte og bjælkehytte, som 

blandet andet er udgangspunkt for SFO’ens naturgruppe. 

Mellemgruppens elever, 4- 6. klasse, hører hjemme i Kridthuset, som har tre store, lyse og nyrenoverede 

klasseværelser. 

I hovedbygningen, Kernehuset, findes gymnastiksal, spisestue, køkken, foredragssal med teaterscene, 

bibliotek, computerrum, billedværksted, opholdsstue med pejs, vaskerum, lærerværelse og kontorer. I 

Kernehuset finder man også caféen, hvor friskolens elever har mulighed for at købe frokost eller et 

supplement til madpakken. 

Udover faciliteterne i Kernehuset har skolen tekstillokale, musiklokale, naturvidenskabeligt hus med fysik-, 

biologi- og geografilokale, sløjdhus og grupperum til specialundervisning. Skolen har endvidere egne 

boldpladser til eksempelvis fodbold, håndbold og basketball. 

Derudover benytter skolen sig af nogle af lokalsamfundets faciliteter, bl.a. idrætshal og friluftsbad. 

I friskolen er vi opmærksomme på, at eleverne lærer forskelligt, og at også de fysiske rammer spiller ind 

i forhold til at skabe et godt læringsmiljø. Nogle af eleverne lærer godt, når de sidder ved et bord, andre 

arbejder bedst, når der er mulighed for at sidde i en sofa eller en sækkestol, andre har brug for at røre 

sig osv. Derfor bestræber vi os på at indrette de fysiske rammer, så de modsvarer de forskellige læringsstile, 

så eleverne indimellem har mulighed for arbejde i det miljø, hvor de har de bedste læringsmuligheder. 

Elevgruppen: 

Friskolen har omkring 200 elever fra børnehaveklassen til og med 9. klasse. Eleverne kommer hovedsagligt 

fra lokalsamfundet, men der kommer også en del fra omegnskommunerne, ikke mindst i overbygningen. 

I børneskolen (bh.kl. til 6. kl.) tilstræbes det at opnå en klassestørrelse på 20-21 elever, 

mens der i overbygningsklasserne typisk er 22-23 elever. Det opfattes som positivt for overbygningsklasserne 

at få et frisk pust af elever fra andre skoler. 

4


Da skolen også har en efterskole med 98 elever i 9. og 10. klasse, er det grobund for et godt ungdomsmiljø 

på skolen, som bl.a. kommer til udtryk ved forskellige arrangementer for friskolens overbygning 

og efterskolen, bl.a. idrætsarrangementer og caféaftener med optræden. 

Organisering 

Friskolen er organiseret i tre teams: Indskolingsteamet for børnehaveklassen 

til og med 3. klasse, mellemgruppen for 4., 5. og 6. klasse og 

overbygningen for 7., 8. og 9. klasse. 

I løbet af skoleåret er 4 flexuger, hvor der arbejdes tværfagligt og ofte 

på tværs af klassetrin, og de fleste klasser er på en overnatningstur eller 

en lejrskole hvert skoleår. 

Vi lægger stor vægt på den grundlæggende indlæring i humanistiske såvel 

som i naturvidenskabelige fag, ligesom vi prioriterer den praktisk-musiske fagrække højt. 

For børn, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen og støtte, tilbydes der specialundervisning eller anden 

hjælp. 

Vi giver først karakterer i 9. klasse, første gang i forbindelse med skolesamtalerne i efteråret, anden 

gang i forbindelse med elevernes ansøgninger til ungdomsuddannelserne og til sidst en standpunktskarakter 

ved skoleårets afslutning. Derudover får eleverne i 9. klasse karakterer for projektopgaven, hvis 

de ønsker det. 

I børneskolen har vi to årlige forældresamtaler, som børnene kan deltage i, hvis det ønskes. I 7. - 9 klasse 

har vi også to årlige skolesamtaler, hvor forældrene kan, og hvor de unge mennesker skal deltage. 

Ved disse samtaler bestræber vi os på at få belyst udbyttet af undervisning og skoleliv så klart som muligt. 

Se desuden afsnittet om evaluering. 

Dagsrytme 

Skoledagen begynder med fælles morgensang. Morgensang er en vigtig del af skolens liv. Her mødes alle 

elever og lærere hver dag. 

Morgensangen består af en morgensang/morgensalme, et fadervor og en sang eller et andet indslag, 

valgt af eleverne. Derudover er der orientering om stort og småt vedrørende skolens daglige liv. 

Skoledagen starter altid kl. 8.30 og slutter enten kl. 12 eller kl. 14.00. For overbygningens vedkommende 

forlænges enkelte dage dog med en eller to lektioner. Der undervises som oftest i enheder på 90 

minutter, så dagsprogrammet ser sådan ud: 

8.30 - 8.40 Morgensang 

8.40 - 10.10 Undervisning 

10.10 - 10.30 Frikvarter 

10.30 - 12.00 Undervisning 

12.00 - 12.30 Frikvarter 

12.30 – 14.00 Undervisning 

14.00-14.45 

Undervisning (overbygning) 

Fra 4. klasse har eleverne mulighed for at gå til kor en gang om ugen efter skoletid, og i vinterhalvåret 

tilbydes svømmeundervisning for elever i 4. og 5. klasse. 

5


Undervisningen i friskolen 

De boglige fag: Ifølge friskoleloven skal skolen tilbyde en undervisning, 

der står mål med hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I 

7. - 9. klasse er undervisningen tilrettelagt således, at eleverne efter 

9. klasse kan aflægge folkeskolens afgangsprøve (FSA) i fagene 

dansk, engelsk, tysk, historie, kristendom, samfundsfag, matematik, 

fysik/kemi, biologi og geografi. 

Tilsynet med om skolen leverer en undervisning, der står mål med 

hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, varetages af 2 tilsynsførende, 

der forestår det eksterne tilsyn. Derudover er der udarbejdet 

retningslinjer for forældrekredsens eget tilsyn. Se evt. skolens 

hjemmeside. 

De praktisk/musiske fag: Sang og musik er en væsentlig del af skolelivet hos os, og vi bestræber os på, at 

skolens børn og unge opnår et godt kendskab til den danske sangskat. I hele børneskolen undervises der i 

sang og musik. Billedkunst har børnene fra 1. klasse, og fra 3. klasse har de desuden fagene sløjd, tekstil og 

hjemkundskab. Undervisningen er semesterdelt og som regel i hold på ikke over 12 elever. I 5.-6. klasse har 

eleverne billedkunst i et halvt år og drama i et halvt år. 

Hos os er de praktisk/musiske fag lige så centralt placeret som skolens øvrige fag. 

Indskolingen: 

Humanistiske fag i indskolingen 

For hvert fag er anført antal ugentlige lektioner, samt underviserens initialer 

Kl. trin Dansk Fortælling Kristendom Engelsk 

1. kl. 11 LR 1 To/LR 

2. kl. 10 HB 1 To/LR 

3. kl. 8 BC 1 MB 1 To/LR 2 LR 

Naturvidenskabelige fag i indskolingen 

Kl. trin Matematik Natur/Teknik 

1. kl. 5 LN 

2. kl. 5 LN 2 LN 

3. kl. 5 BC 2 LN 

Praktisk-musiske fag i indskolingen 

Kl. trin Idræt Musik Billedkunst PM-fag * 

1. kl. 2 HB/To 2 MB 1 HB Sløjd Ro 

2. kl. 2 To/HB 2 MB 2 HB Tekstil AP 

3. kl. 2 LD/To 2 MB 2 HB 2 * Hjemk. AD 

AD: Annemarie Date, BC: Birgit Clasen, HB: Heidi Bruus, LD: Line Dam, LN: Lisbeth Nielsen, LR: Lene Rønn, 

MB: Mette Berg, Ro: Morten Rohde, SD: Stenia Degas, To: Torsten Schmidt. 

6


Mellemgruppen: 

Humanistiske fag i mellemgruppen 


Kl. trin Dansk Fortælling Kristendom Engelsk 

4. kl. 8 MB 1 MB 1 AD 2 MD 

5. kl. 7 SD 1 SD 1 AD 3 SD/AD 

6. kl. 7 KP 1 SD 1 AD 3 AD 

Naturvidenskabelige fag i mellemgruppen 

Kl. trin Matematik Natur/Teknik 

4. kl. 4 CJ 3 LN 

5. kl. 4 BC 3 LN 

6. kl. 5 PS 3 LN 

Praktisk-musiske fag i mellemgruppen 

Kl. trin Idræt Billedk. Drama Musik Sløjd Tekstil Hjemk. 

4. kl. 2 LD/BC 2 - HB 2 - SD 2 lektioner i ca. 1/3 skoleår – Ro, BC, AD 

5. kl. 2 BC/To 2 l. i ½ år, HB/SD 4 lektioner i turnus – MB, Ro, LN, AD 

6. kl. 2 To/BC 2 l. i ½ år, HB/SD 4 lektioner i turnus – MB, Ro, LN, AD 

AD: Annemarie Date, BC: Birgit Clasen, CJ: Carsten Janum, HB: Heidi Bruus, KP: Katja Pedersen, LD: Line 

Dam, LN: Lisbeth Nielsen, LR: Lene Rønn, MB: Mette Berg, PS: Peter Sippel, Ro: Morten Rohde, SD: Stenia 

Degas, To: Torsten Schmidt. 

Elever i mellemgruppen har desuden mulighed for at gå til kor én gang ugentligt, og elever i 4.-5. klasse får 

tilbudt svømmeundervisning i vinterhalvåret. 

Overbygningen: 

Humanistiske fag i overbygningen 


Dansk Engelsk Tysk Historie Kristendom Samfundsfag Kl. time 

7. kl. 6 KP 3 KP 3 ML 2 PS 1 CJ 

8. kl. 6 RH 3 KP 4 ML 2 PS 1 PS 2 CJ 1 RH 

9. kl. 6 ML 4 KP 4 ML 1 PS 1 PS 2 CJ 1 ML 

Naturvidenskabelige fag i overbygningen 

Matematik Fysik/kemi Geografi Biologi 

7. kl. 4 CJ 2 CJ 2 CJ 2 CJ 

8. kl. 4 PS 2 PS 1 PS 2 PS 

9. kl. 4 CJ 3 CJ 1 PS 1 PS 

Praktisk-musiske fag i overbygningen 

7. – 9. klasse har 2 ugentlige lektioner med idræt (RH/Ro/ML) og 2 ugentlige lektioner med valgfag. Der kan 

vælges mellem bl.a. musik, billedkunst, valgidræt, sløjd, madlavning, psykologi (RH, Ro, KP, MB, HB, AD, KP) 

Eleverne i 9. klasse bliver desuden tilbudt at deltage i efterskolens linjer og valgfag, hvis der er plads på 

holdene. 

7


AD: Annemarie Date, CJ: Carsten Janum, HB: Heidi Bruus, KP: Katja Pedersen, MB: Mette Berg, ML: Marianne 

Lauritsen, PS: Peter Sippel, RH: Rasmus Hansen, Ro: Morten Rohde. 

Den lektiefrie børneskole. 

På Glamsbjerg Fri- og Efterskole er friskolens børnehaveklasse til og med 6. klasse lektiefri. Den lektiefri 

børneskole betyder, at læreren ikke rutinemæssigt giver lektier for. Som udgangspunkt skal man kunne 

nå at lære det, der skal læres i det tidsrum, barnet går i skole. 

Skolen kan dog altid, i samarbejde med forældrene, lave individuelle aftaler om hjemmearbejde og ekstra 

træning af specifikke færdigheder, som f.eks. læsning. 

At komme til at lege eftermiddagen væk må aldrig være et problem i børneskolen på Glamsbjerg Fri- og 

Efterskole. Læringen skal bygges på motivation og nysgerrighed. Vi vil altid opfordre til at arbejde videre 

derhjemme, når man har tid og lyst, vise skolesager til far, læse højt for mor, øve tabeller med bedstemor 

eller se på landkort med bedstefar. Det faglige udbytte er stort, når man er motiveret. 

En lektiefri børneskole på Glamsbjerg Fri- og Efterskole betyder i praksis: 

at hjemmearbejdet for elever til og med 6. klasse er baseret på individuelle aftaler mellem skole 

og hjem. 

at det ikke altid er de langsomme elever, der har lektier for. 

at den daglige undervisning ikke er baseret på hjemmearbejde. 

at alle elever har et fælles udgangspunkt og møder hver dag uden dårlig samvittighed. 

at skolen forventer, at forældrene interesserer sig for børnenes faglige udvikling ved jævnligt at 

læse, regne, snakke og undre sig sammen med deres børn. 

Læringsstile 

Vi lærer forskelligt. 

Nogle mennesker lærer bedst ved at lytte. 

Andre lærer bedst ved at se eller skrive/tegne ordene eller billederne 

på en side. 

Nogle mennesker lærer bedst, når de piller ved noget eller tager 

notater. 

Andre lærer bedst, når de er personligt eller fysisk involveret 

(”Learning by doing”). 

Nogle mennesker lærer bedst, når de arbejder med ét element ad gangen, medens andre lærer 

bedst, når de kender helheden på forhånd. 

(Sven Erik Schmidt: Børns læringsstil – Teori og praksis (2003)) 

Læringsstile betyder kort fortalt, at vi lærer forskelligt, og at der er mange forskellige faktorer, der spiller 

ind på den måde, vi lærer på. Eksperterne definerer læringsstile således: 

Et menneskes læringsstil er den helt personlige måde, hvorpå et menneske sættes i gang 

med at koncentrere sig om, arbejde med, opfatte og huske nyt og vanskeligt stof. 

Med udgangspunkt i at der findes flere intelligenser og flere måder at lære på, vil vi bygge videre på 

den enkelte elevs styrkesider for derigennem at øge selvværdsfølelsen. Det er vigtigere at have fokus 

8


på, hvad eleven kan end hvad eleven ikke kan. Når eleven trives, føler sig set og imødekommet, er der 

vidt åbent for indlæringskanalerne. 

Nogle mennesker lærer bedst, når de sidder ved et velordnet skrivebord. 

Andre lærer bedst, når de ligger på sofaen og læser. 

Nogle mennesker lærer bedst, når de arbejder alene. 

Andre lærer bedst, når de arbejder sammen med én eller flere andre. 

Nogle mennesker lærer bedst, når de har mulighed for at spise og drikke undervejs. 

Nogle mennesker lærer bedst, når de er klædt varmt på. 

Nogle mennesker lærer bedst, hvis de har mulighed for at rejse sig og gå lidt rundt en gang i 

mellem. 

Andre lærer bedst, hvis de sidder med den samme opgave i længere tid. 

Vi forsøger at indrette såvel undervisningen som undervisningsmiljø og undervisningsmaterialer, så den 

enkelte elevs måde at lære på tilgodeses. 

Specialundervisning 

Støttecentres undervisningstilbud er rettet mod normalt begavede elever på 2.-6. klassetrin, som har 

specifikke vanskeligheder i dansk. 

I løbet af et skoleår er der 3 kursusperioder, hvor elever tilbydes et antal støttetimer i dansk – og, hvor 

der er mulighed for det, i andre fag. Eleverne vil som regel være flere på et hold. 

Hvis der er ressourcer til det, tilbyder vi også korte forløb med få ugentlige timer til elever, der har brug 

for samtaler/social træning. 

Formål med støttecentrets arbejde: 

Afdækning af elevens ressourcer og kompetencer 

Styrkelse af elevens selvtillid og selvværdsfølelse 

Forbedring af læse-/staveniveau 

Forbedring af den mundtlige og skriftlige udtryksevne 

Forbedring af arbejdsvaner og bevidstgørelse af nødvendigheden af gode arbejdsvaner. 

Metode: 

Der arbejdes ud fra den enkelte elevs standpunkt. Derfor starter og slutter hvert forløb med, at der tages 

en matematikprøve + individuelle læse-/staveprøver på elever. 

Sammen med de iagttagelser, lærerne har gjort undervejs i forløbet, danner disse prøver udgangspunkt 

for en mundtlig og skriftlig orientering af elevens forældre, lærere samt skolens psykolog. Der orienteres 

om elevens standpunkt, arbejdsvaner, fremgang og der gives forslag til en fremtidig handleplan. 

Danskundervisningen indeholder intensiv lydtræning, intensiv læse-/staveundervisning samt mundtlig 

og skriftlig formulering. 

Visitering: 

Klasse-/dansklærer indstiller eleven til et intensivt forløb via støttecentrets koordinator. 

De individuelle prøver viser, hvor stort behovet er. 

Støttecentrets konsulentfunktion: 

Udover at tage sig af undervisningen har støttecentrets lærere også en konsulentfunktion: 

9


Støttecentret følger elevernes læse-/staveudvikling fra 1.-4. klassetrin og ved overgangen fra 

mellemtrin til overbygning. 

Støttecentret afholder konferencer omkring ovennævnte klasser, støttecentrets elever, samt 

elever der kan være opmærksomhedskrævende. 

Støttecentret afholder samtaler, hvor forældrene orienteres og vejledes. 

Støttecentret vejleder kolleger i faglige forhold. 

Støttecentret holder kontakten til skolens psykolog, læsevejleder og forstander. 

Boglige fag 

Dansk og matematik har et solidt undervisningstimetal gennem hele skoleforløbet, og for yderligere at 

styrke de grundlæggende færdigheder har vi 3 forløb af 3 ugers varighed hver, hvor skoledagen hver 

dag begynder med 20-30 minutters træning i hhv. dansk og matematik, - også kaldet læsebånd og matematikbånd. 

(Se mere under dansk og matematik). 

Dansk 

Formål 

Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, 

som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, historiske og 

politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske 

som den materielle/historiske virkelighed i os og omkring os. 

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke 

sig sprogligt. Den skal give dem mod på og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og forestillinger 

i samtale og fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, drama, iagttagelse og skriftlig formulering 

at give dem redskaber til analyse, kontakt og kommunikation samt forsøge at klargøre menneskelivets 

grundvilkår i et alsidigt og nuanceret sprogligt samspil med andre. 

Undervisningen i dansk omfatter både fiktion og fakta, det fortryllende, det fantastiske, mystiske, mytiske, 

eventyrlige, det socialrealistiske og det faktuelle for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt 

og omfattende menneskelivet og verden er. 

Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke elevernes 

forståelse af sig selv som en del af en dansk og international sammenhæng. 

Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Derfor har undervisningen 

endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vekselvirkningen 

mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab. 

Om delmål og slutmål 

Delmål og slutmål er de mål, vi stræber efter. Udgangspunktet vil altid være den enkelte elevs forudsætninger. 

10


Slutmål efter 9. klassetrin 

Det talte sprog: 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter 

dem i stand til at 

tale forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til situationen 

anvende et nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd 

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form 

forstå og beherske sprogets samspil med andre udtryksmidler 

læse klart og flydende op og udtrykke en personlig forståelse af det læste 

lytte aktivt i samtale og være åbne og analytiske, når de vurderer deres egen og andres mundtlige 

fremstilling 

beherske samspillet mellem stemme og kropssprog afpasset efter genre og situation 

lytte til norsk og svensk med forståelse. 

Det skrevne sprog – læse: 



læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse 

beherske forskellige læseteknikker 

afpasse læsemåde efter formål, genre og medie 

fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form 

forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier 

bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse 

vurdere eget udbytte af det læste 

forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk 

Det skrevne sprog – skrive: 



styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst 

udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form 

skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation 

beherske et sikkert sprog med korrekt stavning og 

kunne læse korrektur på egne og andres tekster 

præsentere en tekst i samspil med andre grafiske udtryksmidler 

beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift 

anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel 

og i forskellige skriveforløb 

bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen. 

Sprog, litteratur og kommunikation: 



erhverve viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning 

og grammatik 

udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden 

gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation 

karakterisere og anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed 

demonstrere et analytisk beredskab over for ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur og 

andre udtryksformer 

11


gøre rede for og anvende forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler 

gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer 

forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk 

læsning og i Dansk litteraturs kanon. 

forholde sig analytisk, vurderende og produktivt til sagprosa og andre udtryksformer 

udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner 

anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt 

anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation 

indgå i et mangesproget samfund og tilegne sig andre sprog. 

Delmål efter 3. klasse 




Bruge talesproget i samtale, samarbejde, fremførelse, fremlæggelse og diskussion. 

Give mundtligt udtryk for, hvad de er optaget af, følelser, fantasi, erfaringer, viden, behov. 

Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, fortælling, oplæsning, drama, interview 

og om fagligt stof. 

Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. 

Bruge visuelle hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer. 

Lytte aktivt og følge op med spørgsmål. 




Læse ukendte lettere skøn- og faglitterære tekster sikkert og med god forståelse. 

Bruge forskellige elementære læsestrategier til afkodning og forståelse. 

Kunne referere en læst tekst. 

Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form. 




Skrive i enkle fiktive og ikke-fiktive genrer. 

Skrive sammenhængende og kronologisk om oplevelser, erfaringer, fantasi, viden og følelser. 

Skrive refererende, beskrivende og berettende. 

Sætte punktum og spørgsmålstegn i egne tekster. 

Stave til lydrette ord, følge enkle lydregler i egen stavning. 

Skrive en begyndende sammenbundet og læselig grundskrift. 

Skrive på computer. 

Give og modtage respons på egne tekster efter vejledende spørgsmål. 




Bruge sproget som middel til konfliktløsning, formidling, argumentation og samarbejde. 

Kende forskel på det talte og det skrevne sprog. 

Kende til samspillet mellem sprog, genre og situation. 

Vide hvordan tekster oftest afspejler det samfund og den tid, de produceres i. 

Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse. 

Tale med om indhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer. 

12


Udtrykke sig med billeder, lyd, tekst og i dramatisk form. 

Søge information på forskellig måde. 

Delmål efter 6. klassetrin 




Bruge talesproget forståeligt og klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse 

og fremførelse. 

Udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, 

fortælling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof. 

Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form. 

Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre. 

Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher. 

Lytte aktivt til bl.a. eventyr, sagn og myter, sange og salmer og følge op med analytiske og vurderende 

spørgsmål. 

Fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling. 

Forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og 

forskelle mellem nabosprogene. 




Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning. 

Bruge forskellige læsemåder – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse. 

Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé. 

Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form. 

Læse lette norske og svenske tekster. 




Skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer. 

Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser. 

Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende. 

Indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst. 

Bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster og 

bruge regler for sammensætninger. 

Bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer. 

Bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster. 

Bruge illustrerende billeder i egne tekster. 

Skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed. 

Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik. 

Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning. 

Bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge fx som logbog, hurtigskrivning 

og notater. 


Undervisning skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter 


Bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, formidling 

af viden og have viden om sprogets poetiske funktion. 

13


Udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation. 

Vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster. 

Kende betydningen af sproglige virkemidler. 

Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige 

ordklasser og deres funktion i sproget. 

Kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog. 

Kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne. 

Finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer. 

Fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra den umiddelbare 

oplevelse og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre. 

Kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion. 

Gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform 

og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre. 

Udtrykke sig i drama, billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner. 

Søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne. 





Bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion. 

Vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen. 

Fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke 

hjælpemidler der bedst støtter hensigten. 

Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret 

form. 

Bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation. 

Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript. 

Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til egen og andres mundtlige fremstilling. 

Fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer. 

Forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. 




Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning, benytte varierende 

læsemåder afpasset efter formålet, oversigtslæse, punktlæse og nærlæse. 

Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og 

notater. 

Læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form. 

Læse norske og svenske tekster. 




Vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet. 

Skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, 

erfaringer og viden i en form, der passer til situationen. 

Skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende. 

14


Indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen 

og styrer skriveprocessen fra idé til færdig tekst. 

Forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster. 

Bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på computer. 

Bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster. 

Anvende layout og bruge billeder i egne tekster. 

Skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed. 

Skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik. 

Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster. 




Bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, 

manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion. 

Gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation. 

Forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres 

tekster. 

Gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem. 

Kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget. 

Kende til sprogets udvikling og mangfoldighed. 

Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen afspejler 

den tid, den er blevet til i. 

Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre 

udtryksformer fra forskellige tider. 

Fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse 

som analytisk forståelse. 

Kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion. 

Gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og 

motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer, selvstændigt og i samspil 

med andre. 

Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, 

der passer til situationen, samt i dramatisk form. 

Søge og udvælge information på en hensigtsmæssig måde i forskellige medier. 

Læsebånd: 

I to forløb af tre ugers varighed hver, har vi hvert år læsebånd, hvor hver skoledag begynder med 20-30 

minutters læseundervisning på alle klassetrin. Der arbejdes eksempelvis med læsemakkere, højtlæsning, 

faglig læsning mv., og formålet bl.a. at styrke læseindlæring, læsehastighed og øvrige læsefærdigheder 

gennem et dagligt input i et intensivt forløb. 

Udviklingen i undervisningen 

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de 

beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger: 

1. forløb: 1.-3. klassetrin 

Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved tale, ved at fremvise, ved at 

lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, drama, sang og 

eksperimenter. 


15


Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, 

udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget 

for undervisningen. 

De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder konsolideres og automatiseres. 


Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De danskfaglige 

dimensioner integreres videst muligt. 

Engelsk 

Formål 

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således 

at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal 

samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. 

Om delmål og slutmål 

Delmål og slutmål er de mål, vi stræber efter, og udgangspunktet for den faglige udvikling vil altid være 

den enkelte elevs forudsætninger. 


Kommunikative færdigheder 



forstå talt engelsk inden for forskellige genrer, herunder lyd- og billedmedier omen række udvalgte 

emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans 

forstå udvalgte regionale og sociale varianter af talt engelsk 

forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, 

kulturel og samfundsmæssig relevans 

udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, spontanitet og lethed i et sammenhængende 

sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, redegøre 

for informationer og hovedindholdet af udvalgte teksttyper og fremlægge et forberedt stofområde 

deltage i samtaler og diskussioner omudvalgte personlige, kulturelle og samfundsmæssige emner 

i et sprog afpasset situationen 

udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte 

genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og 

viden inden for udvalgte genrer 

kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier 

anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel. 

Sprog og sprogbrug 



anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger inden 

for udvalgte emneområder 

udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte indfødte udtalevarianter 

tale og skrive engelsk således at centrale grammatiske regler følges 

stave og sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes 

anvende centrale regler for opbygning af tekster med struktur og sammenhæng inden for almindeligt 

forekommende genrer 

anvende centrale samtalemønstre 

16


afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation og genre. 

Sprogtilegnelse 



vælge lytte- og læsestrategier ift. teksttype, situation og formål 

vælge kommunikationsstrategier, først og fremmest bruge omskrivninger, overbegreber og synonymer 

vælge skrivestrategier, herunder anvende grundlæggende viden omskriveprocessens faser 

være bevidste omegne engelsksproglige styrker og svagheder og arbejde med disse 

udnytte de mange muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen 

anvende viden omligheder og forskelle mellem engelsk og andre sprog 

vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet 

eller opgave 

anvende fagets hjælpemidler, herunder ordbøger, it-baserede ordforrådsprogrammer, grammatiske 

oversigter og computerens stave- og grammatikkontrol hensigtsmæssigt 

udnytte medierne, herunder de elektroniske medier, i forbindelse med informationssøgning, 

kommunikation, videndeling og netværksdannelse 

anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis. 

Kultur- og samfundsforhold 



anvende viden omdagligliv, levevilkår, værdier og normer hos forskellige befolkningsgrupper, 

primært i lande, hvor engelsk anvendes som modersmål og sekundært i lande, hvor engelsk anvendes 

som andetsprog 

anvende viden omkultur- og samfundsforhold i arbejdet med engelsk sprog, litteratur, sagprosa, 

lyd- og billedmedier samt it 

kunne drage sammenligninger mellem egen kultur og andre kulturer anvende viden omkultur- 

og samfundsforhold i kontakten med mennesker, der bruger engelsk som 

modersmål eller som internationalt kommunikationsmiddel. 

Delmål efter 3. klasse 

Den egentlige engelskundervisning begynder først i skolens 4. klasse. 

Indtil da skal børnene i fortællinger, drama, musik, sproglege, rim og remser præsenteres for sproget i 

funktion, for derigennem at nærme sig en genkendelse af sprogets små ord og først og fremmest sprogets 

melodi. 

Undervisningen tilrettelægges således, at den elev, der ikke kan læse, kan deltage på lige fod med den 

læsende elev. 


Kommunikative færdigheder: 



Forstå tilstrækkeligt for at kunne udføre almindelige handlinger i dagligdags situationer. 

Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner. 

Stille spørgsmål og udveksle informationer og ideer inden for kendte og centrale emner og situationer. 

Fremføre et rollespil for tilskuere. 

Præsentere et forberedt emne i form af planche, lyd- og billedmedieproduktion eller rollespil. 

Referere i et enkelt sprog inden for kendte emner. 

17


Læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen. 

Læse enkle skønlitterære tekster og sagprosatekster, bl.a. med støtte i lyd- og billedmedier. 

Uddrage informationer fra forskellige medier i tilrettelagte forløb. 

Udtrykke fantasi og oplevelser i et enkelt sprog i form af breve, små historier, digte, beskrivelser 

og meddelelser. 

Sprog og sprogbrug: 



Anvende almindelige omgangsformer på engelsk. 

Anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner. 

Anvende omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt. 

Udtale sproget, så det er umiddelbart forståeligt. 

Anvende en viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal og tidsangivelse 

ved hjælp af verbernes former, når fokus er på den grammatiske form. 

Stave hyppigt forekommende ord. 

Sprogtilegnelse: 



Udnytte nogle af de muligheder, der er for at bruge engelsk uden for skolen. 

Anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder kropssprog og mimik samt omskrive eller 

bede om hjælp til at udtrykke sig. 

Gætte kvalificeret i forbindelse med lytning og læsning. 

Anvende computeren til kommunikation. 

Foretage ”ord til ord” opslag i en ordbog. 

Anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse. 

Kultur- og samfundsforhold: 

Undervisning skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter 


Tale med om ungdomskulturer i engelsktalende lande, først og fremmest på baggrund af arbejdet 

med musiktekster, blade, film, tv og internettet. 

Kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i engelsktalende lande, især fra arbejdet med 

skønlitterære tekster. 

Drage sammenligninger mellem bl.a. højtider, geografiske og historiske forhold i egen og fremmed 

kultur. 

Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel. 





Forstå talt engelsk om kendte og ukendte emner fra dagligdagen. 

Forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier, hvor forskellige sociale og regionale sproglige varianter 

forekommer, når emnerne er genkendelige. 

Følge med i og deltage i en samtale mellem flere indfølte sprogbrugere. 

Deltage uforberedt i samtaler om kendte emner. 

Fremlægge et forberedt stofområde selvstændigt. 

Præsentere et emne, alene eller sammen med andre, ved hjælp af praktisk-musiske udtryksformer. 

18


Redegøre for erfaringer, følelser, holdninger og viden i forbindelse med samtaler og debatter 

om almindeligt kendte emner. 

Læse, forstå og referere hovedindholdet af skrevne tekster i dagligdags sprog inden for mange 

forskellige genrer og inden for genkendelige emner og problemstillinger. 

Uddrage og anvende informationer fra forskellige medier og informationskilder inden for genkendelige 

emner og problemstillinger. 

Udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende, skriftlig form. 




Udtrykke sig hensigtsmæssigt inden for almindeligt forekommende sociale omgangsformer. 

Udtrykke sig uformelt mundtligt og skriftligt. 

Afpasse stilen efter modtager, situation og teksttype. 

Anvende en basisviden om gængse teksters opbygning. 

Anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd inden for gængse emneområder og 

problemstillinger. 

Anvende synonymer eller omskrivninger, når ordforrådet ikke er tilstrækkeligt. 

Anvende en grundlæggende viden om faste vendinger og kulturbundne udtryk inden for områder, 

der kan føre til misforståelser. 

Have en udtale, der ligner britisk eller amerikansk sprogtone. 

Anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ordstilling, verbernes former 

og funktioner, når fokus er på den sproglige form. 

Anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig. 




Udnytte de muligheder, der er for at opsøge og bruge engelsk uden for skolen. 

Være bevidste om, hvordan de bedst tilegner sig engelsk. 

Anvende kommunikationsstrategier, først og fremmest at omskrive og bruge overbegreber, synonymer 

og lade kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation. 

Vælge lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold og lytte efter 

væsentlige detaljer. 

Abstrahere fra en udtale, der adskiller sig fra den vante. 

Vælge læsestrategier i forhold til teksttype og situation, herunder at læse for at få oplevelse og 

information eller for at tilegne sig stof. 

Udnytte computerens muligheder i forbindelse med informationssøgning og kommunikation. 

Anvende ordbøger, grammatiske oversigter. 

Bruge stavekontrol hensigtsmæssigt. 

Gennemføre en aktivitet individuelt og i par- og gruppearbejde. 

Understøtte et sprogligt udtryk med praktisk-musiske udtryksformer. 




Give eksempler på basisviden om værdier og normer i engelsktalende lande med baggrund i arbejdet 

med skønlitteratur, sagprosa, musiktekster, blade, film, tv og Internettet. 

Perspektivere tekster til egen kultur og til forhold i engelsktalende lande inden for emner som 

fx skole, livsstil, forbrug, fritids- og arbejdsliv og aktuelle problemstillinger. 

Benytte informationer fra engelsksprogede kilder. 

Belyse en sag fra flere sider i forbindelse med fremlæggelse af et emne eller i en debat. 

19


Anvende engelsk som internationalt kommunikationsmiddel i mødet med udlændinge, på rejse 

og ved brug af e-mail. 

Udviklingen i undervisningen 

Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de 

beskrevne slutmål. Udviklingen kan kortfattet beskrives som følger: 


Eleverne hører sproget som en udvidelse af den begyndende sproglige bevidsthed, der generelt opøves 

i alle skolens fag og forløb. De prøver i det små at tale, lytte til hinanden, prøve sproget af i leg, sang og 

eksperimenter. Der arbejdes med sproghandlinger. 


Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, 

udforskning og erfaring, ligesom de engelskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget 

for undervisningen. Der kan inddrages dramalege og små ekstemporalspil. De elementære læse-, 

skrive- og stavefærdigheder påbegyndes og bevidstgøres. 


Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed og sproglig udfoldelse. 

Åbenhed og nysgerrighed over for det anderledes er centrale drivkræfter i indlæringen. De 

generelle sprogfaglige dimensioner integreres videst muligt. 

Tysk 

Signalement af tysk som tilbudsfag 

Der undervises i tysk på 7. – 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 





I tysk skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en 

helhed på alle fagets klassetrin både i faget tysk, og når tysk indgår i tværgående emner og problemstillinger. 

Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at 

anvende tysk som kommunikationsmiddel 

anvende sprogets opbygning og virkemidler til at gøre kommunikationen hensigtsmæssig 

anvende deres forståelse af, hvordan de bedst tilegner sig tysk og fortsat udvikler deres sprog 

forholde sig til væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i tysksprogede lande. 

Formål 

Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at 

de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig 

udvikle elevernes bevidsthed om tysk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse. 

Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive 

medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med 

sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling. 

Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved 

styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur. 

20






forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer af talt tysk omcentrale og nære emner 

forstå hovedindholdet og væsentlige detaljer i forskellige typer skrevet tekst inden for centrale 

og nære emner 

deltage i samtale omcentrale og nære emner 

redegøre for hovedindholdet og væsentlige detaljer i forbindelse med centrale og nære emner 

på baggrund af forskellige typer tekst, lyd og billeder og personlige erfaringer 

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog om centrale og nære emner. 




udtrykke sig med en udtale og intonation, der gør sproget klart og forståeligt 

udtrykke sig med et grundlæggende ordforråd inden for centrale og nære emner 

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk 

anvende relevante lytte- og læsestrategier 

anvende relevante kommunikative strategier i forbindelse med samtale og redegørelse 

anvende grundlæggende sprogbrugs- og retstavningsregler, så kommunikationen lykkes. 




vide, hvordan man bedst tilegner sig tysk 

udnytte viden om ligheder mellem tysk og andre sprog 

vælge relevante lytte- og læsestrategier 

vælge relevante kommunikationsstrategier 

udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk i og udenfor skolen, heriblandt ved hjælp af 

internettet 

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstproduktion, kommunikation, informationssøgning 

og i forbindelse med netværk 

uddrage og anvende informationer af forskellige typer tekster 

vælge praktisk-musiske udtryksformer, herunder it-baserede udtryksformer, der understøtter 

det sproglige udtryk 

vælge relevante skrivestrategier, herunder anvendelse af viden om skriveprocessens faser 

anvende ordbøger, grammatiske oversigter, stave- og grammatikkontrol. 




anvende grundlæggende viden om geografi og historie og om levevilkår, værdier og normer i 

tysktalende lande 

drage sammenligninger mellem tysksprogede kulturer og egen kultur 

anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende 

vise forståelse for andres levevis og deres kulturer. 





21


lytte til og forstå sætninger og udtryk i forbindelse med nære og genkendelige emner, som interesser, 

fritid, venner, familien og skolen 

følge med i udvalgte lyd- og billedmedier på tysk om genkendelige emner og danne sig en mening 

om, hvad det drejer sig om 

udtrykke sig på tysk, herunder om sig selv, familie, fritid og skole i et enkelt sprog med særlig 

vægt på spørge- og svarteknikker 

gengive hovedindholdet i et enkelt sprog af en kort, let tekst 

præsentere et forberedt emne i et enkelt sprog, bl.a. i form af planche eller rollespil 

læse og forstå hovedindholdet af sprogligt enkle tekster om almindeligt forekommende emner, 

evt. med støtte i billeder 

uddrage og anvende informationer af enkle teksttyper, som tv-programmer, reklamer og menukort 

skrive ord, udtryk og enkle sætninger inden for kendte emner. 




udtrykke sig med en forståelig udtale 

iagttage ligheder mellem tysk og dansk 

anvende et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne forstå og tale om nære og genkendelige emner 

anvende grundlæggende tyske høfligheds- og omgangsformer 

afgøre, om noget foregår nu, før eller i fremtiden 

kende til ordstilling og ordklasser 

stave enkle ord og udtryk. 




turde udtrykke sig på tysk og udnytte muligheder for at opsøge sproget uden for skolen 

anvende enkle kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og lade 

kropssprog og mimik understøtte utilstrækkelig mundtlig kommunikation 

gætte kvalificeret i forbindelse med lytning 

gætte kvalificeret i forbindelse med læsning 

anvende computeren til tekstbehandling og kommunikation 

foretage "ord til ord" opslag i en ordbog 

kende til skriveprocessens faser 

anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse. 




kende til eksempler på kultur- og levevilkår i Tyskland inden for emner, som bygger på elevernes 

erfaringsverden 

sammenligne eksempler på tysk kultur med egen kultur inden for deres erfaringsverden 

anvende tysk som kommunikationsmiddel, bl.a. i forbindelse med skolekontakt og e-mail. 





forstå hovedindholdet af talt tysk, som det forekommer i forskellige teksttyper om kendte emner 

fra dagligdagen 

forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om kendte emner fra dagligdagen 

22


spørge om og udveksle informationer om kendte emner 

referere og kommentere i et enkelt sprog inden for kendte emner 

præsentere et forberedt emne, bl.a. i form af rollespil, planche, lyd- og videoproduktion 

læse og forstå hovedindholdet af tekster inden for forskellige genrer som reklamer, noveller, 

sangtekster og nyhedstekster 

søge og udnytte enkle informationer fra forskellige medier 

udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog. 




udtale ord og sætninger, så de er forståelige 

anvende ligheder mellem tysk og andre sprog 

anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner 

anvende ofte forekommende faste vendinger og kulturbundne udtryk 

anvende viden om sprogets opbygning, især ordstilling, ordklasser og verbernes former, når fokus 

er på den sproglige form 

anvende retstavning så præcist, at meningen bliver tilstrækkelig tydelig. 




udnytte de muligheder, der er for at anvende tysk uden for skolen 

anvende kommunikationsstrategier, herunder bede om hjælp til at udtrykke sig og bruge andre 

ord og vendinger 

vælge og anvende lyttestrategier i forhold til en situation, herunder lytte efter hovedindhold eller 

lytte efter væsentlige detaljer 

vælge og anvende læsestrategier, herunder skimming og skanning 

anvende it og mediers muligheder i forbindelse med tekstbehandling, kommunikation og informationssøgning 

anvende ordbøger og grammatiske oversigter hensigtsmæssigt 

anvende viden om skriveprocessens faser 

anvende et praktisk-musisk udtryk i forbindelse med en fremlæggelse. 




anvende en grundlæggende viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet 

med skønlitteratur, sagprosa og medier 

drage sammenligninger mellem tysksproget kultur og egen kultur 

anvende tysk som kommunikationsmiddel i mødet med tysktalende i og uden for skolen. 

Historie 

Signalement af faget: 

Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. På 3.- 6. klassetrin er faget et fortællefag; i daglig tale ”Fortælling”, 

hvor nøgleordene er levendegørelse og sammenhæng. 

Undervisningen giver eleverne mulighed for at 

forstå sig selv som historieskabte og medskabere af historie 

udbygge deres indsigt i væsentlige historiske begivenheder og samfundsforhold fra alle tidsepoker 

skabe sig overblik over og forståelse for menneskers dagligliv og livsvilkår gennem tiderne 

23


styrke deres forståelse af udviklingen af dansk kultur i mødet med andre kulturer 

Formål 

Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge 

deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Det sker ved at fremme deres 

indsigt i, at mennesker er historieskabte såvel som historieskabende. 

Ved at erhverve kendskab til samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne udvikle deres indsigt 

i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres forståelse af og 

holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik og fordybelse i vedkommende historiske kundskabsområder 

og fremme deres indsigt i kontinuitet og forandring. Undervisningen skal bygge på og 

stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at videregive historiske 

fortællinger på baggrund af tilegnet viden. 


Udviklings- og sammenhængsforståelse 



gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse 

i relation til omverdenens historie 

fund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler 

gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige 

historiske perioder 

forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global 

sammenhæng. 

Kronologisk overblik 



gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk 

karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i 

indgå i diskussion omforandringer i forskellige perioders opfattelser afmagt og ret, herunder regulering 

af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. 

Fortolkning og formidling 



analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder 

definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik 

indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom 

formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrundemulige løsningsforslag 

søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og 

at bearbejde disse oplysninger vurdere troværdighed af forskellige fremstillinger, som gives af 

fortiden 

udforme historiske fortællinger, der tolker dele af historiens udviklingsforløb. 

Historiekanon 

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder i fagets kanonpunkter 

og kronologien heri. 


24


Historie i fortid og nutid: 



angive årsagerne til, at nogle historiske forhold og begivenheder fra Danmarks historie har fået 

ny betydning i eftertiden, bl.a. nationale sagn, vikingetiden og besættelsestiden 

relatere Danmarks historie til udviklingen i andre områder af Verden i forbindelse med kolonitid, 

ekspeditioner og udvandring 

give eksempler på samspillet mellem samfundsmæssig udvikling og fællesskaber i relation til politiske 

partier, fagbevægelse og religiøse bevægelser 

kende baggrund for og udvikling af EU, NATO og FN 

forklare om årsager til og følger af emigration, immigration og mobilitet, herunder europæisk 

kolonisering af den 3. verden 

beskrive forskellige former for demokrati, herunder antikkens græske demokrati, det første 

danske folkestyre i 1800-tallet og parlamentarisme 

fortælle om baggrunden for legitimering af magt og ret, herunder Jyske Lov, Den danske Grundlov 

og Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 

kende forskellige politiske ideologiers forklaringer på forholdet mellem produktion, forbrug og 

ressourcer. 

Tid og rum: 



demonstrere sikker anvendelse af relativ kronologi 

forklare betegnelser for tidsepoker som renæssance, enevælde, folkestyre og industrialisering 

og forstå deres eventuelle indbyrdes overlapninger 

pege på tidstypiske problemløsninger i relation til handel over grænser og menneskerettigheder 

fortælle om tidsregningen i det klassiske Rom og islamiske kultursamfund og kende baggrunden 

herfor. 

Fortolkning og formidling 



gengive hovedindholdet af en historisk fremstilling og angive, hvad der er faktuelle informationer, 

og hvad der er forklaringer og fortolkninger 

formulere historiske spørgsmål som udgangspunkt for gruppedrøftelser 

give forklaringer på spor fra fortiden i landskabets udformning, bygningsværker og monumenter 

søge oplysning om ophav til forskelligartede informationskilder og tage stilling til pålideligheden 

diskutere forskellige værdier og argumentere for egne holdninger til historiske problemstillinger 

uddrage faktuelle elementer af historiske fortællinger 

formulere historiske fortællinger, hvori personerne udtrykker holdninger til historiske begivenheder 

etablere historiske scenarier og perspektivere det historiske indhold. 





forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til samfundsborgeres 

tilværelse under eneherredømme og folkestyre 

beskrive forhold mellem Danmark og andre områder af Verden i lyset af kulturpåvirkning og kulturtransformation 

give eksempler på internationalt hjælpearbejde og de vanskeligheder, der er forbundet hermed 

forklare om positive og negative følger af europæisk udvandring til andre verdensdele 

25


beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser 

beskrive sammenhængen mellem samfund og produktionsformer. 




demonstrere overblik over længerevarende tidsforløb 

kende og anvende romertal som årstal 

drøfte forskellige former for konfliktløsning i fortidens og i nutidens samfund 

give eksempler på nyhedsmediers vurderinger af aktuelle begivenheder og redegøre for, hvordan 

de er bundet til den tid, vi lever i. 

Fortolkning og formidling: 



berette sammenhængende om historiske begivenheder på baggrund af indsamlede oplysninger 

fra flere kilder 

formulere historiske problemstillinger som udgangspunkt for projektarbejde 

tage stilling til pålideligheden af kildemateriale, bl.a. fra internettet 

give eksempler på begivenheder og samfundsforandringer, der kan forklares ud fra værdier og 

holdninger, som er fremherskende i en tidsepoke 

forholde sig kritisk til samfunds brug af historiske symboler og fortællinger 

forsøge at rekonstruere historiske genstande og begivenheder, som kan indgå i en præsentation 

af et projekt med historisk perspektiv. 

Undervisningen på 3. og 4. klassetrin 

Eleverne i 3. og 4. klasse undervises sammen i historie som fortællefag, og undervisningen baserer sig 

på en to-årig fortællerække, der strækker sig fra istiden til 1700-tallet. Se nedenstående. 

Kronologien er det bærende princip for tilrettelæggelsen af fortællerækken, idet kronologien medvirker 

til at skabe sammenhæng i elevernes historieforståelse. Læreren kan vise tilbage til tidligere vilkår og 

begivenheder i historien og således give eleverne en forståelse for forskellige tiders forskellige livsvilkår 

og tilværelsesmåder. 

På 3. og 4. klassetrin er danmarkshistorien i centrum, og verdenshistorien inddrages for at forklare og 

perspektivere, og når der er nogle begivenheder, der er betydningsfulde for danskernes livsvilkår eller 

måder at anskue tilværelsen på. 

Elevernes forestillinger om egne og andres kulturer, livsformer og værdier udfordres og perspektiveres 

ved at inddrage aspekter fra andre kulturer. 

Der er mange gode grunde til, at historie er et fortællefag på 3. til 6. klassetrin, og den helt indlysende 

er, at faget i sig selv rummer en masse gode historier. 

I fortællingen har fortælleren den direkte kontakt med eleverne, og idet lærer og elever til stadighed 

har en fælles referenceramme gennem det samtidige fortællerum, gives der optimale betingelser for at 

referere til og sammenligne såvel andre historiske perioder som forskellige kulturer. 

Fortælleren/læreren taler til og stimulerer elevernes billeddannende evne og forsøger således at fortælle 

i et beskrivende sprog, der taler til sanserne. Hvor det er relevant kan fortælleren inddrage en fiktiv 

person i det historiske univers for at styrke elevernes indlevelsesevne og udfordre eleverne til at 

forholde sig til historiske begivenheder og personer. 

Derudover giver fortællingen i sig selv mulighed for fordybelse og billeddannelse og er med til at stimulere 

evnen til at lytte. 

26


Hvor det er relevant inddrager fortælleren hjælpemidler i undervisningen. Der anvendes eksempelvis 

overhead for at vise historiske klædedragter og redskaber, og er der en sang fra friskolesangbogen, der 

illustrerer det historiske emne, bliver den ofte sunget. Ligeledes kan det være godt at bruge hjælpemidler 

til at tydeliggøre kronologien; læreren fortæller: 

At forstå tidslinien kan være svær i de første klasser. Jeg skriver skilte med årstal. Disse bliver lagt på 

gulvet efter at have vandret sammen med mig nogle skridt. 

Et skridt kan godt betyde 1000 år. 

Jeg begynder i den bagerste ende af salen. – Her ”ligger isen stadig” 10.000 f.kr. 

Nogle skridt fremme dukker de første mennesker op. Skiltet lægges dér, og så fortæller jeg om de første 

jægere og deres familier. 

Næste gang lægges skiltet igen, for så ved vi, hvor jægerne er, mens et nyt skilt vandrer videre med mig 

nogle skridt frem i salen, og nu er det blevet oldtiden, hvor stensmeden sidder og former i sten … 

Sidst på året er jeg næsten i den anden ende af salen med årstallene. 

Vi får en forståelse af, at tiden skrider frem, så vi kan se det. Og fortællingerne hænger ved, samtidig 

med navnene på de forskellige tidsinddelinger; bronzealder, jernalder osv. 

2-årig fortællerække for historie på 3.- 4. klassetrin: 

År 1: År 2: 

Nordisk mytologi, gudesagn og myter. Romerrigets fald. 

Den kristne kirke og dens magt. 

Istiden – Tidlig stenalder. Eneboerne. 

Klostrene. 

Oldtiden. Frans af Assisi. 

Benedikt. 

Stenalderen. 

Frankerne. 

Bronzealderen. Karl den Store. 

Jernalderen. Landsbylivet i Danmark. 

Årets gang. 

Romerriget – i Rom og i Danmark. Lov og ret. 

Knud den Hellige. 

Vikingetiden. Ridderlivet og korstogene. 

Valdemar og hans slægt. 

Erik den Røde – Grønland, Amerika. Venderne. 

Valdemar Sejr og hans sønner. 

Valdemar Atterdag. 

Den sorte død. 

Margrethe d. 1. 

Christian d. 1. 

København bag voldene. 

Christian d. 2. 

Historie i indskolingens flexuger 

Opdagelsesrejserne: Marco Polo, Columbus … 

Videnskab: Leonardo da Vinci, Kopernikus, Thyge 

Brahe … 

27


For også at inddrage andre undervisningsformer i faget historie har én årlig flexuge et historisk emne eller 

en historisk periode i fokus. 

Elevernes næromgivelser og hverdagsliv inddrages, således at de gennem undervisningen udfordres til 

at finde og bruge historiske spor til forståelse af fortid og nutid. Her kan eksempelvis arbejdes medkarakteristiske 

spor og begivenheder fra lokalområdet. 

Læreren skaber situationer, fx i form af rollespil, hvor eleverne oplever, at mennesker indgår i historisk 

betingede fællesskaber, fx venskaber, slægt og andre sociale grupper. I rollespillene kan der i stigende 

grad lægges vægt på at illustrere magt og beslutningsprocesser i forskellige tidsaldre og typer af fællesskaber. 

Eleverne øver sig i at påpege og diskutere forskelle mellem fortidige og nutidige levevilkår. Det sker 

bl.a. gennem læsning af historiske fremstillinger, ved at se billeder og film, besøge museer og deltage i 

værkstedsaktiviteter. 

Eleverne etablerer og udvikler fælles og personlige oversigter, fx i form af stamtræer eller oversigter, 

der illustrerer, hvor familien/slægten kommer fra. Her bruger eleverne bl.a. familiefotos eller enkle 

multimedieproduktioner. 

Eleverne placerer systematisk begivenheder og personer fra deres livsverden og forståelseshorisont 

med betegnelser som ”før”, ”samtidig med” og ”efter”. Efterhånden bruges også begreber som ”generation” 

og ”levealder” til angivelse af tid. 

Eleverne sammenstiller begivenheder fra den lille og den store historie, således at de kan se sammenhænge 

mellem tid og udvikling. 

Undervisningen tilrettelægges, så eleverne anvender varierede erkendelses- og fremstillingsformer, 

bl.a. lytte, læse, samtale, se og arbejde praktisk-musisk. 

Eleverne trænes i at gengive historiske begivenheder i forskellig form, fx gennem fortællinger, tegninger, 

dramatiseringer og rekonstruktioner. 

Gennem autenticitet i historisk rekonstruktion og værkstedsarbejde udfordres og styrkes elevernes indsigt 

i tidlige tiders arbejdsprocesser og produkter. 

Eksempel på flexuger med historisk indhold: 

2008/09 Vikingerne 

2009/10 Middelalderen 

2010/11 Guldalderen 

Disse flexuger tager udgangspunkt i børns vilkår. Deres formål er bl.a. at skabe en historisk forståelse 

hos eleverne med fokus på familien, livsformer og livskvalitet. 

Undervisningen på 5. og 6. klassetrin 

Eleverne i 5. og 6. klasse undervises sammen i historie som fortællefag, og undervisningen baserer sig 

på en to-årig fortællerække, der strækker sig fra 1700-tallet til 1900-tallet. Se nedenstående. 

Kronologien er det bærende princip for tilrettelæggelsen af fortællerækken, idet kronologien medvirker 

til at skabe sammenhæng i elevernes historieforståelse. Læreren kan vise tilbage til tidligere vilkår og 

begivenheder i historien og således give eleverne en forståelse for forskellige tiders forskellige livsvilkår 

og tilværelsesmåder. 

28


På 5. og 6. klassetrin fortælles både danmarkshistorie og verdenshistorie, og elevernes forestillinger om 

egne og andres kulturer, livsformer og værdier udfordres og perspektiveres ved at inddrage aspekter 

fra andre kulturer. 

I fortællingen har fortælleren den direkte kontakt med eleverne, og idet lærer og elever til stadighed 

har en fælles referenceramme gennem det samtidige fortællerum, gives der optimale betingelser for at 

referere til og sammenligne såvel andre historiske perioder som forskellige kulturer. Fortælleren/læreren 

taler til og stimulerer elevernes billeddannende evne og forsøger således at fortælle i et 

beskrivende sprog, der taler til sanserne. 

Derudover giver fortællingen i sig selv mulighed for fordybelse og billeddannelse og er med til at stimulere 

evnen til at lytte. Efter fortællingen har eleverne mulighed for at stille spørgsmål til uddybelse og 

forklaring. 

2-årig fortællerække for historie på 5.- 6. klassetrin: 

År 1: År 2: 

Den franske revolution Genforeningen 

Napoleon Komponisten Carl Nielsen 

Slaget på Reden 1801 Guldgravere og negerslaver 

Københavns bombardement Henry Ford 

Folkeskolens begyndelse Rockefeller 

Guldalderen, - herunder danske kunstnere USA bliver en verdensmagt 

Dampmaskinen og andre opfindelser Charles Lindbergh 

Oprøret 1848 Det store krak 

Treårskrigen Franklin D. Roosevelt 

Danmark får sin grundlov Russernes vej til kommunisme 

Søren Kierkegaard Lenin 

Klassekamp – Karl Marx Stalin og 5-årsplanen 

Charles Darwin Danmark 1920-45; herunder den nye ungdom, 

Folkemængden vokser i Danmark, Europa, USA Danmarks radio, arbejderkonflikt 

Europæerne opdager Afrika Stauning 

Imperialismen Folkeforbund og nedrustning 

Trafik og industrifremgang i Danmark Det 3. rige 

Novemberforfatningen 2. verdenskrig 

Krigen 1864 Den kolde krig 

Den jyske hede opdyrkes. Dalgas Tysklandsproblemet 

Kresten Kold Rustningskapløb 

C. F. Tietgen Cubakrisen 

Socialisme. Fagforeninger Østen, Kina, Mao 

Danmarks politiske partier skiftes Den 3. verden. U-landene 

Bønderne tager magten Mellemøsten 

Nordisk Film. Ole Olsen FN 

1. verdenskrig Danmark 1940’erne-70’erne. Norden, NATO, EF 

Historie i mellemgruppens flexuger 

For også at inddrage andre undervisningsformer i faget historie har én årlig flexuge et historisk emne eller 

en historisk periode i fokus. 

29


Med afsæt i elevernes opsøgende virksomhed kan de indhente oplysninger om tanker og erfaringer fra 

mennesker, der i løbet af deres liv er flyttet fra land til by, fra egn til egn eller fra nation til nation – af 

vidt forskellige årsager. 

Gennem fremstillinger på tekst, i film og via internettet undersøger eleverne motiver til og følger af befolkningsgruppers 

opbrud, vandringer og møder med andre kulturer, fx folkevandringer, gæstearbejdere, 

vikingerne i England og nutidens flygtninge. 

Praktisk musiske erkendelses- og formidlingsformer som dramatisering giver eleverne mulighed for at 

erfare og udtrykke deres opfattelser af forandringer i samspil og konflikter mellem individ og fællesskaber 

– herunder af magtforhold mellem borger og stat. 

Ud fra arbejdet med konkrete eksempler får eleverne i stigende grad indblik i, hvordan samspillet mellem 

mennesker og naturgrundlag har ændret sig som følge af bl.a. opfindelser, udvikling og brug af teknologier, 

produktionsformer og organisering af vareudveksling. 

Der arbejdes eksempelvis med 

udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, som knytter sig til kongemagt, kirke, 

landbrug og industri 

relationer mellem lokalhistorie og Danmarks historie 

mødet mellem europæere og andre folk under opdagelsesrejser og erobringstogter 

varefremstilling i forskellige samfundstyper, herunder selvstændige håndværk og landbrug, industrialisering 

og kollektivisering 

tidstypiske fremstillingsformer og opfindelser, der er begrundet i udvikling af værktøj, materialer 

og videnskab 

historiske scenarier i form af drama, rollespil og udstilling. 

Eksempel på flexuger med historisk indhold: 

2008/09: De store opdagelsesrejser 

Formål: At gøre eleverne bekendt med der tids tankegang og liv. 

Give viden om de forskellige rejser. 

At give viden om betydningen af disse rejser. 

Indhold: Erik den Røde u Grønland og Vinland 

Marco Polo`s rejse til Kina. 

Kristoffer Kolumbus opdager Amerika. 

Vasco da Gama til Indien. 

Amundsen og Scott 

Knud Rasmussen i Grønland 

2009/10: Udvandringen 

Formål: Undervisningen skal lede frem mod: 

Forståelsen af den tids leve vilkår og dermed den drift og nød, som drev folk til at udvandre til Amerika. 

At få en viden om de vilkår de måtte starte det nye liv under i det nye land. 

Få en viden om de konsekvenser dette fik i mødet med de oprindelige beboere. 

Indhold: 

Arbejde med livsvilkårene på den tid. 

30


Samle viden om de mennesker som drog ud. 

Kende livet ombord på den tids skibe. 

Få kendskab til indvandrernes modtagelse og behandling i ”det nye land.” 

Viden om vandringen over prærien og nybygger livet fra jordhulen til tømmerhytten og opdyrkningen 

af jorden. 

Få kendskab til konflikterne mellem indianerne og nybyggerne og de kampe der fulgte, og resultatet 

af dem. 

Få viden om indianernes livsvilkår i dag, som konsekvens af nybyggerne. 

2010/11 2. Verdenskrig 

Formål: 

At få kendskab til tiden omkring 1935-45 

At få viden om Hitlers magt og erobringer. 

At kende bl.a. jødernes udryddelse og Hitlers tanker bag. 

Få viden om danskernes liv under besættelsen, afslutningen på krigen, og hvordan Europa så ud 

derefter. 

Hvordan: 

Høre, læse og se film om: 

9.april/5. maj 

Få viden om modstandsbevægelsen i DK 

Dagligdagen i DK under besættelsen 

Hitlers liv og død 

Skæbnefortællinger 

koncentrationslejrene 

Europas erobring – Rusland 

Englændernes modstand og hjælp til DK 

Marchall-hjælpen fra USA 

Udviklingen i undervisningen på 7. og 8. klassetrin 


Undervisningen bygger på og videreudvikler erfaringerne fra de tidligere forløb. 

Eleverne inddrager i stigende omfang metoder og fremgangsmåder, der er knyttet til projektarbejde. På 

8. klassetrin bruges denne arbejdsform i sin helhed, evt. i samarbejde med andre fag. 

Eleverne præsenteres for materialer, der lægger op til analyse af fortolkninger af dansk historie og brug 

heraf – herunder drøftes motiver og interesser, der kan ligge bag disse fortolkninger. 

Eleverne styrker deres færdigheder i selvstændigt at indsamle og bearbejde oplysninger, fx ved at undersøge 

økonomiske, kulturelle og politiske interesser bag handel, mission og ekspansion. 

I undervisningen behandles forskellige former for politiske, økonomiske, sociale og kulturelle fællesskaber 

gennem tiderne samt individets rolle og betydning i disse fællesskaber. 

I undervisningen fokuseres på skiftende epokers menneske- og samfundssyn således, at eleverne kan få 

kendskab til, hvordan samfundsmæssige fællesskaber bliver reguleret. Det sker ved at arbejde med forskellige 

tidsaldres opfattelser af demokrati og ved at undersøge, hvordan folket i praksis er blevet inddraget 

i styret. Korte rollespil kan illustrere forskellige former for demokrati. 

Eleverne erhverver sig fortsat viden om og udtrykker mere komplekse opfattelser af interesseorganisationer 

og fællesskaber. Eksemplerne på fællesskaber kan både være nationale og internationale, og de 

kan være politisk, økonomisk eller religiøst funderet. 

Undervisningen tilrettelægges, så eleverne får dybere indsigt i forskellige sæt af værdier, som udfordrer 

deres meninger og holdninger. 


31


Ved at anvende relativ kronologi og relevante betegnelser for epoker opøves eleverne i med stadig 

større sikkerhed at bruge betegnelser for epoker hensigtsmæssigt og begrundet, når de arbejder med 

emner og temaer. 

Eleverne udvikler deres brug af relativ kronologi i forhold til de væsentlige absolutte tidsangivelser, som 

inddrages i undervisningen. 

Det er væsentligt, at eleverne udbygger deres forståelse af forskellige principper og baggrunde for opdeling 

i epoker. Eksempelvis kan der være tale om opdelinger efter økonomi og produktion, fx jæger- 

og samlersamfund, halvagerbrug, helagerbrug, industrisamfund og videnssamfund. Der kan også være 

tale om opdeling efter styreform, fx stammesamfund, høvdingesamfund, konge- og stormandsstyre, 

enevælde og demokrati. 

Eksempler på forskellige kulturers opfattelser af tidsbegrebet inddrages og perspektiveres, fx landbrugssamfundets 

cirkulære, industrisamfundets lineære og videnssamfundets digitale tid. 


Gennem undersøgelser af historiske beretninger på skrift og film øver eleverne sig i at skelne mellem 

faktuelle informationer og ophavsmandens forklaringer og fortolkninger. 

Eleverne udbygger deres færdigheder i at udarbejde fagligt relevante problemstillinger. 

Der skabes situationer, hvor eleverne i stadig større omfang anvender og udvikler deres kritiske sans og 

forudsætninger for at bruge og bedømme forskellige informationskilder – herunder internettet og andre 

elektroniske medier. 

Undervisningen lægger op til, at eleverne kontinuerligt og med større kompleksitet diskuterer og evt. 

efterprøver forskellige hypotesers holdbarhed. Det sker fx gennem bevidst brug kontrafaktisk metode. 

Eleverne opmuntres til fortsat at anvende varierede praktisk musiske erkendelses- og udtryksformer på 

et stadig mere kvalificeret niveau. Det sker bl.a. ved, at de skaber og præsenterer forskellige former for 

historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. 

Indsigten i varierede typer af historiske fortællinger udbygges, bl.a. gennem arbejde med historiske 

romaner, tegneserier, film, teater og multimedieproduktioner. Dette danner grundlag for undersøgelser 

af fortællingens grad af overensstemmelse med aktuel historisk viden. 

Udviklingen i undervisningen på 9. klassetrin 


Eleverne videreudvikler og anvender kundskaber, færdigheder og arbejdsformer fra de tidligere forløb 

med henblik på at skabe historisk viden. 

Projektarbejdets metoder anvendes med henblik på projektopgaven – gerne i samarbejde med andre 

fag. 

Elevernes udvikler deres færdigheder i at indsamle og bearbejde materialer, som på eksemplarisk vis 

beskriver kulturmøder på det lokale, regionale, nationale og globale niveau. 

Eleverne styrker deres færdigheder i at redegøre for motiver og interesser bag forskellige tolkninger og 

brug af historie. Eksemplerne vælges fra materialer, der belyser udviklingen i relationer mellem individ, 

stat og samfund i nyere dansk historie. 

Elevernes egne holdninger og meninger udfordres i mødet med politiske begrundelser for og udvikling 

af en internationale retsorden, der bl.a. har til hensigt at løse konflikter og globale uligheds- og miljøproblemer. 

Eleverne øver sig i at udarbejde relevante problemformuleringer med henblik på at fastlægge det faglige 

indhold og gennemføre fagligt underbyggede fremlæggelser. 


Eleverne udbygger deres færdighed i med sikkerhed at anvende relativ kronologi, centrale årstal og relevante 

betegnelser for epoker, når de gør rede for lange linier i historien. 

Eleverne får indblik i udvalgte epokers og samfundstypers brug af tid. I den sammenhæng kan de drøfte 

forskellige opfattelser af historiens retning samt dens mulige drivende kræfter. 

Undervisningen skærper elevernes opmærksomhed over for massemediers og offentlige aktørers muligheder 

og begrænsninger for at skabe historie. Eleverne øver sig i at forholde sig til samfundsmæssige 

konsekvenser heraf. 

32



Eleverne udarbejder på et stadigt højere niveau fagligt underbyggede tolkninger af kildemateriale som 

tekster, billeder og lyd. 

Undervisningen sætter fokus på fremgangsmåder som kildekritik, fremstillingsanalyser og kontrafaktiske 

metoder, der styrker elevernes færdigheder i at tolke og vurdere kilder og spor 

Eleverne udbygger deres færdigheder i at medtænke historiebevidsthed i tolkning og vurdering af historiske 

hændelsesforløb og aktørers adfærd og tankemønstre. 

Eleverne præsenteres for eksempler på mindesmærker og historiske ikoner og symboler med henblik 

på at kunne tolke den betydning, de har for forskellige typer af lokale, nationale og internationale fællesskaber. 

Der arbejdes med eksempler på, hvordan og hvorfor historien om- og nyfortolkes, bl.a. som følge af 

glemsel eller ønske om at formidle en særlig historisk vinkel. 

Eleverne styrker deres historiske viden ved at arbejde med fx historiske scenarier, meddigtning og rekonstruktion 

af historiske arbejdsformer. 

Kristendom 

Signalement af faget 

Der undervises i kristendomskundskab på 1.- 9. klassetrin - bortset fra 7. klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen 

finder sted. 

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

Livsfilosofi og etik 

Bibelske fortællinger 

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng 

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser. 

I kristendomskundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder 

udvikles som en helhed gennem hele skoleforløbet både i faget kristendomskundskab, og når kristendomskundskab 

indgår i tværgående emner og problemstillinger. 


uddybe deres erfaringer og oplevelser i mødet med det faglige stof 

forholde sig til den religiøse dimension i tilværelsen og dens betydning for livsopfattelsen hos 

det enkelte menneske, for mellemmenneskelige relationer og for forskellige samfund 

styrke deres indsigt i kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser, som de kommer 

til udtryk i Danmark og resten af verden 

forholde sig til grundlæggende livsspørgsmål og etiske problemstillinger samt handle i overensstemmelse 

hermed. 

Formål 

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse 

dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. 

Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig 

sammenhæng. 

Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. 

Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget 

i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og 

livsanskuelser. 

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i 

andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig stillingtagen, 

medansvar i et demokratisk samfund og handling over for medmennesket og naturen. 

33



Livsfilosofi og etik 



reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og 

dens betydning for menneskers livsforståelse på baggrund af bibelske fortællinger, kristendommen 

før og nu samt ikke-kristne religioner og livsopfattelser 

vurdere etiske principper og moralsk praksis i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og 

livsopfattelser herunder menneskets forhold til naturen 

udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen 

i kristendommen, samt i ikke-kristne religioner og livsopfattelser. 

Bibelske fortællinger 



udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i 

et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende 

tilværelsesspørgsmål 

give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. 

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng 



forholde sig til, hvad kristendom er og gengive hovedtrækkene i kristendommens historie, herunder 

folkekirkens betydning i Danmark 

forholde sig til kristne grundbegreber som grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen 

formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer samt synge og tolke salmer 

og sange. 

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser 



gengive udvalgte træk ved nogle af de store verdensreligioner og livsopfattelser, herunder deres 

oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer samt reflektere over relationen mellem 

religion og samfund 

forholde sig til udvalgte grundbegreber inden for forskellige religioner og livsopfattelser som 

grundlag for vurdering af værdier og tolkning af tilværelsen 

forholde sig til udvalgte symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. 


Livsfilosofi og etik: 



tale med om almene tilværelsesspørgsmål 

kende til eksempler på faglige begreber 

kende til eksempler på religiøst sprog 

samtale om og forholde sig til normer for samvær 

udtrykke sig om sanseoplevelser og naturens mangfoldighed. 

Bibelske fortællinger: 



34


kende til fortællinger i Det Gamle og Nye Testamente 

gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis 

tale med om indholdet af bibelske fortællinger 

sætte indholdet af bibelske fortællinger i forhold til nutiden. 

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng: 



samtale om, hvad kristendom er 

genkende kristendommens fremtrædelsesformer, som de forekommer i hverdagen, bl.a. i udsmykninger 

og i landskabet 

kende til kirkens indretning og udsmykning 

udtrykke sig om kristendommens relation til årets og livets rytme 

samtale om udvalgte symboler 

synge og samtale om salmer og sange. 





kende til og udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål, bl.a. i relation til det faglige stof 

samtale om faglige begreber 

udtrykke sig om religiøst sprog og dets funktion 

samtale om, hvad det vil sige at være menneske 

give eksempler på sammenhænge mellem normer og værdier 

diskutere og forholde sig til relationen mellem mennesket og naturen. 




forholde sig til udvalgte fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente 

skelne mellem forskellige genrer i Bibelen 

kende forholdet mellem Det Gamle og Nye Testamente 

kende og tyde udvalgte bibelske fortællinger 

genkende bibelske fortællinger, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. 




udtrykke deres forståelse af, hvad kristendom er 

kende til kristendommens historiske forudsætninger og udviklingsforløb i Europa med særligt 

fokus på Danmark 

give eksempler på sammenhænge mellem kirkens indretning, udsmykning og funktion 

give eksempler på ritualers betydning i menneskers liv 

samtale om udvalgte begreber, symboler og kunstneriske udtryk med henblik på forståelse af, 

hvad kristendom er 

bruge salmer og sange som udtryksform 

samtale om salmer og sange som religiøse udtryk. 





35


diskutere og forholde sig til udvalgte almene tilværelsesspørgsmål 

anvende relevante faglige begreber 

reflektere over og forholde sig til tilværelsens trosvalg 

diskutere og forholde sig til forskellen mellem religiøst og naturvidenskabeligt sprog 

forholde sig til forskellige menneskesyn 

forholde sig til sammenhænge mellem forskellige normer, etikker og bagvedliggende værdier 

give udtryk for og samtale om egen og andres livsforståelse 

diskutere og forholde sig til håndteringen af kulturmøder 

vurdere og udtrykke sig om forskellige syn på naturen. 




udtrykke sig om bibelske fortællingers sammenhæng med værdier i dansk og europæisk kultur 

forholde sig til de bibelske fortællinger i samtaler om tydning af tilværelsen 

fortolke motiver og temaer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. 




reflektere over og diskutere kristendommens rolle i kultur og samfund 

have indsigt i og forholde sig til kirkelige synspunkter samt deres betydning i samfundet 

drøfte folkekirkens organisation og betydning i samfundet 

forholde sig til andre kristne trossamfund 

forholde sig til sammenhænge mellem tid, rum og betydning i forskellige ritualer 

genkende kristne symboler samt diskutere deres funktioner, når disse indgår i kunstneriske udtryk 

tolke salmer og sange, bl.a. i relation til den historiske udvikling. 

Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser: 



kende og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner 

vurdere udvalgte religiøse sekter og bevægelsers indhold, opbygning og strategier 

diskutere forskellige religioners rolle i samfundet - lokalt og globalt 

reflektere over og diskutere udvalgte temaer på tværs af religionerne 

samtale om udvalgte religioners kunstneriske og symbolske udtryk. 

Samfundsfag 

Formål 

Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske 

forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. 

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler kompetencer, kritisk sans og et personligt tilegnet 

værdigrundlag, der gør det muligt for dem, at deltage kvalificeret og engageret i samfundsudviklingen. 

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de 

både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. 

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske 

spilleregler og grundværdier. 


36


Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati 



redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform 

redegøre for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og 

for samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og Danmark 

give eksempler på hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk 

deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt. 

anvende viden om forskellige politiske aktørers synspunkter og interesser til at forstå og forklare 

politiske udsagn i den offentlige debat 

se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer 

og interesser 

reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv 

reflektere over mediernes rolle som selvstændige udtryk i den politiske proces 

reflektere over retsstatens betydning for demokratiet 

reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. 

Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug 



redegøre for hovedtræk i udviklingen i dansk erhvervs- og produktionsstruktur, herunder centrale 

aktører på arbejdsmarkedet og deres interesser 

redegøre for det økonomiske kredsløb og markedsmekanismen, redegøre for dansk blandingsøkonomi 

i en økonomisk globalisering 

redegøre for centrale velfærdsprincipper og typer af velfærdsstater 

redegøre for bæredygtig udvikling set i lyset af økonomisk vækst og miljø 

forstå og forklare udsagn om økonomi set i forhold til forskellige aktørers interesser og ideologier 

reflektere over økonomiens betydning for det danske velfærdssamfund 

reflektere over den økonomiske udviklings betydning for naturgrundlaget 

diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering. 

Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet 



gøre rede for væsentlige sociale institutioner, grupper og fællesskaber i det moderne samfund 

give eksempler på, hvordan sociale normer, holdninger og adfærdsformer karakteriserer forskellige 

sociale grupper og giver anledning til konflikter imellem dem 

forklare, hvordan institutioner for uddannelse og kultur bidrager til socialisering og medborgerskab 

give samfundsmæssige forklaringer på udviklingen af sociale grupper og gruppeidentiteter 

reflektere over betydningen af egne og andres stereotype opfattelser af forskellige grupper 

vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens. 

Færdigheder på tværs af de tre områder 



fremskaffe og anvende statistik og anden empiri i behandlingen af samfundsmæssige problemstillinger 

blandt andet gennem egne observationer og spørgemetoder 

indgå sagligt i en demokratisk debat om samfundsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder. 

37



Menneske og stat: 



redegøre for hovedlinierne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen 

mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt 

arbejde med interesseorganisationer, græsrodsbevægelser og ngo-organisationer 

redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat 

beskrive samspillet mellem stat, region og kommune 

beskrive de store linier i EU's historie og opbygning 

kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO. 

Menneske og samfund: 



beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber 

give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes 

normer og værdier 

gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videns og 

informationssamfund 

gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til 

nye kompetencer og videreuddannelse 

beskrive forskellige politiske partiers synspunkter 

give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og 

fremmest i klubber, i skolen og i kommunen 

kende til det globale medieudbud 

give eksempler på unges hverdag i Europa. 

Menneske og kultur: 



kende forskellige kulturer, deres værdier og normer 

give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til 

grund for religioner og normer 

beskrive forskellige livsformer 

give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde 

give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering. 

Menneske og natur: 



beskrive naturen som ressource 

give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere 

vurdere økologiske problemstillinger 

give eksempler menneskers brug af naturen. 


Menneske og stat: 

Undervisningen relaterer sig især til den viden, eleverne tilegner sig i historie. 

Rollespil og iscenesatte diskussioner bidrager til at tydeliggøre, at synspunkter baserer sig på både værdier 

og kendsgerninger. Det prioriteres, at undervisningen knytter sig til aktuelle begivenheder i forholdet 

mellem menneske og stat og interesseorganisationers rolle heri. 

38


Elevundersøgelser og beskrivelser danner baggrund for klassens videre drøftelser om fordele og ulemper 

ved velfærdsstaten. Eleverne kan afprøve deres holdninger i form af fiktive debatmøder, indlæg i 

skolebladet og lignende. 

Eleverne søger i stigende grad oplysninger på egen hånd, fx ved at indhente politiske partiers oplysningsmateriale 

og andet skriftligt materiale og ved at interviewe ansatte i stat, amt eller kommune. 

Herved styrker eleverne deres sikkerhed i at arbejde med begreber som fx byrdefordeling, bloktilskud 

og rammelov. 

Ved at arbejde med materiale fra EU’s institutioner – Kommission, Europa-Parlament og Ministerråd – 

øger eleverne deres faktuelle viden, samtidig med at de udvikler analytiske færdigheder. Når eleverne 

bearbejder stoffet med henblik på videreformidling, trænes de i at vurdere oplysningers relevans, hvilket 

støtter overblikket. 

Undervisningen byder på mange muligheder for via oplysninger fra aviser, radio, tv og internettet at 

beskrive og analysere samarbejds- og konfliktsituationer i det internationale samfund. 

Menneske og samfund: 

Elevernes egne oplevelser bringes i samspil med faglige begreber og teorier. Det sker ved, at eleverne 

drøfter, undersøger og analyserer sammenhænge mellem på den ene side menneskers fællesskaber og 

på den anden side værdier og normer. Eleverne bliver bedre til at skelne mellem ”identitet” som udtryk 

for, hvem de er, og ”roller” som udtryk for, hvordan de handler i forskellige situationer, fx i skolen, i 

familien og blandt kammerater. 

Eleverne undersøger, hvordan det enkelte individs situation i familien, på arbejdsmarkedet og i fritiden 

knytter sig tæt til de forskellige samfundstyper, fx landbrugssamfund, industrisamfund, videnssamfund 

og informationssamfund 

Ved at arbejde med interview, analyser af partiers materialer og med spørgeskemaundersøgelser får 

eleverne i stigende grad indblik i forskelle og ligheder mellem de politiske partiers politik. 

Med udgangspunkt i principper for demokratiske beslutningsprocesser knyttes forbindelse til skolens 

elevråd således, at eleverne bliver mere bevidste om, at demokratiske processer indgår i deres hverdag. 

I den forbindelse undersøges, hvem der deltager i elevrådet, hvilke beføjelser rådet har, og hvor 

elevrådet er repræsenteret. I forlængelse heraf diskuteres elevrådets indflydelse og betydning. 

Eleverne øger deres bevidsthed om, hvordan de benytter sig af det globale medieudbud, fx ved at den 

enkelte elev kortlægger sit daglige forbrug af medier. Gennem udveksling af erfaringer med elever i andre 

lande øges kendskabet til andre unges hverdag i relation til skole og undervisning, job, familieforhold, 

medieforbrug, fritid og kammerater. 

Menneske og kultur: 

Elevernes interesse for forskellige kulturers værdier og normer skærpes ved, at undervisningen skaber 

debat om værdier, som eleverne prioriterer højt. Det undersøges, hvorfor og hvordan forskellige værdier 

kan have høj prioritet inden for andre kulturer. Historiske, samfundsmæssige, sociale og familiemæssige 

forhold inddrages. 

Elevernes viden om forskelligartede livsformer i det danske samfund systematiseres og udbygges ved at 

gøre begrebet livsform operationelt for eleverne. Begrebet livsform er især anvendeligt, når de skal 

indsamle og bearbejde oplysninger om forskellige menneskers opfattelse af forholdet mellem arbejde 

og fritid. Der arbejdes med ”lønarbejderlivsform”, ”karrierebundet livsform” og ”selvstændig livsform”. 

Livsformsbegrebet kan herefter danne udgangspunkt for at arbejde med elevernes egen livsformsbaggrund. 

Der sættes fokus på at udvikle et begrebsapparat, som kan styrke medmenneskelig og international 

forståelse. For at forhindre at eleverne udvikler nationalistiske og etnocentriske holdninger arbejdes 

målrettet med at tydeliggøre forskellen mellem nationalfølelse og nationalisme. 

Globalisering er et vilkår, som eleverne i stigende grad skal kunne håndtere. Derfor sætter undervisningen 

globaliseringen ind i et kulturelt, økonomisk, kommunikativt og økologisk perspektiv. 

Menneske og natur: 

Undervisning om naturen som ressource tager udgangspunkt i elevernes eget natursyn eller naturopfattelse. 

I et økologisk perspektiv har elevernes handlemåder betydning for naturens udvikling. Derfor 

39


er en del af undervisningen henlagt til steder i det omgivende samfund, hvor eleverne kan indsamle 

materiale, der gennem iagttagelse og analyse kan afdække interessekonflikter og konsekvenser af forskellige 

aktørers adfærdsmønstre. 

Eleverne udvikler deres forståelse af, at menneskers brug af naturen er knyttet til et givent samfund i 

en given tid. At naturen er under stadig forandring, og at mennesker har indflydelse på udviklingen. 

Undersøgelser af fx fødevarers tilblivelse kan danne baggrund for elevernes øgede viden om sunde og 

usunde fødevarer samt om, at der er grænser for udnyttelsen af naturen. 

Eleverne får indsigt i, at det enkelte menneske både som privatperson og via samfundets demokratiske 

institutioner kan øve indflydelse på udnyttelsen af naturen. 

Matematik 

Formål 

Formålet med matematikundervisningen er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik 

i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. 

Undervisningen tilrettelægges, så eleverne selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre 

kan erfare, at arbejdet med matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer 

redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. 

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en kulturel og 

samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse 

med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. 


Matematiske kompetencer 



stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som 

kan forventes (tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske 

problemer og vurdere løsningerne (problembehandlingskompetence) 

udføre matematisk modellering og afkode, tolke, analysere og vurdere matematiske modeller 

(modelleringskompetence) 

udtænke og gennemføre egne ræsonnementer til begrundelse af matematiske påstande og følge 

og vurdere andres matematiske ræsonnementer (ræsonnementskompetence) 

danne, forstå og anvende forskellige repræsentationer af matematiske objekter, begreber, situationer 

eller problemer (repræsentationskompetence) 

forstå og afkode symbolsprog og formler og oversætte mellem dagligsprog og matematisk symbolsprog 

(symbolbehandlingskompetence) 

udtrykke sig om matematiske spørgsmål og aktiviteter på forskellige måder, indgå i dialog og 

fortolke andres matematiske kommunikation (kommunikationskompetence) 

kende, vælge og anvende hjælpemidler i arbejdet med matematik, herunder it, og have indblik i 

deres muligheder og begrænsninger (hjælpemiddelkompetence). 

Matematiske emner 


dem i stand til 

i arbejdet med tal og algebra at 

anvende tal i praktiske og teoretiske sammenhænge 

deltage i udvikling af hensigtsmæssige beregningsmetoder på baggrund af egen forståelse samt 

vælge og benytte regneregler og formler 

bestemme størrelser ved måling og beregning og sammenligne dem både absolut og relativt 

40


forstå og benytte matematiske udtryk, hvori der indgår variable 

beskrive sammenhænge ved hjælp af funktionsbegrebet 

arbejde med sammenhænge mellem algebra og geometri 

i arbejdet med geometri at 

benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener fra dagligdagen 

undersøge, beskrive og foretage beregninger i forbindelse med plane og rumlige figurer 

arbejde med forskellige typer af tegninger 

arbejde med definitioner, sætninger, geometriske argumenter og enkle beviser 

anvende geometrien i sammenhæng med andre matematiske emner i arbejdet med statistik og 

sandsynlighed at anvende statistiske begreber til beskrivelse, analyse og tolkning af kvantitative 

data 

læse, forstå og vurdere statistik og sandsynlighed i forskellige medier forbinde sandsynligheder 

med tal vha. statistik, enkle kombinatoriske overvejelser og simple modeller. 

Matematik i anvendelse 



matematisere problemstillinger fra dagligdag, samfundsliv og natur og tolke matematiske modellers 

beskrivelse af virkeligheden 

anvende faglige redskaber, begreber og kompetencer til løsningen af matematiske problemstillinger 

i forbindelse med dagligliv, samfundsliv og natur 

bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed 

erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved beskrivelse af virkeligheden. 

Matematiske arbejdsmåder 



deltage i udvikling af strategier og metoder i forbindelse med de matematiske emner 

undersøge, systematisere, ræsonnere og generalisere i arbejdet med matematiske problemstillinger 

læse faglige tekster og kommunikere om fagets emner 

arbejde individuelt og sammen med andre om behandlingen af matematiske opgaver og problemstillinger 

arbejde med problemløsning i en proces, der bygger på dialog og på elevernes forskellige forudsætninger 

og potentialer. 


Arbejde med tal og algebra: 



kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser, titalssystemet og positionssystemet. 

bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer, lommeregner og skriftlige 

notater. 

arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division. 

kende til eksempler på brug af decimaltal, bl.a. i forbindelse med penge og enkle brøker som en 

halv og en kvart. 

kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion. 

De små tabeller skal være fuldt indlært og automatiseret for størstedelen af eleverne. 

Arbejde med geometri: 

41




tale om dagligdags ting og billeder med brug af det geometriske sprog og udgangspunkt i former, 

beliggenhed og størrelser. 

arbejde med enkle, konkrete modeller og gengive træk fra virkeligheden ved tegning. 

undersøge og beskrive mønstre, herunder symmetri. 

arbejde med enkel måling af afstand, flade, rum og vægt. 

undersøge og eksperimentere inden for geometri, bl.a. ved anvendelse af computeren. 

Matematik i anvendelse: 



vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge. 

kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen. 

indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber. 

behandle data, herunder ved hjælp af lommeregner og computer. 

opnå erfaringer med "tilfældighed" gennem spil og eksperimenter. 

Kommunikation og problemløsning: 



kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. 

arbejde med informationer fra dagligdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk. 

beskrive enkle løsningsmetoder, bl.a. ved hjælp af tegning. 

kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik. 

anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber til løsning af matematiske problemer. 

samarbejde med andre om at løse problemer, hvor matematik benyttes. 

gennemføre eksperimenter og undersøgelser med sigte på at finde mønstre. 

Kende til matematiske fagudtryk. 

Matematikbånd 

På alle klassetrin har vi et forløb på tre uger, hvor der arbejdes med matematik hver dag i 20-30 minutter. 

Formålet er at styrke de basale matematiske færdigheder gennem daglig træning i et intensivt forløb. 

Vi bestræber os på at bruge forskellige undervisningsmidler og -metoder, så der er noget, der 

rammer elevernes individuelle læringsstile. 

Matematikundervisningen i indskolingen: 

Eleverne i indskolingen har ofte svært ved at tænke abstrakt. De forstår først et fagligt begreb, når de 

”har haft det i hænderne”. Det forsøger vi at tage højde for, når vi planlægger undervisningen i matematik. 

Det er meget forskelligt, hvordan børn lærer bedst, så vi tilstræber, at der arbejdes med faget på 

mange forskellige måder. Vi bruger desuden mange konkrete materialer, som understøtter det teoretiske. 

I første klasse bruger vi ofte centicubes, som er små farvede klodser, terninger, hvor øjnene kan tælles 

og mange andre ting, der kan ordnes og tælles. Børnene er ofte fysisk aktive og bruger kroppen i undervisningen. 

Vi hopper 10, 20, 30, og på dette klassetrin leges der for første gang butikker, hvor der 

handles og regnes priser ud. 

I anden klasse bygges der videre på butikkerne, hvor der handles, og der føres regnskab over udgifter 

og indtægter. Vi bruger stadig konkrete materialer og arbejder bl.a. med areal og afstand. Vi bruger vores 

omgivelser, hvor der måles forskellige ting. Vi bager kager, hvor der skal måles og vejes. Positionssystemet 

indarbejdes f.eks. ved at slå med terninger, lægge øjnene sammen og nå til tal af astronomi- 

42


ske højder. Efterhånden veksles enerne til tier-stænger, disse til hundredeplader og derefter til tusindeterninger. 

Eksempel på årsplan i 2. klasse: 

Hvad: 

Positionssystemet (1 -10 - 100 -1000) 

Kendskab til tallene – deres navne og værdi – taloverblik. 

Det dobbelte – det halve 

Redskaber til hurtigregning (”de gode venner” m.m.) 

Regnehistorier 

Penge – veksle 

Handle – vi laver forretninger 

Matematiske mønstre 

Måle 

Omkreds 

Tabellerne 

Regnemaskinen 

Trekanter- cirkel - firkanter 

Hvordan: 

Ved spil 

Klodser 

Terninger 

Regneopgaver på papir 

Måle i klassen og ude 

Lave forretninger med legetøj 

Hverdagshistorier omsat til regneopgaver 

Tabellerne med bevægelse 

I tredje klasse er vi godt i gang med tabellerne, der indlæres på forskellige måder. Der klippes uroer, laves 

tabelkort og småspil, der støtter indlæringen. Vi arbejder også med addition og subtraktion, når vi 

spiller spil, der fremmer indlæringen af disse færdigheder. Afstand skal også mærkes konkret. Børnene 

bliver f.eks. bedt om at gå en kilometer ud ad vejen og sætte et mærke. Bagefter er det spændende at 

se, hvornår målehjulet tikker ind på en kilometer! 





kende til de hele tal, decimaltal og brøker. 

benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse. 

kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og beherske de fire regningsarter. 

benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. 

anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger. 

arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. 

kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og 

funktioner. 

kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer. 

regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge 

43


arbejde med "forandringer" og strukturer, som de indgår i bl.a. talfølger, figurrækker og mønstre. 

kende til koordinatsystemet og herunder sammenhængen mellem tal og tegning. 




benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder 

figurer og mønstre. 

undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen. 

kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet. 

kende til konstruktion af geometriske figurer. 

arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse. 

måle og beregne omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer. 

tegne, undersøge og eksperimentere med geometriske figurer, bl.a. ved at benytte computer. 

Kendskab til perspektiv tegning. 




vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge. 

anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. 

anvende faglige redskaber, herunder tal, grafisk afbildning og statistik, til løsningen af matematiske 

problemstillinger fra dagligliv, familieliv og det nære samfundsliv. 

arbejde med enkle procentberegninger, herunder ved rabatkøb. 

beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. 

indsamle og behandle data samt udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af en computer. 

foretage eksperimenter, hvori tilfældighed og chance indgår. 




kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer. 

beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater. 

Kende de grundlæggende matematiske fagudtryk. 

opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter" medvirke til at opbygge. 

faglige begreber og indledende generaliseringer. 

formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, 

arbejdsformer og redskaber. 

samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. 

undersøge, systematisere og begrunde matematisk ud fra arbejde med konkrete materialer. 

Kende til matematisk layout og opstilling af beregninger. 





kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal. 

kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel. 

arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse 

som led i opbygning af en generel talforståelse. 

benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger. 

44


anvende lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning. 

benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang. 

forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable. 

kende og anvende procentbegrebet. 

regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer. 

undersøge og beskrive "forandringer" og strukturer, bl.a. i talfølger, figurrækker og mønstre. 

kende funktionsbegrebet. 

bestemme løsninger til ligninger og ligningssystemer med grafiske metoder. 

løse enkle ligninger og ved inspektion løse enkle uligheder. 




kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber 

fremstille tegninger efter givne forudsætninger 

benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes 

beliggenhed 

forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivisk tegning ved beskrivelse 

af den omgivende verden 

undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt 

kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum 

kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens 

udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras' sætning 

arbejde med enkle geometriske beviser 

benytte computeren til undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer. 




vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge 

behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling hvori økonomi, 

teknologi og miljø indgår 

foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, 

løn-opgørelser og skatteberegninger 

arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og 

kreditkøb 

arbejde med og undersøge matematiske modeller, hvori formler og funktioner indgår 

opnå viden om matematikkens muligheder og begrænsninger, som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag. 

arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og 

fortolkning 

udføre simuleringer, bl.a. ved hjælp af computeren 

kende det statistiske sandsynlighedsbegreb 

benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser, også på baggrund 

af samfundsmæssige forhold 

anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig 

måde. 




45


forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 

problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt 

som mundtligt 

benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den 

faglige indsigt, der er opnået 

vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af 

tværgående art 

samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik 

anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer 

benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises 

benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer 

forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm 

veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger. 

Natur/Teknik 

Formål 

Formålet med undervisningen i natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og 

sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige 

liv. 

Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, 

undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og 

evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige 

sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser 

både inde og ude. 

Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og 

natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement 

og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det 

videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. 

Der undervises i natur/teknik fra 2. til 6. klassetrin med 2 lektioner ugentlig i 2. og 3. klasse, og 3 lektioner 

ugentlig i 4., 5. og 6. klasse. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Den nære omverden, 

Den fjerne omverden, Menneskets samspil med naturen, Arbejdsmåder og tankegange. 

I natur/teknik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles 

som en helhed gennem forløbet fra 2. til 6. klassetrin både i faget natur/teknik, og når natur/teknik 

indgår i tværgående emner og problemstillinger. 

De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del af det naturfaglige fundament, 

som biologi, fysik/kemi og geografi bygger videre på. 

Eleverne får mulighed for at 

undre sig og bruge deres forestillinger og nysgerrighed som udgangspunkt for oplevelser, undersøgelser 

og eksperimenter i deres nære og fjerne omverden 

forstå og opleve, hvorledes naturfaglig viden fremkommer som et samspil mellem menneskers 

iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter 

udvikle sprog, faglige begreber og evne til at argumentere, vurdere og reflektere 

udforske med udgangspunkt i egne ideer og selvstændig planlægning 

designe og bygge lige fra simple konstruktioner til komplicerede modeller med forskellige krav 

til f.eks. materialevalg eller funktionalitet 


Den nære omverden 

46




beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber 

samt det levende og det ikke levende 

beskrive planter og dyr samt forklare deres funktioner, livsbetingelser og samspil med omgivelserne 

beskrive vigtige kropsfunktioner og væsentlige faktorer, der påvirker disse, samt anvende 

viden om forhold, der har betydning for menneskets sundhed 

gøre rede for fænomener, der knytter sig til vejret og årstiderne 

kende og beskrive lokalområdet, bl.a. ved brug af kort og kunne anvende viden herom i andre 

sammenhænge. 

Den fjerne omverden 



finde ligheder og forskelle mellem levevilkår og livsbetingelser for planter, dyr og mennesker i 

det nære og det fjerne 

forholde sig kritisk til informationer om naturfaglige forhold fra medierne 

redegøre for dyrs, planters og menneskers levevilkår og indbyrdes samspil forskellige steder på 

Jorden 

anskue fordelingen af land og hav, landskaber, klimazoner og plantebælter som regionale og 

globale mønstre 

beskrive og sammenligne vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele 

sammenholde indsigt i solsystemets opbygning og Jordens bevægelser med fænomener, de selv 

har oplevet 

anvende hovedtræk af jordens og livets udvikling til belysning af naturens mangfoldighed. 

Menneskets samspil med naturen 



færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuldt måde 

kende til forskellige natursyn og beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse 

samt interessemodsætninger knyttet hertil 

kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af 

ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser 

det har for planter, dyr og mennesker 

kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og 

mennesker 

vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt. 

Arbejdsmåder og tankegange 



formulere relevante spørgsmål, opstille hypoteser og modeller som grundlag for både praktiske 

og teoretiske undersøgelser 

planlægge, designe og gennemføre iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter 

vælge og anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven samt organisere 

forløbet, når det foregår individuelt eller i grupper 

ordne og vurdere data 

konkludere ud fra iagttagelser, undersøgelser, datasøgning, dataopsamling, faglig læsning og interview 

både på skolens område og uden for dette 

formidle resultater af egne og andres data på flere forskellige måder 

formidle fagligt stof, modeller og teorier med relevant fagsprog 

47


forholde sig kritisk til informationer på nettet. 





sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne 

kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse 

undersøge ændringer af stoffer og materialer fra dagligdagen, herunder is der smelter, vand der 

fryser, vand der fordamper og sukker der opløses 

undersøge hverdagsfænomener, herunder farver, lys og lyd 

beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til 

grupper. 

kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året 

kunne beskrive en plante ved rod, stængel, blad og blomst 

kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever 

kende menneskets sanser og enkle regler for sundhed 

kunne forbinde de forskellige årstider med vigtige begivenheder i naturen 

undersøge enkle forhold vedrørende vejret, herunder temperatur og nedbør 

beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi 

kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur 

kende enkle kort, enkle signaturer og verdenshjørnerne 




kende til kategorier af dyr, herunder vilde dyr, husdyr, kæledyr, fortidsdyr og fantasidyr 

fortælle om, hvordan dyr præsenteres i medier og reklamer 

kende udvalgte dyr og planter fra andre verdensdele 

kende udvalgte dyr og planter fra forskellige naturområder 

kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden 

kende signaturer for land, sø, hav og bjerg ved brug af atlas og kort 

fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længde på dag og nat. 




tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i 

naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab 

give eksempler på ressourcer, der indgår i dagligdagen, herunder vand, fødevarer elektricitet og 

affald. 




formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, 

hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? 

opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter 

anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og 

kort 

ordne resultater og erfaringer på forskellige måder 

48


formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, 

tegning, udstilling eller fremvisning. 



Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der 

sætter dem i stand til at 

sortere og beskrive materialer som metal, plast, sten og affald efter faglige kriterier 

undersøge og skelne om ændringer i stoffer er endelig, eller om de kan gendannes, herunder 

omdannelse af vand mellem de tre tilstandsformer, opløsning af salt og forbrænding af stearinlys 

kende forskellige materialer og stoffers oprindelse, brug, genbrug og bortskaffelse og kende til 

nedbrydning, herunder formuldning og rustdannelse 

kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske 

grupper 

kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, 

luft, lys, vand og temperatur 

stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, 

tilpasning og livsbetingelser 

fortælle om menneskets kropsfunktioner, fx åndedræt og fordøjelsessystem 

kende oxygen, kuldioxid samt næringsstofferne protein, fedt og kulhydrat 

beskrive enkle og vigtige regler for sund levevis 

bruge enkle fagudtryk i beskrivelsen af vejriagttagelser, herunder temperatur, vindstyrke, 

nedbør og sigtbarhed 

redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og trafikårer 

kunne anvende enkle kort, faglige signaturer og verdenshjørnerne 


Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, 

der sætter dem i stand til at 

beskrive og give eksempler på dyr og planter fra forskellige verdensdele, herunder hvordan 

dyr og planter får opfyldt deres livsbetingelser som vand, lys, næring og temperatur på forskellige 

levesteder 

beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin 

i forhold til egne levevilkår 

kende forskellige klimazoner og plantebælter på tematiske kort, herunder hvad der kendetegner 

de fire klimazoner og deres plantebælter, herunder typiske husdyr 

kende eksempler på menneskers levevilkår i forskellige klimazoner 

give eksempler på, hvordan medier formidler viden om naturen, herunder hvordan der formidles 

viden om vejr, sundhed og naturkatastrofer 

kende de syv verdensdele og kunne udpege dem på et verdenskort 

kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden 

og Europa 

kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen 

verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger om landets natur 

kende månens bevægelse omkring jorden og Jordens bevægelse omkring solen og forbinde 

dette med oplevede dagligdags fænomener, herunder årets og døgnets længde og årstider, 

månens faser 

kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling 



49



give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, 

landbrug og fredning 

give eksempler på samfundets anvendelse af ressourcer og teknik, herunder hvordan vi producerer 

elektricitet, varme og papir 

kunne sortere affald i forskellige fraktioner som organisk affald, glas, papir, metal og kemikalieaffald 

beskrive forskelle og ligheder på redskaber og apparaters udformning og anvendelse til forskellige 

tider. 




formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og 

mindre undersøgelser 

gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter 

arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og 

udendørs samt anvende faglig læsning 

sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennem 

tegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser 

formidle - mundtligt og skriftligt - data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant 

fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier 





sortere, udvælge og anvende materialer og stoffer, både syntetiske og naturskabte 

undersøge og vurdere stoffernes forskellige egenskaber, herunder styrke, isolerings- og ledningsevne 

samt muligheder for genbrug 

kende forskel på det levende og det ikke-levende ud fra enkle kriterier 

undersøge, hvordan nye egenskaber fremkommer, når forskellige materialer og stoffer bruges 

sammen, blandes sammen eller brænder 

kende til, at alt stof i verden består af et begrænset antal grundstoffer og kende få grundstoffers 

navne, herunder kulstof, oxygen, hydrogen og jern 

kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb 

undersøge og beskrive hverdagsfænomener, herunder elektricitet og magnetisme 

sammenholde forskellige danske planters og dyrs levesteder og deres tilpasning hertil 

forbinde en plantes dele med deres hovedfunktioner, herunder blomst og frøsætning 

kunne forklare hovedtræk af dyrs og planters samspil ved fotosyntese og ånding med vægt 

på udveksling af kuldioxid og oxygen 

sammenligne en dansk biotop med en tilsvarende et andet sted i verden 

beskrive vigtige menneskelige organsystemer, herunder kredsløb og væsentlige faktorer, der 

fremmer en sund livsstil 

kunne sammensætte et sundt måltid og vælge gode motionsformer 

kunne læse og i store træk vurdere varedeklarationer på almindelige levnedsmidler og slik 

begrunde valg, der fremmer egen sundhed og trivsel 

sammenligne egne data og observationer med en vejrudsigt 

anvende kort, både ældre og nye til informationssøgning om områdets udvikling, herunder 

gøre sig tanker om, hvordan lokalområdet kunne ændre sig. 


50




beskrive og give eksempler på forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til 

forskellige livsbetingelser, herunder vand, lys, næring, næringssalte og temperatur 

sammenligne og beskrive de forskelle i levevilkår, mennesker har forskellige steder på Jorden 

sammenligne oplysninger fra tematiske kort og den virkelighed, de repræsenterer 

sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner 

og andre verdensdele 

redegøre for, hvorledes naturkatastrofer opstår og påvirker planter, dyr og menneskers levevilkår 

forholde sig til mediernes fremstilling af naturfaglige forhold og vurdere informationerne på 

baggrund af egen og andres viden 

kende udvalgte stednavne på regioner og lande i verden, herunder stednavne for verdens 

brændpunkter, kæmpebyer og verdenshavene 

sammenholde viden om regionale og globale mønstre med viden om levevilkår for mennesker, 

dyr og planter 

gøre rede for hovedtræk af solsystemets opbygning 

redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling 

beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder 

og naturlig udvælgelse 

kende til pladetektonik og fænomener, der har sammenhæng hermed. 




kende til skrevne og uskrevne regler om at færdes sikkert og hensynsfuldt i naturen 

kende til forskellige natursyn og kunne redegøre for naturanvendelse og naturbevarelse lokalt 

og globalt og interessemodsætninger, der knytter sig hertil 

give eksempler på bevarelse af naturområder og byudvikling 

redegøre for eksempler på ressourcer og anvendelse af teknik, der har betydning for menneskers 

levevilkår, herunder vand, energi og transport 

give eksempler på, hvordan samfundets brug af teknologi på et område kan skabe problemer på 

andre områder som vand/spildevand og energiforsyning/forurening 

anvende begrebet bæredygtighed og give eksempler på bæredygtig udvikling 

give eksempler på, hvordan ændringer i anvendelse af teknologi har indvirket på planter, dyr 

og mennesker 

kende til miljøproblemer lokalt og globalt samt give eksempler på, hvordan disse problemer 

kan løses, herunder forslag til spareråd i forbindelse med brug af vand og el og i forhold til 

anvendelse af vedvarende energi. 




formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser 

planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne 

og lukkede opgaver 

designe og bygge apparater og modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og 

hensigt 

kategorisere undersøgelsesresultater og sammenfatte enkle regler, herunder at alt levende 

indeholder vand, og at metaller er gode ledere for strøm og varme 

formidle - mundtligt og skriftligt - egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig 

læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier 

51


forstå og anvende grafisk information i form af enkle diagrammer og kurver 



I første forløb er den nære omverden det, der kan undersøges af eleverne i skolens omgivelser. Selve 

skolen, hjemmet, skolevejen og lokalområdet er eksempler på den nære omverden. Den nære omverden 

omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres kommune, landsdel og på danske 

breddegrader. 

I arbejdet med stoffer og materialer, som fx sten, sand og ler eller is, vand og damp, er det væsentligt, 

at eleverne finder forskelle, ligheder, karakteristika o.a. egenskaber ved de forskellige stoffer og materialer. 

Sortering af stoffer og materialer kan ske ud fra forskellige kriterier. Nogle sorteringer går på form, farve, 

funktion, hårdhed eller kriterier som levende og død, mens andre stoffer og materialer sorteres efter 

en hensigt, fx affaldssortering. 

I nogle sammenhænge er der en hensigt bag sorteringen af stoffer og materialer, fx affaldssortering. I 

andre sammenhænge er der tale om en sortering ud fra andre kriterier, fx levende og død. 

Undervisningen omfatter især 

sortering af materialer og stoffer, samt hvordan stoffer ændrer sig 

undersøgelse af hverdagsfænomener som farver, lys og vand 

arbejde med udvalgte dyr og planter 

arbejde med nogle af menneskets kropsfunktioner 

eksempler på forhold, der har betydning for sundhed, herunder sund mad, trivsel og hygiejne 

forhold, der er karakteristiske for årstider og vejret 

undersøgelse af udvalgte træk ved lokalområdet 

arbejde med enkle kort 


Viden om og fortrolighed med den nære omverden er nødvendig, når man i undervisningen beskæftiger 

sig med emner og fænomener langt fra elevernes dagligdag. Den fjerne omverden er det, eleverne 

ikke kan undersøge direkte, men kan møde i forskellige medier, på rejser eller gennem fortællinger. 

Arbejdet med den fjerne omverden må give anledning til sammenligning med kendte forhold i den nære 

omverden og stimulere elevernes nysgerrighed. 


dyr og planter fra forskellige naturområder i verden 

sol og måne, årstider, dag og nat. 


Naturgrundlaget og samfundenes udnyttelse af dette har betydning for levevilkår for mennesker, dyr 

og planter. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, handlinger og erfaringer, 

herunder enkle eksempler på samspillet mellem mennesker og natur i såvel elevernes nære omgivelser 

som i fremmede samfund. 


færden i naturen og omgang med planter og dyr 

livsnødvendige ressourcer, der indgår i elevernes dagligdag 

ressourcer som vand og affald. 


I undervisningen må eleverne opleve stor variation i brugen af de forskellige arbejdsmåder. 

Glæden ved at gå på opdagelse og udføre det praktiske arbejde må prioriteres højt i forbindelse med 

konkrete undersøgelser i laboratoriet eller i nærmiljøet. I elevernes arbejde med overskuelige forsøg og 

enkle eksperimenter skabes et udgangspunkt for at bearbejde iagttagelser, oplevelser og resultater ved 

hjælp af varierede udtryksformer. 

52


Samtalen i klassen udvikles fra at beskrive genstande og fænomener til desuden at søge sammenhænge 

og finde enkle forklaringer, hvor det kan lade sig gøre. 

Eleverne arbejder med at 

stille enkle spørgsmål ud fra egne iagttagelser og 

undersøgelser 

udføre enkle forsøg og eksperimenter og anvende passende 

udstyr og værktøj 

beskrive enkle fænomener og formidle resultater og 

erfaringer 

bygge enkle modeller af konkrete genstande 

indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser 

benytte vigtige navne og enkle grundlæggende faglige 

begreber. 



I 2. forløb iagttager og undersøger eleverne materialer, stoffer, fænomener og levende organismer. 

Dette sker fx på selve skolen, i hjemmet, i lokalområdet, på museer og på eksemplariske virksomheder. 

Den nære omverden omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres kommune, landsdel 

og på danske breddegrader. 


kategorisering af materialer og stoffer 

undersøgelse af fænomener som lys, lyd samt om stoffers forandringer er endelige, eller stoffet 

kan genskabes 

undersøgelse af planter og dyr samt deres levesteder 

sammenhænge mellem planter og dyrs bygning, form, funktion og levested 

undersøgelse af forhold vedrørende menneskets kropsfunktioner, fx bevægeapparat og åndedræt 

regler for sund levevis 

observationer af vejret og anvendelse af måleinstrumenter 

lokalområdet og dets karakteristiske træk 

arbejde med kort, enkle signaturer og verdenshjørner 


I arbejdet med den fjerne omverden skal eleverne have mulighed for at tilegne sig forudsætningerne 

for en grundlæggende begrebsdannelse om, hvordan levevilkår forskellige steder i verden bl.a. afhænger 

af Jordens hældning, bevægelse og placering i solsystemet. 


menneskers levevilkår i andre kulturer, forskellige steder på Jorden og set i forhold til egne levevilkår 

dyr og planter fra udvalgte naturområder og eksempler på, hvordan organismerne opfylder deres 

livsbetingelser 

geografiske forhold, landskabstyper, klimazoner og plantebælter, der er karakteristiske for udvalgte 

regioner og stater i vores egen verdensdel, samt anvendelse af tematiske kort og geografisk 

navnestof i tilknytning 

dertil 

månens bevægelse omkring Jorden og Jordens bevægelse omkring solen samt forbindelser med 

oplevede dagligdags fænomener som dag og nat. 


Det er vigtigt, at eleverne møder eksempler på de virkninger, som brug af teknik har på samfundet og 

miljøet. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få forståelse af, at tekniske løsninger kan ha- 

53


ve både positiv og negativ indflydelse på menneskenes levevilkår. Dette underbygges af elevernes egne 

undersøgelser og iagttagelser af lokale eksempler på, hvordan mennesket bruger og udnytter naturen 

og teknikken. 


eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse, såvel lokalt som globalt 

samfundets anvendelse og udnyttelse af teknik 

samfundets håndtering af affald 

ligheder og forskelle på redskaber og apparaters udformning og anvendelse gennem forskellige 

tidsperioder 


I undervisningen må eleverne opleve, at aktivitet og kreativitet har betydning for deres udbytte af undersøgelser 

og formulering af hypoteser. 

Det praktiske arbejde og den tilhørende dialog er et grundlag for spørgsmål, forslag, hypoteser og enkle 

forklaringer. Brugen af fagudtryk og begreber bliver gradvist udviklet. Lidt efter lidt kan teori i form af 

enkle forklaringer forbindes til de praktiske situationer. 

Eleverne skal arbejde med at 

stille spørgsmål ud fra egne idéer og fremsætte hypoteser 

gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr og hjælpemidler 

bygge apparater og modeller 

formidle – mundtligt og skriftligt egne undersøgelser og eksperimenter 

indsamle og behandle enkle data og informationer 

anvende relevante fagudtryk 



Elevernes undersøgende og udforskende arbejde om naturfaglige forhold skal føre frem til erkendelser 

om ligheder og forskelle, sammenhænge og forandringer. 

Dette arbejde tager udgangspunkt i den nære omverden som fx skolen, hjemmet, lokalområdet, museer 

og virksomheder. Den nære verden omfatter ligeledes naturen, som eleverne kender den i deres 

kommune, landsdel og på danske breddegrader. 


materialer og stoffer og deres egenskaber samt mulige anvendelse 

vigtige sammenhænge mellem planter, dyr og deres levesteder 

forskelle mellem det levende og det ikke-levende 

arbejde med organsystemer i kroppen, fx blodkredsløbet 

begrundelser for valg, der har betydning for egen sundhed 

egne observationer af vejret og sammenligning med en vejrudsigt 

arbejde med karakteristiske træk ved lokalområdet og dets udvikling 


De emner og problemområder, som eleverne kender fra den nære omverden, skal på udvalgte områder 

perspektiveres og sættes ind i en regional, global eller universel ramme. I tredje forløb ses Jordens og 

livets udvikling i et tidsperspektiv, således at eleverne får mulighed for at tilegne sig begreber derom. 


planter og dyr og deres livsbetingelser forskellige steder på Jorden samt eksempler på deres tilpasning 

dertil 

mennesker og deres levevilkår forskellige steder på Jorden 

regionale og globale mønstre i fordeling af land og hav, landskabstyper, klimazoner og plantebælter 

samt vigtige regioner og stater i vores egen og andre verdensdele 

hovedtræk af Jordens og livets udvikling samt forhold, der har betydning for livets udvikling, 

især variation og naturlig udvælgelse 

solsystemets opbygning og bevægelser heri 

54



Eleverne skal vide hvordan menneskets ressourceforbrug og indgreb i naturen har konsekvenser for 

planter, dyr og mennesker samt kende til begrebet bæredygtighed. Derved får eleverne mulighed for at 

tage stilling til problemer i forbindelse med udnyttelse af natur og ressourcer. 

Undervisningen skal give eleverne indsigt i forskellige natursyn samt problemstillinger om, hvorledes 

samspillet mellem mennesket og naturen fungerer. Ligeledes skal de have mulighed for at argumentere 

for løsninger på disse problemstillinger ud fra egen viden og egne værdier. 


regler for færden i naturen 

naturanvendelse og naturbevarelse 

ressourcer, der har betydning for planter og dyrs livsbetingelser samt menneskers levevilkår 

anvendelse af teknologi, og hvordan denne indvirker på planter, dyr og menneskers 

miljøproblemer, lokalt og globalt, og eksempler på, hvordan disse problemer kan løses 


I undervisningen må eleverne opleve sammenhæng mellem målet for arbejdet og de arbejdsmåder, der 

tages i brug. 

Ud fra egne erfaringer, ideer og hypoteser designer og udfører eleverne undersøgelser, eksperimenter 

og forsøg. Eleverne planlægger, gennemfører og vurderer enkle undersøgelser som en del af det praktiske 

arbejde. Gradvis udvikler de deres evne til at planlægge, gennemføre og vurdere disse undersøgelser. 

I undervisningen arbejder eleverne med mere komplekse forhold og abstrakte modeller. 


stille spørgsmål ud fra egne overvejelser/ refleksioner/undren/idéer og fremsætte hypoteser 

planlægge, gennemføre og vurdere enkle undersøgelser med relevant udstyr 

designe og bygge apparater og modeller efter egne idéer 

opsamle, bearbejde og formidle resultater af undersøgelser og eksperimenter på mange forskellige 

måder 

Biologi 

Formål 

Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og 

den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig vægt 

på forståelsen af sammenhænge. 

Undervisningen skal i videst mulig omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser 

og opfattelser samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske 


Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at 

skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen. 

Der undervises i biologi på 7. - 9. klassetrin. 


De levende organismer og deres omgivende natur 

Miljø og sundhed 

Biologiens anvendelse 


I biologi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en 

helhed på 7. - 9. klassetrin både i faget biologi, og når biologi indgår i tværgående emner og problemstillinger. 

Undervisningen i biologi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne har erhvervet 

blandt andet i natur/teknik. 

55


Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne får mulighed for at: 

bruge deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne til at sætte sig 

ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi 

erkende og formulere biologiske problemstillinger samt gennemføre undersøgelser og eksperimenter 

forstå biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og 

verdensbillede 

engagere sig i biologiske spørgsmål, som sætter dem i stand til at tage stilling og handle 





kende og beskrive udvalgte organismer, deres systematiske tilhørsforhold, livsytringer og tilpasninger 

til forskellige livsbetingelser 

kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme 

kende karakteristiske danske og udenlandske økosystemer 

redegøre for grundlæggende forhold i arvelighed, evolution og artsdannelse. 

Miljø og sundhed 



beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner kende forskellige faktorer, der påvirker menneskets 

sundhed 

beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig 

udvikling 

forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskets sundhed og den 

omgivende natur. 

Biologiens anvendelse 



undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen 

vurdere forskellige interesser knyttet til syn på og anvendelse af dyr 

forklare vigtige principper for naturpleje og naturgenopretning 

forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen. 




identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser 

planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet 

læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster 

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning 

og formidling 

kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse 

anvende et hensigtsmæssigt fagsprog 

formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger 

skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. 


De levende organismer og deres omgivende natur: 

56




kende og beskrive udvalgte organismer og deres systematiske tilhørsforhold samt anvende begreber 

om livsytringer, herunder fødeoptagelse, respiration, vækst, formering og bevægelse i 

forbindelse med forskellige typer af organismer 

sammenligne forskellige typer organismer og deres livsbetingelser som føde, næringsstoffer, 

vand, ilt, lys og temperatur samt forholdet til andre organismer 

kende til levende cellers bygning og funktion 

give eksempler på forskellige arters tilpasninger i bygning, funktion og adfærd til forskellige typer 

af levesteder og livsbetingelser 

gøre rede for hovedtræk af fotosynteseprocessen og dens grundlæggende betydning i økosystemerne 

beskrive udvalgte stoffers kredsløb i naturen 

gøre rede for eksempler på naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning 

for den biologiske mangfoldighed 

give eksempler på gener som bærere af biologisk information 

kende til funktionen af kønnet og ukønnet formering på celle- og organismeniveau 

kende til vigtige principper for artsdannelse og livets udvikling og sammenhængen med biologisk 

mangfoldighed. 

Miljø og sundhed: 



beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem 

redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i 

fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet 

kende til regulering af det indre miljø gennem nerve- og hormonsystem, blandt andet vedrørende 

vand, kuldioxid, temperatur og affaldsstoffer 

kende til, hvordan kroppen forsvarer sig mod bakterier og vira 

kende til menneskets forplantning og udvikling 

forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår 

redegøre for menneskers anvendelse af naturgrundlaget i forskellige erhverv, blandt andet 

landbrug og fiskeri 

give eksempler på, hvordan bæredygtig udvikling indgår i forskellige erhverv og som led i naturforvaltningen 

give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer. 

Biologiens anvendelse: 



forklare biologiske processer knyttet til råvareproduktion, herunder i landbrug og fiskeri 

forklare vigtige biologiske processer knyttet til fødevareforarbejdning, herunder gæring, fremstilling 

af mejeriprodukter, konservering 

redegøre for menneskets syn på og brug af produktionsdyr og kæledyr 

forklare vigtige typer af genteknologi anvendt på forskellige organismer, herunder mennesket 

give eksempler på fordele og risici ved anvendelse af genmodificerede organismer 

give eksempler på positive og negative konsekvenser af at ændre på menneskers arveanlæg i 

såvel krops- som kønsceller. 

Arbejdsmåder og tankegange: 



57


planlægge, gennemføre og evaluere enkle undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet 

anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter i naturen og i laboratoriet, herunder 

mikroskoper og udstyr til analyse af fysiske og kemiske forhold 

undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge 

give eksempler på, hvordan biologisk viden bliver til gennem eksperimenter, systematiske undersøgelser 

og tolkning af data 

skelne imellem faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål 

give eksempler på interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold 

og udnyttelse af naturressourcer 

give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer. 





anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i nye sammenhænge 

kende til forskellige celletyper og deres funktion, herunder nerve- og muskelceller 

forklare forskellen mellem dyre- og planteceller 

forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i 

forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser 

forklare begrebet økosystem og kende til energistrømme samt udvalgte stofkredsløb i forskellige 

økosystemer 

gøre rede for udvalgte græsnings- og nedbryderfødekæder 

forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres 

betydning for den biologiske mangfoldighed 

forklare principperne i proteinsyntesen 

redegøre for naturvidenskabelige forklaringer på livets opståen og udvikling 

kende nogle vigtige trin af livets udvikling. 




forklare på elementært molekylært niveau opbygning, nedbrydning og anvendelse af fedtstoffer, 

kulhydrater og proteiner i kroppen 

forklare væsentlige træk ved kroppens energiomsætning 

give eksempler på den biologiske baggrund for udvalgte forebyggelses- og helbredsmetoder 

give eksempler på, hvordan livsstil og levevilkår påvirker menneskets sundhed 

vurdere menneskers anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling 

forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer. 




vurdere konsekvenser for dyr, planter og natur ved udvalgte produktionsformer 

give eksempler på anvendelse af mikroorganismer 

vurdere fordele og risici ved anvendelse af moderne bioteknologi. 




formulere relevante spørgsmål samt vælge relevante undersøgelsesmetoder og udstyr 

58


indsamle og formidle relevante data 

give forslag til, hvordan spørgsmål om natur og miljø kan undersøges 

give forslag til biologiske eksperimenter og systematiske undersøgelser i forbindelse med 

spørgsmål om natur og miljø 

analysere interessemodsætninger og forskellige holdninger i forbindelse med sundhedsforhold 

og udnyttelse af naturressourcer 

forholde sig til aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer. 



Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet 

sig i natur/teknik og i elevernes egne forestillinger og oplevelser. 

Elevernes iagttagelser af levende organismer i forbindelse med undersøgelser i naturen eller i undervisningslokalet 

danner grundlaget for undervisningen. Organismerne vælges fra forskellige systematiske 

grupper. 

Gennemførelse af forsøg viser, hvordan organismer reagerer på forandringer. Arbejdet relateres til biologiske 

begreber, teorier og fænomener. Dette underbygges ved informationssøgning. 

Kendskab til navne på udvalgte organismer udvikles gennem arbejdet i naturen eller undervisningslokalet 

og bruges som ”knage” for hukommelsen og som reference til fælles erfaringer i klassen. 

Elevernes iagttagelser af dyrs adfærd, fx i naturen, på film og i faglokalet, er udgangspunktet for at relatere 

til dyrenes naturlige levesteder, deres livsbetingelser samt deres forhold til artsfæller. Det drejer 

sig fx om signaler og social- og aggressiv adfærd. 

Der arbejdes frem mod forklaringer af fotosyntese og respiration, hvor kemiske betegnelser og reaktioner 

inddrages. På denne baggrund arbejdes der med beskrivelser af udvalgte stofkredsløb, fx kulstofkredsløbet. 

I arbejdet med at forklare ændringer i økosystemer lægges vægt på eksempler fra skolens nærhed, fx 

fiskeri, jagt, jordbrug og naturgenopretning. 

Gennem visualiseringer og arbejde med modeller øges elevernes forståelse af dna’s opbygning og funktion. 

På denne baggrund arbejdes der med enkle begreber fra genetikken, fx kromosomer samt dominante 

og vigende gener, og undervisningen relateres i videst muligt omfang til kendte eksempler fra elevernes 

hverdag, fx øjenfarve og pelsfarve. 

Undervisningen i evolution tager udgangspunkt i naturvidenskabelige teorier om livets udvikling og betoner 

variation, mutation, selektion og arvelighed som grundlæggende begreber. 


For at kunne tage stilling og handle i forhold til spørgsmål om sundhed er det vigtigt at have indsigt i 

den biologiske baggrund for sundhedsproblemer. 

Samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver inddrages for at skabe en helhedsforståelse af miljø- 

og sundhedsproblemer. Denne forståelse udvikles gennem diskussioner og ved at tage udgangspunkt i 

dagsaktuelle problemstillinger, men undervisningens indhold er altid fokuseret på elevernes undersøgelser 

af den biologiske baggrund for spørgsmål og problemstillinger. 

I arbejdet med menneskets fysiologi lægges der særlig vægt på organernes funktion og samspil. Elevernes 

viden perspektiveres i forhold til aktuelle problemstillinger, fx inden for sport, ernæring og misbrug, 

således at de får lejlighed til at vurdere og tage stilling. 

Kendskabet til kroppens biologiske samspil skal føre til, at eleverne får bedre forståelse af deres egen 

krop og dens funktioner. 

Interessemodsætninger kan være udgangspunkt for at klargøre baggrunden for forskellige holdninger 

til spørgsmål om miljø og sundhed. Herigennem motiveres eleverne til at forstå og forklare biologisk viden 

i forhold til disse spørgsmål. I undervisningen fokuseres på denne biologiske viden. 

Gennem diskussioner og egne formidlinger får eleverne mulighed for at udvikle kompetence til at forholde 

sig til spørgsmål om miljø, sundhed og naturforvaltning på baggrund af naturfaglig indsigt. 


59


Eleverne anvender deres viden om fx fotosyntese, kredsløb, fødekæder og ernæring til at forklare biologiske 

processer i produktionen. 

Biologiske argumenter er centrale i formidlingen af problemstillinger, men også værdimæssige og samfundsmæssige 

perspektiver inddrages. 

I undervisningen om produktions- og kæledyr arbejder eleverne med viden om dyrs adfærd og velfærd. 

Som eksempler på vigtige typer af genteknikker bruges fx gensplejsning, kloning, kortlægning af genomet, 

dna-profiler og fosterdiagnostik. 

Arbejdet med genteknologi bygger på tidligere undervisning om celler, dna m.m., og elevernes forståelse 

af disse begreber udvikles gennem undervisningen. 

Det teoretiske arbejde med genteknologi kan konkretiseres og perspektiveres, fx ved virksomhedsbesøg 

og brug af gæstelærere. Her kan eleverne få kendskab til fordele/risici og positive/negative konsekvenser 

ved brug af forskellige former for genteknologi. 

Gennem undervisningen skal eleverne opnå erfaringer med at skelne mellem naturfaglige og holdningsmæssige 

argumenter. 


Undervisningen bygger videre på det, eleverne har lært i natur/teknik. 

Det praktiske, eksperimenterende og undersøgende arbejde står centralt i forbindelse med alle kundskabsområder. 

Undervisningen giver derfor eleverne rig lejlighed til at anvende forskellige typer af udstyr 

fra biologilokalet. 

Undervisningen omfatter feltbiologisk arbejde omkring skolen, i lokalområdet og på ekskursioner. Temauger 

og lejrskoler kan give mulighed for længere forløb og for at arbejde med naturområder, der er 

anderledes end lokalområdets. 

Der lægges vægt på, at eleverne på egen hånd iagttager og beskriver den levende natur samt formulerer 

konkrete biologiske problemstillinger. Eksempelvis: Hvad skal frø bruge for at kunne spire? eller Har 

drenge hurtigere reaktionstid end piger? 

På baggrund heraf planlægger, gennemfører og evaluerer eleverne enkle undersøgelser, som bruges til 

at belyse spørgsmålene. 

Formidling og dokumentation af bl.a. undersøgelsesresultater står centralt i undervisningen. 

Undervisningen giver eleverne mange muligheder for at få erfaringer med at skelne mellem faktuelle 

spørgsmål og holdningsspørgsmål, fx i forbindelse med stillingtagen til miljø- og sundhedsproblemer og 

ved arbejde med forskellige interessemodsætninger. 



Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden om de levende organismer og samspillet med omgivelserne 

til at sætte sig ind i forhold om natur, miljø, sundhed og praktisk anvendelse af biologi. 

Undervisningen tager fortsat udgangspunkt i elevernes undersøgelser og eksperimenter. Formidlingsaspektet 

vægtes i stigende grad. 

Gennem enkle laboratorieøvelser og fysiologiske øvelser med brug af fx laboratorieudstyr, mikroskoper 

m.m. får eleverne kendskab til forskellige celletyper og deres funktion. Ud fra disse undersøgelser arbejdes 

der videre mod en forståelse af sammenhængen mellem celleopbygning og funktion. Dette gøres 

gennem læsning og samtale – samt nye undersøgelser 

Undervisningen bygger på elevernes forståelse af begreber som fødekæde og stofkredsløb, og efterhånden 

inddrages begreberne organisk og uorganisk stof, energistrøm samt stofopbygning og nedbrydning. 

På baggrund af den tidligere undervisning i dna’s opbygning og funktion og gennem visualiseringer 

samt arbejde med modeller øges elevernes forståelse af principperne i proteinsyntesen. 

I undervisningen inddrages eksempler på naturgenopretning med særlig fokus på betydningen for den 

biologiske mangfoldighed. 

Gennem historiske eksempler præsenteres eleverne for forskellige naturvidenskabelige forklaringer på 

livets opståen og udvikling. 

60


I arbejdet med livets udvikling lægges særlig vægt på overgangen fra encellede til flercellede organismer 

og på overgangen fra liv i vand til liv på land. Dette knyttes sammen med begrebet tilpasning samt 

med de naturvidenskabelige forklaringer på evolution, som eleverne tidligere har arbejdet med. 


I undervisningen i elementær biokemi arbejder eleverne med modeller/visualiseringer og simple fysiologiske 

forsøg i vekselvirkning med samtale og forklaring. 

Eleverne bruger deres viden om og indsigt i den biologiske baggrund for sundheds- og miljøspørgsmål 

til at forklare og vurdere forskellige løsninger på spørgsmålene. 

Ved valg af fagligt indhold tages der hensyn til forskellige værdiforestillinger, interessemodsætninger og 

handlinger. Der relateres til begrebet bæredygtig udvikling. 


Undervisningen giver eleverne mulighed for at bygge videre på deres indsigt og viden om den praktiske 

anvendelse af biologi for at kunne vurdere argumenter og holdninger. 

Eleverne får mulighed for at vurdere fordele og risici gennem nye eksempler på anvendelse af moderne 

bioteknologi og mikroorganismer samt forskellige produktionsformers konsekvenser for dyr, planter og 

natur. 

Vurdering og stillingtagen står centralt og bygger i høj grad på biologisk viden og indsigt. 


Undervisningen tilrettelægges, så eleverne i høj grad selvstændigt formulerer biologiske spørgsmål 

samt foreslår, hvordan biologiske spørgsmål kan undersøges. 

Fremstilling, tolkning og formidling af dokumentation er væsentlig. 

Bevidstheden om biologi som naturvidenskabeligt fag og dets anvendelse som en del af vores kultur og 

verdensbillede øges ved, at eleverne får lejlighed til at arbejde med eksempler på interessemodsætninger. 

Undervisningen tager udgangspunkt i aktuelle eksempler på miljø- og sundhedsproblemer, og den giver 

eleverne mulighed for at engagere sig i biologiske spørgsmål og forholde sig til forskellige forslag til 

handling. 

Geografi 

Formål 

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af vigtige naturgivne 

og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. 

Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske 

begreber og sammenhænge og viden omsamfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Undervisningen 

skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder 

og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige 

naturfag bidrager til vores forståelse af verden. 

Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang skal bygge på elevernes egne 

iagttagelser, oplevelser og undersøgelser og på geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at 

udbygge deres viden om omverdenen. 

Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- 

og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed overfor naturen og brugen 

af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og 

handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. 

Der undervises i geografi på 7.-9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

Regional og globale mønstre 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse 

Kultur og levevilkår 


61


I geografi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en 

helhed på 7.- 9. klassetrin både i faget geografi, og når geografi indgår i tværgående emner og problemstillinger. 

Undervisningen i geografi bygger på de kundskaber og færdigheder, eleverne blandt andet 

har erhvervet i natur/teknik. 

Undervisningen tilrettelægges, således at eleverne får mulighed for at 

forstå at levevilkårene i et område er bestemt af samspillet mellem naturgrundlaget og menneskeskabte 

forhold 

tilegne sig et meningsfyldt kendskab til vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt 

overblik 

forholde sig til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og dets ressourcer og udvikle ansvarlighed 

i forbindelse hermed 

anvende geografiske begreber og metoder til at beskrive og perspektivere naturfænomener, 

kulturgeografiske mønstre, miljøproblemer og regionale problemstillinger. 


Regionale og globale mønstre 



give eksempler på naturgeografiske mønstre, kredsløb og sammenhænge på regionalt og globalt 

plan 

beskrive den globale befolknings- og storbyfordeling 

give eksempler på regionale og globale mønstre i forbindelse med økonomi, produktion, ressourceforbrug, 

bæredygtighed, miljø og forurening. 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse 



beskrive det indre og ydre geologiske kredsløb 

beskrive vigtige forhold ved vejr, klima og klimaforandringer på Jorden 

beskrive, hvordan is, vand og vind kan forme landskaber 

beskrive og forklare sammenhængen mellem landskab, klima, jordbund og vand som grundlag 

for levevilkår i verdens forskellige egne 

give eksempler på menneskets udnyttelse af naturgrundlaget set i sammenhæng med bæredygtighed. 

Kultur og levevilkår 



kende vigtige navne som holdepunkt for et nationalt og globalt overblik 

beskrive og forklare vigtige forhold, der påvirker befolknings- og byudvikling med udgangspunkt 

i danske forhold 

beskrive og forholde sig til menneskers levevilkår i eget og andre samfund 

kende til de interkulturelle og mellemmenneskelige relationer 

vurdere de miljømæssige konsekvenser af samfundenes udnyttelse af naturgrundlaget 

give eksempler på globalisering, årsager hertil og konsekvenser heraf 

give eksempler på årsager til internationale konflikter begrundet i geografiske forhold. 




undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved 

hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler 

62


anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data som et 

arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng 

foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser 

i natur- og kulturlandskabet 


anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, 

bearbejdning og fremlæggelse 

anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog 

skelne mellem baggrund for hensigt med forskellige digitale informationer. 


Regionale og globale mønstre: 



beskrive jordens inddeling i klimazoner og plantebælter 

beskrive det globale vandkredsløb 

placere de væsentligste elementer i det globale vindsystem på verdenskortet 

beskrive fordelingen af bjerge, dybgrave, vulkaner og jordskælv på jorden 

kende til befolkningens og befolkningstilvækstens globale fordeling 

kende til fordelingen af verdens storbyer 

beskrive industrilokaliseringen i verden i forhold til råstoffer, transport og markeder 

kende til fordelingen af rige og fattige regioner i verden. 

Naturgrundlaget og dets udnyttelse: 



give eksempler på sammenhænge mellem pladetektonik og bjergkædedannelse, vulkanisme og 

jordskælv 

illustrere processerne erosion, transport, aflejring og bjergartsdannelse i et kredsløb 

anvende enkle begreber i beskrivelsen af vejr og klima 

kende til naturlige klimasvingninger og samfundenes påvirkning af jordens klima 

give eksempler på is, vands og vinds erosions-, transport- og aflejringsformer og deres betydning 

for landskabers udformning 

kende til dannelsen af istidslandskabet i Danmark 

give eksempler på, at forskellige dyrkningsmønstre er afhængige af og har indflydelse på de givne 

naturforhold 

kende til grundvandsdannelse og dens betydning for forekomsten af rent drikkevand. 

Kultur og levevilkår: 



kende til byvækst og byers opbygning og funktioner 

kende til befolkningsudvikling 

sammenligne egne levevilkår med levevilkår i fattige lande 

sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene 

kende til fremmede kulturers levevis og værdier og normer i eget samfund 

kende eksempler på konflikter, der kan skyldes grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang 

til vand og andre ressourcer 

kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande og deres rolle i forbindelse 

med konfliktløsning 

kende til miljømæssige konsekvenser af råstofudnyttelse og produktion knyttet hertil 

kende konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre for natur og miljø. 

63





beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler 

sammenligne geografiske forhold lokalt, regionalt og globalt 

anvende geografiske metoder og færdigheder i forståelse og perspektivering af aktuelle naturfænomener 

og problemer knyttet til menneskets udnyttelse af naturgrundlaget 

anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om og svar på geografiske 

spørgsmål 

kende til principper for korttegning og fremstille enkle kort på grundlag af egne undersøgelser 

kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder væsentlige danske lokaliteter 

og deres placering 

foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejrobservationer, i lokalområdet og på 

ekskursioner 

finde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier. 





sætte de forskellige naturgeografiske mønstre ind i større sammenhænge 

analysere og forklare, hvordan og hvorfor mennesker har bosat sig forskellige steder på jordkloden 

anvende viden om industrilokaliseringen til forståelse af økonomiske sammenhænge i verden. 




forklare både pludselige og langsigtede geologiske ændringer forskellige steder på jorden 

anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer 

forklare dannelsen af istidslandskaber i Danmark og andre steder i verden 

anvende viden om landskab, klima, jordbund og vand til forståelse af de forskellige måder, 

mennesker bor på rundt i verden. 




forstå sammenhængen mellem byers vækst og befolkningsudviklingen og dens konsekvenser i 

forskellige regioner 

anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder 

perspektivere forskellige kulturers levevis og værdier til værdier og normer i eget samfund 

forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer 

kan være årsag til konflikter og politisk bestemte konfliktløsninger 

forholde sig til de miljømæssige konsekvenser af samfundenes forbrugsmønstre og udnyttelse 

af naturgrundlaget. 




begrunde formodede forskellige levevilkår og problemstillinger i forskellige regioner ved hjælp 

af geografiske kilder og hjælpemidler 

64


analysere og begrunde aktuelle naturfænomener og mulige konsekvenser af menneskets udnyttelse 

af naturgrundlaget gennem arbejde med kort og egne undersøgelser 

bruge kendskab til verdensdele, lande, byer m.m. i analysearbejde af kort og globus 

anvende viden om indsamling af måleresultater og registreringer i arbejdet med egne iagttagelser 

i natur- og kulturlandskabet 

indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt 

fremstille grafiske afbildninger 



Med udgangspunkt i elevernes forkundskaber fra bl.a. undervisning i natur/teknik, medier, fortællinger 

og rejser udvikles gradvist deres billeder af mønstre og sammenhænge i verden. 

Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel, som binder emner og globale 

mønstre sammen. Eleverne udbygger derved kontinuerligt deres eget billede af verden og et globalt 

overblik, som de kan anvende som et nødvendigt arbejdsredskab. 

Elevernes kendskab til og billede af de globale mønstre udvikles også, når de får mulighed for at samtale 

om og undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige iagttagelser og bl.a. indtegne resultater på 

kort. 


Naturgeografiske fænomener, aktuelle begivenheder og lokalsamfundet bruges som afsæt for undervisningen. 

Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede undervisningsmidler 

og aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. 

Ved at arbejde med faglige begreber, som fx pladetektonik i forbindelse med vulkanisme og jordskælv, 

får eleverne mulighed for at drage paralleller og perspektivere fra bearbejdet stof til lignende fænomener 

andre steder i verden. Begreber som fx vejr og klima samt vindsystemer og havstrømme udvikles 

med udgangspunkt i vejriagttagelser. 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få konkrete oplevelser af landskab og natur, fx i forbindelse 

med ture, ekskursioner og lejrskoler og gennem billeder og film fra verdens egne. Undervisningen 

kan dermed udvikle elevernes glæde ved og lyst til at iagttage og anvende geografiske begreber 

i forståelsen af menneskets samspil med naturen. 

Med udgangspunkt i udvalgte områder i både den nære og fjerne omverden arbejdes der med virkninger 

af naturens kræfter, så eleverne får forståelse af de generelle processer i naturen. 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at fremstille modeller af landskaber, naturfænomener 

og processer, fx vandkredsløb, geologiske kredsløb o.l., således at de kan give synlige udtryk for den viden, 

de erhverver. 


Kulturgeografiske fænomener og aktuelle begivenheder i den nære og fjerne omverden bruges som afsæt 

for undervisningen. 

Arbejdet varieres gennem en vekslen mellem oplevelser, fortællinger, forskelligartede læringsmidler og 

andre aktiviteter, hvor eleverne er aktive og undersøgende. 

Eleverne arbejder med forskellige begreber, så de får mulighed for at sammenligne og perspektivere til 

andre steder i verden, fx at arbejdet med Vietnam som region sætter fokus på begreber som produktion 

og økonomisk udvikling. Sammenligning mellem forhold i fx Danmark og Vietnam støtter begrebstilegnelsen 

og kan udvikle elevernes forståelse af forskellige faktorers betydning for kultur og levevilkår i 

i- og ulande. 

Besøg på fx vandværk, rensningsanlæg, landbrug, en grusgrav, et fredet område, en vindmølle eller 

produktionsvirksomheder giver eleverne indtryk og oplevelser, der kan danne baggrund for undren og 

spørgsmål. I det efterfølgende arbejde kan besøgene bearbejdes og dermed sikre, at eleverne tilegner 

sig geografiske begreber, fx ressourcer, lokalisering, udbredelse, produktion og forbrugsmønstre. 


65


Eleverne øver sig i at vælge passende redskaber og metoder, når de undersøger geografiske fænomener 

og analyserer og vurderer problemstillinger. Eleverne øves kontinuerligt i at læse forskellige korttyper 

og finde oplysninger, som er relevante for den konkrete undervisning. Eleverne indsamler data og 

foretager målinger, så de selv kan udarbejde modeller og grafiske afbildninger som fx hydrotermfigurer 

og udbredelseskort. 

Arbejde omkring skolen, i lokalområdet og på ekskursioner giver et fælles og autentisk udgangspunkt 

for undervisningen og udvikler elevernes evne til at opleve, undres og undersøge. 

Fremlæggelser i klassen giver eleverne mulighed for at formulere sig i faglige termer om valgte emner 

og problemstillinger og afprøve forskellige fremlæggelses- og formidlingsformer. 



Der lægges vægt på, at eleverne bruger deres viden til at sætte de forskellige naturgeografiske mønstre 

ind i større sammenhænge. 

Gennem arbejde med enkeltregioner, naturgeografiske fænomener og kulturgeografiske emner, hvor 

eleverne bruger deres viden om klimazoner, råstoffordeling, industrilokalisering, befolkningsfordeling, 

landskabsdannelse m.m. øges deres forståelse af sammenhænge i de globale kredsløb. 

Gennem hele forløbet er verdenskortet et centralt undervisningsmiddel. Gennem eksempler klargøres, 

hvordan de forskellige globale mønstre har indbyrdes betydning, så eleverne udbygger deres forståelse 

af enkeltstående natur- og kulturgeografiske fænomener, når disse kan perspektivere forskellige globale 

mønstre. 


Undervisningen tager udgangspunktet i elevernes forståelse af naturgrundlaget og de oplevelser, de 

har med menneskers udnyttelse deraf. Gennem tidligere opnået viden formulerer og forklarer eleverne 

deres forståelse af såvel naturlige som menneskeskabte ændringer af naturgrundlaget. 

Undervisningen er på dette klassetrin i høj grad undersøgende. 

Den viden, eleverne tidligere har tilegnet sig, sættes ind i en større forståelse af naturgeografiske ændringer 

i tid og rum. 

Har klassen fx arbejdet med geologiske processer på Island, kan eleverne i stigende grad anvende den 

erhvervede viden til forståelse af vulkansk aktivitet og jordskælv i verden og se den i sammenhæng 

med udvikling af bjergkæder og dybgrave. 

Forståelse af fx højtryk og lavtryk og menneskers udnyttelse af naturgrundlaget indgår i forståelse af 

begreber som klima og klimaændringer. 

Eleverne bruger deres viden om og indsigt i forskellige naturgrundlag rundt på jorden til at forklare de 

forskellige måder, mennesker er afhængige af og har indrettet sig i forhold til naturen. 

Undervisningen skal give eleverne en oplevelse af, at de selv er med i og vil få et ansvar for udnyttelsen 

af naturgrundlaget. 


I undervisningen indgår kulturgeografiske fænomener og begivenheder, hvor eleverne kan bruge deres 

forståelse og viden til en forklaring af de kulturgeografiske sammenhænge og konsekvenser deraf. 

Eleverne inddrager kendskab til forskellige kulturer og politiske forhold i arbejdet ned historiske og aktuelle 

geografiske emner, fx de forhold flygtninge og indvandrere kommer fra, baggrunden for deres 

nye situation, de værdier de bringer med sig, og de værdier de møder. 

Eleverne har mulighed for at forholde sig til værdier i deres eget og andre samfund, og de konsekvenser 

samfundenes forbrugsmønstre har. 


På dette klassetrin analyser og undersøger eleverne ved hjælp af passende redskaber og metoder geografiske 

fænomener i selvstændig formulerede opgaver. 

Der lægges vægt på egne undersøgelser, målinger og registreringer i arbejdet med geografiske problemstillinger. 

Gennem fremlæggelse i klassen får de mulighed for at diskutere deres valg og konklusio- 

66


ner. Samtale om resultater af elevernes undersøgelser og konklusioner indgår som en væsentlig del af 

undervisningen. 

Egne iagttagelser i natur- og kulturlandskabet indgår som en væsentlig baggrund for elevernes analyser. 

Eleverne arbejder med forskellige korttyper og bearbejder geografiske oplysninger gennem elektroniske 

medier. 

Fysik/kemi 

Formål 

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden omvigtige fysiske og kemiske 

forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber 

og sammenhænge samt viden omanvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne 

fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik 

og kemi – og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. 

Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser 

og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse 

og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. 

Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores 

kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik 

skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til 

spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. 

Der undervises i fysik/kemi på 7. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

Fysikkens og kemiens verden 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund 


I fysik/kemi skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som 

en helhed gennem forløbet fra 7. til 9. klassetrin både i faget fysik/kemi, og når fysik/kemi indgår i 

tværgående emner og problemstillinger. Undervisningen i fysik/kemi bygger på de kundskaber og færdigheder, 

eleverne blandt andet har erhvervet i natur/teknik. 


tilegne sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold samt videreudvikle arbejdsmetoder 

og udtryksformer 

forstå fysik og kemi og deres anvendelser som en del af vores kultur og verdensbillede 

engagere sig i, forholde sig kritisk til og handle ansvarligt i forhold til problemstillinger med naturfagligt 

indhold. 


Fysikkens og kemiens verden 



benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at beskrive og forklare fænomener og 

hændelser 

kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber 

kende til vigtige stofkredsløb i naturen. 

67


Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse 



beskrive udviklingen i forestillingen omgrundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning 

give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling 

give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling 

kende til forskning, der har udvidet vores erkendelse. 

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund 



gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning 

beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger 

beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers 

belastning af miljøet 

beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet. 




identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser 

planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr 

anvende et hensigtsmæssigt fagsprog 


formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger 

anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning 

og formidling 

skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. 


Fysikkens og kemiens verden: 



anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, 

elektricitet i hjemmet og korrosion 

kende til enkle modeller, herunder forestillingen om, at alt stof er opbygget af partikler 

beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser samt enkle træk i det periodiske system 

kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer, som tilstandsformer, 

ledningsevne og surhedsgrad 

kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener 

og jordens magnetfelt 

kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden 

som årstider, tidevand og formørkelser 

beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel 

kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som kulstof, nitrogen og vand. 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse: 



kende til nogle forestillinger om stofopbygning, herunder det periodiske system 

kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning 

kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning 

beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden. 

68


Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund: 



kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer, herunder vedvarende 

energikilder 

give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker 

miljøet 

beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken, som transport og 

brændselsceller 

beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse 

gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden 

kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser, heraf som gæring og katalyse 

kende til eksempler på elektronisk styring i hverdagen 

anvende it-baserede redskaber til dataopsamling og præsentation som temperaturregistrering 

og adgangskontrol. 




formulere spørgsmål og indsamle relevante data 

planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser 

fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde. 





anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som krystalformer, 

additiv farveblanding og nordlys 

redegøre for anvendelse af modeller og simuleringer som led i en beskrivelse af fænomener og 

sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen 

beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion 

forklare principper i det periodiske system 

kende og beskrive udvalgte enkle atomkerneprocesser 

forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet. 




kende til udviklingen af atommodeller i forskellige tidsperioder 

redegøre for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets 

forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen 

kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling 

gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i 

universet 

kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling 

er indbyrdes afhængige 

kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk og teoretisk 

viden 

kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder. 

69





beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning 

kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning 

kende til udvalgte ressourcer som aluminium og olie samt deres vej gennem produktionssystemet 

beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler, herunder tab i 

energikvalitet 

beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og 

biogas 

kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer 

kende eksempler på udvinding af ressourcer, og hvorledes miljøet påvirkes af denne udvinding 

sammenligne forskellige metoder til fremstilling af samme produkt som papir, gødningsstoffer 

og konserveret mad 

kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som mikrobølgeovn og vaskepulver 

kende til enkle principper for transmission af information over store afstande som satellitter, 

analog og digital transmission 

beskrive virkning af ioniserende stråling på levende væv som sundhedssektorens brug af strålebehandling 

og røntgenfotografering. 




formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater 

vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr som feltudstyr og dataloggere 

benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde 

vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven. 



Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har erhvervet 

sig i natur/teknik og baseres i høj grad på fænomener, som eleverne oplever i deres hverdag. 

Under hele forløbet lægges stor vægt på elevernes begrebsdannelse, således at både det passive og det 

aktive ordforråd udvikles. For at sikre elevernes tilegnelse af fagligt relevante begreber skal undervisningsaktiviteterne 

støttes af samtaler, diskussioner, beretninger mv. Eleverne skal bl.a. øve sig aktivt i 

at formulere sig om naturfaglige emner. 

Undervisningen skal i høj grad være præget af praktiske og undersøgende aktiviteter. Mundtlig kommunikation 

øves ved samtaler om samspillet mellem de teoretiske og praktiske dele af undervisningen. 

Der arbejdes med eksempler fra hverdagen, der illustrerer, at alt stof er opbygget af partikler, og at 

stoffernes kredsløb i naturen er tæt forbundet med energioverførsler. 

I begyndelsen af forløbet inddrages meget simple modeller, senere må modellerne gerne være mere 

komplekse. 


Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå indsigt i, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne 

skabes og udvikles. 

Denne indsigt kan gradvis opnås ved at arbejde med udvikling af stadig mere komplekse forestillinger. 

Modeller for stoffers opbygning af partikler og solsystemets opbygning og udvikling er særlig velegnede. 

I dette arbejde skal der lægges vægt på, at eleverne udvikler en begyndende forståelse af vekselvirkning 

mellem observation, eksperiment og teori. 

70


For at opnå en erkendelse af vekselvirkning mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk 

erkendelse, beskæftiger eleverne sig i undervisningen med dette samspil. 


Undervisningen bygger videre på kundskaber og færdigheder, som eleverne bl.a. har opnået i natur/teknik. 

Der fokuseres på brugen af fysisk og kemisk indsigt til løsning af en række opgaver i forbindelse med 

anvendelse og udvikling af teknik i hverdag og samfund. I undervisningen skal der lægges vægt på at belyse 

såvel nytteværdien som de miljømæssige konsekvenser. 

Elevernes forståelse af begreber som energi, energiproduktion, produktionsprocesser og elektronisk 

styring udvikles gennem forløbet ved behandling af stadig mere komplekse systemer, anlæg eller apparater. 

I arbejdet indgår praktiske og undersøgende aktiviteter, bl.a. som middel til illustration og oplæg til 

samtale og diskussion. 


Undervisningen skal give eleverne mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål. 

På baggrund af centrale problemstillinger skal undervisningen lægge op til, at eleverne gennemfører 

undersøgelser af såvel praktisk som teoretisk karakter. Dette bør fortrinsvis foregå ved samarbejde i 

større eller mindre grupper. 

Eleverne skal præsenteres for både åbne og lukkede opgavetyper og stifte bekendtskab med forskellige 

undersøgelsesmetoder. 

Ved arbejdet med løsninger af opgaver og gennemførelse af undersøgelser skal der lægges vægt på, at 

graden af elevernes selvstændighed efterhånden øges. 

Gennem hele forløbet skal eleverne fremlægge resultater af deres undersøgelser ved brug af forskellige 

formidlingsformer, idet fremlæggelserne skal udvikles fra en beskrivende form frem imod en forklarende 

og uddybende form. 

I dette arbejde introduceres, inddrages og øves informationssøgning samt bearbejdning af data og informationer. 



Der bygges videre på elevernes kendskab til faglig relevante begreber, og der stilles større krav til elevernes 

aktive brug af disse. Dette foregår fortsat ved at fokusere på intensiv mundtlig kommunikation, 

først og fremmest i forbindelse med det praktiske arbejde. 

I undervisningen inddrages relevante modeller, som eleverne i stigende omfang tilegner sig erfaringer 

med og øver sig i at anvende og forklare. Der skal lægges vægt på, at eleverne beskæftiger sig med modellernes 

anvendelsesmuligheder og begrænsninger. 


Eleverne skal videreudvikle deres indsigt i fysikkens og kemiens beskrivelser af sammenhænge i den fysiske 

omverden. 

Der arbejdes med sammenhængen mellem udviklingen af den naturvidenskabelige kultur og de øvrige 

kulturer i samfundet, både historisk og nutidigt. 

Elevernes forståelse af vekselvirkning mellem observation, eksperiment og teori videreudvikles, bl.a. 

gennem eksemplificering af forskellige syn på videnskab og dermed forskellige opfattelser af, hvordan 

naturvidenskaberne arbejder. 

I undervisningen arbejdes dels med beskrivelser af stoffets partikelnatur, hvor historiske og nutidige 

atommodeller indgår, dels med historiske og nutidige forestillinger om universets dannelse og udvikling. 

Elevernes forståelse af vekselvirkningen mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk 

erkendelse øges gradvis gennem arbejdet med konkrete historiske cases. 

71


I undervisningen skal eleverne præsenteres for, at udvikling af videnskabelig erkendelse er en proces, 

der er i udvikling, og at dette indebærer muligheden for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig 

viden. 


Der arbejdes videre med udvikling og systematisering af elevernes begreber om energi, energiomsætning, 

ressourcer, produktion og miljø. 

Samspillet mellem fysisk og kemisk indsigt og anvendelsen af teknik i hverdagens apparater illustreres 

og præciseres ved behandling af udvalgte eksempler. Eksemplerne bør tage udgangspunkt i elevernes 

nære omverden. 

Ved beskrivelse af enkle principper for transmission af information over store afstande illustreres fysikkens 

og kemiens anvendelse i kommunikationsteknologi. 

Begrebet ioniserede stråling behandles og udvikles med udgangspunkt i beskrivelsen af virkningen på 

levende væv, blandt andet baggrundsstrålingen og sundhedssektorens anvendelse af ioniserende stråling. 

Hvor det er muligt, skal miljømæssige aspekter inddrages i undervisningen. Undervisningen skal give 

eleverne mulighed for at danne egne holdninger som grundlag for kritisk stillingtagen og handling. 


Undervisningen skal give eleverne en stadig større mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige 

spørgsmål. 

Eleverne præsenteres i stigende grad for åbne opgavetyper og problemstillinger. Hypoteser og antagelser 

skal i stadig større omfang formuleres af eleverne. Arbejdet skal lægge op til, at eleverne selvstændigt 

gennemfører undersøgelser, således at de bl.a. opnår en større sikkerhed i anvendelse af undersøgelsesmetoder 

og brug af relevant apparatur. Informationssøgning samt bearbejdning af data og informationer 

skal inddrages som en naturlig del af undervisningen. 

I hele forløbet bygges videre på elevernes kendskab til forskellige fremlæggelsesmåder og formidlingsformer 

under og efter arbejdet med naturfaglige problemstillinger. 

De praktisk-musiske fag 

Idræt 


Der undervises i idræt på 1.-9. klassetrin. Som hovedregel har 2 klasser idræt sammen og derfor to undervisere; 

det giver bl.a. mulighed for undervisning på tværs af klassetrinene. På 7. – 9. klassetrin tilbydes 

endvidere idræt eller idrætsfag som valgfag. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

Kroppen og dens muligheder 

Idrættens værdier 

Idrætstraditioner og -kulturer. 

72


I idræt skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en 

helhed gennem hele skoleforløbet både i faget idræt, og når idræt indgår i tværgående emner og problemstillinger. 

Undervisningen tilrettelægges således at eleverne får mulighed for at 

få indsigt i og beherske forskellige kropslige udtryksformer og anvende kropslige kompetencer 

opleve, at mestringen, kampen, legen og dansen i idrætten har betydning for den personlige, 

sociale og kulturelle identitet 

kende til idrættens betydning, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt 

opnå indsigt i sammenhængen mellem livskvalitet, sundhed, fysisk bevægelse og kroppens 

kommunikationsmuligheder. 

Formål 

Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, 

erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der giver mulighed for 

kropslig og almen udvikling. 

Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger 

for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og 

den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og 

kropskultur. 

Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende 

fællesskab. 


Kroppen og dens muligheder 

Undervisningen skal lede fremmod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter 


anvende kropslige færdigheder 

udvikle og anvende idrætslige lege og spil 

gennemføre og udvikle øvelser med redskabsopstillinger 

anvende teknik, taktik og regler fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter 

planlægge og udføre forskellige former for opvarmning og grundtræning 

forstå sammenhængen mellem fysisk aktivitet og teori 

planlægge og gennemføre aktiviteter i naturen 

Idrættens værdier 



indgå i et forpligtende fællesskab i forbindelse med idrætsudøvelse 

erkende og forholde sig til samspillet mellem fysiske og psykiske forandringer 

forholde sig til fysiske og psykiske reaktioner, der opstår i med- og modspil samt i konkurrencer 

anvende viden omfysiske og biologiske faktorer i idrætten 

erkende betydningen af livslang fysisk aktivitet 

forholde sig til idrættens idealer, først og fremmest fairplay og tolerance. 

Idrættens kultur 



forholde sig til udviklingen af normer og værdier i dansk idrætskultur og idrætstradition 

forholde sig til idrættens internationale dimension 

bidrage med ideer til fysisk aktivitet i forskellige arenaer 

73


orientere sig i og afprøve lokalområdets udbud af muligheder for fysisk udfoldelse 

vurdere kvaliteter ved forskellige idrætskulturer 

anvende idræt i tværgående projekter og problemstillinger. 


Kroppen og dens muligheder: 



udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast 

kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og 

dreje 

bruge spænding og afspænding 

udføre simple balancer og krydsfunktioner 

udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige 

boldtyper 

spille enkle boldspil med få regler 

deltage i og forstå enkle idrætslige lege 

deltage i lege og leglignende opvarmningsformer 

udføre enkle grundtræningselementer 

vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber 

udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring 

og forflytning samt vægt på armene 

deltage aktivt i sanglege 

anvende rytmiske bevægelser til forskellige musikformer 

udtrykke forskellige figurer kropsligt 

dramatisere enkle historier 

følge enkle regler for adfærd i naturen. 

Idrættens værdier: 



samarbejde med en eller flere om at lege 

kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre 

fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse 

overholde enkle spilleregler. 

Idrætstraditioner og –kulturer: 



kende til og gennemføre nye og gamle lege 

kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet 

kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. 





beherske flere former for løb, spring og kast 

sammensætte grundlæggende bevægelser som løb-spring, løb-kast, afsæt-landing, rulle-hop og 

hop-fald 

udvise sikkerhed i balancer og krydsfunktioner 

udføre handlinger med forskellige boldtyper med såvel hænder som fødder 

74


deltage i regelbaserede holdidrætter og små- og minispil 

beherske enkle tekniske færdigheder i slagboldspil 

indgå i og skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre 

turde deltage i legens udfordringer 

kende opvarmningens formål og udførelse 

kende til grundtræningselementerne 

udarbejde og udføre små serier med behændighedsøvelser og gymnastiske elementer 

anvende spænding og afspænding i forbindelse med gymnastiske færdigheder 

anvende planer, rum, retning, tid, impuls og bevægelsesudslag med og uden musikledsagelse 

mime og fortælle historier ved hjælp af kroppen og rummet 

udtrykke stemninger med kroppen 

deltage i friluftsaktiviteter 

færdes i naturen ved hjælp af kort i kendt terræn 




udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter 

forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter 

kende fysiske ændringer i forbindelse med pubertet 

acceptere forskelligheder i egne og andres færdigheder 

erkende egne reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet, som vrede, glæde, skuffelse og udmattelse 

reflektere over og fortælle om oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår 

kende til kostens indflydelse på kroppens udvikling og præstationer 

kende til elementære forhold om kroppens funktioner 

forstå betydningen af fairplay. 




kende til og afprøve gamle pige- og drengelege 

kende lokalområdets muligheder for idrætsudfoldelse 

deltage i udvalgte bevægelsestraditioner fra andre kulturer. 





anvende forskellige tekniske færdigheder inden for løb, spring og kast 

sammensætte, mestre og analysere grundlæggende bevægelser og bevægelsesmønstre 

anvende tekniske færdigheder i forskellige spil 

forstå taktiske handlemåder i forskellige idrætslige spil 

anvende regler i forskellige idrætslige spil 

organisere og gennemføre forskellige idrætslige lege, spil og aktiviteter 

kende til principper for opvarmning, udstrækning og nedkøling 

udarbejde enkle opvarmningsforløb 

kende til elementær skadesforebyggelse 

kende grundlæggende principper for træningslære 

anvende hensigtsmæssig koordination og kropskontrol ved spring og springserier 

tage medansvar ved modtagning 

anvende forskellige stilarter og genrer inden for rytmisk bevægelse 

75


anvende musik sammen med forskellige idrætsdiscipliner 

sammensætte rytmiske bevægelsesforløb til musik 

udføre forskellige danse og koreografier 

skabe og udføre egne danse og koreografier 

afprøve forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen 

planlægge og gennemføre orienteringsaktiviteter i forskelligt terræn. 




udvise samarbejdsevne og social opmærksomhed i forhold til idrætslige aktiviteter 

forstå egen rolle og eget ansvar i regelbaserede aktiviteter 

forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i puberteten 

forholde sig til tabe-/vindereaktioner i konkurrence 

forklare psykiske reaktioner i forbindelse med fysisk aktivitet 

organisere oplevelser og situationer, hvor bevægelse indgår 

kende til kroppens kost- og væskebehov i forbindelse med fysisk aktivitet 

kende til træningens betydning for sundhed og trivsel 

kende forskellige motionsformer 

handle i overensstemmelse med fairplaybegrebet 

vurdere aktuelle problemstillinger, herunder kropsidealer. 




kende til idrættens rolle i samfundet 

redegøre for betydningen og igangsættelse af gamle lege 

kende til lokalområdets foreningstilbud 

kende til handicapidrætter 

kende tillempede og nyudviklede idrætter samt mindre udbredte idrætsgrene. 





mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter 

planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter, herunder slagboldspil 

mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter 

skabe egne boldspil og idrætslige lege med givne såvel som egne regelsæt 

udarbejde disciplinrelevante opvarmningsprogrammer 

udarbejde og redegøre for målrettede træningsprogrammer og træningsformer 

anvende relevant udstrækning og relevant skadesforebyggelse 

inddrage computer, bl.a. i forbindelse med pulsmåling/konditionstest 

sammensætte og udføre serier af forskellig sværhedsgrad, individuelt og i grupper 

udøve sikker modtagning 

udvise sikkerhed i gymnastiske færdigheder 

udføre og begrunde bevægelsesforløb til musik under hensyntagen til udtryk, form og rytme 

være medskabende i egne og fælles bevægelsesforløb 

erkende samspillet mellem egenbevægelse og andres bevægelse 

anvende musik i forbindelse med grundtræning, opvarmning eller boldbasis 

udarbejde og udføre fællesdanse/koreografier, eksempelvis i grupper 

kende til tidens dansemæssige udtryksformer 

76


kende til forskellige aktiviteter i samspil med og i respekt for naturen 

gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort 




forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat 

forholde sig til fysiske og psykiske forandringer i forbindelse med unges udvikling 

forholde sig til og acceptere tabe-/vindereaktioner i konkurrence 

kende til samspillet mellem retninger og planer i egen bevægelse og gruppens bevægelser 

redegøre for sammenhæng mellem kost og fysisk aktivitet 

kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed og livsstil 

vurdere forskellige motionsformer og idrætter 

reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter 

kende til aktuelle idrætslige problemstillinger, herunder doping. 




kende til idrættens funktion igennem tiderne 

undersøge muligheder for at etablere idrætslige aktivitetstilbud i lokalområdet 

kende til andre kulturers idrætstraditioner 

kende til og afprøve tillempede former for ekstrem-idrætter. 



Undervisningen bygger på elevernes forskellige forudsætninger, der vil være præget af biologisk udvikling, 

omfang af den motoriske stimulering fra hjemmet, evt. arbejde med bevægelsesmæssige færdigheder 

i institution og/eller børnehaveklasse samt evt. deltagelse i foreningsidræt. 

Undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve og opdage kroppens muligheder gennem en bred 

vifte af lege og spil. 

Der skabes situationer, hvor eleverne deltager i idrætslige aktiviteter og afprøver, udfordrer, udvikler 

og opøver deres motoriske færdigheder. 

Præsentation og træning af forskellige rytmiske elementer prioriteres højt for at styrke den bevægelsesmæssige 

udvikling. 


Der skabes situationer, der fremmer elevernes tillid og samarbejde. 

Det er vigtigt at skabe forståelse for tolerance, således at alle elever uanset deres forudsætninger og 

formåen oplever accept. 

Gennem lege og spil præsenteres eleverne for forskellige regler, således at de opnår forståelse for reglernes 

hensigtsmæssighed i forhold til den enkelte aktivitet. 


Undervisningen tager bl.a. udgangspunkt i elevernes egne erfaringer og oplevelser. Det giver anledning 

til at drage sammenligninger mellem forskellige lege og måder at lege på. 

Gennem forløbet kan undervisningen i en vis udstrækning inddrage lokalområdets faciliteter, fx legepladser 

og åbne arealer. 

Udviklingen i undervisningen på 3., 4. og 5. klassetrin 


I begyndelsen af forløbet skal der fortsat være stor opmærksomhed på at opnå sikkerhed i de motoriske 

færdigheder, fx træning af balance på hhv. højre og venstre ben, kast og modtagning med forskelli- 

77


ge boldtyper samt gang og løb i takt til musik. Undervejs i forløbet skal disse automatiserede færdigheder 

indgå som naturlige elementer i fysisk bevægelse. 

Undervisningen fokuserer på at udvikle elevernes lyst til idræt samt stimulere deres nysgerrighed og 

skabertrang. 

Der skal bruges tid på systematisk at opøve færdigheder i idrætsspecifikke aktiviteter, fx længdespring 

og holdspil. 

Opbygning af elevernes viden og indsigt i idrætslige aktiviteter, fx leg, dans og opvarmning, bør have et 

særligt fokus. 

Gennem forløbet indgår den opnåede sikkerhed i eksperimenterende og udfordrende opgaveløsninger, 

fx små gymnastiske serier med ruller, spring og balancer. På længere sigt skal eleverne selv tilrettelægge 

og gennemføre udvalgte idrætslige aktiviteter. 

Undervisningen skal tilrettelægges således, at den fremmer udviklingen af elevernes kropslige koordination 

gennem idrætslige handleformer. 


Fællesskabets udfordringer og kvaliteter prioriteres højt. 

Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne i stigende grad udvikler indsigt i og 

ansvar for egen rolle i forhold til fællesskabet. 

Gennem undervisningen udfordres eleverne til refleksioner over, hvad der sker, når de bruger og udfordrer 

sig selv fysisk. 

For at tilgodese elevernes forskellige fysiske udviklingstrin skiftes der hyppigt mellem de forskellige 

handleformer, ligesom der arbejdes i forskellige gruppestørrelser og sammenhænge. 


Undervisningen skal give eleverne mulighed for at få indsigt i idrætskulturens positive sider. 

Undervisningen skal tilrettelægges således, at elevernes lyst til fysisk aktivitet uden for skoletiden understøttes. 



Undervisningen tager i særlig grad hensyn til elevernes fysiske udvikling. 

Elevernes beherskelse af tekniske og taktiske færdigheder skal videreudvikles gennem den varierede 

undervisning. 

Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne gennem forløbet opnår viden om, indsigt i samt forståelse 

for egne og andres kropslige muligheder. 

Gennem refleksion over egen indsats skal eleverne i stigende grad blive bevidste om idrættens betydning 

for den personlige udvikling. 

Friluftsaktiviteter bygger på elevernes kendskab til og erfaring med naturen og åbner muligheder for 

samarbejde med andre fag. 


Der bygges videre på fællesskabets udfordringer og kvaliteter. Herigennem skabes situationer, hvor 

eleverne gennem aktiv handling i større og større udstrækning tager medansvar for undervisningens 

gennemførelse. 

Undervisningen må give mulighed for, at eleverne kan diskutere og formulere handle- og reaktionsmønstre 

med henblik på at skabe acceptable relationer. 

Der fokuseres på elevernes forståelse og ansvar for egen sundhed, sikkerhed og trivsel samt sammenhængen 

mellem kost og fysisk aktivitet. 


Legen fastholdes og videreudvikles som en skabende, social og kulturel kvalitet. 

Undervisningssituationerne åbner sig i større grad end tidligere i forløbet mod det omgivende samfund 

med oplysning om og kendskab til det lokale foreningsliv. Samarbejdet skal foregå således, at undervisningsansvaret 

stadig påhviler skolen og lærerne. 

78




Undervisningen skal gennem træning, afprøvning, konkurrence og samarbejde fokusere på videreudvikling 

af elevernes bevægelsesmæssige færdigheder. 

Der stilles stadig større korrekthedskrav til de tekniske og taktiske færdigheder. 

Undervisningen skal give mulighed for, at eleverne anvender deres viden og indsigt, så de kan udarbejde 

og gennemføre opvarmnings- og træningsforløb. 

Gennem forløbet skal eleverne udfordres til at inddrage flere forskellige idrætslige handleformer i forbindelse 

med selvstændige opgaveløsninger. 


Eleverne undersøger og bearbejder i stigende grad værdien af egen indsats i relation til det fælles resultat. 

Elevernes indsigt og forståelse for egne præstationer prioriteres højere end deres resultatmæssige 

fremgange. 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at forholde sig til tabe-/vindesituationer og reflektere 

over etiske og moralske problemstillinger. 

Det teoretiske arbejde med fysiologiske og biologiske emner inddrages i en praksissammenhæng samt i 

tværfaglige forløb. Dette sker bl.a. på baggrund af viden fra andre fag, fx biologi og hjemkundskab. 

Forskellige idræts- og motionsformer inddrages for at stimulere elevernes opfattelser af lyst og glæde 

ved bevægelse. 

Undervisningen skal sætte fokus på sammenhæng mellem livsstil og levevilkår, for at eleverne kan erkende 

betydningen af egne valg og handlinger. 

I slutningen af forløbet diskuterer eleverne deres forskellige opfattelser af begreberne kropskultur og 

kropsidealer i forhold til og i gensidig respekt for deres selvforståelse. 


For at belyse idrættens funktion i et historisk perspektiv inddrages forskellige idrætters udvikling gennem 

tid. 

Eleverne skal gennem undervisningen kunne opnå kendskab til den danske foreningstradition. 

Gennem forskellige aktiviteter og undersøgelser opbygges et bredt kendskab til såvel etablerede som 

spontane idræts- og motionsformer. 

Lokalområdet danner udgangspunkt for elevernes selvstændige undersøgelse af mulighederne for at 

kunne være fysisk aktiv. 

Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne inddrager det omkringliggende samfunds muligheder, 

herunder også en præsentation af den danske foreningstradition. 

Musik 

Signalement 

Der undervises i musik på 1. - 6. klassetrin. På 1. – 4. klassetrin har eleverne musik i 2 lektioner om ugen 

gennem hele skoleåret, mens faget i 5. – 6. klasse indgår i en turnus med andre praktisk-musiske fag, 

således at eleverne her har musik i omkring halvdelen af skoleåret. På 7. – 9. klassetrin optræder faget 

som valgfag. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

Musikudøvelse 

Musikalsk skaben 

Musikforståelse. 

I musik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles som en 

helhed på alle fagets klassetrin både i faget musik, og når musik indgår i tværgående emner og problemstillinger. 

Undervisningen tilrettelægges således at eleverne får mulighed for at 

79


opleve, forstå og blive fortrolige med musik som lyttende, som skabende og som udøvende 

med særlig vægt på det vokale 

deltage i et musikalsk fællesskab 

anskue musik i historiske, kulturelle og samfundsmæssige perspektiver. 

Formål 

Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke 

sig i og om musik. Undervisningen skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse 

i musiklivet og for selvstændigt at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. 

Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige 

og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse 

af sig selv som en del af et fællesskab. 

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af 

kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. 

Slutmål 

Musikudøvelse: 



deltage aktivt i fælles musikalsk udfoldelse i sang, spil og bevægelse 

synge et alsidigt repertoire af sange og salmer, såvel ældre som nyere 

synge med bevidsthed om god intonation og klang 

deltage i vokal flerstemmighed 

anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter og musiklokalets tekniske udstyr 

deltage i sammenspil med opmærksomhed på det musikalske udtryk 

spille enkle melodier og stemmer efter gehør og med støtte af notation 

deltage i bevægelsesaktiviteter og i fællesdanse af dansk og udenlandsk oprindelse. 

Musikalsk skaben: 



anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde 

producere små lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller 

historier 

udføre enkel rytmisk eller melodisk improvisation 

komponere enkle melodier eller små musikstykker 

sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre 

drøfte et musikalsk arrangement med andre og give idéer til dets udførelse. 

Musikforståelse: 



lytte åbent og opmærksomt til indspillet og levende fremført musik 

udtrykke deres oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse 

gøre rede for forskelligartede musikstykkers form- og udtryksforløb 

anvende elementære musikteoretiske begreber 

anvende notation som hjælp til at skabe sig overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke 

genkende forskellige instrumenters klang, beskrive deres virkemåde og gøre rede for deres 

funktion i sammenspilsrelationer 

80


identificere vigtige kendetegn ved musik fra udvalgte musikhistoriske perioder og forskellige 

kulturkredse, først og fremmest den vesterlandske 

samtale om musikkens forskelligartede funktioner og virkninger i samfundslivet og i forhold til 

den enkelte. 





deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse 

følge og holde en puls 

synge med på et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer med vægt på børnesange 

samt årstids- og højtidssange 

fremsige et udvalg af rim og remser 

synge med god intonation i større grupper 

synge efter anvisninger på tempo, toneleje og udtryk 

anvende forskellige musikinstrumenter som ledsagelse til leg og sang 

deltage i sammenspil med enkle rytmiske og melodiske figurer 

deltage i en række sanglege og bevægelseslege. 




anvende krop, stemme og forhåndenværende klangkilder i skabende musikalsk arbejde 

producere lydillustrationer og klangkulisser over rim, remser, eventyr eller egne fortællinger 

udføre enkle rytmiske improvisationer med ledsagelse af grundpuls 

synge korte melodiske improvisationer med eller uden tekst 

komponere små rim, remser og sange 

deltage i forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre. 




lytte opmærksomt til korte musikstykker, der associerer til noget konkret 

udtrykke oplevelse af musik i ord, billeder og bevægelse 

udtrykke elementer i et musikstykke i leg og dramatisering 

bedømme, hvilken af to toner, der er højest, samt om en tonerække går op eller ned 

kende forskel på puls og rytme 

høre forskel på dur og mol 

anvende notation til rytme og lyd 

genkende klangen af størstedelen af musiklokalets instrumenter 

forstå, at der er forskellige musikgenrer 

forstå, at musik bruges i mange sammenhænge. 





deltage opmærksomt og med bevidsthed om egen rolle i fælles musikalsk udfoldelse 

synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer 

bruge en sangbog og gøre rede for dens opbygning 

synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale i mindre grupper 

81


fastholde en enkel over- eller understemme sammen med andre i flerstemmig sang 

deltage i fremførelse af enkelt opbyggede talekorsatser 

anvende musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i enkle sammenspilsarrangementer 

anvende et relevant instrument i forbindelse med melodispil 

deltage i sammenspil med varierede modstemmer og rytmer 

spille enkle melodier efter gehør og med støtte af notation 

deltage i en række lettere fællesdanse. 




anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder i skabende musikalsk arbejde 

producere lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier 

udføre enkle rytmiske eller melodiske improvisationer som del af et musikalsk forløb 

komponere små melodier med udgangspunkt i sangstemmen, ved hjælp af musikinstrumenter eller 

på computer 

sammensætte enkle forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre 

arrangere musikalske forløb sammen med andre. 




lytte opmærksomt til musik med tydelige karakteristika 

udtrykke oplevelse af musik nuanceret og bevidst i ord, billeder og bevægelse 

gøre rede for formforløb og stemning i små musikstykker på baggrund af musikalske elementer 

som dynamik, klangfarve og motiver 

vurdere relationen mellem tekst og melodi i sange fra det almindelige repertoire 

forstå begreber som frase og motiv, der har tilknytning til melodiopbygning 

kende forskel på melodi og akkompagnement 

anvende de erhvervede musikteoretiske begreber i samtale om musik ved musikudøvelse og 

musiklytning 

anvende notation som hjælp til at forstå den rytmiske eller melodiske udvikling i en enkelt 

stemme 

vise kendskab til lyddannelsen på og genkende klangen af et udvalg af musikinstrumenter 

vise kendskab til musikeksempler, som repræsenterer et genre- og stilmæssigt varieret repertoire 

fra især den vesterlandske musikkultur, og nogle centrale skikkelser med tilknytning til den 

valgte musik 

samtale om musikkens funktion i forskellige sammenhænge bl.a. ved fester og religiøse handlinger 

og i medier. 





deltage lyttende og medskabende i fælles musikalsk udfoldelse 

synge et repertoire af nye og ældre danske sange og salmer samt sange på andre sprog, først og 

fremmest engelsk, norsk og svensk 

synge med god intonation og klang samt tydelig tekstudtale såvel med som uden mikrofon 

deltage i flerstemmig sang med opmærksomhed på det musikalske udtryk 

deltage i fremførelse af talekorsatser af sammensat karakter 

82


anvende et bredt udvalg af musikinstrumenter fra forskellige instrumentgrupper i sammenspilsarrangementer 

anvende et relevant instrument i forbindelse med akkordspil 

betjene musiklokalets tekniske anlæg 

deltage i sammenspil i forskellige genrer og stilarter 

være opmærksom på det musikalske udtryk i sammenspillet 

bruge notation som støtte for musikudøvelsen 

deltage i fællesdanse fra forskellige kulturer. 




anvende krop, stemme, musikinstrumenter og andre klangkilder, herunder computer, i skabende 

musikalsk arbejde 

producere lydforløb, lydillustrationer og klangkulisser over fortællinger, eventyr, digte eller historier 

udføre fri rytmisk eller melodisk improvisation over en fastlagt akkordfølge 

komponere enkle melodier eller små musikstykker, bl.a. ved hjælp af computer 

sammensætte forløb med musik, billeder, bevægelse og dramatisering i fællesskab med andre 

drøfte musikalske arrangementer med andre og give idéer til deres udførelse. 




lytte opmærksomt og med forståelse til musik i forskellige genrer og stilarter 

lytte til levende, professionelt fremført musik med forståelse for koncertsituationen 

fortolke et stykke musik gennem selvvalgte udtryksformer 

gøre rede for formforløb og stemning i musikstykker i forbindelse med udøvelse og lytning 

anvende enkle akkordmønstre efter anvisning 

anvende notation som hjælp til at få overblik over sammenhæng og formforløb i et musikstykke 

med flere stemmer 

genkende klang og beskrive virkemåde af en varieret række af instrumenter og gøre rede for 

deres roller i sammenspilsrelationer 

identificere vigtige træk ved musik fra udvalgte perioder i den vesterlandske musikkultur og vise 

kendskab til nogle centrale musikhistoriske skikkelser med tilknytning til disse perioder 

vise kendskab til musik fra andre kulturer 

samtale om musikkens funktion og virkning som samlende, stemningsskabende, opildnende og 

manipulerende 

samtale om, hvordan musik optræder både som kunstnerisk udtryk og som vare. 

Billedværksted 

Forord 

På Glamsbjerg Fri- og Efterskole har vi et fag, som kaldes billedværksted. I folkeskolen hedder det billedkunst. 

Vi har valgt denne ordlyd, fordi vi vægter den praktiske-eksperimenterende del meget højt, 

og fordi vi ikke anser børnene for kunstnere, men nærmere for ”kunstafsøgere”. I billedværksted vægtes 

den faglige og pædagogiske indfaldsvinkel særdeles højt. Billedværksted er et fag, som skal læres lige 

så grundigt som andre fag, dvs. teknisk viden, færdigheder og kundskaber. Vi vægter disse erkendelser 

på en sådan måde, at det skal afsøges og undersøges af eleven selv. Faget er et arbejdsfag, – som 

gerne må være visuelt fortællende og også gerne være helt ordløst, dvs. at læreren lader eleverne arbejde 

med billeder og udtryk uden meget lange indledende introduktioner. Alligevel fordrer vi fortællingen, 

men indledningen tilsigtes at have et gennemtænkt formål, fx fortælling, oplæsning, fællessamtale 

om billeder, filmklip mv., som idéoplæg for den videre undervisning. 

83


Faget er under konstant udvikling i takt med samfundsudviklingen, og vi vægter på skolen meget kompetente 

undervisere til at varetage billedværksted. Der er meget få lærere omkring faget, da skolen 

gerne ser faglærere varetage faget på skolen. Glamsbjerg Fri- og Efterskole varetager faget meget kvalificeret 

og indgår i et koncentreret samarbejde for at udvikle, inspirere og nytænke faget. 

Citat: ”Det eneste det går an at lære overfladisk, er svømning”, Storm P. 

Vi har valgt at tage udgangspunkt i folkeskolens Fælles Mål i næsten samme form og ordlyd, dog med få 

ændringer. Derudover vil læseren se, at vi har valgt en anden opdeling af faget og tilbyder også billedværksted 

et år mere end kravet er i Folkeskolen, dvs. fra 1. til 6.klasse. Dernæst tilbydes det som valgfag 

fra 7. til 9. klasse. 

Indledning 

Der henvises til undervisningsministeriets hjemmeside, som uddyber og forklarer Fælles Mål, men det 

skal kort præciseres, at det er en videreudvikling af Klare Mål. Vi har ligeledes holdt os til samme formålsformulering 

med de deraf følgende trin- og slutmål der er beskrevet i Fælles Mål for billedkunst i 

Folkeskolen. 

Som et syn på billedværksted afspejler faget sig på den måde at vi både tager hensyn til det faglige/håndværksmæssige 

og det spontant/eksperimenterende. Proces og produkt er uadskillelige, fordi vi 

har med faget billedværksted at gøre. Den faglige kompetence er meget vigtig indenfor billedværksted 

på Glamsbjerg Fri- og Efterskole, fordi vi mener vores elever på skolen skal rustes til at bruge og forstå 

omverdenen med respekt og indsigt kulturelt set. 

Vores syn på billedværksted forudsætter den erkendelse, at der er et skisma mellem på den ene side 

teknisk dygtighed overfor det spontant afsøgende og eksperimenterende område. Glamsbjerg Fri- og 

Efterskole er opmærksomme på denne indfaldsvinkel, men ved også at uden håndværksmæssig kunnen 

er elevens forudsætninger og muligheder for at præcisere sit udtryk eller for at formulere det, meget 

vanskelig. 

Leg og kreativitet: 

I billedværksted på Glamsbjerg Fri- og Efterskole leges der med den tanke at elevens kreativitet er en 

leg. Ligesom også Freud formulerede det: 

”Burde vi ikke søge efter de første spor af fantasirig aktivitet i den tidlige barndom? Den beskæftigelse 

barnet elsker mest og udfører mest intenst er legen eller sine spil. Kunne vi ikke sige at ethvert barn opfører 

sig som en kreativ forfatter, i det at barnet skaber sin egen verden, eller snarere, rearrangerer verden 

på en ny måde som det kan lide” (Freud, 1908) 

Barnet investerer store mængder af følelser i en leg, og barnet ved godt at leg ikke er det samme som 

virkelighedens verden. Vi vægter legen i faget, fordi vi som idé tror på, at barnet skal have lov til at lege 

og at det netop er hér fantasien og vigtig aktivitet slippes løs. 

Men legen kan ikke etableres, hvis ikke der er skabt en anledning i billedværkstedslokalet. Læreren 

har ansvaret for at anspore og opmuntre til leg, således barnet kan udfolde sin fantasi og udtrykke sig 

kreativt. 

Nedenstående aspekter viser, hvilke forhold der tages højde for, når vi taler om ”det kreative øjeblik”: 

Stimulus Eleven modtager Reaktion 

Læreren tilrettelægger: 

- indhold - kognitiv bearbejdning - Grin og smil 

- struktur - Forandringer sker i arbejdet - Leg og fantasi 

- kompleksitet - Elev får nye ideer 

84


Påvirkninger: 

- Motivation 

- Personlighed 

- Sociale faktorer 

Når grin, dvs. humor, nævnes, er det fordi det er et vigtigt aspekt for leg og kreativitet. At der er humor 

stimulerer intellektet i eleven. Fagligt set bygger undervisningen i Friskolen på bl.a. parodier og at 

snuppe gode ideer og ”tricks” fra kunstnere både historisk og indenfor samtidskunsten. Dette kan også 

få nogle indfaldsvinkler, der bliver legende og humoristiske. Men netop hér ligger det kreative element. 


Der undervises i friskolen i billedværksted på 1. - 6. klassetrin. Undervisningen er inddelt i 3 faser; 3. fase 

er valgfri og kaldes ”billedværksted som valgfag”. 

Faser: Klassetrin Årgangssted Bemærkning 

1. 

Fase 

2. 

Fase 

3. 

Fase 

1. til 3. klasse Solhuset I børnehaveklassen påbegyndes det indledende 

billedarbejde meget kvalificeret 

4. til 6. klasse 

Kridthuset 

7. til 9. klasse Overbygningen Valgfag. 

og i tråd med skolens billedsyn. 

I 5. og 6. klasse undervises i billedværksted 

den ene halve år og drama det andet. 

De områder der arbejdes med indenfor kundskaber og færdigheder/teknisk kunnen er: 

Praktisk fremstilling af elektroniske, plane og rumlige billeder 

Viden om billeder i den nære og fjerne omverden 

Videreformidling af billeder og kommunikation heraf. 

I billedværksted får eleverne gradvist tilegnet sig grundlæggende kundskaber og færdigheder i ovenstående 

3 områder. Der arbejdes fagfagligt inden for specifikke opgaveformuleringer, der tilgodeser ét 

eller flere af de 3 kundskabs- og færdighedsområder, så det danner en helhed. Disse 3 områder blandes 

ofte for at perspektivere og videreudvikle den tekniske og færdighedsmæssige erkendelse og erfaring. 

På baggrund af de kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges, gennemføres og evalueres undervisningen. 

Ligeledes vægtes differentieret undervisning, så elever oplever tilpas udfordring. 

Eleverne skal komme til at: 

Fremstille billeder og udtrykke sig eksperimenterende i deres praktiske billedarbejde 

Opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende og fantasifuldt/legende i praktisk billedarbejde 

Bruge kunstoplevelser og visuelle kulturformer i forskellige kontekstuelle sammenhænge 

Udvælge, afkode, vurdere og kommunikere billedsproglige udtryk såvel i egne tilegnede billeder 

som i historisk og – samtidskunst 

Formål for faget billedværksted 

Undervisningens formål i billedværksted er, at eleverne bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret 

måde både i kultur og natur. Derfor skal eleverne skabe, opleve og analysere billeder og ligeledes 

bruge og forstå billedsprog som et personligt meddelelses- og udtryksmiddel. 

85


Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst 

til og særligt grundlag for at udtrykke sig i og med billeder. 


Billedfremstilling: 



udtrykke sig i plant, rumligt og elektronisk billedarbejde 

anvende forskellige teknikker, metoder og materialer hensigtsmæssigt i plant, rumligt og elektronisk 

billedarbejde 

anvende praktiske erfaringer og teoretisk viden om formsproglige elementer, som form, farve 

og komposition i billedarbejde 

eksperimentere med billeder 

vælge form i forhold til indhold i billedarbejde 

udvælge, anvende og kombinere forskellige billedudtryk 

bruge aspekter af kunst, arkitektur og design i en vekselvirkning mellem teoretisk og praktisk 

billedarbejde 

bruge forskellige billedkulturer i billedarbejde 

deltage i billedarbejde sammen med andre og selvstændigt. 

Arbejde ud fra et projektorienteret emne og inddrage flere indfaldsvinkler 

Billedkundskab: 



samtale om billeder 

iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder 

genkende forskellige billedkategorier og -genrer 

arbejde med billeder i forskellige sammenhænge med baggrund i den historiske og sociale kontekst, 

de er skabt i 

se forskel på forskellige kulturers billedformer. 

Visuel kommunikation: 



kommunikere ideer og betydninger i visuelle udtryk 

vælge og anvende forskellige billedformer i formidlingen 

præsentere egne og andres billeder, først og fremmest mundtligt i form af fx happenings og ved 

udstillinger 

bidrage med visuelle udtryk i kulturprojekter i eller uden for skolen. 



Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der 

sætter dem i stand til at 

fremstille skitser og billeder på baggrund af følelser, fantasier og iagttagelser 

tegne og male med vægt på fortælling 

anvende tørre og våde farver i plant billedarbejde med enkle teknikker bl.a. inden for tegning, 

grafik, maleri, collage, laksampling, digitale fotos. 

anvende forskellige rumlige former, først og fremmest i modelleret og sammensat form, bl.a. i 

ler (også papirler), papmaché mm. 

anvende computerens billedskabende muligheder i maleprogrammer 

gemme og hente billedfiler i forbindelse med billedarbejde 

anvende enkle farveblandinger, og have viden om komplementære farver 

86


eksperimentere med form, farve, komposition ud fra fx billedfortællinger eller kopiering af et 

mesterværk, fx Picasso, Hans Scherfig mv. 

eksperimentere med enkle teknikker, materialer og værktøjer 

kende til enkle arkitektur- og designudtryk, først og fremmest i bygninger og brugsting 

deltage aktivt i billedarbejde både i grupper og selvstændigt. 




beskrive billeders indhold og historie i billedsamtaler 

undersøge og vurdere egne og andres billeder 

genkende motivkredse, herunder portrætter og familiebilleder 

anvende egne sanseoplevelser fra nærmiljøet i billedarbejdet 

kende til forskellige billedmedier, herunder tegneserier, plakater, postkort, frimærker og forskellige 

kunstretninger. 




anvende billedet som et personligt meddelelsesmiddel 

anvende visuelle udtryk i fælles projekter 

anvende billeder fra forskellige medier herunder tegneserier, plakater og postkort. 

arbejde med enkle kombinationer af tekster og billeder bl.a. til selvfremstillede bøger 

præsentere egne billeder først og fremmest for klassen, forældre eller ved arrangementer og 

udstillinger på skolen 

bidrage med billeder bl.a. til flexuger, emnedage og billedudstillinger i på skolen, biblioteket eller 

andre steder i nærmiljøet. 




dem i stand til at: 

fremstille skitser og billeder på baggrund af ideer, følelser, holdninger og ved direkte iagttagelser 

anvende elementær indsigt i brug af teknikker, metoder og materialer i tegning, maleri, collage, 

grafikformer, foto og skærmbaserede billeder 

anvende tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge, bevægelse og dybde i billeder 

anvende skulpturelle materialer, hvor der arbejdes med modellering, sammenføjning og udhugning 

udtrykke sig i forskellige former for levende billeder, først og fremmest video 

anvende computerens billedskabende muligheder i male- og billedbehandlingsprogrammer 

anvende digitalkamera og scanner i forbindelse med billedarbejder, bl.a. som forlæg, illustration 

og dokumentation 

anvende begreber fra informationsteknologien, herunder billedfiltyper og billedfilformater 

anvende farvens virkemidler til at skabe kontrast, dybde og stemning i billeder 

arbejde med former og komposition i billedfladen, herunder størrelse, placering og kontrast 

eksperimentere med streg, flade, form, tekstur, valør, komposition, rum, rytme, spænding og 

bevægelse 

eksperimentere med teknikker, materialer og værktøjer 

skelne mellem og anvende forskellige billedformer, bl.a. plakater, logo og instruktionstegning 

kombinere billedformer og udtryksformer, bl.a. statiske, levende og rumlige billeder samt tekst 

og lyd 

anvende kunst, arkitektur og design bl.a. ved udformning af enkle modeller 

87


hente inspiration i billedkunsten, i egen kultur og andre kulturer, bl.a. på udstillinger, i film, billedbaser 

og i forskellige miljøer 

fremstille billeder i et samarbejde med andre og selvstændigt. 




anvende faglige begreber i samtaler om billeders indhold og form 

undersøge, analysere, kategorisere og vurdere egne og andres billedsproglige udtryk 

genkende enkle stilarter og udtryksformer fra forskellige historiske perioder 

anvende billederfaringer fra museer, udstillinger og offentlige rum i eget billedarbejde 

hente og bruge kunstbilleder og fotos fra diskette, cd-rom eller internet 

skelne mellem forskellige kulturers billeder. 




anvende billedet som et personligt kommunikations- og meddelelsesmiddel 

anvende computergrafik i forbindelse med layout, bl.a. i foldere, tekster og på skilte 

udtrykke sig i forskellige billedformer, herunder maleri, tableau, udstillingsvindue, video og multimedie 

anvende visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer af egne og andres billeder 

deltage i kulturelle billedarrangementer på skolen og i nærmiljøet, bl.a. udsmykningsopgaver og 

medievirksomhed. 

Læseplan for billedværkstedsfaget: 

Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder og indeholder en 

angivelse af undervisningens progression i de to faser. 

Billedværksted er et fag, hvor eleverne skal give billedligt udtryk for bl.a. oplevelser, holdninger og deres 

særlige personlighed indenfor deres tekniske og færdighedsmæssige viden. Faget bygger på pædagogik 

og faglig indsigt. 

KUK-processen: 

Arbejdet med billedsproget indgår som en del af elevernes personlige, sociale og faglige udvikling. Der 

tages ofte udgangspunkt i emner, og der arbejdes med skiftende skildringsformer, der er karakteriseret 

ved forskellige måder at udtrykke sig på. Ved at give udtryk for et indhold i en tilsigtet form udvikler 

eleverne erkendelse og opnår ny viden. På Glamsbjerg Fri- og Efterskole bygges undervisningen op på, 

at eleverne stifter bekendtskab med noget tilsigtet kendt, hvorefter eleven ”bevæger” sig ud i en leg 

med billedsprog der er ukendt i sin hele form fra starten. Dernæst ender eleven med et færdigt billedudtryk 

eller ny billederkendelse, som viser sig på ny at blive kendt for eleven, fordi denne forstår og begriber 

den nye viden. På den måde kan den nyerhvervede viden indgå som kendt stof og en cirkelbevægende 

læringsproces er igangsat. Denne læringsproces, som læreren ansporer og giver anledning til, 

kalder vi KUK-processen. 

KUK-læringsproces: Kendt – Ukendt - Kendt 

I billedkunst vælges varierede materialer, værktøjer og teknikker i relation til billedets indhold og elevernes 

forudsætninger og udvikling. Der arbejdes hen imod, at eleverne gennem det praktiske arbejde 

opnår solide erfaringer med materialernes og teknikkernes muligheder. 

Billeder kan efter deres form ordnes i tre kategorier: 

plane billeder 

rumlige billeder 

elektroniske billeder. 

88


Til hver af disse kategorier hører underkategorier som fx tegning, maleri, grafik, skulptur, digitale og levende 

billeder. Eleverne skal arbejde inden for hver af de tre kategorier og fordybe sig i udvalgte underkategorier. 

Faget bygger på en forening af praktisk billedarbejde, billedanalyse og kommunikation. De tre centrale 

kundskabs- og færdighedsområder indgår på varieret måde og som en helhed i undervisningen. Alle 

områder ville ikke kunne tilgodeses i lige høj grad hele tiden, men når hvert af de to forløb er afsluttet, 

skal undervisningen have været tilrettelagt således, at eleverne har kunnet tilegne sig kundskaber og 

færdigheder i alle tre områder. 

1. fase 1. - 3. klassetrin 

Eleverne arbejder især med billeder på basis af fælles oplevelser, undersøgelser og erfaringer i de nære 

omgivelser. Der lægges vægt på, at eleverne herigennem lærer de grundlæggende færdigheder i faget 

og udvikler deres eget billedsprog. Denne læring finder sted i forløb, hvor eleverne undersøger, eksperimenterer 

og afprøver fagets mange muligheder. 


Eleverne udtrykker i dette forløb oplevelser, forestillinger, følelser eller tanker i deres billeder - udsagn 

som ofte kan være svære at udtrykke med ord. Emnerne kan her tage udgangspunkt i elevernes egne 

og fælles oplevelser med klassen, og billedarbejdet kan udføres både individuelt og i samarbejde med 

andre. 


skildre virkelighed, drømme og indre forestillinger i skitser og billeder 

bruge de tre skildringsformer fantasi og forestilling, iagttagelse, form og struktur som vekslende 

tilgange til billedarbejdet 

eksperimentere med tørre og våde farver 

anvende forskellige tegnemetoder med henblik på det billedlige udtryk, bl.a. med udgangspunkt 

i fortællinger 

udforme, sammensætte og gengive mønstre og ornamenter 

modellere og sammensætte former, fx ved anvendelse af ler, papmache og materialer fra naturen 

afprøve elementære farveblandinger 

udnytte sanseindtryk fra omgivelserne i deres eget billedarbejde, fx indtryk fra naturen og fra 

byens rum 

eksperimentere med billedelementernes størrelsesforhold, overlapning og placering på billedfladen 

bruge enkle værktøjer, materialer og teknikker i eksperimenter med plan, rumlig og elektronisk 

billedfremstilling 

anvende computerens billedskabende muligheder gennem eksperimenter med form, farve og 

komposition i enkle maleprogrammer. 


Eleverne skal gennem billedsamtaler opleve, beskrive og analysere billeder og derved få mulighed for at 

inddrage egne erfaringer og oplevelser. Billedsamtalerne tager udgangspunkt i elevernes egne billeder, 

klassens billeder og enkle billeder fra forskellige billedkulturer. 


beskrive billeder og billedindtryk ved hjælp af ord og diskutere egne og andres billeder 

forholde sig oplevende, iagttagende og undersøgende til forskellige medier og billeder på museer 

og i andre offentlige rum 

undersøge og fortolke billeder med fælles motiv, fx familieportrætter eller forskellige illustrationer 

af samme eventyr 

søge inspiration i kunst, design og arkitektur i nærmiljøet. 


89


Det centrale i dette forløb er, at eleverne udvikler et billedsprog, som de kan anvende som personligt 

meddelelsesmiddel. 

Elevernes egne billedarbejder udstilles og præsenteres i mange og varierede sammenhænge. 


udvikle en personlig udtryksform via billeder 

afprøve og udvælge visuelle udtryk i forskellige projekter 

undersøge mulighederne i forskellige mediers fortælleformer og udtryk 

sammensætte enkle kombinationer af tekst og billeder 

præsentere og udstille både egne og fælles billeder i forskellige sammenhænge, fx til forældremøder, 

som lokale udstillinger, i temaudstillinger og som illustrationer i klassens nyhedsbreve. 

2. fase – 3. - 6. klassetrin 

Elevernes billedsproglige færdigheder og deres kendskab til billedkulturer videreføres og udbygges. 


Der arbejdes videre med udvikling af elevernes billedsprog gennem iagttagelse, sansning og ved præsentation 

af forskellige former for billedudtryk. I billeder kan eleverne udtrykke følelser, oplevelser, forestillinger 

og tanker, som er svære at udtrykke med ord. De valgte emner bør tage udgangspunkt i elevernes 

egne og fælles oplevelser, fx menneskers forhold til hinanden, til naturen og med kulturen. I 

dette forløb kan billedkulturers og mediers indhold og form være igangsættende for spændende og aktuelle 

billedarbejder, som eleverne udfører alene eller i samarbejde med andre. 


skildre virkeligheden, drømme, utopier og indre forestillinger i skitser og billeder 

anvende de tre skildringsformer og iagttagelsesmåder fantasi og forestilling, iagttagelse og 

form og struktur i en vekselvirkning 

skærpe deres iagttagelsesevne ved brug af forskellige iagttagelsesprincipper, fx figur/grund, hel 

form/delform og ligheder og forskelle 

eksperimentere med forskellige former for billedflader og collage, herunder billedfladens opbygning 

og materialers og teknikkers forskellige virkninger på overflade, udtryk og formsprog 

tilegne sig grafiske teknikker og disses særlige formsprog, fx sort/hvid billedkontrast 

undersøge og eksperimentere med formgentagelser og strukturer samt formers og farvers indbyrdes 

forhold i omverdenen, fx inden for design og arkitektur 

modellere, sammenføje eller udhugge former 

bearbejde ler på forskellige måder i de skiftende stadier fra våd til tør tilstand og derigennem 

tilegne sig viden om den keramiske proces 

skabe og bearbejde billeder i male- og billedbehandlingsprogrammer 

udbygge kendskabet til farvelæreprincipper 

eksperimentere med komposition, perspektiv og rum i billedfladen 

kombinere forskellige billed- og udtryksformer, fx ved udformning af plakater og logoer 

eksperimentere med små tredimensionelle rum, fx modeller, panoramaer og tableauer 

bruge elektroniske billeder, fx til dokumenter, som integrerer tekst og billeder. 


Der arbejdes videre med billedsamtalen, hvor eleverne oplever, beskriver, analyserer, fortolker og vurderer 

udtrykket i deres egne og andres billeder, dvs. de forholder sig til forholdet mellem indhold, form, 

materialer, teknik og funktion. I relation til det praktiske billedarbejde inddrages fx kunstværker og et 

udvalg af værker fra andre billedkategorier. Eleverne arbejder med at kategorisere billeder for at få 

indblik i samfundets billedformer, deres forskellige forudsætninger og anvendelse. 

Den faglige terminologi i forbindelse med billedsamtalen udvides og nuanceres. 

Eleverne bør få forskellige billedoplevelser gennem museer, udstillinger, bygninger, pladser, landskaber 

og hverdagens billeder. 


samtale om egne og andres billeder ud fra undersøgelser, analyser, tolkninger og vurderinger 

kategorisere billeder 

90


sætte kunstværker og et udvalg af værker fra andre billedkategorier i relation til deres 

eget billedarbejde 

forholde sig undersøgende og vurderende til design og arkitektur 

undersøge og skaffe sig viden om forskellige kulturers billeder 

opbygge forståelse for forholdet mellem indhold, form, materialer, teknik og funktion i billeder. 


Der arbejdes med at videreudvikle elevernes billedsprog til et personligt og socialt kommunikations- og 

udtryksmiddel. 

Eleverne præsenterer og udstiller deres arbejder på skolen og andre offentlige steder, hvor det er muligt, 

samt deltager i udsmykningsopgaver. Præsentationer og udstillinger kan foregå i såvel fysiske som 

elektroniske medier. 

Eleverne arbejder med at 

udtrykke sig personligt og varieret ved hjælp af billedsprogets forskellige former og muligheder 

kombinere tekster og billeder i et enkelt layout i fysiske og elektroniske medier, så de understøtter 

kommunikationen 

afprøve og vælge mellem forskellige udstillings- og præsentationsformer 

undersøge og udnytte forskellige visuelle virkemidler i forbindelse med præsentationer. 

Billedværksted som valgfag 

3. fase – Billedværksted som valgfag på 7. – 9. klassetrin 

Signalement: 

Der undervises i billedkunst som valgfag på 7. – 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 

er: 

Billedfremstilling 

Billedkundskab 

Visuel kommunikation. 

I billedkunst som valgfag anvender og uddyber eleverne de kundskaber og færdigheder, de besidder 

bl.a. fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder 

udvikles som en helhed både i billedkunst som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner 

og problemstillinger. 


udvikle deres evne til at opleve billeder og udtrykke sig eksperimenterende i praktisk billedarbejde 

udvælge, afkode, vurdere og kommunikere visuelle udtryk, som bærer af personlig, social og 

kulturel identitet 

videreudvikle arbejdet med de visuelle udtryk, som findes i hverdagen i en forlængelse af det 

obligatoriske forløb i billedkunst 

udvikle billedsproglige forudsætninger for at være medskaber og deltager i egne og andre billedkulturer. 

Formål 

Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder 

bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge og forstå billedsprog som et 

personligt meddelelses- og udtryksmiddel. 

Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og elektroniske billeder tilegne sig viden og indsigt og få lyst 

til og grundlag for at udtrykke sig i og med billeder. 

91


Som led i deres æstetiske udvikling og som medskabere af kultur udvikler eleverne fortrolighed med 

kunstens og massekulturens billedformer, og de forstår betydningen heraf i egen og i fremmede kulturer. 

Slutmål efter 7., 8. eller 9. klassetrin 




arbejde hensigtsmæssigt i billeder med et udvalg af billedformer og egne billedfascinationer 

udtrykke iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser og holdninger i billeder 

vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker og materialer under fremstillingen 

af plane, rumlige og elektroniske billeder 

eksperimentere med billedudtryk og benytte kombinationer af visuelle former i den billedskabende 

proces 

inddrage forskellige kulturers billedformer i billedarbejde 

inddrage nogle af historiens og samtidens visuelle kulturer i billedarbejde. 




iagttage, beskrive, tolke og vurdere billeders indhold 

afkode tegn og symbolers betydning i billeder 

analysere, reflektere over og bruge forskellige billedgenrer og kategorier. 




deltage med visuelle udtryk i projekter i eller uden for skolen 

anvende kunstens og kulturens billedsprog som et kommunikationsmedie. 

Læseplan for faget billedværksted som valgfag 

Valgfaget giver ud over det almindelige billedkunstarbejde mulighed for fordybelse i mere afgrænsede 

områder af faget, fx ved at lægge vægten på elektroniske mediers muligheder i forbindelse med de 

klassiske billedkunstmedier eller tidkrævende rumlige arbejder. 

Der er mulighed for, at eleverne kan arbejde bevidst med mediernes forskellige muligheder og reflektere 

over egne arbejder. 


Der tages udgangspunkt i elevernes personlige billedfascinationer. 

Elevernes evne til abstrakt tænkning giver forøgede muligheder for at arbejde med skildringsformer 

med vægten lagt på fx iagttagelse, komposition, farveholdning, proportioner, organisk og geometrisk 

form. 

Plane billeder: Undervisningen kan omfatte billedsprogets formsprog og stile mod en stadig mere nuanceret 

forståelse og praksis. Der kan fx i tegning arbejdes med forskellige muligheder for skabelse af 

rum. I maleri og computergrafik kan farvelæren udvides med farvers relationer til hinanden, fx harmonier, 

disharmonier, komplementær-, kvantitets- og kvalitetskontrast og farvesymbolik. Komposition i 

forskellige collageformer kan udvide elevernes billedbegreb og kan give anledning til diskussion af 

æstetiske og udtryksmæssige kvaliteter. 

Eleverne får her mulighed for 

at udtrykke iagttagelser, betydninger, fantasier, følelser og holdninger i billeder, fx fra hverdagen, 

eget indre liv, socialrealisme, utopier 

at arbejde hensigtsmæssigt med et udvalg af billedformer og egne billedfascinationer i billeder, 

fx dagligdagens og mediernes billedformer, herunder pressebilleder, frimærker, filmklip 

92


at vælge hensigtsmæssigt mellem forskellige metoder, teknikker og materialer, som tager udgangspunkt 

i billedets indhold 

at eksperimentere med billedudtrykket mht. form, farve, komposition, mønstre, symboler og 

materialer i fremstillingsprocessen 

at inddrage kulturelle udtryksformer, fx masker, buster, og reklamens portrætter. 

I billedarbejdet kan der inddrages nogle af historiens og samtidens visuelle kulturer, fx religiøse masker, 

barokkens portrætter, karikaturer, parafraser eller computergenererede personligheder. 

Rumlige billeder: Eleverne kan arbejde videre med rumlige billeder og udvide det med skulpturformer i 

form af idémæssig skulptur og installation, fx videoinstallation og lysskulptur. Der kan arbejdes med 

forløb om arkitektur, hvor eleverne får forudsætninger for at danne sig en mening om, at fx nye fysiske 

omgivelser i lokalsamfundet planlægges, vælges og bygges. 

Elektroniske billeder: Med billedmedierne video og computer er der skabt nye formsprog, der appellerer 

til eleverne. De kan arbejde med at integrere billede, tekst og lyd i et interaktivt samspil, multimedia 

ved hjælp af computere eller udføre små selvstændige videoproduktioner. Alle former for still- og levende 

billeder kan indgå i undervisningen. 


Eleverne iagttager, beskriver, tolker og vurderer billeders indhold, fx ud fra kunstbilleder, mediebilleder, 

design, arkitektur, billeder fra sagn og legender samt sammenstillinger af forskellige billedtyper. 

Eleverne analyserer, reflekterer over og bruger forskellige billedgenrer og kategorier, fx i covers, religiøse 

billeder, bomærker, reklame og kunst. 


Eleverne deltager med visuelle udtryk i eller uden for skolen i fx udstillinger, udsmykninger, installationer, 

teaterformer, hjemmesider, plakater, kataloger eller multimediepræsentationer. 

Kunstens og kulturens billedformer anvendes i forskellige sammenhænge og kommunikationssituationer, 

fx med forskellige ophængnings- og udstillingsprincipper i udstillingsrum, i hverdagens og i offentlige 

rum. 

Drama 

Signalement 

Der undervises i drama på 5. og 6. klassetrin i et halvt skoleår. Derudover tilbydes drama som valgfag i 

7.-9. klasse, hvis der er mulighed for og elevgrundlag til det. 


Dramatisk praksis 

Oplevelse og analyse af dramatiske udtryk 

Indblik i forskellige teatermiljøer. 

De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles som en helhed både i drama 

som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner og problemstillinger. 


udtrykke sig i dramatisk form med teaterets virkemidler 

indleve sig i roller i forskellige situationer og miljøer 

forstå den dramatiske udtryksforms æstetik. 

Formål 

93


Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som 

udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Undervisningen 

skal udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve 

sig i mennesker, situationer og miljøer. Eleverne skal gennem praksis øge deres forståelse af den 

dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. 

Slutmål 



fortælle en historie i dramatisk samspil 

anvende dramatiske virkemidler 

gestalte en figur i et fiktivt rum 

udføre dramatisk improvisation 

indgå i samarbejde om dramaturgiske valg og deres udmøntning. 

Sløjd 

Signalement 

Der undervises i faget sløjd på et 3. - 6. klassetrin. Faget indgår i en turnus med andre praktisk-musiske 

fag, og i 3. – 4. klasse har elever sløjd 1/3 af skoleåret, mens der på 5. – 6. klassetrin er sløjd i halvdelen 

af skoleåret. På 7. – 9. klassetrin er sløjd et valgfag. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

Design og produkt 

Materiale- og værktøjskendskab 

Kulturteknikker 

Skabende processer. 

I sløjd skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles som en 

helhed på alle fagets klassetrin, både i faget sløjd, og når sløjd indgår i tværgående emner og problemstillinger. 


udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter 

kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af 

disse under hensyntagen til arbejdsmiljø 

forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig 

udvikling 

udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde 

Formål 

Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter 

sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. De skal udvikle færdigheder i at formgive og fremstille 

ting, der har æstetisk og funktionel værdi samt blive i stand til at forstå samspillet i processen fra ide 

over planlægning til udførelse. 

Elevernes fantasi, glæde og engagement ved at skabe, eksperimenterende og vurderende holdning udvikles 

gennem fordybelse i den praktiske produktfremstilling for herigennem at styrke oplevelsen af tillid 

til egne muligheder. 

Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø 

og ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden 

og naturen. Eleverne opøves i samarbejde, medbestemmelse og medansvar gennem en arbejdsform, 

hvor refleksion, dialog og samarbejde er en del af undervisningsmiljøet. 

94


Slutmål 

Design og produkt: 



gennemføre et arbejdsforløb fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering 

vurdere et færdigt produkt ud fra en æstetisk og funktionel synsvinkel 

formgive med personligt præg og i overensstemmelse med valg af tid og kultur 

eksperimentere med materiale, form, farve og funktion 

fortælle om arbejdsprocessen og fremlægge produktet. 

Materiale- og værktøjskendskab: 



vælge og bruge værktøj, maskiner og øvrige tekniske hjælpemidler hensigtsmæssigt 

kende og efterleve sikkerhedskrav for værktøj og maskiner, der indgår i undervisningen 

afprøve forskellige materialers muligheder og begrænsninger, fortrinsvis træ og metal 

forholde sig til arbejdsmiljø i forbindelse med arbejdsprocesser 

forholde sig til miljø, herunder bæredygtighed, ved materialevalg og bearbejdelse. 

Kulturteknikker: 



anvende nutidige teknologier 

anvende teknologier fra historiske perioder og fremmede kulturer 

drøfte, hvordan menneskelig udviklingstrang påvirker vor levevis 

forholde sig til håndværkets betydning i forskellige samfund. 

Skabende processer: 



udtrykke sig gennem skabende, praktisk arbejde 

arbejde i en kreativ arbejdsproces 

vurdere egen arbejdsindsats. 

Sløjd som valgfag 

Signalement 

Der undervises i sløjd som valgfag på 7. – 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 

er: 

Design og produkt 

Materiale- og værktøjskendskab 

Kulturteknikker 

Skabende processer. 

I sløjd som valgfag anvender og uddyber eleverne de kundskaber og færdigheder, de besidder bl.a. fra 

den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de fire områder udvikles 

som en helhed både i sløjd som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner og problemstillinger. 


udvikle og planlægge arbejdet fra inspiration til færdige produkter 

95


kende materialer i vor omverden og de værktøjer og maskiner, der er egnede til bearbejdelse af 

disse under hensyntagen til arbejdsmiljø 

forstå historiske og nutidige teknologier og deres indflydelse på personlig, miljø- og samfundsmæssig 

udvikling 

udvikle sig og føle glæde ved praktisk, eksperimenterende arbejde. 

Formål 

Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter 

sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå 

samspillet mellem ide, planlægning og udførelse, samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med 

æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med ideudvikling og arbejdsprocesser. 

Gennem udfordringer i designprocesser får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, fællesskab 

og personligt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egne muligheder for at kunne tage stilling 

og handle, samt erkende værdien ved æstetisk praktisk arbejde. 

Gennem det skabende håndværksmæssige arbejde gøres eleverne fortrolige med historisk og nutidig 

materiel kultur, samt områder som arbejdsmiljø, miljø- og ressourcebevidsthed. Eleverne udvikler endvidere 

kompetencer i samarbejde, medbestemmelse og medansvar. Refleksion og dialog er bærende 

elementer i undervisningen. 

Slutmål 

Design og produkt: 



gennemføre arbejdet fra inspiration og idé over planlægning til udførelse og evaluering 

udnytte kendskab til forskellige designmæssige traditioner 

hente idéer og inspiration fra forskellige kilder samt forholde sig hertil 

anvende it i inspirations- og idéfasen og til formidling 

eksperimentere med fremstilling af et produkt 

forklare valgte arbejdsmetoder og udtryksformer. 

Materiale- og værktøjskendskab: 



anvende værktøj og maskiner til det, de er beregnet til 

anvende hensigtsmæssige arbejdsgange 

anvende gængse fagudtryk 

kende til risikomomenter og følge sikkerhedsforskrifter 

kende til almindelig værktøjsvedligeholdelse 

kende de almindeligste træsorters og metallers anvendelse og egenskaber 

anvende rigtige arbejdsstillinger 

handle ressourcebevidst 

anvende substitutionsprincippet, dvs. bruge ufarlige eller mindre farlige stoffer og materialer, 

hvor dette er muligt. 

Kulturteknikker: 



anvende nutidige teknikker ved bearbejdning af materialer 

rekonstruere eller efterligne genstande fra historiske perioder og fra fremmede kulturer 

udtrykke viden om værktøjs udvikling 

96


demonstrere kendskab til udvalgte håndværk. 

Skabende processer: 



bruge forskellige æstetiske udtryksformer 

anvende egne idéer og erfaringer i sløjdprocessen 

bruge erfaring og indtryk fra kunsten og arkitekturen i arbejdsprocessen 

drøfte egen og gruppens arbejdsproces 

forholde sig til sammenhængen mellem egen idé, håndværk og det færdige produkt. 

Håndarbejde 

Signalement 

Der undervises i håndarbejde på 3. - 6. klassetrin. På 3.- 4. klassetrin indgår faget i en turnus med andre 

praktisk-musiske fag, således at den enkelte elev har håndarbejde i 1/3 af skoleåret. På 5. – 6. klassetrin 

har eleverne faget i halvdelen af skoleåret. Håndarbejde/Tekstil tilbydes desuden som valgfag på 7. – 9. 

klassetrin, når der er mulighed og elevgrundlag for det. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 

er: 

Tekstile arbejdsområder 

Det skabende håndværk 

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. 

I håndarbejde skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de tre områder udvikles 

som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget håndarbejde, og når håndarbejde indgår i tværgående 



tilegne sig håndværksmæssige færdigheder ved fremstilling af ting med æstetisk og funktionel 

værdi 

opleve den tekstile kultur som en del af egen og andres identitet 

opnå livsnære erfaringer gennem arbejdet med tekstile designprocesser. 

Formål 

Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde 

opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og 

udførelse og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi. 

Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, 

fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender 

værdien af æstetisk praktisk arbejde. 

Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle 

og formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og bruger. 

Slutmål 

Tekstile arbejdsområder: 



formgive tekstile produkter 

beherske et udvalg af tekstile teknikker 

udnytte kendskab til forskellige tekstile materialer 

97


vælge hensigtsmæssige materialer, teknikker og arbejdsredskaber 

arbejde med komposition og farvelære 

bruge relevante fagudtryk. 

Det skabende håndværk: 



fremstille produkter med udgangspunkt i egne ideer 

arbejde med dele af den tekstile designproces 

bruge omverdenen som inspirationskilde 

eksperimentere med materialer, farver og teknikker 

overskue en arbejdsgang 

bruge it og medier i den tekstile designproces. 

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold: 



anvende tekstile produkter som kommunikationsmiddel 

give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler 

give eksempler fra den tekstile kulturarv 

forholde sig til samspillet mellem ressourcer og forbrug i arbejdet med tekstiler. 

Eksempel på undervisningsindhold og -forløb i 3.-4. klasse: 

Introduktion til faget og lokalet 

Symaskinekørekort 

Hånd- og maskinsyning 

Dekoration 

Materialer 

Teknikker 

Eleverne undervises i ovenstående færdigheder ved at arbejde med f.eks. filtdyr, forklæder med lommer 

eller pynt, indkøbsnet med tryk eller anden dekoration, nålepude med dekoration og meget andet. 

Eksempel på undervisningsindhold og -forløb i 5.-6. klasse: 

Hånd- og maskinsyning 

Dekoration 

Materialer 

Teknikker 

Farver 

Forløbet starter med en genopfriskning i brug af symaskinen, og eleverne arbejder dels med fast definerede 

projekter, dels med selvstændige projekter. 

Eksempler: 

Fast defineret projekt: Penalhus med trykt dekoration 

Selvstændigt projekt: Sy et væsen. Eksperimenterende arbejde ud fra et fælles tema. 

Tekstil som valgfag 

Signalement 

Der undervises i tekstil som valgfag på 7. – 9. klassetrin, når der er mulighed og elevgrundlag for det. De 

centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

98


Tekstile arbejdsområder 

Det skabende håndværk 

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold. 

I tekstil som valgfag anvender og uddyber eleverne de kundskaber og færdigheder, de besidder, bl.a. 

fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de tre områder udvikles 

som en helhed både i tekstil som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående emner og problemstillinger. 


tilegne sig håndværksmæssige færdigheder ved fremstilling af ting med æstetisk og funktionel 

værdi 

opleve og forstå den tekstile kultur som en del af egen og andres identitet 

opnå livsnære erfaringer gennem arbejdet med tekstile designprocesser. 

Der arbejdes ud fra et på forhånd givet tema, f.eks. Sy en taske. 

Formål 

Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde 

opnår livsnære erfaringer og bliver i stand til at overskue samspillet mellem forestilling, planlægning og 

udførelse og udvikler færdighed i at formgive og fremstille ting, der har æstetisk og funktionel værdi. 

Gennem udfordringerne i den tekstile designproces får eleverne mulighed for at opleve arbejdsglæde, 

fællesskab og følelsesmæssigt engagement. Derved udvikler eleverne tillid til egen formåen og erkender 

værdien af æstetisk praktisk arbejde. 

Eleverne skal blive fortrolige med tekstil kultur og udtryksform, så de bliver i stand til at vurdere, udvikle 

og formidle den materielle kultur, de selv og andre skaber og bruger. 

Slutmål 

Tekstile arbejdsområder: 



formgive beklædningsgenstande, brugsting, billeder og skulpturer 

bruge færdige mønstre 

fremstille enkle mønstre 

tage kropsmål 

beregne materialeforbrug 

lægge mønster på stof, afmærke og klippe ud 

anvende hjælperedskaber, opskrifter og vejledninger i en arbejdsproces 

kende til ændring af todimensionel til tredimensionel form 

anvende funktionelle hånd- og maskinsyningsteknikker 

anvende dekorationsteknikker, herunder stofmaling, applikation og maskin- og håndbroderi 

arbejde med fladefremstilling, herunder filtning, masketeknikker og bindeteknikker 

give eksempler på materialers forskellighed, deres tekstur og kvalitet, anvendelses- og udtryksmuligheder 

anvende forskellige typer af funktionelt og dekorativt sytilbehør 

begrunde valg af materialer ud fra ønsket om produktets funktionelle og æstetiske værdi 

begrunde valg af teknikker og arbejdsredskaber ud fra en valgt arbejdsgang og produktets anvendelighed 

anvende principper for farvelære 

anvende forskellige former for kompositionsprincipper 

bruge relevante fagudtryk i arbejdsprocessen og ved fremlæggelse af produktet. 

99


Det skabende håndværk: 



bruge erfaringer og egne idéer i designprocessen 

arbejde selvstændigt med design 

opsøge inspirationskilder 

eksperimentere med materialer og teknikker ud fra egne idéer og erfaringer 

planlægge en arbejdsgang ud fra en tidsramme og med materialer efter eget valg 

anvende it og medier. 

Det samfundsmæssige og kulturelle indhold: 



give eksempler på, at mode og design i vores beklædning sender signaler om identitet 

præsentere egne og fælles produkter på og uden for skolen 

gøre rede for tekstile produkters æstetiske og funktionelle værdi 

arbejde individuelt med egen kultur og andre kulturers tekstile udtryk 

give eksempler på, at klima, miljø, kultur mv. har indflydelse på udformning og anvendelse af 

tekstiler 

give eksempler på gamle tekstile håndværk, som nu udføres industrielt 

give eksempler på samspillet mellem fortid og nutid i arbejdet med tekstiler 

begrunde valg af materialer ud fra økonomiske ressourcer 

anvende genbrugsmaterialer 

drøfte genbrugsmaterialers betydning for miljøet. 

Hjemkundskab 

Signalement 

Der undervises i hjemkundskab på 3. - 6. klassetrin. På 3. – 4. klassetrin har eleverne hjemkundskab i 

1/3 af skoleåret, og på 5. – 6. klassetrin indgår faget i en turnus med andre praktisk-musiske fag, således 

at eleverne har hjemkundskab i omkring halvdelen af skoleåret. Hjemkundskab tilbydes desuden 

som valgfag på 7. – 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: 

Mad, måltider og livskvalitet 

Fødevarer og håndværk 

Forbrug, miljø og ressourcer 

Hygiejne og sundhed. 

I hjemkundskab skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert af de fire områder udvikles 

som en helhed på alle fagets klassetrin både i faget hjemkundskab, og når hjemkundskab indgår i tværgående 


Undervisningen, således at eleverne får mulighed for at 

få kendskab til de vilkår og værdier, hjemmet har i samspillet mellem natur, kultur, samfund og 

historie 

forstå betydningen af anvendelsen af ressourcer for miljø, sundhed og livskvalitet 

opleve med alle sanser i æstetisk og skabende virksomhed 

forholde sig kritisk og udvikle handlemuligheder i forhold til sammenhænge og problemstillinger 

i hverdagslivet. 

Formål 

Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, 

der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder, 

æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, af madens, husholdningens og forbru- 

100


gets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning for ressource- og miljøproblemer og 

for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. 

Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige 

og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd, livsglæde og erkendelse, så de i fællesskab med andre 

og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund. 

Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til 

udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for 

miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab 

og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. 

Slutmål 

Mad, måltider og livskvalitet: 



vælge, sammensætte og tilberede enkle og forskellige typer af måltider 

give eksempler på måltidets sociale, kulturelle og historiske aspekter 

sætte ord på sansemæssige oplevelser af måltidet 

vurdere retter og måltider ud fra sundheds-, smags- og forbrugskriterier 

anvende kostanbefalinger og digitale kostberegninger 

beskrive forskellige madkulturer 

overveje og drøfte ansvar og omsorg i forbindelse med mad og måltider. 

Fødevarer og håndværk: 



planlægge indkøb og arbejdsproces 

sætte navne på almindeligt anvendte fødevarer og inddele dem i fødevaregrupperne 

undersøge forskellige fødevarer og deres kvalitet i forhold til sundhed, miljø og teknologi 

tilberede fødevarer efter grundlæggende madlavningsteknikker og -metoder 

bruge og vedligeholde redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler 

give eksempler på fødevarers vej fra jord til bord 

nyde og skabe æstetiske indtryk og udtryk. 

Forbrug, miljø og ressourcer: 



vurdere en vare ud fra en varedeklaration 

sætte forbrug i relation til behov, valg og vaner 

finde frem til relevante forbrugerinformationer 

forstå, at forbrugsvalg har miljø- og ressourcemæssige konsekvenser 

tage kritisk stilling som forbruger. 

Hygiejne og sundhed 



håndtere grundlæggende principper for almen køkken- og personlig hygiejne 

opbevare fødevarer korrekt 

forstå betydningen af vedligeholdelse, oprydning, rengøring og vask 

forklare hygiejnens betydning for miljø og sundhed. 

Hjemkundskab som valgfag 

101


Signalement 

Der undervises i hjemkundskab som valgfag på 7. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 

er: 

Mad, måltider og livskvalitet 

Fødevarer og håndværk 

Forbrug, miljø og ressourcer 

Hygiejne og sundhed. 

I hjemkundskab som valgfag anvender og uddyber eleverne de kundskaber og færdigheder, de besidder, 

bl.a. fra den obligatoriske undervisning. De grundlæggende kundskaber og færdigheder i de fire 

områder udvikles som en helhed både i hjemkundskab som valgfag, og når valgfaget indgår i tværgående 



opnå indsigt i de vilkår og værdier, hjemmet har i samspillet mellem natur, kultur, samfund og 

historie 

forstå betydningen af anvendelsen af ressourcer, for miljø, sundhed og livskvalitet 

opleve og udtrykke sig med alle sanser i æstetisk og skabende virksomhed 

forholde sig kritisk og udvikle handlemuligheder i forhold til sammenhænge og problemstillinger 

i hverdagslivet. 

Formål 

Formålet med undervisning i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige undervisningsforløb tilegner 

sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle og agere i deres eget liv. Eleverne 

skal opnå praktiske færdigheder, æstetiske erfaringer og forståelse af egen og andres madkultur, 

af madens, husholdningens og forbrugets samspil med samfundsfaktorer samt af områdets betydning 

for ressource- og miljøproblemer og for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. 

Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige 

og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver 

for sig får lyst til og bliver i stand til at tage kritisk stilling og handle i hjem og samfund. 

Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til 

udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for 

miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab 

og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. 

Slutmål 

Mad, måltider og livskvalitet: 



sammensætte, tilberede og anrette måltider til forskellige lejligheder 

smage forskelle og sætte smagserfaringer i relation til krydring, fødevarer, tilberedningsformer, 

måltider, servering, stemning og rum 

give eksempler på måltider gennem tiden og i forskellige kulturer 

anvende forskellige kostanbefalinger og digitale kostberegninger til sammensætning og vurdering 

af måltider 

forholde sig til faktorer, der påvirker mad og måltider, og deres betydning for sundhed og livskvalitet 

vurdere mad og måltiders betydning for ressourcer og miljø 

forholde sig til aktuelle emner og problemstillinger om mad og måltider. 

102


Fødevarer og håndværk: 



planlægge og tilberede varieret, indbydende og velsmagende mad 

planlægge praktiske arbejdsprocesser, alene og sammen med andre 

benytte faglige udtryk og begreber 

vurdere fødevarers kvalitet ud fra indhold, smag og anvendelse 

drøfte etiske problemstillinger herunder genteknologi og dyrevelfærd 

finde oplysninger i relevante medier om fødevarer, lovgivning mv. 

eksperimentere med råvaresammensætning, smagsgivere og teknikker 

behandle fødevarer, redskaber og udstyr hensigtsmæssigt 

give eksempler på fødevarers oprindelse, produktion og opbevaring 

vælge opskrifter og tilpasse dem efter forskellige kriterier. 

Forbrug, miljø og ressourcer: 



drøfte sammenhængen mellem forbrug og teknologi- og samfundsudvikling 

undersøge forbrugets sammenhæng med vareproduktion og markedsføring 

tage stilling til egne behov og ønsker i hverdagen og de faktorer, der påvirker deres valg 

undersøge forbrugerens rettigheder i forhold til indkøb og anvendelse af varer 

forholde sig til ressourceanvendelse i husholdning og vareproduktion 

anvende principper om bæredygtig husholdning i forbindelse med indkøb, madlavning, opvask 

og vask 

foretage økonomiske overvejelser i forhold til indkøb 

forholde sig til sammenhænge mellem forurening af natur og fødevarer. 

Hygiejne og sundhed: 



håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning og opbevaring af fødevarer 

behandle redskaber og udstyr hensigtsmæssigt 

udføre god personlig hygiejne i forbindelse med arbejdet med fødevarer 

anvende konserveringsprincipperne frysning og syltning* 

beskrive forskellige rengørings- og vaskemidler samt deres anvendelse 

forklare forskellige vaskesymboler 

give eksempler på mikroorganismers forekomst og betydning i miljøet, i fødevarerne og hos 

mennesket 

forholde sig til hygiejneproblematikken i fødevareproduktionen 

forholde sig til vilkår for husarbejde og dets betydning for sundhed og livskvalitet. 

103


Flexuger 

I løbet af et skoleår er der 4-5 flexuger. Her er det daglige skema brudt op, og der arbejdes emne- og 

projektrelateret, ofte på tværs af klasserne i de enkelte teams. 

Formål 

Flexugerne giver mulighed for: 

at samarbejde på tværs af klasserne 

at fordybe sig i et emne eller et projekt 

at benytte andre arbejdsformer 

at have fælles oplevelser for elever i flere klasser eller for hele skolen 

at færdiggøre et større arbejde inden for en overskuelig tidsramme 

Derudover har den enkelte flexuger naturligvis sin egen målsætning. 

Musicalion 

Én af flexugerne er fælles for hele friskolen, og her arbejdes med en fælles musik- og teaterforestilling, 

kaldet musicalion. 

Formål: 

At styrke elevernes kompetencer inden for følgende områder: samarbejde og fællesskab, kreativitet 

og skabende æstetisk udtryk. 

At styrke elevernes selvtillid gennem arbejdet med drama, retorik og kropssprog. 

At profilere skolen udadtil bl.a. ved at producere plakater og indspille musikken cd. 

At arbejde med en musical fra ide til produkt. 

At lære glæden ved at indgå som en lille brik i en stor sammenhæng. 

At lære at samarbejde på tværs af alder med en stor fælles forestilling. 

At styrke sammenholdet på skolen for såvel elever som lærere. 

At lære at turde stå frem på en scene overfor et stort publikum. 

At fortælle en god historie, og give hinanden en uforglemmelig oplevelse. 

Flexuger i indskolingen 

I indskolingen kører flexugerne efter en tre-årsplan, hvor de overordnede emner er bestemt på forhånd. 

Hvert skoleår har således én uge med et UEA-emne (Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering), 

én uge med musicalion, én uge med et historisk emne og én uge med et geografisk/globalt 

emne. Derudover har indskolingen en ekstra teamuge som optakt til Solhusets forårsaften, 

som er et familiearrangement med optræden og udstillinger. 

Der er lovpligtigt at arbejde med UEA-emner gennem hele skoleforløbet. En del af UEA- undervisningen 

optræder naturligt som del-emner i anden undervisning, men vi har valgt også at inddrage det i 

flexugerne: 

Flexuger i indskolingen med UEA-emne: 

I den ministerielle undervisningsplan hedder det bl.a., at eleverne skal medvirke til at samarbejde med 

læreren om at udvikle og opretholde et godt undervisningsmiljø, som skal fremme elevernes mulighed 

for udvikling og læring. Eleverne er altså medansvarlige for undervisningsmiljøet. 

Undervisnings- og arbejdsmiljøet i klassen, på skolen, på arbejdspladsen betyder meget for den enkeltes 

psykiske og fysiske velbefindende, læring og udvikling. 

104


Udgangspunktet for undervisningen er i hele skoleforløbet elevernes egne og fælles oplevelser, nysgerrighed 

og erfaringer. 

I indskolingen foretages sanselige eksperimenter og undersøgelser i klassen på skolen og i lokalsamfundet. 

Arbejdsformen tilrettelægges efter, hvad der er relevant i forbindelse med det enkelte emne. 

Vi vælger tema og kan arbejde på flg. måde. 

Konstatering (eller iagttagelse): Sådan er det 

Problematisering: Hvorfor er det sådan? 

Fantasi: Kunne det være anderledes? 

Handling: Hvad kan vi selv/andre gøre for at forbedre forholdene? 

Evaluering: Fik vi forståelse for …? Lykkedes det at ændre? 

Det er vigtigt, at eleverne, når de ser nogle problemer, har lyst til at arbejde med dem og gøre noget 

ved dem. 

Formålet er bl.a. at børnehaveklassen og den nye lærer i 1. klasse lærer hinanden at kende. Idet der arbejdes 

med klassens sociale liv og den enkelte elevs sociale trivsel og kompetencer, er det et godt fundament 

for lærerteamet at tale om det enkelte barns udvikling. Hver lærer planlægger og evaluerer individuelt. 

Vi arbejder bl.a. med: 

Hvad har betydning for, at børn har det godt i klassen? 

Hvad har betydning for at man kan lære? 

Hvordan behandler jeg andre? 

Hvordan behandler de voksne os? 

Forhold, der kan have indflydelse på, om undervisningsmiljøet er godt eller dårligt, kan vi også tage op; 

Hvornår er lyd støj? 

Hvorfor har vi brug lys, når vi læser? 

Hvad er passende temperatur? 

Hvorfor sveder og fryser vi? 

Hvornår er noget for tungt (tunge løft?) 

Hvordan sidder vi godt (arbejdsstilling)? 

Er alt det der lugter godt sundt? 

Er alt det der lugter grimt farligt? 

Har vi indrettet os pænt i klassen? 

På baggrund de erfaringer der er opbygget i klasserummet, kan eleverne begive sig ud på den store arbejdsplads, 

som skolen er; se fx på faglokaler, skolegården og legeredskaber mm. 

Historiske flexuger i indskolingen: 

Formålet med de historiske emner er bl.a. at skabe en historisk forståelse hos eleverne. Der tages udgangspunkt 

i børns vilkår, og der arbejdes fx med forskellige måder at leve på og med familiemønstre. 

De historiske flexuger indeholder således også et UEA-delemne, nemlig familie, livsformer og livskvalitet. 

(Se endvidere undervisningsplan for historie). 

Geografiske flexuger i indskolingen: 

Flexugen har hvert år overskriften ”Verdens børn” og tager udgangspunkt i den årlige u-landskalender. 

105


Den internationale dimension skal ses i et tværfagligt perspektiv. Det er vigtigt, at der fokuseres på 

mellemfolkelig forståelse og elevernes individuelle kompetencer, i forhold til at være undersøgende, 

tage initiativ og kommunikere med en international omverden. 

Formålet med dette emne er at sætte spot på et land i den tredje verden. Herunder er der flere specifikke 

mål, afhængig af det udvalgte land. Vi prøver at tilrettelægge forløbet med mange forskellige indfaldsvinkler 

i forhold til arbejdsmetoder og indhold. 

Den internationale kommunikation med lokalsamfundet kan foregå ved indsamlinger og forbindelse til 

humanitære organisationer. 

Tværfaglige elementer: Dansk, musik, billedkunst, geografi, historie og UEA (den internationale dimension 

og den narrative metode). 

Flexuger i indskolingen i forbindelse med Solhusets forårsaften: 

Der arbejdes ud fra et fælles tema hen imod Solhusets Forårsaften. Målet med ugen er bl.a. at festligholde 

skolens fødselsdag og at dokumentere/evaluere de praktisk-musiske fag med optræden og udstilling. 

Der arbejdes med mange forskellige del-elementer, oftest er det med henblik på at inddrage musiske 

og teatermæssige aspekter. 

Formålet med projektet er, at den enkelte elev skal føle, at han/hun er med til at sætte noget i gang og 

er medvirkende til at gøre en idé til virkelighed og har været en del af en succes. En erfaring, der kan 

være med til at give lyst til at være innovativ iværksætter senere i livet. 

Tværfaglige elementer: Dansk, musik, billedkunst, geografi, historie og UEA (markedspladsen og den 

narrative metode). 

Flexuger på mellemtrinnet: 

Flexuger på mellemtrinnet om med UEA-emne: 

Avis og nyhedsudsendelser 

Formål: 

Eleverne skal opnå viden om nyhedsmedier. De skal kunne vurdere de forskellige mediers styrker 

og svagheder. 

Eleverne skal kunne bruge deres viden, når de skriver artikler til avisen eller laver nyhedsudsendelse. 

Indhold: 

1. De forskellige nyhedsmedier præsenteres for eleverne 

2. De forskellige mediers virkemidler gennemgås 

3. Fokus på avisens opbygning 

4. Eleverne arbejder som journalister med lærerne som redaktion 

5. Der afholdes dagligt redaktionsmøde 

6. Eleverne får mulighed for at drage ud i samfundet og lave interviews, som bearbejdes 

til artikler 

Produkt: 

En vægavis, som hænges op, så andre kan læse den 

Flexuger på mellemtrinnet med u-land/i-land som emne: 

Formål: 

1. Give eleverne viden om, hvad der karakteriserer et u-land og et i-land. 

106


Indhold: 

2. Give eleverne viden om, hvorfor nogle lande er i-lande og nogle er u-lande 

3. Give eleverne viden om, hvordan de to samfundssystemer er afhængige af hinanden 

1. Gennemgang af, hvor i verden u-landene ligger, og hvorfor de er u-lande 

2. Gennemgang af en geografisk model, der belyser geografiske facts om lande 

3. Arbejde med modellen, så repræsentative i- og u-lande beskrives 

4. Med fokus på, at vi lever i en verden med indbyrdes afhængighed, arbejdes der med 

det ulige bytte 

5. Eleverne fremlægger for hinanden ud fra den geografiske model 

Flexuger på mellemtrinnet med historisk emne: 

De store opdagelsesrejser: 

Formål: 

At gøre eleverne bekendt med der tids tankegang og liv. 

Give viden om de forskellige rejser. 

At give viden om betydningen af disse rejser. 

Indhold: 

Erik den Røde u Grønland og Vinland 

Marco Polo’s rejse til Kina. 

Kristoffer Kolumbus opdager Amerika. 

Vasco da Gama til Indien. 

Amundsen og Scott 

Knud Rasmussen i Grønland 

Udvandringen: 

Formål: 

Undervisningen skal lede frem mod: 

Forståelsen af den tids leve vilkår og dermed den drift og nød, som drev folk til at udvandre til 

Amerika. 

At få en viden om de vilkår de måtte starte det nye liv under i det nye land. 

Få en viden om de konsekvenser dette fik i mødet med de oprindelige beboere. 

Indhold: 

Arbejde med livsvilkårene på den tid. 

Samle viden om de mennesker som drog ud. 

Kende livet ombord på den tids skibe. 

Få kendskab til indvandrernes modtagelse og behandling i ”det nye land.” 

Viden om vandringen over prærien og nybygger livet fra jordhulen til tømmerhytten og opdyrkningen 

af jorden. 

Få kendskab til konflikterne mellem indianerne og nybyggerne og de kampe der fulgte, og resultatet 

af dem. 

Få viden om indianernes livsvilkår i dag, som konsekvens af nybyggerne. 

2. verdenskrig: 

Formål: 

At få kendskab til tiden omkring 1935-45 

At få viden om Hitlers magt og erobringer. 

At kende bl.a. jødernes udryddelse og Hitlers tanker bag. 

At få viden om danskernes liv under besættelsen, afslutningen på krigen, og hvordan Europa så 

ud derefter. 

107


Indhold: 

Høre, læse og se film om 9.april/5. maj 

Få viden om modstandsbevægelsen i DK 

Dagligdagen i DK under besættelsen 

Hitlers liv og død 

Skæbnefortællinger 

Koncentrationslejrene 

Europas erobring – Rusland 

Englændernes modstand og hjælp til Danmark 

Marshall-hjælpen fra USA 

Flexuger i overbygningen: 

I overbygningen er nogle af flexugerne fælles for hele overbygningen, mens andre er fælles for to eller 

tre klasser. Den første flexuge markerer som regel overgangen til overbygningen eller et nyt klassetrin 

og er en faglig flexuge, hvor eleverne undervises i fx studieteknik, bibliotekskendskab og informationssøgning. 

Det er også en uge, hvor der arbejdes på at skabe et godt sammenhold i overbygningen, og 

den sluttes af med en gallafest, hvor lærere og elever har været fælles om at skabe rammerne og udføre 

det praktiske arbejde, dels lærer noget om pli og etikette, og dels møder op i deres stiveste puds til 

ære for sig selv, hinanden og fotografen. 

Overbygningen har som regel en flexuge, der står i naturvidenskabens tegn, ligesom de ofte har en flexuge, 

der forløber som et minisamfund. Overbygningen deltager også i musicalion-ugen sammen med 

resten af skolen og danner drama- og danskhold på tværs af overbygningsklasserne. 

UEA-undervisning 

Undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA) skal bidrage til at understøtte 

den enkelte elev i at foretage kvalificerede og bevidste valg. Det er vigtigt, at den enkelte elev 

udvikler de nødvendige kompetencer for at være godt rustet til et samfund i hastig forandring. 

UEA-undervisningen starter i indskolingen og foregår som en kontinuerlig proces gennem hele skoleforløbet. 

UEA-undervisningen tilgodeses i flexuger og andre undervisningsforløb på de enkelte klassetrin, og fra 

6. klassetrin desuden i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, der 

skal bistå skolen med tilrettelæggelsen af UEA-undervisningen 

skal samarbejde med skolen om vejledningsaktiviteter i tilknytning til UEA-undervisningen 

har ansvaret for elevernes udarbejdelse af uddannelsesbog og –plan 

forestår vejledningssamtalerne i forbindelse med uddannelsesplanlægningen fra 6.-9./10. klasse 

har ansvaret for vejledningsaktiviteter i tilknytning til uddannelsesbogen 

er bindeled i skolens samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og arbejdsmarkedets parter. 

108


Som en del af UEA-undervisningen skal den enkelte elevs faglige, almene, personlige og sociale kompetencer 

synliggøres. Det foregår bl.a. gennem undervisningsforløb og på 2 årlige skole-hjem-samtaler, 

samt i arbejdet med uddannelsesbogen fra 6. klassetrin og i vejledningssamtalerne i overbygningen. 

Delemnerne i UEA-undervisningen er 

Uddannelse og erhverv 

Iværksætteri 

Arbejdsmarkedet 

Karrierebegrebet 

Den internationale dimension 

Igennem skoleforløbet går progressionen 

fra det konkrete til det abstrakte 

fra det nære til det fjerne 

fra det enkle til det komplekse 

UEA-undervisning i indskolingen: 

Flexuger i indskolingen med UEA-emne: 

I den ministerielle undervisningsplan hedder det bl.a., at eleverne skal medvirke til at samarbejde med 

læreren om at udvikle og opretholde et godt undervisningsmiljø, som skal fremme elevernes mulighed 

for udvikling og læring. Eleverne er altså medansvarlige for undervisningsmiljøet. 

Undervisnings- og arbejdsmiljøet i klassen, på skolen, på arbejdspladsen betyder meget for den enkeltes 

psykiske og fysiske velbefindende, læring og udvikling. 

Udgangspunktet for undervisningen er i hele skoleforløbet elevernes egne og fælles oplevelser, nysgerrighed 

og erfaringer. 

I indskolingen foretages sanselige eksperimenter og undersøgelser i klassen på skolen og i lokalsamfundet. 

Arbejdsformen tilrettelægges efter, hvad der er relevant i forbindelse med det enkelte emne. 

Vi vælger tema og kan arbejde på flg. måde. 

Konstatering (eller iagttagelse): Sådan er det 

Problematisering: Hvorfor er det sådan? 

Fantasi: Kunne det være anderledes? 

Handling: Hvad kan vi selv/andre gøre for at forbedre forholdene? 

Evaluering: Fik vi forståelse for …? Lykkedes det at ændre? 

Det er vigtigt, at eleverne, når de ser nogle problemer, har lyst til at arbejde med dem og gøre noget 

ved dem. 

Formålet er bl.a. at børnehaveklassen og den nye lærer i 1. klasse lærer hinanden at kende. Idet der arbejdes 

med klassens sociale liv og den enkelte elevs sociale trivsel og kompetencer, er det et godt fundament 

for lærerteamet at tale om det enkelte barns udvikling. Hver lærer planlægger og evaluerer individuelt. 

Vi arbejder bl.a. med: 

Hvad har betydning for, at børn har det godt i klassen? 

Hvad har betydning for at man kan lære? 

Hvordan behandler jeg andre? 

109


Hvordan behandler de voksne os? 

Forhold, der kan have indflydelse på, om undervisningsmiljøet er godt eller dårligt, kan vi også tage op; 

Hvornår er lyd støj? 

Hvorfor har vi brug lys, når vi læser? 

Hvad er passende temperatur? 

Hvorfor sveder og fryser vi? 

Hvornår er noget for tungt (tunge løft?) 

Hvordan sidder vi godt (arbejdsstilling)? 

Er alt det der lugter godt sundt? 

Er alt det der lugter grimt farligt? 

Har vi indrettet os pænt i klassen? 

På baggrund de erfaringer der er opbygget i klasserummet, kan eleverne begive sig ud på den store arbejdsplads, 

som skolen er; se fx på faglokaler, skolegården og legeredskaber mm. 

UEA-undervisning på mellemtrinnet: 

Avis og nyhedsudsendelser 

Formål: 

Eleverne skal opnå viden om nyhedsmedier. De skal kunne vurdere de forskellige mediers styrker 

og svagheder. 

Eleverne skal kunne bruge deres viden, når de skriver artikler til avisen eller laver nyhedsudsendelse. 

Indhold: 

7. De forskellige nyhedsmedier præsenteres for eleverne 

8. De forskellige mediers virkemidler gennemgås 

9. Fokus på avisens opbygning 

10. Eleverne arbejder som journalister med lærerne som redaktion 

11. Der afholdes dagligt redaktionsmøde 

12. Eleverne får mulighed for at drage ud i samfundet og lave interviews, som bearbejdes 

til artikler 

Produkt: 

En vægavis, som hænges op, så andre kan læse den 

UEA-undervisning i overbygningen: 

UEA-undervisningen i overbygningen foregår gennem de forskellige vejledningsaktiviteter i samarbejde 

med UU, der er nævnt i indledningen. Eleverne i 8. kl. er på en uges præsentationskursus til ungdomsuddannelserne 

og i en uges forældrepraktik, 9. klasse er i erhvervspraktik i en uge, og har desuden tilbud 

om brobygning. 

UEA-undervisningen tilgodeses ligeledes i skoleårets flexuger (se afsnit om flexuger) og i arbejdet med 

projektopgaven i 9. klasse. Der arbejdes eksempelvis med iværksætteri og innovation i en minisamfundsuge, 

og der arbejdes fx med valgkompetencer i forbindelse med planlægning af startture og lejrskoler. 

110


Evaluering 

Den enkelte elevs udbytte af undervisningen i børnehaveklassen til og med 8. klasse evalueres minimum 

2 gange årligt. 

Evalueringen sker første gang i forbindelse med forældresamtalerne i efteråret og anden gang i forbindelse 

med forældresamtaler i foråret. Klassens primære lærere forbereder sig vha. fagudtalelser og 

elevgennemgang, der tager udgangspunkt i elevernes personlige og sociale kompetencer. Ved forældresamtalerne 

deltager klasselærer, dansklærer og matematiklærer, samt en sproglærer en gang årligt. 

I overbygningen forventes det, at eleverne deltager i samtalen. 

I 1. klasse erstattes den ene omgang forældresamtaler af et hjemmebesøg, hvor klasselæreren besøger 

de enkelte elever i deres hjem. 

Hvis det skønnes, at der er behov for en mere omfattende evaluering af enkelte elever, f.eks. i forbindelse 

med støtteundervisning eller andet, foretages det naturligvis. 

De praktisk-musiske fags evaluering tilgodeses på de årligt tilbagevendende caféarrangementer. Ved 

”Bennys Badekar” i indskolingen laves der udstillinger og optræden, der giver et indtryk af elevernes 

udbytte af de praktisk-musiske fag, og på mellemtrinnet er det ”Veras Værksted”, der to gange årligt 

indeholder optræden og udstillinger fra musik, drama, billedkunst, hjemkundskab, tekstil mm. 

Ved disse arrangementer forventer skolen, at forældrene deltager. 

Eleverne i overbygningen har sammen med efterskoleeleverne to årlige caféarrangementer, ”Geo’s Garage”, 

hvor de praktisk-musiske fag ligeledes er i centrum. 

Det er uforeneligt med skolens børnesyn at beskrive børns udvikling i tal. Omvendt accepterer vi, at 

karakterer er en del af det omgivende samfunds officielle eksamensprogram og giver derfor karakterer i 

9. klasse efter følgende retningslinjer: 

Her gives karakterer i de prøveforberedende fag 3 gange årligt; første gang i forbindelse med novembers 

forældresamtaler, anden gang forud for tilmeldingen til ungdomsuddannelser og tredje gang forud 

for prøverne i maj. Eleverne får således ikke karakterer i den daglige undervisning, men skriftlige afleveringsopgaver 

o. lign. evalueres som oftest skriftligt og/eller mundtligt i forbindelse med rettearbejdet. 

Der gives karakter for projektopgaven i 9. klasse. 

For eleverne i 9. klasse foretages endnu en evaluering af elevens samlede udbytte af skolegangen. Faglærerne 

skriver deres evaluering ind på et særligt skema, der danner baggrund for en skoleudtalelse. 

Skoleudtalelsen udarbejdes af klasselæreren, og den lægger vægt på at beskrive elevens udbytte, udvikling, 

ressourcer, kompetencer og styrkesider. Skoleudtalelsen sendes sammen med projektopgaveudtalelse 

og afgangsbevis til eleven umiddelbart efter skoleafslutningen. 

111


På teammøder og friskolelærermøder er elever et fast punkt på dagsordenen. Hvis en elev har behov 

for særlig opmærksomhed eller støtte, er det bl.a. her, det drøftes, ligesom man også her kan drøfte 

handleplaner for enkeltelever. 

Skole-hjem-samarbejde på Glamsbjerg Fri- og Efterskole 

Skolesyn 

På Glamsbjergs grundtvig/koldske friskole har vi mange stolte principper og værdifulde traditioner, som 

vi værner om. Grundlæggende er interessen for det enkelte menneske og det folkelige fællesskab. 

Vi har som udgangspunkt, at vi er forskellige og har forskellige ideer med vores tilværelse. 

Vi ser livet i og omkring skolen ikke blot som en forberedelse til et liv i en fremtid, vi ikke kender. For os 

har barndommen og ungdomsårene selvstændig værdi. Det er her og nu det sker, og det er nu livet skal 

leves. Derfor samles skolelivet om børnenes liv med familie, venner og den omgivende verden. Vi lægger 

vægt på næstekærlighed og gensidig respekt som grundlæggende forudsætninger for retten til forskellighed. 

Skolelivet skal udfolde sig ikke på trods af, men tværtimod i kraft af vores forskellighed. Der skal være 

plads til os alle. Det skal gælde for skolen, og det bør gælde for et samfundsliv i et folkeligt fællesskab. 

Vi ønsker, vores skole skal være et godt sted for børn og unge, et rum, hvor de lærer at tage ansvar og 

beslutninger, og hvor de får mulighed for at udvikle og bruge egne forudsætninger, et sted, hvor de lærer 

at leve sammen og bruge hinanden, et godt og trygt værested i en ofte konfliktfyldt og rodløs samtid. 

Forældresamarbejdet 

Vi lægger stor vægt på samarbejdet med forældrene. Ud over de nævnte forældresamtaler er der 2 årlige 

klasseforældremøder, samt en del små og større arrangementer for børn og forældre i årets løb. 

Ved de omtalte caféarrangementer og ved den årlige juletræsfest har de enkelte klassers elever og 

forældre på skift ansvaret for den praktiske del af arrangementet. 

Familiearrangementer 

På Friskolen har vi en række arrangementer i årets løb, som henvender sig til eleverne og deres familie i 

bredeste forstand. Fremhævningen af og'et er ikke tilfældig, idet fællesskabet - både det folkelige og 

det familiemæssige - er det bærende i det grundtvigske menneskesyn. 

Vi har altså den forventning, at barnet aldrig kommer alene til disse sammenkomster, men altid har en 

del af - og gerne hele - sin familie med. 

I skoleåret indgår som regel 3-4 skolelørdage for eleverne i børnehaveklassen til og med 6. klasse. En 

eller to af disse skolelørdage er undervisningsdage med et fast skema fra kl. 8.30 til 12, så forældrene 

har mulighed for at tage del i undervisningen, med mindre forældrene på et møde har besluttet at bruge 

formiddagen anderledes. Dog er det vigtigt, at alle er med til den fælles morgensang. Én af disse sko- 

112


lelørdage er sommerferieafslutning for børnehaveklasse til og med 6. klasse, hvor der er tradition for 

at 3. klasse synges ud af Solhuset. 

De to andre lørdage bruges som afslutningsdage ved juleferie (hvis denne dag falder på en lørdag) og 

sommerferie. Juleafslutningen foregår som regel i Glamsbjerg Kirke sidst på formiddagen, og vi mødes 

igen om aftenen til den traditionsrige Juletræsfest, som er en meget stor begivenhed, (ikke mindst for 

børnene). Juletræsfesten er for eleverne i børnehaveklassen til og med 6. klasse og deres familie. Festen 

starter kl. 19 med julesang omkring træet, derefter er der sanglege, hvor hver klasse har valgt sin, 

og det hele slutter af med Den Store March, hvor vi til sidst i kæde danser hele Kernehuset igennem. 

Aftenen slutter med, at alle synger Altid Frejdig. Børnene og deres familie er med i det hele, også i sanglegene. 

Så er der som nævnt under ”Evaluering” de tilbagevendende caféarrangementer for henholdsvis indskoling, 

mellemtrin og overbygning, hvor de praktisk-musiske fag præsenterer sig. 

Desuden har vi i samarbejde med børnehaven et ”Mad & Motion”-arrangement, som byder på sund 

mad og sjov motion for børn og voksne. 

For eleverne på mellemtrinnet er der 2 fester, en ”teaterfest” og en fastelavnsfest. 

Derudover er der 2 arrangementer, der mest henvender sig til forældre og lærere, nemlig skolens generalforsamling 

i foråret og Friskoleaftenen i efteråret, som er en aften hvor vi debatterer, hvordan vi vil 

indrette vores friskole så den bedst muligt passer til netop vores børn. 

Af øvrige arrangementer kan nævnes: 

Motionsløb. Vi deltager i Skolernes Motionsløb op til efterårsferien og har desuden et ekstra GFEmotionsløb 

i foråret. Her er forældre også meget velkomne til at deltage. 

Tingfindermarked. I forlængelse af en skolelørdag afholder vi hvert eller hvert andet år Tingfindermarked, 

hvor eleverne har mulig for at købe og sælge brugt legetøj o. lign. Derudover sælger skolen 

frokost og afholder loppemarked, og et evt. overskud går som oftest til udendørs legetøj til frikvartersbrug. 

Arbejdsaften/arbejdslørdag. En eller to gange årligt opfordrer vi forældrene til at deltage i en arbejdsdag. 

Vi har forskellige arbejdsopgaver, der har gavn af mange hænder, og det har ofte været 

de udendørs legeområder, der har været omdrejningspunktet. Derudover er der bl.a. blevet syet 

bogbind til sangbøger, malet bålhytte og kørt flis på bedene. 

Forældrefest. I de seneste år har friskolens forældre arrangeret en stor familie- og festdag for hele 

skolen med mange aktiviteter under et fælles tema. En gruppe forældre er tovholdere på projektet, 

og forældrene i de enkelte klasser har hver deres opgave i forbindelse med festen. Det er planen, at 

der arrangeres sådan en fest hvert andet år. 

Klassearrangementer. I hver klasse vælges 3 klasserepræsentanter, som bl.a. kan tage initiativ til 

arrangementer for eleverne og deres forældre. 

Som det ses, skal man som forældre på Friskolen deltage i en del fælles arrangementer i årets løb, ligesom 

det selvfølgelig forventes, at alle hjem er repræsenteret ved de 2 årlige klasseforældremøder. 

Retningslinjer for god kommunikation mellem skole og hjem: 

God kommunikation mellem skole og hjem er en af hjørnestenene på Glamsbjerg Fri- og Efterskole. Vi 

vil gerne sikre, at kommunikationen mellem skole og hjem er så god som overhovedet mulig, idet vi anser 

et positivt og konstruktivt samarbejde mellem skole og forældre for en vigtig forudsætning for den 

enkelte elevs trivsel og holdning til det at gå i skole. Et tæt samarbejde er ligeledes af afgørende betydning 

for elevens mulighed for at tilegne sig personlige, sociale og faglige kompetencer, og skolen og 

forældrene har således et fælles ansvar for elevens trivsel og udvikling. 

113


Kommunikationen mellem skole og forældre bygger på ligeværd og gensidig respekt og foregår i en 

åben og tillidsfuld dialog. Vi forudsætter, at forældrene har tillid til skolens medarbejdere og ledelse og 

forventer på den baggrund, at eventuelle uenigheder eller misforståelser afklares af de implicerede 

voksne, således at barnet/eleven ikke sættes i en loyalitetskonflikt i forhold til skolen og hjemmet. 

Hjemmets kontakt til skolen 

For at forældre og lærere på bedste vis kan skabe de optimale betingelser for kommunikationen mellem 

skole og hjem, er det vigtigt at dialogen mellem de voksne ikke går gennem eleven eller andre, men 

altid sker direkte mellem forældre og lærer. De har i fællesskab ansvaret for, at der er klare linjer og 

god stemning. 

Klasselæreren 

Har man som forældre et emne, der omhandler ens eget barns mere generelle trivsel eller klassens ditto, 

så er det klasselæreren, man skal henvende sig til. Klasselæreren er den lærer, der har det overordnede 

ansvar for trivslen i klassen. Det er også den lærer, der normalt har den tætteste kontakt til eleverne. 

Klasselæreren og faglæreren 

Har man som forældre spørgsmål, en besked, konstruktiv kritik og forslag eller andet bør man altid kontakte 

den relevante klasse- eller faglærer direkte. Enten via forældreintras beskedsystem (se nedenstående 

retningslinjer), telefon eller personlig kontakt. 

Forældreintra. 

Beskedsystemet i forældreintra bør anvendes til små klare beskeder og spørgsmål, men ikke nødvendigvis 

til længere korrespondance. Det må klares pr. telefon eller ved, at man aftaler et møde mellem 

lærer og forældre. Beskedsystemet kan evt. bruges til at skitsere den problemstilling, man ønsker en 

samtale om, så begge parter kan være forberedte. 

Debatforum 

Debatforum på forældreintra anvendes til generel meningsudveksling om forhold vedrørende klassens 

sociale liv, eksempelvis retningslinjer for fødselsdage, brug af mobiltelefon, klassefester, sprogbrug og 

lignende. Klasserepræsentanterne samler op debatter, der vedrører klassens sociale liv og laver evt. et 

forslag, der kan vedtages på forældremøde. 

Etiske principper for brug af forældreintra: 

Skriv aldrig, når du er vred. 

Nævn aldrig navne på tredjepart. 

Undgå personlige angreb. 

Lad informationen være saglig. 

Anvend beskedsystemet til korte informationer og aftaler. 

Telefon 

Når det gælder større og/eller følsomme emner, er det bedst at mødes ansigt til ansigt, dog kan læreren 

også kontaktes telefonisk. Af hensyn til lærerens privatliv bedes man tænke på, hvornår man ringer. 

Weekender og tidspunkter før 8.30 og efter 19:30 er ofte dårlige tidspunkter. Det er op til den enkelte 

lærer at afgøre, om henvendelser uden for skoletiden kan klares med det samme eller skal henvises til 

et andet tidspunkt. Brug evt. forældreintras beskedsystem til at aftale tidspunkt for en længere samtale. 

Aftal på forældremøder, hvornår og hvordan klasselæreren helst vil kontaktes. 

Informationsbreve 

Med jævne mellemrum lægges informationsbreve med informationer om aktiviteter og andre praktiske 

meddelelser fra skolen til hjemmet ud på forældreintra. 

Forstanderen 

114


Forstanderen varetager administrationen af skolen og har det overordnede pædagogiske ansvar. Kommandovejen 

er, at man altid går gennem klasse- eller faglæreren først, men har man forslag eller 

spørgsmål, som klasse- eller faglæreren ikke har kunnet klare, er man naturligvis meget velkommen til 

at kontakte forstanderen. Det kan i mange tilfælde være praktisk, hvis man gør det pr. e-mail. Handler 

det om konflikter, som det ikke er lykkedes at løse gennem klasse- eller faglærer, bedes man henvende 

sig til forstanderen. 

Bestyrelsen 

Som hovedregel involveres bestyrelsen ikke i pædagogiske forhold, med mindre der er opstået alvorlige 

problemer, der hverken er blevet løst via henvendelse til skolens personale eller ledelse. I så fald kan 

der rettes en skriftlig henvendelse til formanden for skolens bestyrelse og altid med kopi til skolens ledelse. 

Forældre på skolen 

Forældre er altid velkomne på skolen. Ønsker man at tale med sit barns lærere om eksempelvis barnets 

trivsel eller andre, evt. følsomme, emner, er frikvarteret oftest en dårlig løsning, da læreren er ”på vej 

mellem to klasser eller fag”. Aftal i stedet for et tidspunkt for en personlig eller telefonisk samtale. 

Forældre er meget velkomne til at overvære og gerne deltage i undervisningen. Det kan være hensigtsmæssigt 

at give læreren besked om, at man dukker op, så læreren har mulighed for at gøre brug af 

den ekstra ressource. 

Elevers mødepligt 

Eleverne har mødepligt til undervisningen, også på skolelørdage, ved særlige arrangementer og på koloni/lejrskole. 

Forældres mødepligt 

Vi forventer, at forældrene deltager i 2 årlige forældremøder og 2 årlige skole-hjem-samtaler. 

Vi anser det ligeledes for vigtigt for elevernes skolegang, at forældrene bakker op om skolelørdage og 

de arrangementer, der henvender sig til eleverne og deres familier. 

Fritagelse: 

Anmodning om fritagelse fra en hel skoledag eller mere rettes til skolens forstander. 

Forældreintra 

Fra skoleåret 2009/2010 er forældreintra en fuldt integreret/implementeret del af skole-hjemsamarbejdet 

ud fra et sæt givne retningslinjer. 

Lærerne: 

Information: 

Klasselærerne lægger klasselærerbreve og anden information til og om klassen ud på forældreintra. 

Skolen lægger nyhedsbreve, invitationer og anden orientering ud på forældreintra. 

Kommunikation: 

Lærerne tjekker beskeder fra forældrene hver arbejdsdag og sender et (foreløbigt) svar. Er svaret 

mere tidskrævende, sendes en besked om, hvornår der kan forventes en tilbagemelding. 

Det kan ikke forventes, at lærerne tjekker beskeder i weekends og ferier. 

Forældrene: 

Alle forældre er forpligtede til at indhente information på forældreintra mindst én gang ugentligt. 

115


Sygemelding af elever foregår via beskedsystemet og sendes til klasselæreren/kontoret med 

mindre andet er aftalt med klasselæreren. 

Tilmelding til arrangementer foregår så vidt muligt via tilmeldingssystemet og ellers via beskedsystemet. 

Beskedsystemet i forældreintra bør anvendes til små klare beskeder og spørgsmål, men ikke 

nødvendigvis til længere korrespondance. Det må klares pr. telefon eller ved, at man aftaler et 

møde mellem lærer og forældre. Beskedsystemet kan evt. bruges til at skitsere den problemstilling, 

man ønsker en samtale om, så begge parter kan være forberedte. 

Debatforum på forældreintra anvendes til generel meningsudveksling om forhold vedrørende 

klassens sociale liv, eksempelvis retningslinjer for fødselsdage, brug af mobiltelefon, klassefester, 

sprogbrug og lignende. Klasserepræsentanterne samler op debatter, der vedrører klassens 

sociale liv og laver evt. et forslag, der kan vedtages på forældremøde. 

Etiske principper for brug af forældreintra: 

Skriv aldrig, når du er vred. 

Nævn aldrig navne på tredjepart. 

Undgå personlige angreb. 

Lad informationen være saglig. 

Anvend beskedsystemet til korte informationer og aftaler. 

116


Friskolens kursusplan 

2012/2013 

Godkendt på bestyrelsesmøde: 

Carita Hønborg, bestyrelsesformand 

Datoer med hvid baggrund er skoledage 

Børnenes Dag 

1 Lø 

2 Sø 

3 Ma 36 

4 Ti 

5 On 

6 To 

7 Fr 

8 Lø 

9 Sø 

10 Ma 37 

11 Ti 

12 On 

13 To 

F Skolestart. Kl. lærerdag 

14 Ti 14 Fr 

Skolelørdag. 

15 On 15 Lø 

16 To 16 Sø 

17 Fr 17 Ma 38 

18 Lø 18 Ti 

19 Sø 19 On 

20 Ma 34 20 To 

21 Ti 21 Fr 

22 On 22 Lø 

23 To 23 Sø 

24 Fr 24 Ma 39 

25 Lø 25 Ti 

26 Sø 26 On 

27 Ma 35 27 To 

28 Ti 28 Fr 

29 On 29 Lø 

30 To 30 Sø 

31 Fr 

August 2012 September 2012 

F skoledage i alt: 200 F skoledage: 14 F skoledage, inkl. Lørd.: 21 

Flexuge 

F 9. kl. lejrskole: Budapest 

117


118


Januar 2013 Februar 2013 

Nytårsdag 

1 Ti 1 1 Fr 1 Fr 

2 On 2 Lø 2 Lø 

3 To 3 Sø 3 Sø 

4 Fr 4 Ma 6 4 Ma 10 

5 Lø 5 Ti 5 Ti 

6 Sø 6 On 6 On 

7 Ma 2 7 To 7 To 

8 Ti 8 Fr 8 Fr 

9 On 9 Lø 24 9 Lø 

Fastelavn 

10 To 10 Sø 10 Sø 

11 Fr 

Fastelavn i Solhuset. Kl. 

11 Ma lærerdag i hele friskolen 7 11 Ma 11 

Mad & Motion kl. 17-19. 

12 Lø 12 Ti 12 Ti 

13 Sø 13 On 13 On 

14 Ma 3 14 To 14 To 

15 Ti 15 Fr 15 Fr 

Musicalion F 9. kl. projekt 

16 On 16 Lø 16 Lø 

17 To 17 Sø 17 Sø 

18 Fr 18 Ma 8 18 Ma 12 

19 Lø 19 Ti 19 Ti 

20 Sø 20 On 20 On 

21 Ma 4 21 To 21 To 

22 Ti 22 Fr 22 Fr 

23 On 23 Lø 23 Lø 

24 To 24 Sø 24 Sø 

25 Fr 25 Ma 9 25 Ma 13 

26 Lø 26 Ti 26 Ti 

27 Sø 27 On 27 On 

Skærtorsdag 

28 Ma 5 28 To 28 To 

Langfredag 

29 Ti 29 Fr 

Musicalion 

30 On 30 Lø 30 

Påskedag 

31 To 31 Sø 

F skoledage: 19 F skoledage: 15 F skoledage: 16 

8. kl. introkurser 

Marts 2013 

F Ferie 

119


April 2013 Maj 2013 Juni 2013 

2. Påskedag. 

Skolen fylder 115 år. GFE- 

1 Ma 14 1 On motionsdag 

Matematikprøve FSA 9-13. 

18 1 Lø 

2 Ti 2 To 2 Sø 

Kl. lærerdag 

Dansk, læsn.retskr. FSA 9- 

Mdt. prøver begynder. 

3 On 3 Fr 10.30. 

3 Ma 23 

Veras Værksted 19-21 

4 To 4 Lø 4 Ti 

Grundlovsdag F Fridag 

5 Fr 5 Sø 5 On 

Dansk skr FSA 9-12.30. 

6 Lø 6 Ma 19 6 To 

Engelsk udtræk 9-12. 

7 Sø 7 Ti 7 Fr 

Tysk udtræk 9-12. 

8 Ma 15 8 On 8 Lø 

Friskoleaften 19.30 

Kr. Himmelfartsdag 

9 Ti 9 To 9 Sø 

10 On 10 Fr 10 Ma 24 

11 To 11 Lø 11 Ti 

Koloni 0.-5. kl. 

12 Fr 12 Sø 12 On 


13 Lø 13 Ma 20 13 To 

Biologi udtræk 


14 Sø 14 Ti 14 Fr 

Geografi udtræk 

15 Ma 16 15 On 15 Lø 

16 Ti 16 To 16 Sø 

Flexuge 

17 On 17 Fr 17 Ma 25 

Lodtrækning dansk9. 

18 To 18 Lø 18 Ti 

Pinsedag 

19 Fr 19 Sø 19 On 

Skolelørdag + Tingfindermarked 

2. Pinsedag 

20 Lø 20 Ma 21 20 To 

21 Sø 21 Ti 21 Fr 

22 Ma 17 22 On 22 Lø 

23 Ti 23 To 23 Sø 

24 On 24 Fr 24 Ma 26 

25 To 25 Lø 25 Ti 

St. Bededag. 

Kl. lærerdag. Afslutning for F 9. 

26 Fr 26 Sø 26 On kl. 

E Rengøring elevhuse + 

27 Lø 27 Ma 22 27 To Festmiddag 

Konfirmation 

F Kl.lærerdag. Afslutning 7.-8. 

28 Sø 28 Ti 28 Fr kl. 

Geos Garage 19.30-21.30 

F Skoleafslutning 

29 Ma 18 29 On 29 Lø 

30 Ti 30 To 30 Sø 

F 9. kl. sidste skoledag 

31 Fr 

F skoledage: 20 F skoledage: 20 F skoledage, inkl. Lørd.: 20 

8. kl. praktik 

6. kl. Bornholm 

Mdt. prøver 

Mdt. prøver 

Mdt. prøver 

120

Friskolens undervisnings - Skoleporten Glamsbjerg Fri-og Efterskole

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?